Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde
Selv for de personer, der har en lidt lavere bruttokompensationsgrad, kan nettokompensationsgraden
dog hurtigt komme over 80 pct., fx som følge af transportudgifter. En anden væsentlig
årsag til høje nettokompensationsgrader er således store udgifter forbundet med
transport til og fra arbejde mv. Store udgifter er her afgrænset som udgifter på mere end
12.000 kr. om året, dvs. mere end 1.000 kr. om måneden.
Figur 6.7
Personer med nettokompensationsgrad over
80 pct.
Rest (61.980 personer)
Årlige udgifter til
transport mv.
> 12.000 kr.
(93.030 personer)
Bruttokompensationsgrad
> 80 pct.
(94.110 personer)
I alt: 249.120 personer
Figur 6.8
Personer med nettokompensationsgrad over
90 pct.
Årlige udgifter til
transport mv.
> 12.000 kr.
(26.790 personer)
Rest (2.400 personer)
Bruttokompensationsgrad
> 80 pct.
(39.360 personer)
I alt: 69.150 personer
Anm.: Skattereformen fuldt indfaset. Nogle personer med en bruttokompensationsgrad over 80 pct. vil
samtidig have store udgifter forbundet med transport til og fra arbejde mv.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Det er også høje bruttokompensationsgrader og store udgifter til transport mv., der er hovedårsagen
til nettokompensationsgrader over 90 pct., jf. figur 6.8.
For en mindre gruppe af personer er der en tredje årsag til svage økonomiske incitamenter til
beskæftigelse. Her har aftrapningen af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte og tilskud
til daginstitutionsbetaling en markant negativ effekt på den økonomiske tilskyndelse. Det
gælder især for enlige forsørgere.
I befolkningen som helhed er det omkring tre ud af fire enlige forsørgere, der er berørt af aftrapning
af indkomstafhængige ydelser, mens det kun er omkring én ud af fire for grupperne
enlige uden børn og par med børn. Og for gruppen af par uden børn er der tale om endnu
færre, jf. figur 6.9.
Fordeling og incitamenter 2013 139