Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

138
Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde
Skattereformen styrker især det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse for personer,
der har en forholdsvis svag tilskyndelse. Det skyldes, at lempelserne i skattereformen er
målrettet lav- og mellemindkomsterne, der oftere har høje nettokompensationsgrader end
personer med højindkomster.
Med skattereformen bliver beskæftigelsesfradraget næsten fordoblet. Og det bliver mere end
tredoblet for enlige forsørgere. Den afdæmpede regulering af overførselsindkomsterne, der
er en del af skattereformen, bidrager også til faldende nettokompensationsgrader.
Når skattereformen er fuldt indfaset, vil antallet af personer med nettokompensationsgrader
over 80 pct. således være faldet fra ca. 400.000 personer i 2005 til ca. 250.000 personer, jf.
figur 6.6.
Figur 6.6
Personer med høje nettokompensationsgrader
1.000 personer 1.000 personer
500
400
300
200
100
0
Anm.: Personer med en nettokompensationsgrad over 80 pct.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
Men der vil altså fortsat være ca. 250.000 personer med en forholdsvist svagt økonomisk tilskyndelse
til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet, når skattereformen er fuldt indfaset.
For en stor del af disse er en væsentlig årsag til de høje nettokompensationsgrader, at ydelsesniveauet
i dagpengesystemet er relativt højt for lavere lønnede. Det relativt høje ydelsesniveau
i dagpengesystemet afspejler sig i en høj bruttokompensationsgrad. Bruttokompensationsgraden
beregnes ved at sætte den indkomsterstattende ydelse som ledig, fx dagpenge –
opgjort før skat – i forhold til lønindkomsten som beskæftiget før skat.
Omkring en tredjedel af de 250.000 personer, der har nettokompensationsgrad over 80 pct.,
når skattereform er fuldt indfaset, har således også en bruttokompensationsgrad, der overstiger
80 pct., jf. figur 6.7.
Fordeling og incitamenter 2013
2005 2009 2013 Skattereform fuldt indfaset
500
400
300
200
100
0