Fordeling og incitamenter, 2013 - Økonomi- og Indenrigsministeriet

Kapitel 1 Sammenfatning
Figur 1.4
Udvikling i indkomstforskelle i Danmark, 1985-2011
Pct. Pct.
30
25
20
15
10
10
1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011
Hele befolkningen 30-64 år 30-64 år, ekskl. kapitalindkomst efter skat
Anm.: Gini-koefficient for ækvivaleret disponibel indkomst. Afkast af ejerbolig er baseret på ejendomsvurderingerne,
som typisk følger boligpriserne med en vis forsinkelse. Det kan betyde, at faldet i boligpriserne
efter 2007 endnu ikke er slået fuldt ud i mindre indkomstforskelle. Endvidere betyder nedsættelsen
af loftet for indbetaling til ratepension i 2010 en teknisk stigning i Gini-koefficienten på 0,4
pct.-point. Se i øvrigt kapitel 4.
Kilde: Egne beregninger på lovmodellens datagrundlag.
Indkomstforskellene og udviklingen i de disponible indkomster i de to seneste årtier skal også
ses i lyset af, at der er gennemført en lang række reformer, der har styrket arbejdsudbuddet
og reduceret ledigheden.
Et af de områder, hvor der er gennemført flest reformer, er skatteområdet. Skattereformerne
har isoleret set øget indkomstforskellene (Gini-koefficienten) med ca. 0,7 pct.-point siden
1998, heraf 0,5 pct.-point som følge af Forårspakke 2.0 fra 2009. Det skyldes, at reformerne
har sigtet på at øge den økonomiske gevinst ved at være i arbejde, dygtiggøre sig og yde en
ekstra indsats. Det har betydet, at familier i beskæftigelse har fået en større fremgang i deres
rådighedsbeløb end familier på overførselsindkomst. Skattereformerne er den væsentligste
årsag til, at en typisk LO-arbejderfamilie har haft en større stigning i det reale rådighedsbeløb
siden 1995 end familietyper på overførselsindkomst, jf. figur 1.5.
30
25
20
15
Fordeling og incitamenter 2013 9