Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde Pct. 65 60 55 50 45 40 35 Figur 6.12 Marginalskatter og sammensatte marginalprocenter for alle fuldtidsbeskæftigede 30 30 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 Indkomst, 1.000 kr. Marginalskat Sammensat marginalskat Pct. Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Personlig indkomst. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. 65 60 55 50 45 40 35 Figur 6.13 Marginalskatter og sammensat marginalprocenter for enlige forsørgere 30 30 150 200 250 300 350 400 450 500 550 600 650 At den gennemsnitlige sammensatte marginalprocent for lavere indkomster – og særligt for enlige forsørgere – ligger over den gennemsnitlige marginalskat, skal ses i lyset af den måde, ydelsessystemerne er indrettet på. Generelt afspejler indretningen af ydelsessystemerne en balance mellem to forskellige hensyn. På den ene side hensynet til, at de sociale ydelser skal være rettet mod de personer og familier, der har det største behov. Det vil i mange tilfælde sige familier med en forholdsvis lav årlig indkomst og familier med børn, herunder enlige forsørgere. På den anden side vil der være hensynet i forhold til at begrænse de negative virkninger på det økonomiske incitament til at gøre en ekstra indsats (og til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet), der kan følge af de høje sammensatte marginalprocenter, som indretningen af ydelsessystemerne i nogle tilfælde medfører. Den konkrete afvejning af disse to hensyn handler mange gange om, hvorvidt man skal vælge at lade ydelserne aftrappe over et kort eller et langt indkomstinterval. Hvis man vælger at aftrappe ydelserne over et kort indkomstinterval, vil det typisk betyde, at få personer bliver berørt af aftrapningen. 4 Men et kort indkomstinterval vil betyde, at de, der ligger i intervallet – og er berørt af aftrapningen – får en høj sammensat marginalprocent, da ydelsen aftrappes hurtigt. 4 Det kommer dog an på, hvor indkomstintervallet ligger i forhold indkomstfordelingen. Selv om indkomstintervallet er kort, kan der være mange, der bliver berørt, hvis intervallet ligger omkring nogle typiske indkomster. Pct. 65 60 55 50 45 40 35 Indkomst, 1.000 kr. Marginalskat Sammensat marginalskat Pct. Fordeling og incitamenter 2013 143 65 60 55 50 45 40 35
144 Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde Hvis man omvendt lægger sig fast på et langt indkomstinterval, vil der være mange, der bliver berørt af aftrapningen. Til gengæld bliver den sammensatte marginalprocent typisk ikke så høj for den enkelte. Det vil kun være muligt helt at undgå de negative virkninger ved aftrapning af indkomstafhængige ydelser ved enten at afskaffe ydelserne eller ved at lade ydelserne være uafhængige af indkomsten. Den første mulighed vil generelt være i konflikt med de politiske og sociale mål, der er med ydelserne. Og den anden mulighed vil føre til meget store stigninger i de offentlige udgifter. Se boks 6.2 for data- og metodegrundlaget ved beregning af faktiske sammensatte marginalprocenter. Boks 6.2 Data- og metodegrundlag ved beregning af faktiske sammensatte marginalprocenter Beregningerne af sammensatte marginalprocenter omfatter fuldt beskæftigede lønmodtagere og selvstæn- dige. Fuldt beskæftigede lønmodtagere er personer, der er i ustøttet beskæftigelse i et helt kalenderår. Datagrundlaget for beregningerne er en stikprøve af befolkningen, der omfatter 3,3 pct. af befolkningen og disse personers familiemedlemmer (lovmodellens datagrundlag). Beregningerne tager konkret udgangspunkt i en forøgelse af lønindkomsten med 1.000 kr. for hver person, og ved hjælp af lovmodellen beregnes, hvor meget familierne skal betale ekstra i indkomstskat, og hvor meget deres offentlige ydelser bliver reduceret som følge af indkomstfremgangen. Den sammensatte marginalprocent kan således beregnes ved at sætte summen af den ekstra indkomstskat og reduktionen i offentlige ydelser i forhold til indkomstforøgelsen. Marginalskatten for en gennemsnitlig beskæftiget i Danmark ligger omtrent på niveau med OECD-landene under ét. Det samme gælder en lavere lønnet, jf. figur 6.14. Til gengæld er marginalskatten for en højere lønnet høj i Danmark i en international sammenligning. Fordeling og incitamenter 2013
Page 1 and 2:
Fordeling og incitamenter 2013
Page 3 and 4:
Fordeling og incitamenter Juli 2013
Page 6 and 7:
Indhold 1. Sammenfatning ..........
Page 8 and 9:
Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapi
Page 10 and 11:
Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 U
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 N
Page 16 and 17:
Kapitel 1 Sammenfatning For det and
Page 18 and 19:
Kapitel 1 Sammenfatning indkomst. D
Page 20 and 21:
Kapitel 1 Sammenfatning Et godt fag
Page 23 and 24:
Kapitel 1 1
Page 25 and 26:
24 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45:
Page 48 and 49:
Kapitel 3 3. Danske familiers indko
Page 50 and 51:
Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Kapitel 4 4. Indkomstforskelle og -
Page 70 and 71:
Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96: Kapitel 1 1
Page 97 and 98: 96 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 129: 128 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 132 and 133: Kapitel 6 6. Den økonomiske tilsky
Page 134 and 135: Kapitel 6 Den økonomiske tilskynde
Page 154: www.oim.dk
show all

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?