Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 6 6. Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde Nyt kapitel Langt de fleste har en klar økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Fx går en beskæftiget i gennemsnit 40 pct. ned i disponibel indkomst ved overgang til ledighed eller efterløn. Og når en beskæftiget tjener 100 kr. ekstra, går der i gennemsnit 55 kr. ind på bankkontoen. Skattereformen fra 2012 har styrket den økonomiske tilskyndelse til at arbejde og vil styrke den yderligere de kommende år i takt med, at reformen bliver fuldt indfaset. Det gælder både tilskyndelsen til at gøre en ekstra indsats og tilskyndelsen til at deltage aktivt på arbejdsmarkedet frem for at modtage overførselsindkomst. Skattereformen nedbringer således antallet af personer, der har en forholdsvis lille økonomisk gevinst ved at være i beskæftigelse. Der vil dog stadig være omkring 250.000 personer, hvor forskellen i disponibel indkomst som henholdsvis beskæftiget og overførselsindkomstmodtager er under 20 pct. Samtidig bliver marginalskatten – skatten på den sidst tjente krone – reduceret markant for brede grupper på arbejdsmarkedet. Når skattereformen er fuldt indfaset, vil der dog stadig være knap 30.000 fuldtidsbeskæftigede, der har en sammensat marginalprocent over 60 og dermed en forholdsvis lille økonomisk gevinst ved at gøre en ekstra indsats. Den sammensatte marginalprocent tager ud over marginalskatten højde for, at en række indkomstafhængige ydelser – typisk boligstøtte, tilskud til daginstitutionsbetaling og ægtefælle eller samlevers sociale pension – kan blive aftrappet, når en persons indkomst stiger. Figur 6.1 viser eksempler på grupper med en svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Fordeling og incitamenter 2013 131
132 Kapitel 6 Den økonomiske tilskyndelse til at arbejde Figur 6.1 Eksempler på grupper med svag økonomisk tilskyndelse til at arbejde Pct. af gruppen Pct. af gruppen 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Økonomisk tilskyndelse til beskæftigelse ca. 249.000 Personer med nettokompensationsgrad > 80 pct. Anm.: Tallene og pilene angiver antal personer ”efter skattereform”, dvs. når skattereformen er fuldt indfaset. ”Før skattereform” er tal for 2011. For så vidt angår den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse, er der tale om andelen af 18-64-årige i befolkningen ekskl. selvstændige, studerende og førtidspensionister m.fl. For så vidt angår den økonomiske tilskyndelse til en ekstra indsats er der tale om andelen af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere og selvstændige. Kilde: Egne beregninger på lovmodellen. 6.1 Tilskyndelsen til at være i beskæftigelse Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse – frem for at modtage overførselsindkomst – kan måles ved den såkaldte nettokompensationsgrad. Nettokompensationsgraden kan opgøres som den disponible indkomst som overførselsindkomstmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget, jf. boks 6.1. En nettokompensationsgrad på eksempelvis 60 pct. betyder, at den disponible indkomst som overførselsindkomstsmodtager udgør 60 pct. af den disponible indkomst som beskæftiget – eller at man går 40 pct. ned i disponibel indkomst, hvis man går fra beskæftigelse til at modtage overførselsindkomst. Jo højere nettokompensationsgraden er, jo svagere er det økonomiske incitament til at være i beskæftigelse. I denne analyse er den disponible indkomst i de to alternativer – overførselsalternativet og beskæftigelsesalternativet – beregnet ved at antage, at den enkelte person er beskæftiget henholdsvis overførselsindkomstsmodtager i et helt kalenderår. Beregningen tager blandt andet højde for transportudgifter til og fra arbejde og aftrapning af indkomstafhængige ydelser som boligstøtte, daginstitutionsbetaling og ægtefælles eller samlevers sociale pension. Fordeling og incitamenter 2013 ca. 25.000 Enlige forsørgere med nettokompensationsgrad > 80 pct. ca. 28.000 Økonomisk tilskyndelse til en ekstra indsats Personer med sammensat marginalprocent > 60 Efter skattereform Før skattereform ca. 12.000 Enlige forsørgere med sammensat marginalprocent > 60 40 35 30 25 20 15 10 5 0
Page 1 and 2:
Fordeling og incitamenter 2013
Page 3 and 4:
Fordeling og incitamenter Juli 2013
Page 6 and 7:
Indhold 1. Sammenfatning ..........
Page 8 and 9:
Kapitel 1 1. Sammenfatning Nyt kapi
Page 10 and 11:
Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.4 U
Page 12 and 13:
Kapitel 1 Sammenfatning Reformerne
Page 14 and 15:
Kapitel 1 Sammenfatning Figur 1.9 N
Page 16 and 17:
Kapitel 1 Sammenfatning For det and
Page 18 and 19:
Kapitel 1 Sammenfatning indkomst. D
Page 20 and 21:
Kapitel 1 Sammenfatning Et godt fag
Page 23 and 24:
Kapitel 1 1
Page 25 and 26:
24 Kapitel 2 Lige muligheder for ud
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45:
Page 48 and 49:
Kapitel 3 3. Danske familiers indko
Page 50 and 51:
Kapitel 3 Danske familiers indkomst
Page 52 and 53:
Page 54 and 55:
Page 56 and 57:
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Kapitel 4 4. Indkomstforskelle og -
Page 70 and 71:
Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83: Kapitel 4 Indkomstforskelle og -udv
Page 95 and 96: Kapitel 1 1
Page 97 and 98: 96 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 129: 128 Kapitel 5 Et mere nuanceret syn
Page 134 and 135: Kapitel 6 Den økonomiske tilskynde
Page 154: www.oim.dk
show all

Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?