Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde
Selve beregningen af nettokompensationsgraden baserer sig på detaljerede oplysninger om
18-64-årige i befolkningen, som opdeles efter deres arbejdsmarkedstilknytning. Der skelnes
mellem fuldt beskæftigede, delårsbeskæftigede, fuldt ledige og efterlønsmodtagere. 1
I beskæftigelsesalternativet bliver den årlige lønindkomst for hver enkelt person fastsat ud fra
en ugentlig arbejdstid på 37 timer og deres observerede timeløn. 2 Hvis der ikke findes oplysninger
om en persons aktuelle timeløn – det vil fx gælde for mange ledige – fastlægges der
en potentiel timeløn ud fra oplysninger om personens uddannelsesniveau, erhvervserfaring
osv.
Personer, der er medlem af en a-kasse, antages at modtage dagpenge i tilfælde af ledighed,
mens andre antages at modtage kontanthjælp. For personer, der er fuldt ledige, og for efterlønsmodtagere
består indkomsten i overførselsalternativet af deres faktiske indkomst i det
pågældende kalenderår, herunder lønindkomst, hvis de har haft småjob eller lignende i løbet
af året.
Boks 6.1
Eksempel på beregning af nettokompensationsgrad ved ledighed
Beregningen af nettokompensationsgrader kan illustreres med et eksempel: En enlig forsørger, der bor til
leje og har to børn i daginstitutionsalderen, jf. nedenstående tabel.
Eksemplet er baseret på følgende forudsætninger: Årlig lønindkomst som beskæftiget på ca. 300.000 kr.,
lejlighed på 100 kvadratmeter med en månedlig husleje på 6.000 kr., to børn i hhv. børnehave og SFO og
kontingent til a-kasse, efterløn og fagforening på ca. 17.000 kr. om året.
Forskellen i rådighedsbeløb i de to alternativer – forskelsbeløbet – er i dette eksempel på ca. 3.500 kr. om
måneden. Nettokompensationsgraden opgjort i procent kan derfor beregnes som 1 minus forholdet mellem
forskelsbeløbet og den disponible indkomst. Det svarer omtrent til forholdet mellem den disponible indkomst
som ledig og den disponible indkomst som beskæftiget. Nettokompensationsgraden bliver i dette eksempel
knap 84 pct.
Bruttokompensationsgraden beregnes som forholdet mellem løn- og overførselsindkomst før skat i de to al-
ternativer, og bliver – opgjort i procent – knap 69 pct. i eksemplet.
1 Selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. indgår ikke i beregningerne.
2 Dvs. at den årlige indkomst som beskæftiget er lig med timeløn*37*52. Der regnes altså med 52 ”arbejdsuger”,
hvilket svarer til en antagelse om, at de beskæftigede får løn under ferie.
Fordeling og incitamenter 2013 133