Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2 Lige muligheder for uddannelse og arbejde 2.1 Lige muligheder i Danmark Internationalt set er det danske samfund kendetegnet ved små indkomstforskelle. Samtidig er Danmark blandt de OECD-lande med den højeste erhvervsdeltagelse, jf. figur 2.2. Et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet afhænger blandt andet af, om man har en kompetencegivende uddannelse, jf. figur 2.3. Figur 2.2 Erhvervsfrekvens for 25-59-årige, 2011 Figur 2.3 Erhvervsfrekvens givet uddannelse, 2011 Pct. Pct. Pct. Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 TUR MEX ITA KOR CHL ISR HUN IRL POL GRC USA BEL AUS JPN ESP GBR SVN NZL SVK CAN AUT PRT FRA NLD CZE NOR FIN DEU EST DNK CHE ISL SWE 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 0 25 27 29 31 33 35 37 39 41 43 45 47 49 51 53 55 57 59 Kilde: OECD og egne beregninger. Anm.: Erhvervsfrekvensen er beregnet ekskl. uddannelsessøgende. Grundskolen er inkl. personer med uoplyst uddannelsesniveau. Kilde: Egne beregninger på DREAM-gruppens udtræk fra den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. De små indkomstforskelle og den høje erhvervsdeltagelse indikerer, at mulighederne for uddannelse og arbejde er mere lige i Danmark end i mange andre lande 2 . Der findes imidlertid ikke et enkelt og præcist mål for graden af lige muligheder. Dertil er det for komplekst. Men forskellige indikatorer bekræfter billedet af, at indsatsen for lige muligheder bliver prioriteret højt i Danmark. Det gælder fx på uddannelsesområdet. Uddannelse er for alle praktiske formål gratis i Danmark. Stort set alle driftsudgifter i det danske uddannelsessystem er finansieret af det offentlige, og Danmark er blandt de OECD-lande, hvor den offentlige finansiering er størst, jf. figur 2.4. 2 En skematisk beregning viser, at forskel i muligheder kun står for en meget begrænset del af indkomstforskellene i Danmark og andre udviklede lande, hvor indkomstforskellene er små, jf. Roemer (2006), Economic development as opportunity equalization, Cowles Foundation Discussion Paper No. 1583, Yale University. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Grundskolen Kompetencegivende uddannelse 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 Fordeling og incitamenter 2013 25
26 Kapitel 2 Lige muligheder for uddannelse og arbejde Figur 2.4 Offentlig finansiering af driftsudgifter til uddannelse, 2009 Pct. Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 NOR FIN SWE DNK BEL IRL PRT Anm.: Figuren viser andelen af driftsudgifter til undervisning, som er offentligt finansieret. At den offentlige finansieringsandel ikke er 100 pct. i Danmark, afspejler blandt andet, at der er delvis egenbetaling på privatskoler og efterskoler. Kilde: OECD.Stat og egne beregninger. Danmark er også blandt de OECD-lande, hvor offentlig forsørgelse af studerende på videregående uddannelser udgør den største andel af BNP. Samtidig skiller Danmark sig ud ved, at uddannelsesstøtten hovedsagligt består af stipendier, mens den i andre lande med et højt støtteniveau i højere grad består af studielån 3 . Den betydelige støtte til uddannelse i Danmark – både til undervisning og forsørgelse – er med til at sikre, at den økonomiske baggrund ikke er afgørende for, om man kan få en kompetencegivende uddannelse. Grundskolen spiller en særlig rolle i forhold til at sikre lige muligheder. Det er i grundskolen, at de fundamentale kundskaber, som er en forudsætning for at kunne klare sig videre i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet, tilegnes. En international sammenligning viser, at Danmark er blandt de fem OECD-lande, som bruger flest økonomiske ressourcer pr. elev i grundskolen. Hvis man alene ser på 1.-6. klasse, er Danmark det OECD-land, som bruger næstmest, kun overgået af Norge, jf. figur 2.5. 3 Regeringen (2012), Redegørelse om vækst og konkurrenceevne 2012. Fordeling og incitamenter 2013 AUT ISL FRA CHE ITA SVN CZE ESP DEU NLD NZL ISR MEX SVK CAN AUS USA UK JPN KOR CHL 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0
Page 1 and 2: Fordeling og incitamenter 2013
Page 3 and 4: Fordeling og incitamenter Juli 2013
Page 6 and 7: Indhold 1. Sammenfatning ..........
Page 8 and 9: Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapi
Page 10 and 11: Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 U
Page 12 and 13: Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne
Page 14 and 15: Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 N
Page 16 and 17: Kapitel 1 Sammenfatning For det and
Page 18 and 19: Kapitel 1 Sammenfatning indkomst. D
Page 20 and 21: Kapitel 1 Sammenfatning Et godt fag
Page 23 and 24: Kapitel 1 1
Page 25: 24 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 29 and 30: 28 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 45: 44 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 48 and 49: Kapitel 3 3. Danske familiers indko
Page 50 and 51: Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 68 and 69: Kapitel 4 4. Indkomstforskelle og -
Page 70 and 71: Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 76 and 77:
Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
Kapitel 1 1
Page 97 and 98:
96 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Page 132 and 133:
Kapitel 6 6. Den økonomiske tilsky
Page 134 and 135:
Kapitel 6 Den økonomiske tilskynde
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154:
www.oim.dk
show all

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?