Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde
Figur 6.10
Personer med høje nettokompensationsgrader efter familiekategori
Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
6.2 Tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats
Det er som udgangspunkt skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – der har betydning
for den økonomiske tilskyndelse til at gøre en indsats. Fx at tage en ekstra vagt som
sygeplejerske eller maskinmester, at videreuddanne sig for at få en højere løn eller at søge
aktivt efter et nyt og bedre lønnet job, der bedre matcher ens uddannelse, erfaring og personlige
kvalifikationer.
Hvis man kun betragter skattesystemet – og ikke tager højde for aftrapningen af indkomstafhængige
ydelser – risikerer man imidlertid at overvurdere det økonomiske incitament til at gøre
en ekstra indsats.
For at tage højde for at netop ydelsessystemet også spiller en rolle, kan der for personer i
beskæftigelse beregnes såkaldte sammensatte marginalprocenter. Sammensatte marginalprocenter
tager ud over marginalskatten højde for, at ydelser som boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling
og ægtefælles eller samlevers sociale pension bliver aftrappet, når indkomsten
stiger.
Beregningen af sammensatte marginalprocenter kan illustreres med en enlig forsørger, der
bor til leje og har to børn i daginstitution. Han eller hun vil med en årlig lønindkomst i størrelsesordenen
250-400.000 kr. have en marginalskat på 37-42 pct. Men den sammensatte
marginalprocent vil ligge på 61-67 pct., jf. figur 6.11.
De
Pct. af gruppen Pct. af gruppen
25
20
15
10
5
0
Enlige uden børn Par uden børn Par med børn Enlige med børn
Alle
25
20
15
10
Fordeling og incitamenter 2013 141
5
0