Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 2 Lige muligheder for uddannelse og arbejde
Figur 2.8
Offentlige udgifter til anbringelser af børn og unge, 2010
Pct. af BNP Pct. af BNP
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
DNK
IRL
ISL
FIN
FRA
Kilde: Eurostat (ESSPROS).
SWE
NOR
UK
CHE
HUN
Man skal være varsom med kun at vurdere omfanget af lige muligheder på baggrund af udgifterne
til indsatsen. Et højt udgiftsniveau vidner kun om, at indsatsen for lige muligheder bliver
prioriteret højt. Det er ikke ensbetydende med, at der reelt er lige muligheder.
Hvis indsatsen for lige muligheder skal bære frugt, er kvaliteten og effekten af indsatsen det
centrale, herunder om de afsatte midler bliver brugt bedst muligt. Fx er elevernes faglige niveau
i grundskolen kun omkring gennemsnittet i OECD, selvom Danmark er blandt de
OECD-lande, der bruger flest økonomiske ressourcer pr. elev.
Omfanget af lige muligheder skal ideelt set vurderes på, om det lykkes at mindske negativ
sociale arv, fx målt på social mobilitet i uddannelse. En international sammenligning viser, at
Danmark er blandt de OECD-lande med størst mobilitet i uddannelse. Danmark er sammen
med Finland og Sverige de lande, hvor forskellen i andelen, der får en uddannelse ud over
grundskolen, er mindst, når man sammenligner 25-34-årige, hvis forældre har en kompetencegivende
uddannelse, med 25-34-årige, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse,
jf. figur 2.9.
AUT
ITA
CZE
SVK
EST
ESP
PRT
GRC
BEL
SVN
0,7
0,6
0,5
0,4
0,3
0,2
0,1
0,0
Fordeling og incitamenter 2013 29