Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde
Figur 6.2
Kompensationsgrader og beskæftigelsesgrad
Bekskæftigelsesgrad, pct.
100
90
80
70
60
50
Alle
under 50 50-60 60-70 70-80 80-90 90 og derover
Kompensationsgrad, pct.
Anm.: Tal for 2011. 30-59-årige. Beskæftigelsesgraden er angivet i procent og opgjort ud fra oplysninger
om ATP-indbetalinger (støttet beskæftigelse er ikke medtaget i opgørelsen). 18-29-årige er ikke medtaget
i opgørelsen. Det skyldes, at alternativet til at modtage overførselsindkomst for denne gruppe i
mange tilfælde ikke vil være beskæftigelse, men uddannelse, og uddannelsessøgende indgår ikke i beregningerne
af kompensationsgrader. Billedet er det samme for 60-64-årige, men er lidt mindre tydeligt,
hvilket skal ses i lyset af bl.a. efterlønsordningen og muligheden for at trække sig tilbage for egne
pensionsmidler.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.
En række studier på såvel danske som udenlandske data bekræfter den positive sammenhæng
mellem det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse, og om folk rent faktisk er
beskæftigede. 3
Andre forhold end økonomiske incitamenter vil selvfølgelig have betydning for, om en person
er i beskæftigelse eller ej. Det gælder fx rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne i dagpenge-
og kontanthjælpssystemet. Rådighedsforpligtelsen og aktiveringsreglerne betyder, at
dagpenge eller kontanthjælp ikke bare uden videre kan vælges som alternativ til beskæftigelse.
Tilfredsstillelsen ved at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, fællesskabet med arbejdskollegaer
og betydningen af at kunne forsørge sig selv vil også spille en vigtig rolle for mange mennesker.
3 Se fx De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Efterår 2008.
Bekskæftigelsesgrad, pct.
100
Fordeling og incitamenter 2013 135
90
80
70
60
50