Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

114
Kapitel 5 Et mere nuanceret syn på fordeling
Figur 5.16
Individuelt offentligt forbrug opdelt på indkomstdeciler i 2009
1.000 kr. 1.000 kr.
90
90
80
80
70
70
60
60
50
50
40
40
30
30
20
20
10
10
0
0
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Anm.: Forsikringsværdien af sundhed og pleje er beregningsteknisk opgjort ved aldersopdelt gennemsnitligt
forbrug. Personerne er ordnet efter disponibel indkomst. Disponibel indkomst og individuelt offentligt
forbrug er ækvivaleret for at tage højde for stordriftsfordele i familien.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Det er i mange sammenhænge mere relevant at betragte familiernes samlede forbrugsmuligheder
end alene at fokusere på fordelingen af de disponible indkomster. De såkaldt udvidede
forbrugsmuligheder er i det efterfølgende opgjort som summen af disponibel indkomst og individuelt
offentligt forbrug, jf. bilag 5.4.
Når det offentlige forbrug inddrages, er den relative forøgelse af forbrugsmulighederne størst
i bunden af indkomstfordelingen. Både fordi servicetrækket, som nævnt, er størst i bunden af
indkomstfordelingen, og fordi den disponible indkomst her er relativt lav. Værdien af det offentlige
servicetræk udgør op mod halvdelen af de udvidede forbrugsmuligheder for de laveste
indkomstdeciler, jf. figur 5.17. Fordelingen af de offentlige forbrugsmuligheder understøtter
formelt lige muligheder i form af fri adgang til sundhedsydelser og uddannelse, uanset
indkomstniveau.
Fordeling og incitamenter 2013
Offentlig service - forsikringsværdi af sundhed og pleje Offentlig service - faktisk forbrug