29.07.2013 Views

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

16<br />

Kapitel 1 Sammenfatning<br />

Figur 1.13<br />

Udvidede forbrugsmuligheder opgjort på ind-<br />

komstdeciler, 2009<br />

1.000 kr.<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

0<br />

1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10.<br />

Offentligt forbrug Disponibel indkomst<br />

Anm.: Individuelt offentligt forbrug af sundhed <strong>og</strong><br />

pleje afspejler forsikringsværdien af at have<br />

adgang til ydelserne, mens det øvrige individuelle<br />

offentlige forbrug afspejler værdien<br />

af det faktiske individuelle forbrug. Se i øvrigt<br />

kapitel 5.<br />

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.<br />

<strong>Fordeling</strong> <strong>og</strong> <strong>incitamenter</strong> <strong>2013</strong><br />

1.000 kr.<br />

Figur 1.14<br />

Indkomstforskelle henholdsvis med <strong>og</strong> uden<br />

offentligt forbrug, 2009<br />

Anm.: Figuren viser Gini-koefficienten for hhv.<br />

disponibel indkomst <strong>og</strong> udvidede forbrugsmuligheder<br />

(disponibel indkomst tillagt<br />

offentligt individuelt forbrug). Se kapitel<br />

5.<br />

Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.<br />

Danmark er det OECD-land, hvor det individuelle offentlige forbrug udgør den største del af<br />

økonomien, <strong>og</strong> adgangen til ydelserne er mere universel end i andre lande. Det kan indikere,<br />

at den omfordelende virkning formentlig er relativt høj i Danmark.<br />

1.3 Opvækstvilkår <strong>og</strong> lige muligheder<br />

500<br />

400<br />

300<br />

200<br />

100<br />

0<br />

Pct. Pct.<br />

Forskelle i indkomst kan afspejle mange forhold, der ikke nødvendigvis er udtryk for reel ulighed.<br />

De kan som nævnt afspejle, at man befinder sig i forskellige faser af livet, men <strong>og</strong>så forskellige<br />

individuelle valg, fx omkring uddannelse <strong>og</strong> arbejdstid. N<strong>og</strong>le prioriterer fritid højere<br />

end andre. N<strong>og</strong>le vælger udelukkende uddannelse efter interesse, mens andre <strong>og</strong>så går efter<br />

en uddannelse med udsigt til gode indkomstmuligheder.<br />

Der kan imidlertid <strong>og</strong>så være n<strong>og</strong>en, som ikke får en uddannelse eller et solidt fodfæste på<br />

arbejdsmarkedet, fordi de ikke har haft de samme muligheder som andre, fx på grund af en<br />

opvækst med mange svigt <strong>og</strong> manglende opbakning. Et helt centralt spørgsmål i forhold til<br />

forskelle i indkomst er derfor, om der i Danmark er lige muligheder for uddannelse <strong>og</strong> arbejde.<br />

Det danske velfærdssystem er kendetegnet ved, at der er formelt lige muligheder i den forstand,<br />

at næsten alle offentlige serviceydelser er gratis eller er målrettet personer med lav<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0<br />

Private forbrugsmuligheder Udvidede<br />

forbrugsmuligheder<br />

30<br />

25<br />

20<br />

15<br />

10<br />

5<br />

0

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!