Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 5 Et mere nuanceret syn på fordeling
Figur 5
Samlet udbytteindkomst mv. samt løn for beskæftigede, 2000-2011
2000=100 2000=100
250
200
150
100
50
0
00 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11
Samlet udbytteindkomst mv. Lønsum
Anm.: Indeks for samlet udbytteindkomst mv. samt lønsum.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Den omfordelende virkning af aktieafkast og udbytteindkomst afhænger overordnet set af det
procentvise afkast af aktier og aktiekurserne samt af størrelsen og fordelingen af aktieporteføljen
hen over indkomstfordelingen. Afkastprocenter og aktiekurser, der afviger fra den reale
udvikling i økonomien, kan siges at være konjunkturbetingede. Der findes ikke oplysninger
om private personers aktieportefølje mv. Det er derfor ikke umiddelbart muligt at genberegne
en strukturrenset udbytteindkomst mv. på individniveau.
Ændringer i størrelsen og fordelingen af den samlede aktieportefølje hen over indkomstfordelingen
kan derimod både være påvirket af strukturelle ændringer og konjunkturbetingede udsving.
Fra 2000 til 2011 er den samlede indkomst fra udbytteindkomst mv. øget, samtidig
med at andelen af den samlede udbytteindkomst mv., for personer blandt de 1 pct. med de
højeste indkomster, er reduceret. Stigningen i udbytteindkomsten mv. betyder isoleret set et
øget bidrag til indkomstforskellene, mens den mere lige fordeling af indkomsten isoleret set
medfører et reduceret bidrag til indkomstforskellene. Det er ikke muligt at afgøre, i hvilket omfang
disse ændringer skyldes strukturelle henholdsvis konjunkturelle forhold.
Den strukturelle virkning på indkomstforskellene er her beregningsteknisk opgjort som det
gennemsnitlige bidrag til indkomstforskellene fra udbytteindkomst mv. efter skat, i perioden
1998 til 2011. Den konjunkturelle virkning på indkomstforskellene i et givent år er opgjort som
afvigelsen fra dette skønnede strukturelle niveau.
250
200
150
100
50
Fordeling og incitamenter 2013 121
0