Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 1 Sammenfatning
For det andet afhænger indkomstforskellene af, om man betragter personers indkomster i et
enkelt år eller over en længere periode. De fleste oplever, at indkomsten varierer med forskellige
faser i livet. Som uddannelsessøgende og pensionist har man typisk en lavere indkomst
end som erhvervsaktiv. Betragter man indkomstforskellene over et helt liv, er de godt
det halve af, hvad de er i et enkelt år, jf. figur 1.12.
Figur 1.12
Indkomstforskelle og periodelængde
Pct. Pct.
30
25
20
15
10
5
0
Enkelt år 4 år Livsindkomst
Anm.: Se kapitel 5.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
For det tredje kan fordelingen af det offentlige forbrug være med til at nuancere billedet af
indkomstforskelle og forbrugsmuligheder.
Forskelle i disponibel indkomst giver alene et billede af forskelle i private forbrugsmuligheder.
En stor del af forbruget i det danske samfund er imidlertid skattefinansieret og bliver tilvejebragt
af den offentlige sektor. Det gælder fx uddannelse, sundhedsydelser og ældrepleje.
Det offentlige forbrug er med til at udjævne de samlede forbrugsmuligheder. Dels har alle
praktisk talt de samme muligheder for offentligt forbrug, fordi der som hovedregel er fri og lige
adgang til de offentlige serviceydelser. Dels er en stor del af det offentlige forbrug, herunder
sundhed og pleje, koncentreret blandt ældre, som typisk har en lavere indkomst end erhvervsaktive.
Det offentlige forbrug udgør derfor en relativt større del af forbrugsmulighederne
i den nedre del af indkomstfordelingen end i den øvre del, jf. figur 1.13.
Betydningen af det offentlige forbrug kan blandt andet illustreres ved at lægge værdien af det
individuelle offentlige forbrug til den disponible indkomst. Dermed får man et udtryk for de
samlede (private og offentlige) forbrugsmuligheder. Indkomstforskellene bliver i givet fald reduceret
med godt en femtedel, jf. figur 1.14.
30
25
20
15
10
Fordeling og incitamenter 2013 15
5
0