Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 2
2. Lige muligheder for
uddannelse og arbejde
Nyt kapitel
Lighed kan betragtes som enten lighed med hensyn til resultat - fx indkomst - eller lighed
med hensyn til muligheder for at opnå et bestemt resultat.
Der er ofte stort fokus på indkomstforskelle som mål for ulighed. Indkomstforskelle afspejler
blandt andet, at nogle ufrivilligt er uden arbejde i kortere eller længere tid på grund af ledighed,
sygdom, nedsat arbejdsevne mv. Men forskelle i indkomst er også et billede på mange
andre forhold, der ikke nødvendigvis er udtryk for ulighed, fx at man befinder sig i forskellige
faser af livet og træffer forskellige individuelle valg omkring uddannelse og arbejdstid.
Mange unge har typisk en relativt lav indkomst i nogle år under uddannelse, men de får typisk
en relativt høj indkomst senere i livet. Nogle vælger udelukkende uddannelse efter interesse,
mens andre også går efter en uddannelse med udsigt til gode indkomstmuligheder. Og
nogle prioriterer fritid relativt højt. En simpel beregning viser, at omkring 40 pct. af forskellen i
lønindkomst for timelønnede kan tilskrives forskel i arbejdstid, jf. bilag 2.1.
Hvis der er lige muligheder for uddannelse og arbejde, vil forskelle i indkomst i høj grad afspejle
individuelle valg. Et helt centralt spørgsmål er derfor, om der er lige muligheder for uddannelse
og arbejde.
Det danske velfærdssystem er kendetegnet ved, at der er formelt lige muligheder i den forstand,
at de fleste offentlige ydelser er gratis for alle eller er målrettet personer med lav indkomst.
Det styrker mulighederne for at bryde social arv. Det er dog ikke alle, der har forudsætningerne
til at gribe de muligheder, der stilles til rådighed. Der kan i den forstand være
forskel på formelt og reelt lige muligheder.
Reelt lige muligheder indebærer blandt andet, at social og finansiel arv er uden betydning for,
hvordan man klarer sig i uddannelsessystemet og senere på arbejdsmarkedet 1 . Reelt lige
muligheder stiller således meget store krav til velfærdssystemet. Selv i en situation, hvor der
er tale om to personer med de samme medfødte evner, forudsætter det, at velfærdssystemet
både neutraliserer betydningen af social og finansiel arv.
1 Jf. Velfærdskommissionen (2004), Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv – Analyserapport, København. For en
nærmere diskussion af lige muligheder se blandt andet Sen (1992), Inequality reexamined, Oxford University Press
samt Roemer (1998), Equality of Opportunity, Harvard University Press.
Fordeling og incitamenter 2013 23