Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Forord
Nyt kapitel
Hvis vi sammenligner os med resten af verden, er Danmark kendetegnet ved små indkomstforskelle.
Den position har vi fastholdt gennem årtier. Samtidigt er der gennemført en række
reformer af skattesystemet og indkomstoverførslerne, der har styrket tilskyndelsen til at være
i beskæftigelse, til at arbejde flere timer eller på anden vis gøre en ekstra indsats.
Reformerne har styrket dansk økonomi, grundlaget for den offentlige velfærd og kommer hele
Danmark til gode. Sådan vil det også være i de kommende år, hvor regeringens reformer vil
virke med stadig stigende styrke.
Fordeling og Incitamenter 2013 bidrager med ny viden om forskelle i indkomster, levevilkår,
og hvordan reformer virker. Det er vigtigt, at debatten hviler på et solidt og nuanceret grundlag,
så vi ikke overser de rigtige problemer. Når en familie vælger at arbejde flere timer end
en anden, er det fx ikke et fordelingsmæssigt problem. Det er heller ikke et problem, hvis en
studerende vælger uddannelse efter interesse, mens en anden går efter en uddannelse, der
giver udsigt til høj løn. Men det er et problem, hvis den enkelte ikke har haft mulighed for at
vælge et aktivt arbejdsliv. Hvis den enkelte ikke kan tage en uddannelse, eller hvis forsørgelsessystemet
virker fastlåsende og fokus ikke er på at få passivt forsørgede i job.
Vi har et godt udgangspunkt for lige muligheder, bl.a. fordi vi har formelt fri og lige adgang til
offentligt finansierede sundhedsydelser og uddannelse. Vi har en høj erhvervsdeltagelse, og
vi har en lang tradition for at tage hånd om socialt udsatte.
Men det er ikke i alle tilfælde, at de formelle lige muligheder omsætter sig i reelt lige muligheder
for alle. Fordeling og Incitamenter 2013 viser, at vi kan gøre det bedre. Alle, der kan, skal
have muligheder for et arbejdsliv. Regeringen har derfor gennemført en reform af førtidspension
og fleksjob, aftalt en kontanthjælpsreform og en SU-reform, og vi vil lave yderligere reformer,
der hjælper folk i job.
Det kan være svært at gribe muligheder, hvis uddannelsen ikke er på plads. Folkeskolen har
afgørende betydning for, at vi får brudt den sociale arv, og at alle elever er uddannelsesparate,
når de går ud af folkeskolen. Sådan er det ikke i dag. For mange mangler lysten til og forudsætningerne
for at tage en ungdomsuddannelse. En reform af folkeskolen skal sikre, at alle
har forudsætninger for at tage en ungdomsuddannelse. Alle pile skal pege mod job eller
uddannelse, hvis det er muligt.