Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 2 2. Lige muligheder for uddannelse og arbejde Nyt kapitel Lighed kan betragtes som enten lighed med hensyn til resultat - fx indkomst - eller lighed med hensyn til muligheder for at opnå et bestemt resultat. Der er ofte stort fokus på indkomstforskelle som mål for ulighed. Indkomstforskelle afspejler blandt andet, at nogle ufrivilligt er uden arbejde i kortere eller længere tid på grund af ledighed, sygdom, nedsat arbejdsevne mv. Men forskelle i indkomst er også et billede på mange andre forhold, der ikke nødvendigvis er udtryk for ulighed, fx at man befinder sig i forskellige faser af livet og træffer forskellige individuelle valg omkring uddannelse og arbejdstid. Mange unge har typisk en relativt lav indkomst i nogle år under uddannelse, men de får typisk en relativt høj indkomst senere i livet. Nogle vælger udelukkende uddannelse efter interesse, mens andre også går efter en uddannelse med udsigt til gode indkomstmuligheder. Og nogle prioriterer fritid relativt højt. En simpel beregning viser, at omkring 40 pct. af forskellen i lønindkomst for timelønnede kan tilskrives forskel i arbejdstid, jf. bilag 2.1. Hvis der er lige muligheder for uddannelse og arbejde, vil forskelle i indkomst i høj grad afspejle individuelle valg. Et helt centralt spørgsmål er derfor, om der er lige muligheder for uddannelse og arbejde. Det danske velfærdssystem er kendetegnet ved, at der er formelt lige muligheder i den forstand, at de fleste offentlige ydelser er gratis for alle eller er målrettet personer med lav indkomst. Det styrker mulighederne for at bryde social arv. Det er dog ikke alle, der har forudsætningerne til at gribe de muligheder, der stilles til rådighed. Der kan i den forstand være forskel på formelt og reelt lige muligheder. Reelt lige muligheder indebærer blandt andet, at social og finansiel arv er uden betydning for, hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet 1 . Reelt lige muligheder stiller således meget store krav til velfærdssystemet. Selv i en situation, hvor der er tale om to personer med de samme medfødte evner, forudsætter det, at velfærdssystemet både neutraliserer betydningen af social og finansiel arv. 1 Jf. Velfærdskommissionen (2004), Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv – Analyserapport, København. For en nærmere diskussion af lige muligheder se blandt andet Sen (1992), Inequality reexamined, Oxford University Press samt Roemer (1998), Equality of Opportunity, Harvard University Press. Fordeling og incitamenter 2013 23
24 Kapitel 2 Lige muligheder for uddannelse og arbejde De kompetencer og værdier, man tilegner sig igennem sin opvækst, har stor indflydelse på forudsætningerne for og motivationen til uddannelse og arbejde senere i livet. Familie og sociale relationer i øvrigt spiller selv sagt en stor rolle i den sammenhæng. Men også de muligheder velfærdssamfundet stiller til rådighed, herunder dagtilbud, skole, fritidsaktiviteter og indsatsen for socialt udsatte børn og unge, er med til at forme det enkelte individs muligheder. Dette kapitel ser først nærmere på lige muligheder i Danmark versus andre lande. Dernæst belyses betydningen af børns opvækstvilkår i forhold til vejen videre i uddannelsessystemet og ud på arbejdsmarkedet, herunder hvilken rolle det faglige standpunkt i grundskolen spiller. Analyserne peger på, at der stadig er udfordringer i forhold til at sikre reelt lige muligheder. Udfordringer, der kan være med til at mindske indkomstforskellene, hvis de bliver løst. Figur 2.1 opsummerer kapitlets resultater. Figur 2.1 Er der lige muligheder for uddannelse og arbejde? Danmark er kendetegnet ved høj grad af lige muligheder, herunder høj social mobilitet. Der er dog stadig tegn på negativ social arv. Grundskolen er en vigtig brik i forhold til at bryde social arv og sikre reelt lige muligheder. Fordeling og incitamenter 2013 Danmark er blandt de OECDlande, der bruger flest offentlige midler på dagtilbud, grundskole og udsatte børn og unge, og hvor den sociale mobilitet i uddannelse er størst. 66 pct. af de 30-årige, hvis forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse, har fået en kompetencegivende uddannelse. 34 pct. af de 30-årige, hvis forældre ikke har en kompetencegivende uddannelse, har højst fuldført grundskolen, mens det kun gør sig gældende for 14 pct. af de 30årige, hvis forældre har en kompetencegivende uddannelse. Børn med en ressourcesvag opvækst, der får et godt prøveresultat i grundskolen, klarer sig lige så godt som andre børn med hensyn til uddannelse og arbejde senere i livet.
Page 1 and 2: Fordeling og incitamenter 2013
Page 3 and 4: Fordeling og incitamenter Juli 2013
Page 6 and 7: Indhold 1. Sammenfatning ..........
Page 8 and 9: Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapi
Page 10 and 11: Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 U
Page 12 and 13: Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne
Page 14 and 15: Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 N
Page 16 and 17: Kapitel 1 Sammenfatning For det and
Page 18 and 19: Kapitel 1 Sammenfatning indkomst. D
Page 20 and 21: Kapitel 1 Sammenfatning Et godt fag
Page 23: Kapitel 1 1
Page 27 and 28: 26 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 45: 44 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 48 and 49: Kapitel 3 3. Danske familiers indko
Page 50 and 51: Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 68 and 69: Kapitel 4 4. Indkomstforskelle og -
Page 70 and 71: Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 72 and 73: Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 74 and 75:
Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
Kapitel 1 1
Page 97 and 98:
96 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Page 132 and 133:
Kapitel 6 6. Den økonomiske tilsky
Page 134 and 135:
Kapitel 6 Den økonomiske tilskynde
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154:
www.oim.dk
show all

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?