Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 Nettokompensationsgrad for lavere lønnede i Danmark og andre OECD-lande Pct. Pct. 100 90 80 70 60 50 40 30 SVN DNK CHE ISL BEL PRT ESP NLD NOR HUN ITA SWE CZE DEU FRA IRL AUT SVK FIN POL EST GRC Anm.: Se kapitel 6. Kilde: OECD og egne beregninger. Figur 1.10 Grænse for ”topskat” i Danmark og andre OECD-lande Anm.: Se kapitel 6. DNK* er Danmark efter indfasningen af skattereformen fra 2012. Kilde: OECD og egne beregninger. 1.2 Et mere nuanceret syn på indkomstforskelle 100 90 80 70 60 50 40 30 Indeks, 1 = gnsn. beskæftigets løn Traditionelt er indkomstforskellene opgjort på baggrund af indkomstoplysninger fra et enkelt år. Det giver imidlertid i mange tilfælde ikke et retvisende billede af den enkeltes forbrugsmuligheder. Det skyldes blandt andet, at indkomsterne i et enkelt år ikke afspejler den indkomst, den enkelte får senere i livet, tidligere har haft eller har normalt. Opgørelserne ser også bort fra det forbrug, som det offentlige stiller til rådighed. Studerende har typisk en relativt lav indkomst, men får ofte en forholdsvis høj indkomst som erhvervsaktive. Pensionister har typisk en lavere indkomst, end de havde som erhvervsaktive, men har i mange tilfælde en opsparing, der giver mulighed for et større forbrug, end deres indkomst giver grundlag for. Der vil også altid i et givet år være nogle, som midlertidigt har en relativt lav indkomst, fx på grund af ledighed eller orlov. Omvendt har andre en højere indkomst end normalt, fx fordi de har haft meget overarbejde, har haft en ekstraordinær stor indtægt som selvstændige eller har fået et stort aktieudbytte. Indkomsterne i et enkelt år giver derfor et unuanceret billede af indkomstforskellene. Ved at supplere med en række andre mål kan man få et mere nuanceret syn på indkomstforskelle og forskelle i forbrugsmuligheder. 12 10 8 6 4 2 0 EST SVK BEL DNK DNK* ISL NOR AUT CHE Indeks, 1 = gnsn. beskæftigets løn DEU ITA ESP 12 10 Fordeling og incitamenter 2013 13 8 6 4 2 0
14 Kapitel 1 Sammenfatning For det første har konjunkturerne stor betydning for indkomsterne i det enkelte år, navnlig kapitalindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed. Under en lavkonjunktur vil boligpriser og aktiekurser typisk være vigende, mens det omvendte gør sig gældende i en højkonjunktur. Det påvirker indkomstforskellene, fordi personer med positiv kapitalindkomst især er koncentreret i den halvdel af befolkningen med størst indkomst. Selvstændiges indkomster svinger typisk også kraftigt fra år til år og er i høj grad konjunkturafhængige, fordi de ofte er knyttet til virksomhedens indtægter og salg i det enkelte år. I perioder med lavkonjunktur er der typisk mange selvstændige med negative indkomster, hvilket isoleret set øger indkomstforskellene, og omvendt i perioder med højkonjunktur. Indkomstforskellene i det enkelte år påvirkes også af, at ledighed og beskæftigelse svinger med konjunkturerne. Gennemslaget er dog moderat, fordi dagpenge mv. giver mange ledige en relativt høj dækning i forhold til den indkomst, de ville have haft som beskæftigede. Siden 2000 har konjunkturerne særligt haft stor betydning for indkomstforskellene i årene 2007 og 2008. I de to år bidrog konjunkturerne til at øge indkomstforskellene med knap10 pct., især på grund af stærkt stigende boligpriser, udviklingen på aktiemarkedet samt et kraftigt fald i selvstændiges indkomster i kølvandet på finanskrisen. Korrigerer man indkomsterne for konjunkturbetingede udsving, så har indkomstforskellene som forventet udviklet sig mere jævnt igennem 00’erne, jf. figur 1.11. Figur 1.11 Indkomstforskelle målt ved Gini-koefficienten Pct. Pct. 28 26 24 22 20 18 16 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010* 2011* Anm.: * Gini-koefficienten er beregningsteknisk nedjusteret med 0,4 pct.-point i 2010 og 2011 som følge af loft over indbetalinger til ratepension. Se i øvrigt kapitel 4. Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Konjunkturerne kan med andre ord have væsentlig betydning for de observerede indkomstforskelle i det enkelte år. Derfor skal man være varsom med at konkludere for håndfast på forskellene i det enkelte år og navnlig på udviklingen fra et år til det næste. Fordeling og incitamenter 2013 Observeret Konjunkturrenset 28 26 24 22 20 18 16
Page 1 and 2: Fordeling og incitamenter 2013
Page 3 and 4: Fordeling og incitamenter Juli 2013
Page 6 and 7: Indhold 1. Sammenfatning ..........
Page 8 and 9: Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapi
Page 10 and 11: Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 U
Page 12 and 13: Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne
Page 16 and 17: Kapitel 1 Sammenfatning For det and
Page 18 and 19: Kapitel 1 Sammenfatning indkomst. D
Page 20 and 21: Kapitel 1 Sammenfatning Et godt fag
Page 23 and 24: Kapitel 1 1
Page 25 and 26: 24 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 45: 44 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 48 and 49: Kapitel 3 3. Danske familiers indko
Page 50 and 51: Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 64 and 65:
Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 66 and 67:
Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 68 and 69:
Kapitel 4 4. Indkomstforskelle og -
Page 70 and 71:
Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
Kapitel 1 1
Page 97 and 98:
96 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129:
Page 132 and 133:
Kapitel 6 6. Den økonomiske tilsky
Page 134 and 135:
Kapitel 6 Den økonomiske tilskynde
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154:
www.oim.dk
show all

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?