Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

20
Kapitel 1 Sammenfatning
Boks 1.1
Eksempler på initiativer fra regeringen, der kan bidrage til mere lige muligheder
Regeringen har indgået en aftale med Venstre og Dansk Folkeparti om en folkeskolereform. Med reformen
er det blandt andet regeringens vision, at alle børn får de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddan-
nelse og klare sig godt i livet. Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem
der er ens forældre. Det er således et af målene med reformen, at folkeskolen skal mindske betydningen af
social baggrund i forhold til faglige resultater. Flere timer og bedre undervisning skal sikre et fagligt løft af al-
le elever.
I april 2013 blev der indgået en bred aftale om en kontanthjælpsreform, som træder i kraft 1. januar 2014.
Målet med reformen er, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del af arbejdsfæl-
lesskabet, gøre nytte og realisere det potentiale, som alle mennesker har. Det skal blandt andet ske ved, at
kontanthjælpsmodtagere under 30 år uden uddannelse får ret og pligt til uddannelse, samtidig med at kon-
tanthjælpen erstattes af uddannelseshjælp svarende til SU-niveau. Samtidig skal alle kontanthjælpsmodta-
gere, der kan, arbejde for ydelsen, fx i et nyttejob.
Med henblik på at opnå bedre normeringer på dagtilbudsområdet blev der med finansloven for 2012 afsat
500 mio. kr. hertil. Midlerne er udmøntet til kommunerne, hvor prioriteringen vil indebære en styrkelse af
kvaliteten af dagtilbud.
I juni 2012 blev der indgået en bred aftale om en førtidspensionsreform, som trådte i kraft 1. januar 2013.
Reformen bidrager til, at alle får mulighed for at udnytte deres potentiale. Reformen indebærer blandt andet,
at udsatte og sårbare unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal have førtidspension. De skal i stedet
have en tidligere og tværligt sammenhængende indsats gennem et ressourceforløb, så de hjælpes videre i
livet og på sigt kommer i arbejde eller i gang med en uddannelse.
De følgende kapitler går i dybden med de præsenterede hovedkonklusioner og behandler
desuden en række andre emner. I kapitel 2 belyses lige muligheder for uddannelse og arbejde,
herunder i et internationalt perspektiv, og betydningen af social arv.
Kapitel 3 beskriver niveauet og udviklingen i rådighedsbeløbet for stiliserede familietyper.
Kapitlet fokuserer på virkningen af en række reformer, der har sænket skatten på arbejdsindkomst
og betydningen for de betragtede familietyper.
I kapitel 4 belyses udviklingen i indkomstforskellene og udviklingen i lavindkomstgruppen,
som omfatter personer med en disponibel indkomst under 50 pct. af medianindkomsten. Opgørelsen
af indkomstforskellene målt ved Gini-koefficienten suppleres i kapitel 5 med alternative
opgørelser af indkomstforskelle og forskelle i forbrugsmuligheder, der kan være med til at
nuancere billedet af indkomstfordelingen i Danmark. Kapitlet fokuserer på den konjunkturelle
virkning på indkomstforskellene, indkomstforskelle i et livsperspektiv og fordelingsvirkningerne
af det individuelle offentlige forbrug.
I kapitel 6 belyses den økonomiske gevinst ved at arbejde. Desuden belyses tilskyndelsen til
at gøre en ekstra indsats målt ved den sammensatte marginalprocent, som udtrykker hvor
stor en del af en indkomststigning, der enten betales i skat eller modregnes i indkomstoverførsler.
Fordeling og incitamenter 2013