Service 10 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

ARBEJDERNES 

BOLIGSELSKAB 

I GLADSAXE BOLIG 

BLADET 

Ny legeplads i Lyngparken 2 

Kig med side 10-11 

Hvem arbejder med hvad? 

Læs side 13-16 

Juni 2006 

18. ÅRGANG 

Repræsentantskabsmødet 

Læs mere side 2-9

TEMA: REPRÆSENTANTSKABSMØDE 21. MARTS 2006 

Ryno Scheil på Repræsentantskabets møde: 

Det nytter at protestere…

Regeringens indgreb over for Landsbyggefonden blev ikke 

så voldsomt som planlagt, men det er ingen grund til at tro, 

at regeringen ikke fortsat har kig på pengene i fonden, 

sagde Ryno Scheil, formand for Arbejdernes Boligselskab på 

Repræsentantskabets møde. 

Det hjalp, at beboerne protesterede voldsomt, 

da regeringen i forbindelse med forhandlingerne 

om finansloven for 2006 satte 

sig for at hente milliarder i Landsbyggefonden. 

Alene i Arbejdernes Boligselskab i 

Gladsaxe protesterede over 2.100 beboere. 

Ryno Scheil, formand for Arbejdernes 

Boligselskab, kunne i beretningen på Repræsentantskabets 

møde i Arbejdernes Boligselskab 

tirsdag 21. marts 2006 konstatere, 

at det hjælper at protestere. 

Indgrebet blev ikke så omfattende, som 

regeringen havde lagt op til. Regeringen 

havde planer om at hente 4,4 milliarder 

kroner i Landsbyggefonden, men ”nøjedes” 

med at inddrage 2,2 milliarder kroner 

i 2006. 

Vender sikkert tilbage 

Men Ryno Scheil troede dog ikke på, at beboerprotesterne 

på længere sigt ville holde 

regeringen på afstand af pengene i Landsbyggefonden. 

Derfor var både han og bestyrelsen 

for Arbejdernes Boligselskab klar 

til igen at opfordre beboerne til at protestere, 

hvis det bliver nødvendigt, når et udvalgsarbejde 

om strategien for brugen af 

Landsbyggefondens penge offentliggøres i 

juni 2006. 

Pengene i Landsbyggefonden og de almene 

boligselskabers lokale dispositionsfonde 

kommer fra lejerne i de almene boligselskaber. 

Når de oprindelige lån er betalt 

ud, skal lejerne fortsat betale det samme 

som om lånet fortsat eksisterede. Og 

det beløb fordeles mellem Landsbyggefonden 

og de lokale almene boligselskabers 

dispositionsfond. Pengene anvendes i dag 

til forbedring og vedligeholdelse af boligerne. 

Det er regeringens plan at Landsbyggefondens 

penge også skal bruges til 

nybyggeri. 

Også lokale fonde i farezonen 

Ryno Scheil kunne på Repræsentantskabsmødet 

ikke sige sig fri for den tanke, at regeringen 

også vender blikket mod de beløb 

fra de indfriede lån, som går til boligselskabets 

dispositionsfond: 

”Vi er ikke blinde for, at det om få år drejer 

sig om mange penge, men vi har den opfattelse, 

at pengene skal blive i boligselskabets 

regi og bruges til støtte i afdelingerne. 

Det kan være i forbindelse med renovering 

eller til andre forbedringer og modernisering”, 

sagde Ryno Scheil. 

I Arbejdernes Boligselskab er det endnu 

ikke blevet til de helt store summer, men 

om få år er der penge, som rigtigt anvendt 

vil kunne bidrage til afdelingernes udvikling 

samt til at bevare kvaliteterne. 

”Regeringens påstand er, at vi i den almene 

sektor blot puger penge sammen og 

ikke bringer dem i omløb til forbedring. Er 

det så mærkeligt med den usikkerhed, der 

er omkring pengenes fremtid, at vi er betænkelige 

ved at sætte initiativer i gang. Vi 

ønsker at kunne handle ud fra en mere 

langsigtet planlægning, hvilket også for os 

stiller krav om samtidig at kunne afklare finansieringen”, 

konstaterede Ryno Scheil. 

Branding af boliger 

I debatten om beretningen sagde Peter 

Brooker, der er formand for afdelingsbestyrelsen 

i Egeparken 1, at regeringen i første 

3


Det ligger i luften, at regeringen i 2007 

vil hente yderligerre 1,7 milliarder kroner 

i Landsbyggefonden, sagde Ryno Scheil på 

Repræsentantskabets møde. 

Alle fotos fra mødet er taget af pressefotograf 

Kaj Bonne Mortensen. 

omgang ville sælge den almene sektor, og 

da der stort set ikke var interesse blandt lejerne 

for at købe boligen, så satte den ind 

over for Landsbyggefonden, hvor den henter 

2,2 milliarder kroner. Dernæst kom kravet 

om moms på ejendomsfunktionærernes 

arbejde i den almene sektor. 

”Vi er begyndt med en branding af vore 

337 boliger i Egeparkerne på en hjemmeside 

på internettet, hvor vi fortæller om boligerne 

og de mange muligheder, der er for 

selv at bestemme”, sagde Peter Brooker, 

som efterlyste hjælp fra boligselskabet til 

hjemmesiden. Men her meldte Ryno Scheil 

4 

hus forbi. Driften og vedligeholdelse af en 

hjemmeside var et afdelingsanliggende, 

hvilket også var et svar til Jesper Langkilde. 

18.000 kr. pr. bolig om året 

Ryno Scheil uddybede i sit svar til Peter 

Brooker, hvad indgrebene over for Landsbyggefonden 

betød: 

”De milliarder af kroner, som regeringen 

har hentet i Landsbyggefonden fra 2001 og 

frem til og med 2006 svarer til, at hver eneste 

af de 540.000 almene boliger har bidraget 

med 18.000 kroner om året. Så det højt 

opreklamerede skattestop gælder ikke for 

den almene sektor. Regeringen henter blot 

pengene i Landsbyggefonden”, sagde Ryno 

Scheil, der samtidig konstaterede, at det lå 

i luften, at regeringen i 2007 ville hente 

yderligere 1,7 milliarder kroner og igen i 

2008 hente andre 1,6 milliarder kroner i 

Landsbyggefonden. 

”Regeringen vil enten sælge os eller 

udsulte os”, konstaterede Ryno Scheil i bestyrelsens 

beretning, som enstemmigt blev 

godkendt af Repræsentantskabet.

Masser af valg 

til udvalg og bestyrelse 

Repræsentantskabsmødet er også stedet, 

hvor der vælges medlemmer til udvalg og 

til Arbejdernes Boligselskabs bestyrelse. 

Repræsentantskabets møde tirsdag 21. 

marts 2006 var også gennem en længere 

valgprocedure med skriftlig afstemning, 

Her er listen over medlemmer af udvalg 

og bestyrelsen. Nogle er valgt for to år, andre 

er valgt for et år og andre igen er udpeget 

af boligselskabets bestyrelse: 

Fritidsudvalget 

Palle Nielsen, Skoleparken, Hans Jørgen 

Jørgensen, Hyrdeparken, Kurt Juel Jensen, 

Hyrdeparken, John Bjarnø Petersen, Pileparken 

3, Egil Christensen, Torveparken, 

Per Helligkilde, Lyngparken 1, Conny Søndergaard, 

Skoleparken 1. Suppleanter er 

Inge Binder, Lykkeparken 2, Jørgen Brøsen, 

Skoleparken 1, Sonja Sørensen, Pileparken 

4, samt Lars Mortensen, Pileparken 

4. 

Redaktionsudvalget 

Ivan Klitte, Kongshvileparken, Mogens 

Lundsberg, Skoleparken 2, Birthe Bagger, 

Pileparken 4, Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant, 

Birgitte F. Schultz, Mølleparken 

2. Suppleant er Per Helligkilde, 

Lyngparken 1. I udvalgets arbejde deltager 

Kj. Jacobsen samt direktør Svend Aa. Hansen, 

Arbejdernes Boligselskab. 

Kredsudvalget 

Mogens Rysgaard, Stationsparken 1, Inge 

Binder, Lyngparken 2, Finn Sørensen, Tinghøjparken, 

John Bjarnø Petersen, Pileparken 

3, Karin Petersen, Stationsparken 1, 

Pia Laugesen, Torveparken, Thomas Dreyer, 

Skoleparken 1, Aase Petersen, Pileparken 

3, Per Madsen, Borreparken, Henry Simonsen, 

Torveparken, Jens Østergaard, Torveparken, 

Ryno Scheil, Lyngparken 1, Benny 

Jørgensen, Torveparken, Robert Byriel, 

Vadgårdsparken, Benny Sørensen, Skoleparken 

1, Lars Christensen, Højgårdsparken, 

Jesper Langkilde, Hyrdeparken, John 

Bruun Pedersen, administrationen, Svend 

Aa. Hansen, administrationen, Christian 

Jensen, ejendomsfunktionær. 

Suppeplanter er Pernille Mogensen, 

Højgårdsparken, Helle Gyldaa, Højgårdsparken, 

Hans Jørgen Jørgensen, Hyrdeparken, 

Erik Bengtsson, Mølleparken 1, Kim 

Hansen, Kongshvileparken, Mogens Lundsberg, 

Skoleparken 2, Johnny Vilhelmsen, 

Egeparken 2, Erik Enevoldsen, Pileparken 

1, Birthe Bagger, Pileparken 4 og Poul Andersen, 

ejendomsfunktionær. 

Arbejdernes Boligselskabs 

bestyrelse 

Ryno Scheil, Lyngparken 1 (formand), Ben- 

ny Jørgensen, udpeget af Gladsaxe Byråd 

(næstformand), Mogens Rysgaard, Stationsparken 

1, Flemming Larsen, Høje 

Gladsaxe, Finn Sørensen, Tinghøjparken, 

Benny Sørensen, Skoleparken 1, Robert 

Byriel, Vadgårdsparken, Thomas Dreyer, 

Skoleparken 1, Johnny Frederiksen, 

Stengårdsparken, Inge Bender, Lyngparken 

2, Lars Kristensen, Højgårdsparken, 

Erik Andersen, Gladsaxe Byråd, Erling 

Schrøder, Gladsaxe Byråd, Anne Schiøler, 

medarbejderrepræsentant for kontoret 

samt John Monberg, medarbejderrepræsentant 

for ejendomsfunktionærerne. 

Suppleanter er i nævnte rækkefølge: Palle 

Nielsen, Skoleparken 1, Jesper Langkilde, 

Hyrdeparken, Mogens Lundsberg, Skoleparken 

2, Johnny Vilhelmsen, Egeparken 2. 

5


Tomme pladser ved bordene 

Der var tomme pladser ved bordene i aulaen 

på Marielyst Skole, da Repræsentantskabet 

i Arbejdernes Boligselskab mødtes 

tirsdag 21. marts 2006. 

Ud af 172 mulige deltagere i mødet, 

mødte 96 repræsentanter fra boligselskabets 

afdelinger frem til en aften, hvor regnskabet 

blev godkendt og budgettet taget 

til efterretning. 

Egeparken 1 vandt penge til kulturaktivitet 

”Vi er ganske snedige, når vi udlodder en 

pris på 5.000 kroner til fremme af kulturog 

beboeraktiviteter i afdelingerne. Og det 

snedige er, at vi til sidst på Repræsentantskabsmødet 

trækker lod blandt de afdelinger, 

som er tilstede for at få jer til at blive 

lige til det sidste.” 

Når ansvaret holder flyttedag 

Desværre skete indflytningen i Søborgparken 

på Søborg Hovedgade i december 2005 

ikke problemfrit. Men problemerne tilskrev 

Ryno Scheil i beretningen KPC A/S, der er 

bygherre. 

”Det er ærgerligt, når ikke alt går som 

forventet, men når boligselskabet ikke selv 

er bygherre, så flyttes ansvaret. Det skal 

siges, at der ikke var diskussion fra KPC’s 

side omkring rettelserne, så vi må sige, at 

samarbejdet fungerer tilfredsstillende. Det 

6 

Der var også valg af beboere til boligselskabets 

bestyrelse på dagsordenen. 

Selv om boligselskabet bød på fælles 

spisning før mødet, så var der ikke fuldt 

hus. 

Ved dirigenternes navneopråb blandt 

afdelingerne blev det afsløret, at der ikke 

var mødt repræsentanter fra Hulegårdparken, 

Buddingevej 203, Pileparken 7, Tofte- 

Det konstaterede Ryno Scheil, formand 

for Arbejdernes Boligselskab, i beretningen 

på Repræsentantskabets møde. Dette 

års vinder af lodtrækningen blev Egeparken 

1, hvor afdelingsbestyrelsen nu skal 

lægge hovederne i blød for at bruge pengene 

efter formået. Kongshvileparken, 

skal også med i betragtningen, at opførelsen 

af Søborgparken ud fra sin konstruktion 

- også på ejersiden - er en temmelig 

kompliceret opgave”, sagde Ryno Scheil i 

beretningen. 

Opførelsen af andet afsnit af Søborgparken 

er i fuld gang, og med erfaringerne fra 

december 2005 vil boligselskabet søge at 

sikre en bedre procedure ved indflytningen, 

selv om boligselskabet ikke er bygherre. 

gården, Kiplingeparken, Kasåvej, Kildeparken 

2, Kiplingsgården samt Buddinge Mølle. 

Det skal dog nævnes, at er ikke er valgt 

boboerrepræsentanter for Buddingevej 

203, Kiplingsgården og Buddinge Mølle. 

som i 2005 vandt prisen på 5.000 kr., brugte 

pengene til en Sankthansfest med musik, 

bål og tale i de nyligt renoverede grønne 

områder. 

Flere hundrede beboere deltog i festen. 

Det var bestyrelsens håb, at byggeriet af 

26 ungdomsboliger ved Stengårdens Station 

kom i gang i foråret, så det kan være indflytningsklart 

ved studiestart i 2007. Og 

gerne lidt før. 

Arbejdernes Boligselskab er også i gang 

med at ombygge de tidligere administrationslokaler 

på 9. sal i Punkthuset ved Høje 

Gladsaxe. Her regner bestyrelsen med, at 

seniorboligerne er klar til indflytning efter 

sommeren 2006.

Kom bare 

frit frem 

når Fritidsudvalget 

inviterer 

Der var lagt op til en sommerfest 

med slag i. 

Alle sejl var sat til, da Fritidsudvalget 

inviterede til beboerfest i Tyrolerhuset 

på Nybrovej i september 

2005. 

Desværre fik arrangementet ikke 

den opbakning, der har været de tidligere 

år, når Fritidsudvalget inviterede 

til sommerarrangement. Men 

udvalget giver ikke op. Det forsøger 

igen til september 2006 at invitere 

til sommerfest i det grønne. 

Palle Nielsen, formand for Fritidsudvalget, 

var på Repræsentantskabets 

talerstol for at fortælle, hvad 

udvalget ellers har gået og foretaget 

sig. Det har stået for AB-festen, som 

i 2006 havde samlet 220 deltagere. 

Også her var der tale om en nedgang 

i antallet af deltagere. Tidligere har 

deltagertallet ligget på op til 400. 

Fritidsudvalget har også anbefalet, 

at billardsammenslutningen i boligselskabet 

får et tilskud til sin sæsonafslutning. 

Peter Brooker spurgte, om det var 

muligt at arrangere lokale fester i 

samarbejde med de lokale boligselskaber. 

Det var ikke muligt, da lovgivningen 

ikke tillader aktiviteter på 

tværs af boligselskaberne, hvis økonomi 

skal holdes skarpt adskilt. 

Bent Andersen fra Tinghøjparken 

anbefalede Fritidsudvalget, at det i 

sine annoncer for eksempelvis ABfesten 

skrev mere udførligt, hvad 

deltagerne fik for pengene. 

Brug råderetten 

– 

du må mere 

end du tror 

Der var også positive ting at berette 

om, da Ryno Scheil var på talerstolen 

på Marielyst Skole. Det var her Repræsentantskabets 

møde blev holdt. 

Det positive er de ændringer, der er 

sket omkring beboernes råderet. 

Ryno Scheil opfordrede alle afdelingsbestyrelser 

til at arbejdede videre 

med udviklingen og udnyttelsen 

af de nye regler for råderet, så afdelingerne 

ad den vej kunne få forbedret 

boligmiljøet. 

Råderetsreglerne var omtalt i Boligbladet 

for december 2005. 

”Det vil være med til at præge afdelingernes 

samlede bokvalitet og 

være med til at gøre beboerne mere 

tilfredse med at bo alment. Det gælder 

ikke kun i vore egne afdelinger, 

men i hele den almene boligsektor. 

Brug råderetten, vi må mere end vi 

tror. Vi må stort set det samme som i 

ejerboliger”, sagde Ryno Scheil. 

Skriv til os! 

Boligbladets opgave er at formidle information 

om Arbejdernes Boligselskab og 

dets virke. Men det er også bindeled til og 

fra beboerne. 

Sådan ser redaktionsudvalget også sin 

rolle, men det kniber med indlæggene fra 

læserne. Så derfor skriv til os, sagde Birgitte 

F. Schultz, da hun på redaktionsudvalgets 

vegne aflagde beretning for det seneste 

år. 

I alt var der udkommet fire udgaver af 

Boligbladet, hvor emnerne bl.a. har været 

salg af de almene boliger og beboernes 

protest mod regeringens dræn i Landsbyggefonden, 

råderetten, nybyggeri og parkeringsproblemer, 

for blot at nævne nogle af 

de emner, som redaktionsudvalget har taget 

under behandling i bladets spalter. 

Hertil kommer muligheden for at få en 

boligbytteannonce med i bladet. 

Så har du en ide til en artikel i Boligbladet, 

så lad os høre om den. Vi hjælper gerne 

med skriveriet. 

Du kan kontakte redaktionsudvalget på 

internettet abg@abg.dk eller send dit indlæg 

med de røde postbude til adressen 

Boligbladet, 

Arbejdernes Boligselskab, 

Høje Gladsaxe Torv 2 B 2., 

2860 Søborg. 

7


Højesteret slog i december 2005 fast, at 

den margen, som vurderingsmyndighederne 

kan arbejde inden for, er meget stor. 

Sådan cirka dobbelt så meget, som uvildige 

skønsmænd har vurderet en ejendom til. 

Skattemyndighederne havde sat en almen 

boligafdeling i Taastrup til 88 millioner 

kroner, hvilket var cirka dobbelt så meget, 

som skønmændene havde fastsat. Alligevel 

fandt Højesteret, at forskellen – cirka 

44 millioner kroner – var inden for den 

værdi, som det tilkom vurderingsmyndigheden 

at have som marginal. 

På baggrund af dommen fra Højesteret 

8 

Kongshvileparken 

Dropper retssag 

om vurdering 

Dom i Højesteret fastslår, at vurderingsmyndighederne har vide rammer, 

når de skal vurdere grundværdierne. Derfor valgte Arbejdernes Boligselskab at trække 

sagen om Kongshvileparkens vurdering fra Østre Landsret 

drøftede bestyrelsen i Arbejdernes Boligselskab, 

hvad der skulle ske med en næsten 

tilsvarende sag fra Kongshvileparken. 

Ryno Scheil fortalte i beretningen, at 

vurderingen pr. 1. januar 1999 for Kongshvileparken 

var urimelig høj. Men det lykkedes 

ikke at få medhold i Skyldrådet, Vurderingsrådet 

eller i Landsskatteretten. Derfor 

gik sagen videre til Østre Landsret. 

”Men boligselskabets advokat vurderede 

på baggrund af dommen i Højesteret, at 

vi ikke kunne få medhold i sagen fra Kongshvileparken. 

I samråd med afdelingsbestyrelsen 

besluttede vi at trække den efter- 

hånden syv år gamle sag, der skulle have 

været for retten den 8. marts 2006”, fortalte 

Ryno Scheil. 

Vurderingsmyndighederne havde pr. 1. 

januar 1999 ansat grundværdien af Kongshvileparken 

til 69 millioner kroner, hvorimod 

de to synsmænd mente, at grundværdien 

lå mellem 46 og 48 millioner kroner. 

Altså en forskel på cirka 20 millioner kroner. 

Men med dommen i Højesteret i mente 

valgte boligselskabet at trække sagen af 

hensyn til omkostninger og den ringe udsigt 

til at få medhold.

Skoleparken 2 fylder 25 år 

Den 1. juli 2006 er det 25 år siden, at de 

første beboere flyttede ind i Skoleparken 

2, som har tyve lejligheder. To af beboerne 

har gjort alle 25 år med. 

Skoleparken 2 kan fejre 25 års jubilæum 

den 1. juli 2006 efter sin opførelse i 1981. 

I Skoleparken 2 er der 20 lejemål med henholdsvis 

ti to-værelses og ti tre-værelses 

lejligheder, som er fordelt i to boligblokke 

på i alt et bebygget areal 680 m 2 . I alt bruttoetageareal 

på 1.339 m 2 . 

Skoleparken 2 ligger i et dejligt grønt område 

med Skoleparken 1 som nabo. 

Da vi ligger i område med Skoleparken 1, 

har vi en del fællesskab, f. eks. varemesterkontoret 

og vaskeri samt varmecentral. Det 

giver os også adgang til at benytte fritidslokalerne 

samt leje af selskabslokalet. 

Forbedringer 

I årene der er gået har vi været gennem en 

del forbedringer, såsom nye badeværelser 

idet de eksisterende var beklædt med vinyl 

på vægge og gulv. I dag er de med klinker 

på gulv og fliser i bruseområdet. Udendørs 

er der anlagt en grillplads med faststående 

grill samt to bænke i naturtræ - udført af 

hele træstammer. Udendørslamper ved sti 

mellem de to parker. 

Der ruderne i vinduer og terrassedørene begyndte 

at punktere, tog afdelingsbestyrelsen 

en hurtig beslutning om at udskiftet 

terrassedøre samt vinduer med nye energibesparende 

ruder. Badeværelser og ud- 

skiftning af døre og vinduer tog en del år, 

da man fra bestyrelsens side ville holde det 

inden for budgettet, så man ikke skulle ud 

og tage lån. 

Bor her på 25. år 

I stueetagen, hvor der er små haver, er der 

opsat nyt hegn, som er udført i lærketræ. 

I år har vi besluttede at opføre et overdækket 

skur til knallert /scooter. 

Tiderne skifter, og frem til i dag har vi haft 

en del udskiftning af beboere, men der er 

stadigvæk to beboere, som har boet her i 

alle 25 år. Den voksende interesse for beboermøderne 

lover godt for fremtiden, selv 

om der i forbindelse med jubilæet ikke kan 

holdes et fælles arrangement denne dag. 

Dette håber vi, skyldes at mange har sommerferie. 

Afdelingsbestyrelsen for Skoleparken 2 

Godt gang i byggeriet på 9. sal i Punkthuset 

Billeder siger mere end ord, og billederne 

bekræfter, at indretningen af seniorboligfællesskabet 

i Punkthuset på 9. sal skrider 

planmæssigt frem. 

Skillevægge er rejst, og flisemurerne er 

næsten færdig med opsætning af fliser i 

badeværelserne. 

De fem seniorboliger udstyres med HTHkøkkener, 

og gulvene er med askeparket. 

Endvidere er alle boliger udstyret med en 

indeliggende altan forsynet med glasskydevinduer. 

Byggeriet forventes afsluttet i 

løbet af juli 2006, og klar til udlejning pr. 

1. september 2006. 

Læs annoncen på side 22. 

Foto: Kaj Bonne Mortensen 

9

10 

Lyngparken 2 

Ny legeplads indviet 

Lørdag 6. maj 2006 var der indvielse af den 

nye legeplads i Lyngparken 2. 

Mange var mødt op for at deltage i begivenhederne 

på denne dejlige forårslørdag, 

hvor solen skinnede fra en skyfri himmel. 

Det gode vejr betød, at mange af afdelingens 

beboere kom ud af dørene og mødte op 

på plænen, hvor der var mulighed for at få 

en grillpølse og et glas øl eller vand. Indvielsen 

skulle ellers have havde fundet sted i 

efteråret 2005, men på grund af dårligt vejr 

valgte man at udsætte det til dette forår. 

Legepladsen har været undervejs i et par 

år, tegnet og tilrettelagt af afdelingsbestyrelsen 

med Henry Vedsegaard i spidsen. 

Henry Vedsegaard holdt en tale, hvor han 

blandt andet nævnte, hvorledes det hele 

var kommet på plads. 

Han takkede alle der har deltaget i projektet, 

og som har gjort det muligt at få det 

hele til at fungere. Dette samarbejde har 

bragt beboerne tættere sammen. Afdelingens 

og gæsters børn nyder den nye legeplads, 

så det er en stor succes. Det var en 

rigtig dejlig dag. Så er det også værd at notere, 

at legepladsen lever op til alle forskrifter 

og sikkerhedsregler. 

Foto: Kaj Bonne Mortensen

Tak for 20 gode år 

Jeg vil hermed gerne sige tak til Arbejdernes 

Boligselskab i Gladsaxe for den fine afskedsreception, 

som blev holdt torsdag 30. 

april 2006. Tak for direktionens meget pæne 

ord og tak for gaverne fra de mange 

fremmødte leverandører, rådgivere, beboere, 

afdelingsbestyrelser samt håndværkere, 

med hvem jeg i mange tilfælde har haft 20 

års godt samarbejde. Også tak til ”mine” 

varmemestre og gårdmænd som jeg altid 

har haft et rigtigt godt og loyalt forhold til. 

Sidst men ikke mindst en særlig tak til 

mine kolleger i administrationen for det 

flotte arrangement som var med til at gøre 

min sidste ”arbejdsdag” så festlig. 

Efter 20 års ansættelse har jeg nu valgt 

Lone Larsen har 25-års jubilæum 

Lone Larsen har kun haft én arbejdsplads 

gennem sit erhvervsaktive liv. Det er Arbejdernes 

Boligselskab, hvor hun 1. september 

2006 kan fejre sit 25 års jubilæum. 

Den næsten 43-årige Lone Larsen, der 1. 

juni 2006 er udnævnt til økonomichef i 

boligselskabet, startede som 18-årig som 

kontorelev i boligselskabet. 

Lone Larsens bekendtskab med Arbejdernes 

Boligselskab går dog noget længere 

tilbage i tiden, fordi hun i 9. klasse var 

en hel uge i skolepraktik i boligselskabet, 

hvor hun var rundt i alle afdelinger i administrationen. 

Skolepraktikken forløb så godt, at bolig- 

Jubilaren Eigil Christensen (tv) ses her 

sammen med formand Jens Østergaard 

12 

Mærkedage 

at gå på efterløn for at nyde mit otium med 

familien. Jeg vil mindes de gode stunder og 

glæde mig til at nyde de mange dejlige gaver. 

Håber alle vil tage godt imod min ef- 

selskabet sagde, at Lone var velkommen 

som elev, når handelsskolen var afsluttet. 

Efter 10. klasse og et år på den daværende 

erhvervsfaglige grunduddannelse tog Lone 

Larsen fat på to års elevtid i Arbejdernes 

Boligselskab. Og da den var afsluttet, fortsatte 

Lone i boligselskabet. 

Gennem de forløbne 25 år har Lone Larsens 

hovedsageligt beskæftiget sig med 

bogholderi og økonomi herunder for Fællesdriften 

for Høje Gladsaxe. I 1994 afsluttede 

Lone Larsen en merkonomuddannelse 

i regnskab. Og i det omfang, der skulle være 

fritid tilbage, står den på familieliv, besøg i 

motionscenter og ferierejser til Frankrig. 

Eigils 25-års jubilæum 

Ejendomsfunktionær Egil Christensen, Torveparken, 

kunne mandag 3. april 2006 fejre 

sit 25-års jubilæum i Arbejdernes Boligselskab 

i Gladsaxe. 

Fremmødet til receptionen var stort med 

mange beboere, kolleger og forretningsforbindelser. 

Eigil fik mange rosende ord med på vej, 

både fra Arbejdernes Boligselskab og de 

mange fremmødte beboere, som gav udtryk 

terfølger Lars Brinchmann Christensen, til 

hvem jeg overlader gode samarbejdspartnere. 

Mange hilsner, Leon Mogensen 

Arbejdernes Boligselskab holder torsdag 

31. august 2006 mellem klokken 11 og 14 

reception for Lone Larsen i selskabslokalerne 

i Høje Gladsaxe Torv 2. 

for, han er en vellidt person i afdelingen. 

Receptionen gik godt, og Eigil kunne glæde 

sig over en herlig gavehøst. 

Tak 

Hjertelig tak for den store opmærksomhed 

ved mit jubilæum 

Eigil Christensen

Hvem 

arbejder med 

hvad? 

Se side 14-15 

Arbejdernes Boligselskabs administration 

er ikke længere væk end den nærmeste telefon. 

Det er ikke alle beboere i boligselskabets 

43 afdelinger, der har været på boligselskabets 

kontor på Høje Gladsaxe Torv 

2B 2. sal, 2860 Søborg. 

Derfor bringer Boligbladet dette opslag 

med billeder af medarbejderne på kontoret 

samt information om deres arbejdsområder, 

ligesom du også kan se, hvilke afdelinger 

de enkelte medarbejdere arbejder med. 

Du er altid velkommen til at ringe eller 

skrive til Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, 

hvis du har spørgsmål. Adressen er 

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2. sal, 

2860 Søborg. 

Telefon 39 69 25 44. 

Telefax er 39 69 24 55 

Du er også velkommen til at sende en email 

til abg@abg.dk 

13

En præsentation af medarbejderne 

i Arbejdernes Boligselskabs administration 

14 

Bogholderi 

Carina Godsk 

Økonomisekretær 

Poul Erik Larsen 

Bogholderi/løn 

Lisa Frank 

IT-chef 

John Bruun-Pedersen 

Økonomichef 

Lone Larsen 

Bogholderi 

Nina Als 

Sekretær 

Ulla Olsen 

Kopi/arkiv/telefon 

Vivi Hansen 

Husleje 

Kirsten Jensen 

Dire 

Sv. Aa H 

Udlej 

Anne S 

Udlej 

Inger L

ktør 

ansen 

ning 

chiøler 

ning 

arsen 

Sekretær 

Gitte Jensen 

Kopi/telefon 

Mima Crncevic 

Inspektør 

Frank Kongsbak 

Sekretær 

Jonna Bøgelund 

Inspektør 

Lars B. Christensen 

Driftschef 

Stig Pedersen 

Sekretær 

Kirsten V. Petersen 

Inspektør 

Jens B. Andersen 

Inspektør 

Søren R. Andersen 

15

Hvem har hvilke afdelinger? 

Arbejdsopgaverne med og for 

afdelingerne inden for Arbejdernes 

Boligselskab er fordelt mellem 

inspektørerne. Du kan her se, 

hvilken inspektør der har din 

afdeling samt hvem, der tager 

sig af bogholderi, regnskab og 

budget for afdelingen 

16 

Inspektør Frank Kongsbak 

Bogholderi, regnskab og budget 

Lisa Frank 

Afdelinger: 

Pileparken 1 

Pileparken 2 

Pileparken 3 

Pileparken 4 

Pileparken 6 

Pileparken 7 

Pileparken 8 

Torveparken 

Toftegården 

Inspektør Lars B. Christensen 


Lone Larsen 

Afdelinger: 

Højgårdsparken 

Stengårdsparken 

Hyrdeparken 

Skoleparken 1 

Skoleparken 2 

Egeparken 1 

Egeparken 2 

Kagsåsvej 

Inspektør Jens Bielefeldt 


Carina Godsk 

Afdelinger: 

Borreparken 

Lyngparken 1 

Lyngparken 2 

Buddinge Mølle 

Kongshvileparken 

Kildeparken 1 

Kildeparken 2 

Kildeparken 3 

Kildeparken 4 

Vadgårdsparken 

Inspektør Søren R. Andersen 

(frem til 1. juli 2006) 



Afdelinger: 

Mølleparken 1 

Mølleparken 2 

Tinghøjparken 

Stationsparken 1 

Stationsparken 2 

Stationsparkens børneinstitution 

Lykkeparken 

Buddingevej 203/2005 

Moseparken 

Inspektør Stig Pedersen 



Afdelinger: 

Hulegårdsparken 

Søborgparken 

Kiplingeparken 

Kiplingsgården 

Økonomisekretær Poul Erik Larsen 

har udover de nævnte arbejdsområder også 

lånesager, landsbyggefondssager m.v.

Det er blevet sommertid. Urene stilles 

frem, og billardkøerne stilles tilbage. Det 

har været en sæson med spænding til det 

sidste. Først i den allersidste kamp blev det 

afgjort, at Høje Gladsaxes 1. hold vandt 

turneringen med Egeparken på 2. pladsen. 

Et stort til lykke til dem. Også et stort tillykke 

til Høje Gladsaxes 2. hold, der blev 

kåret til turneringens hyggeligste hold. 

Traditionen tro blev sæsonen afsluttet 

med en stafetturnering i Gladsaxe Billardklubs 

lokaler lørdag 8. april 2006, og i lighed 

med de foregående år sørgede de lokale 

ledere for, at dagens kampe blev afviklet 

på forbilledlig vis, og at alle havde en hyggelig 

dag. 

Om aftenen var der fest i Mørkhøj Skoles 

aula – et lokale der størrelsesmæssigt var 

lige i overkanten til de godt 80 deltagere. 

Men der var god mad, et godt orkester samt 

Billardspillerne i Arbejdernes Boligselskab 

forstår at hygge sig med spillet. Billederne 

er fra en tidligere turnering. 

Foto: Kaj Bonne Mortensen. 

Slut på billardsæsonen 

Valg til Boligselskabernes 

Landsforenings 9. kreds 

en god stemning sørgede for en perfekt afslutning 

på en perfekt dag. Billardsammenslutningen 

i Arbejdernes Boligselskab 

holdt 8. juni 2006 generalforsamling i 

Lyngparkens lokale. 

God sommerferie til alle spillere. Nye 

spillere er velkommne, når den nye turnering 

starter til september. 

P.H. 

På landsplan er de almene boligorganisationer via Boligselskabernes Landsforening (BL) opdelt i 11 kredse. Arbejdernes Boligselskab 

er som omegnskommune til København placeret i 9. kreds. 

Samtidig følger BL´s Repræsentantskab den kredsmæssige opbygning, således at der hvert andet år foretages valg til kredsbestyrelsen 

til de 11 kredse. 

I forbindelse med kredsvalgsmødet, der blev holdt 2. maj 2006, opnåede Ryno Scheil, Lyngparken 1, Inge Binder, Lyngparken 

2, Lars Christensen, Højgårdsparken samt John Bjarnø Petersen, Pileparken 3 valg til 9. kreds bestyrelse. 

17

Projekt Farverig Fritid er en ny mulighed, 

som Høje Gladsaxe beboerrådgivning bruger 

i sit arbejde med børn og unge. I samarbejde 

med Dansk Røde Kors og Gladsaxe 

Kommune søgte beboerrådgivningen Integrationsministeriet 

for at få kroner til Projekt 

Farverig Fritid, der skal få børn og unge 

i Høje Gladsaxe til at bruge etablerede 

sports- og idrætsforeninger. Pengene er 

kommet i hus, og projektet løber over to år. 

Umiddelbart lyder det måske som en let 

opgave, men man skal huske på, at foreningsliv 

i høj grad er en dansk kultur, som 

mange af os er vokset op med. Vi tager vores 

børn og unge med til alverdens sport- og 

andre fritidsaktiviteter fra en tidlig alder. 

Der findes alt – lige fra babymusik og 

gymnastik til ældresvømning og gymnastik 

for kørestolsbrugere. Denne kultur 

skulle vi gerne have vores unge med anden 

etnisk baggrund end dansk til at adoptere, 

fordi der i foreningslivet er mulighed for at 

få relationer og se verden på andre måder. 

Det gælder om at komme igang 

Projekt Farverig Fritid rettet sig mod hele 

børne- og ungdomsgruppen i Høje Gladsaxe. 

Vi har delt den op i to grupper fra 7 år 

til 10 år og fra 10 år til 20 år, så vi kan sætte 

aktuelle aktiviteter i gang. Men vi vil også 

forebygge og prøve at give andre alternativer 

til børnegruppen. 

Ungdomsgruppen i Høje Gladsaxe er i 

øjeblikket unge og meget påvirkelig, så det 

gælder for os om at komme i gang med de 

gode tiltag, så vi bryder lillebroreffekten. 

Hele projektet vil inddrage diverse 

sportsforeninger, frivillige og andre foreninger. 

Vi vil inddrage skoler, klubber og 

SFO´erne, da der i disse områder er medarbejdere, 

som har mange resourser og har et 

godt kendskab til børn og unge i området. 

De har også gode muligheder for at støtte 

op omkring projektet. 

Godt kendskab 

Peter Jansen, som er projektmedarbejder, 

har et godt tag på de unge, og han har i 

Nu ruller det… 

Projekt Farverig Fritid i gang 

Beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe søgte – i samarbejde med Dansk Røde Kors og Gladsaxe 

Kommune – penge fra Integrationsministeriets pengetank for at sætte turbo på aktiviteterne med 

børn og unge. Pengene blev bevilget. Læs her hvad det nu skal ske. Tekst: Jannie Møgelgård. Foto: Kaj Bonne Mortensen 

mange år arbejdet i Høje Gladsaxe. Derfor 

har han en godt kendskab til de forskellige 

klubber og skoler, men vigtigst af alt, så har 

han de unges tillid og respekt. 

Ved siden af alle de opgaver, der handler 

om idræt, så bruger Peter Jansen meget tid 

på almindelig kontakt og snak. I skolernes 

frikvarter er rådgivningen omdannet til en 

varmestue eller en diskussionsklub, hvor 

mange unge fra 7. til 10. klasse kommer ind 

for lige at snakke eller bare at hænge ud. 

Det giver os en god mulighed for at hilse på 

dem og lære dem at kende. Det er kun igennem 

kendskabet og relationer, vi kan arbejde 

med de unge og være med til, at de 

får øje på alle de muligheder som Høje 

Gladsaxe og Gladsaxe byder på. 

Både boksning og pigecafee 

Projektet er allerede godt i gang. Der er 

kommet gang i et boksetilbud i den lokale 

bokseklub hver mandag og onsdag. Et pigekrickethold 

træner hver torsdag i Værebro, 

det er piger, som også benytter pigecafeen 

i Høje Gladsaxe 

Pigecafeen er et samarbejde med to 

sundhedsplejersker fra Høje Gladsaxe og 

Marielyst Skole. Vi mødes hver torsdag til 

hygge og socialt samvær. Det er hovedsagelig 

piger med anden etnisk baggrund end 

dansk, der kommer i pigecafeen. Det er ofte 

piger, som ikke har mulighed for at benytte 

de etablerede klubber på grund af deres 

kulturelle baggrund, der kommer i pigecafeen. 

Her oplever de et godt frirum, hvor 

der er plads til at være pige og, hvor der er 

mulighed for at få diskuteret de emner, som 

ofte kan være svære at snakke om. 

GAM3 på banen 

Vi har netop indgået en aftale med GAM3, 

- et topprofessionelt projekt, der skal få 

basketbolden til Høje Gladsaxe. Det er et 

projekt, der skal få de unge til aktivt at bruge 

de områder, vi har i Høje Gladsaxe. Der 

er tre – fire områder, hvor man kan spille 

basket. Områderne bliver i dag ikke rigtigt 

brugt til noget. Det håber vi er helt ander- 

ledes, når sommeren er ovre. Gennem hele 

sommeren kommer der trænere, musik og 

masser af boldspil. De unge skal også spille 

mod de andre boligforeninger, nærbetjentene 

i Høje Gladsaxe, og hvem vi ellers 

kan finde. Det kunne også være ejendomsfunktionærerne 

og gartnere. Mulighederne 

er mange. 

Høje Gladsaxe vil også være rammen om 

en gøglerskole og en cirkusforestilling i 

sommerferien. De er et tilbud til omkring 

50 børn, som har lyst til at optræde og lære 

forskellige gøglertricks. Det er sammen 

med Dansk Røde Kors og de frivillige, vi har 

i Høje Gladsaxe. Cirkusteltet vil også være 

rammen for andre beboeraktiviteter i aftentimerne. 

Tid for koncert 

I september bliver der en koncert for beboerne 

i Høje Gladsaxe, hvor vi prøver at gentage 

successen fra 2005. Unge skal optræde 

med de talenter, de har. Det bliver en 

dag med musik, sang og forhåbentlig godt 

sommervejr. 

Høje Gladsaxe er en stor bebyggelse 

med mange mennesker og med mange udfordringer 

specielt på børne - og ungeområdet. 

Derfor ser vi det i rådgivningen, som 

en af vores vigtigste opgaver. Idrætsprojekter 

og den ekstra medarbejder som er 

blevet tilknyttet rådgivningen i Høje Gladsaxe 

giver os mulighed for at skabe nogle 

tilbud ud over det sædvanlige. 

Høje Gladsaxe er et godt sted at bo, et 

sted med muligheder og et sted med stor 

mangfoldighed, hvor det næsten kun er 

tanken, som sætter grænsen. 

19

20 

Kontroversiel 

plan for retfærdighed

BL vover nu det ene øje 

med et debatoplæg om 

et mere retfærdigt fonds- 

system og en friere finan- 

siering af nybyggeri. 

Oplægget er kontroversielt, 

fordi det kan medføre højere 

husleje nogle steder og 

lavere husleje andre steder. 

Men det er også nødvendigt, 

for ellers risikerer man, 

at regeringens overvejelser 

om sektorens fremtid blot 

udmønter sig i endnu en 

perspektivløs tvangs- 

inddragelse af lejernes 

opsparing, lyder det fra BL. 

Af Erik Bjørn Møller 

Mens regeringen bag lukkede døre overvejer 

den almene boligsektors fremtid, går 

Boligselskabernes Landsforening (BL) i offensiven 

med et kontroversielt debatoplæg 

»En retfærdig boligpolitik«. 

Det sker i erkendelse af, at hvis den almene 

sektor blot overlader initiativet til 

politikerne, så medfører det en overhængende 

risiko for, at regeringen lader de 

væsentlige problemstillinger ligge og igen 

falder for fristelsen til at snuppe lejernes 

penge fra Landsbyggefonden, mener BL. 

Udspillet er også tænkt som et oplæg til 

intern debat i den almene sektor, og det 

berører da også kontroversielle temaer, 

som nok vil kunne sætte boligfolks sind i 

kog - især vedrørende den økonomiske fordeling 

af midler mellem afdelingerne. En 

omkalfatring af hele fondssystemet skal 

ifølge debatoplægget nemlig bl.a. betyde, 

at svage boligafdelinger skal bidrage med 

mindre til fondene end i dag, mens stærke 

afdelinger skal bidrage med mere. Det vil 

med andre ord betyde, at huslejerne nogle 

steder skal sættes op - andre steder ned. 

Svagheder 

Debatoplægget, som netop er sendt ud til 

32.000 almene boligfolk over hele landet, 

lægger generelt op til en mere retfærdig 

indretning af systemet med Landsbyggefonden 

og de lokale fonde. Uden fondene 

kunne den almene sektor ikke løse en lang 

række opgaver og problemer i boligområderne 

- men systemet har åbenlyse svagheder, 

påpeges det. Eksempelvis har regeringen 

siden 2001 uhindret kunnet stikke 

sugerøret i Landsbyggefonden og inddrage 

otte mia. kr. af lejernes opsparede midler. 

En anden svaghed er, at beboernes bidrag 

til fondene er ulige fordelt, for der er ingen 

klar sammenhæng mellem afdelingens husleje-evne 

og dens indbetaling til fondene. 

Set fra de almene beboeres synsvinkel er 

fordelene ved et mere retfærdigt system 

indlysende. Staten vil ikke længere kunne 

inddrage lejernes penge, og der vil blive 

flere midler til renoveringer og kvalitets- 

løft, samtidig med at huslejeudviklingen 

skal være mere moderat af hensyn til kampen 

mod ghettoisering. 

Kompliceret 

Problemet med skævhederne i afdelingernes 

indbetalinger bliver særligt alvorligt 

nu, hvor regeringens pengetogt nærmest 

har tømt Landsbyggefonden. Derfor må et 

mere retfærdigt system indebære, at nogle 

af pengene fra de lokale dispositionsfonde 

overføres til Landsbyggefonden - på den 

betingelse, at regeringen skal holde sugerøret 

i ro, påpeges det i oplægget. 

Det pointeres også, at der bør afsættes 

langt flere midler til generelle kvalitetsløft 

og bekæmpelse af ghettoisering - i modsætning 

til i dag, hvor regeringens tvangsinddragelse 

af lejernes penge medfører 

færre renoveringer, lavere boligkvalitet og 

flere problemramte boligområder. 

Men et nyt fondssystem gennemføres ikke 

med et fingerknips. Det vil kræve langvarige, 

komplicerede og meget tekniske 

overvejelser - men netop derfor er det vigtigt 

at få gang i debatten nu, mener BL. 

»Hvis den almene sektor ikke tager denne 

debat og opstiller nogle klare politiske 

mål, så kan resultatet blive, at fondene 

drænes yderligere, og at den almene sektor 

bliver stadig mere marginaliseret på boligmarkedet«, 

lyder advarslen i oplægget. 

Ulighedspolitik 

I debatten om midlerne i den almene sektors 

fonde fremførte socialministeren i efteråret, 

at det kun er rimeligt, at beboerne 

i de almene boliger betaler nogle af de tilskud 

tilbage, som de har fået. Men subsidier 

til andre boligformer kræves ikke tilbagebetalt. 

Skattestoppet for ejendomsværdiskatten 

reducerer boligejernes beskatning med 

aktuelt over ni milliarder kroner. Og dette 

beløb er stigende år for år. I næsten samme 

tidsrum er der hentet otte milliarder kroner 

ud af Landsbyggefonden som en særskat 

til beboerne i de almene boliger. 

21

Kun de velstillede vil købe 

Det er de rigeste blandt almene beboere, der ønsker at købe deres egne attraktive boliger med 

stor rabat. Det viser nye tal over de personlige indkomster i de berørte afdelinger. Dermed fører 

regeringens forsøgslov til øget ghettoisering 

22 

Forsøgslov skaber ulighed

Tekst: Erik Bjørn Møller 

Foto: Harry Nielsen 

De er veluddannede, de bor godt, og de tjener 

mange penge – men de nåede aldrig 

med på vognen som forgyldte boligejere, 

der kan sove sig til formuer, mens skattestop 

og lav rente gør resten af arbejdet. 

Men de vil gerne med på vognen. Og med 

forsøgsloven om salg af almene boliger har 

regeringen givet dem chancen. 

Det viser sig nemlig nu, at det er de ubetinget 

mest velstillede blandt landets almene 

beboere, der som bosiddende i de 

mest attraktive almene boliger ønsker at 

gøre brug af muligheden for at blive boligejer 

ved at købe deres egen bolig med 30 

procents rabat. 

Det viser tal for personindkomsterne i de 

berørte afdelinger, som seniorforsker ved 

Statens Byggeforskningsinstitut (SBI), 

Hans Skifter Andersen, har gravet frem for 

Boligselskabernes Landsforenings blad Boligen. 

Første afdeling 

Det er således ikke tilfældigt, at beboerne 

i Sortemosen i Herlev ønsker at købe deres 

egne boliger. 

Sortemosen er den første store afdeling, 

hvor boligorganisation og beboere har besluttet 

at gennemføre et salg – og her bor 

nogle af landets allermest velstillede almene 

beboere. 

Blandt samtlige almene afdelinger i hele 

landet er Sortemosen den afdeling med 

næsthøjeste personindkomster, afslører 

Hans Skifter Andersens tal. 

I Sortemosen er indkomsten pr. person 

for alle over 18 år 274.905 kroner. Det er 

betydeligt højere end gennemsnittet for 

alle boliger i Herlev, som ligger på 238.700 

kroner. 

Godt ved muffen 

På landsplan er det tilsvarende tal for hele 

den almene sektor 171.300 kroner. 

Når alle boligformer regnes med på 

landsplan, er det tilsvarende tal 232.700 

kroner. 

Også beboerne på Galgebakken i Albertslund, 

hvor en initiativgruppe forgæves 

har forsøgt at gennemtrumfe et 

salg, er generelt godt ved muffen. Her er 

Sort på hvidt 

Her ses personindkomsterne i 2004 i en række af de attraktive boligafdelinger, hvor 

beboerne gerne vil købe deres egen bolig: 

Sortemosen, Herlev 274.905 kr. 

Galgebakken, Albertslund 234.609 kr. 

AKBs Rækkehuse, Lyngby 229.956 kr. 

»Det hvide snit«, København 232.779 kr. 

»Den gule misundelse«, København 214.500 kr. 

For hele landet – alle boliger 232.700 kr. 

For hele landet – almene boliger 171.300 kr. 

For hele landet – parcelhuse 262.900 kr. 

den personlige indkomst pr. person 

234.609 kroner. Det gør Galgebakken til ét 

af de absolut mest velstillede almene boligområder 

i Albertslund, hvor ca. 60 procent 

af samtlige boliger er almene. Den 

gennemsnitlige personindkomst i Albertslund 

er således på 228.700 kroner. 

Flere problemer 

Også i andre afdelinger, hvor beboerne har 

ytret interesse for at købe, er indkomsterne 

generelt høje. Det gælder eksempelvis 

AKBs Rækkehuse i Lyngby, hvor kommunen 

trak i nødbremsen, da beboerne ville købe. 

Her tjener hver person over 18 år i gennemsnit 

229.956 kroner. 

Indkomsterne er ligeledes relativt høje i 

Lejerbos bebyggelser på Christianshavn. 

Her har beboere i »Det hvide snit« og »Den 

gule misundelse« også – foreløbig forgæves 

– forsøgt at få adgang til at købe deres 

egne boliger med rabat. 

I de to afdelinger er personindkomsterne 

henholdsvis 232.779 kroner og 214.500 

kroner. 

”Jeg ved ikke, hvad regeringens formål 

med forsøgsloven har været – men det er i 

hvert fald åbenlyst, at salg af de her bebyggelser 

ikke medfører mindre og færre 

problemer for den almene sektor, snarere 

tværtimod. 

Det står jo klart, at den almene sektor 

ved salg af disse bebyggelser i endnu mindre 

grad har attraktive boliger at tilbyde 

folk. Og samtidig går jeg ud fra, at kommunerne 

også bruger disse afdelinger til 

boliganvisning. Det vil sige, at der nu bliver 

færre muligheder for at sprede de anvisninger”, 

siger seniorforsker Hans Skifter 

Andersen fra SBI. 

For de stærkeste 

Ifølge direktør Gert Nielsen fra Boligselskabernes 

Landsforening (BL) dokumenterer 

tallene det, som BL hele tiden har ventet 

og frygtet – »nemlig at det kun er de 

stærkeste, der vil købe«. 

”Det viser, at hvis der for alvor bliver givet 

los på det her område, så vil den almene 

sektor stå tilbage med en række boligafdelinger, 

hvor det ikke er så attraktivt at 

bo. Det her illustrerer med al tydelighed, at 

forsøgsloven bidrager til yderligere social 

og etnisk segregering på boligmarkedet”, 

siger Gert Nielsen. 

Han erkender, at forsøgsloven ikke har 

været en succes set med regeringens øjne, 

fordi salg trods alt kun er besluttet i ganske 

få tilfælde – foreløbig. 

”Men det er også klart, at hvis regeringen 

fortsætter en politik, hvor man udsulter 

den almene sektor og tager vores penge 

og måske yderligere forlænger loven 

med måske endnu større rabatter, ja – så vil 

det mønster, vi har set, brede sig fra de meget 

attraktive afdelinger til nogle flere. 

I øjeblikket er der ingen grund til at male 

fanden på væggen. Men det her viser, at 

vi havde ret, da vi i sin tid sagde, at det kun 

var de attraktive afdelinger, der ville blive 

solgt”, siger direktøren. Forsøgsloven udløber 

med udgangen af 2007. 

23

Varmeudgift pr. etage-m 2 i 2005 

Fjernvarmeforsynede afdelinger - varmeudgift i kr. pr. m 2 bruttoetageareal 

Afdeling Art 1977 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

4705 Pileparken 1 fjv 53,95 56,79 58,31 56,73 70,5 58,87 60,99 62,4 57,01 




4713 Stationsparken 1 fjv 69,08 70,6 73,5 74,02 85,79 72,91 74,08 76,76 74,1 


4718 Kildeparken 1 fjv 57,96 62,85 64,36 65,08 80,97 67,46 69,16 71,89 66,68 


4722 Torveparken fjv 55,4 57,72 60,86 56,86 73,39 61,14 62,51 65,08 61,00 



4729 Stationsparken 2 fjv 68,24 70,59 73,47 74,01 85,78 72,05 75,1 76,75 74,19 


Bemærk: 

Hvis man ønsker at sammenligne udgiften for de fjernvarmeforsynede afdelinger med opvarmningsudgiften for de andre afdelinger, skal man 

huske at tillægge de udgifter til tilslutning til fjernvarmen, som blev ydet som en engangsbetaling, og som blev finansieret via realkreditlån over 

en 10-årig periode. De gennemsnitlige ydelsesbeløb ligger i den forbindelse i størelsesordenen 12 - 16 kr. pr. etage-m 2 , som således ved sammenligning 

med øvrige afdelinger skal tillægges, idet disse ydelsesbeløb i stedet indgår i huslejeberegningen. 

Naturgasforsynede afdelinger - varmeudgift i kr. pr. m 2 bruttoetageareal 

Afdeling Art 1977 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

4717 Skoleparken 1 gas 76,83 74,73 78,98 98,6 106,41 101,82 109,17 109,16 121,46 

4737 Skoleparken 2 gas 61,8 62,56 65,96 82,4 88,92 81,63 85,71 88,05 101,03 

4739 Moseparken gas 69,15 59,57 *60,25 71,88 78,46 89,73 64,52 80,15 86,22 

4739 Korrigeret for fejl i periodisering. 

24 

Pris på varmen

LKV - opvarmede afdelinger - varmeudgift i kr. pr. m 2 bruttoetageareal 

Afdeling Art 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

4709 Lyngparken 1 lkv 91,4 82,21 93,21 117,27 133,57 * 98,88 116,21 127,34 *141,14 

4723 Lyngparken 2 lkv 86,67 91,02 97,08 121,93 132,5 * 94,72 113,57 111,91 *108,1 

Bemærk: 

Ved sammenligning med varmeudgiften for øvrige afdelinger skal der fratrækkes 6 - 8 kr. pr. etage-m 2 , idet disse beløb udgør besparelsen 

vedrørende hensættelser til fyr og kedler m.m. samt den løbende vedligeholdelse omkring samme. Beløbene er beregnet i forbindelse med overgang 

til LKV-drift. 

*) LKV-satserne er nedsat fra 2002 efter forhandlinger med NESA. 

Afdelinger med varmemålere - varmeudgift i kr. pr. m 2 bruttoetageareal 

Afdeling Art 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 

4701 Mølleparken 1 lkv 83,33 90,84 95,86 124,75 141,33 * 101,46 111,89 120,74 *121,00 

4702 Højgårdsparken olie 96,2 91,1 91,25 - - - 111,89 119,79 137,86 

4703 Stengårdsparken lkv 104,19 105,65 112,7 141,17 156,75 * 111,65 114,2 119,01 134,51 

4704 Hyrdeparken gas 84,24 81,51 87,97 109,13 115,08 - - - - 

4706 Hulegårdsparken gas 59,2 57,26 66,67 84,46 82,71 88,88 86,98 88,4 112,33 

4710 Tinghøjparken gas 84,18 82,05 84,87 99,07 106,14 98,58 100,46 105,32 113,49 

4714 Lykkeparken gas 106,93 74,79 90,71 - - - 109,98 109,54 130,43 

4720 Mølleparken 2 lkv 85,33 92,33 95,15 124,61 132,16 * 90,69 103,04 112,95 *122,36 

4725 Egeparken 1 lkv 77,44 74,1 77,62 94,35 95,26 85,96 92,74 85,04 88,58 

4727 Vadgårdsparken *** gas 88,7 89,42 91,22 103,43 126,38 108,83 117,04 118,87 123,02 

4730 Høje Gladsaxe fjv - - - - - - 40,77 51,77 46,99 

4731 Kiplingeparken gas 72,49 - - - - - 82,21 77,28 92,01 

4733 Egeparken 2 lkv 102,41 91,35 85,85 108,34 114,55 107,73 116,67 110,8 111,28 

4736 Kildeparken 2 gas 83,64 * 84,79 * 80,73 98,99 114,84 110,13 127,93 118,18 128,52 

4738 Kiplingsgården gas 84,67 - - - - - 114,07 112,31 127,78 

4740 Buddinge Mølle gas 124,75 115,53 150,24 159,58 182,96 175,89 178,73 157,84 150,7 

4742 Kongshvileparken 1 gas - - - - - 90,43 91,48 110,97 

4743 Punkthus afd. 6-7-8 fjv - - - - - 58,5 63,81 57,11 

Disse afdelinger er alene medtaget af statistiske hensyn. 

4704 Hyrdeparken er overgået til individuelle fyr i løbet af 2002. 

*** LKV-satserne er nedsat fra 2002 efter forhandling med NESA. Der henvises i øvrigt til ovenstående bemærkninger vedr. sammenligning 

med varmeudgift for øvrige afdelinger 

4736 Udgiften pr. m 2 er korrigeret, da der var en registreringsfejl i HNG på ca. 11.000 m 2 mellem 1998 og 1999. 

*** Ungdomsboliger. 

1 Ældreboliger. 

25

ANNONCE 

26 

Boligfællesskab med udsigt 

En af de fem lejligheder, som ligger på 

9. sal og dermed på toppen af Punkthuset 

i Høje Gladsaxe ved Utterslev Mose, 

kan blive din. Arbejdernes Boligselskab 

i Gladsaxe står bag indretningen af lejlighederne, 

der har en milevid udsigt 

over hele København og Øresund. Ppladser 

er knyttet til området. Lejlighederne 

ligger tæt ved buslinjerne, 250S, 

68 og 69. Der er indkøbscenter i stueetagen. 

Lejlighederne er helt nye seniorboliger, 

hvor der er lagt op til et bofællesskab. 

I tilknytning til lejlighederne er 

der et stort rum til fælles brug. Det bliver 

op til lejerne selv at sætte rammerne 

for fællesskabet. Alle lejligheder har 

eget bad, køkken og udestue med glasskyderuder. 

Indflytningen forventes at 

ske 1. august 2006. 

Fire af lejlighederne er to-rums boliger 

fra 61 – 66 m 2 . De koster fra 7.791 

kr. til 8.167 kr. om måneden. Du skal betale 

et indskud på cirka 32.000 – 34.000 

kr. afhængig af lejlighedens størrelse. 

Den femte lejlighed er på 68 m 2 fordelt 

på tre rum. Månedlig husleje er 8.310 kr. 

Indskuddet er på cirka 35.000 kr. Det er 

muligt at søge boligsikring. 

For at komme i betragtning til en af 

de fem seniorboliger skal du have lyst til 

at være en aktiv del af et seniorboligfællesskab. 

Du være fyldt 50 år og ikke 

havde hjemmeboende børn. Ægtepar 

og samlevende par har fortrinsret til trerums 

lejligheden. 

Vil du vide mere om Arbejdernes Boligselskabs 

seniorboliger, så ring på telefon 

39 69 25 44 hverdage mellem kl. 

10 og 13. Eller kig forbi Arbejdernes Boligselskab 

som bor Høje Gladsaxe Torv 

2 B, 2. sal. 2860 Søborg. 

ARBEJDERNES 

BOLIGSELSKAB 

I GLADSAXE BOLIG 

BLADET 

Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe er et 

alment boligselskab med 4.700 boliger fordelt 

over hele Gladsaxe Kommune. Boligselskabet er 

Gladsaxes ældste. Vi er stiftet i 1944. Du er 

velkommen til at klikke forbi www. abg.dk 

Her kan du læse mere om vore boliger og om 

Arbejdernes Boligselskab.

HVEM VIL BYTTE? 

Boligbladet har denne rubrik, hvor du gratis 

kan annoncere, at du er på udkig efter 

en anden bolig. Bemærk at tilbudet kun 

gælder for boliger inden for Arbejdernes 

Boligselskabs afdelinger. 

Annoncerne gentages ikke, men skal indsendes 

igen. Annoncer under billetmærke 

optages ikke. Ønsker du at få din annonce 

med, skal du sende den til: 

Arbejdernes Boligselskab, 

Høje Gladsaxe Torv 2 B, 2., 

2860 Søborg 

e-mail: abg@abg.dk 

Haves: 

2 værelses i Vadbro 36. 

Ønskes: 

2 1/2 værelses i stuen i nr. 8 til 22 (lige 

numre). Henvendelse til Hansen på telefon 

3856 3357. 

Haves: 

3 værelses lejlighed i Pileparken i Mørkhøj 

med stor overdækket altan, 66,5 m 2 . 

Ønskes: 

Et rækkehus min. 3 værelser. Henvendelse 

på telefon 2614870 eller 4458 7060. 

AB-kalender 

Torsdag 22. juni 2006 

Møde i selskabets bestyrelse. 

Torsdag 3. august 2006 kl. 16.30 

Mulighed for at mødes med repræsentanter 

for bestyrelsen. Aftale træffes 

med administrationen. 

Om Gladsaxe Teater 

Som borger i Gladsaxe Kommune er jeg utrolig ked af, at 

Gladsaxe Teater blev tvunget til at lukke. Det er altid 

trist, når der bliver tager noget fra en. Kultur kan man 

ikke få nok af. Gladsaxe Kommune er et dejligt sted at 

bo. Vi har næsten alting, eller rettere sagt vi havde 

næsten alting indtil dette overgreb, hvor det blev nødvendigt at lukke teateret. Derfor er 

det glædeligt, at kommunen sammen med andre gode mennesker vil prøve at bibeholde 

teateret eventuelt som et egnsteater. 

Gladsaxe Kommune er en stor kommune med over 60.000 indbyggere, så det skulle vel 

være muligt at beholde Gladsaxe Teater, om det så skal være på andre vilkår end tidligere. 

Ja, så kan man da kun bakke op om sagen. 

Venlig hilsen Ryno Scheil, 

Lyngparken 24, 2800 Kgs. Lyngby 

Udlært som ejendomsserviceteknikker 

Mandag 15. maj 2006 kunne kolleger med flere gratulere Annika Aaes, der er varmemester 

i Mølleparkerne, samt Jørgen Christoffersen, der er varmemester i Tinghøjparken, 

med nyslåede titler som ejendomsserviceteknikkere. Som traditionen bød var der både tid 

og plads til en pølse og en tår øl. Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe gratulerede begge 

med det fine resultat. Pressefotograf Kaj Bonne Mortensen kiggede forbi og forevigede, 

at ejendomsfunktionærernes tillidsmand, Hans Ellekjær, (th), overrakte gaver til Annika 

Aaes og Jørgen Christoffersen. 

Torsdag 24. august 2006 

Møde i selskabets bestyrelse. 

Mandag 28. august 2006 

Sidste frist for indlæg til Boligbladet for 

september 2006. 

Torsdag 7. september 2006 kl. 16.30 

Mulighed for at mødes med repræsentanter 

for bestyrelsen. Aftale træffes 

med administrationen. 

Tirsdag 18. september 2006 

Boligbladet udkommer. 

BOLIGBLADET udgives af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe, Høje Gladsaxe Torv 2B, 2., 2860 Søborg. Telefon 39 69 25 44 · Fax 39 69 24 55 

abg@abg.dk - www.abg.dk 

REDAKTIONSUDVALG: Ivan Klitte, Kongshvileparken. Lars Mortensen, medarbejderrepræsentant. Mogens Lundsberg, Skoleparken 2. Birthe Bagger, Pileparken 4. Per Helligkilde, 

Lyngparken 1. Birgitte F. Schultz, Mølleparken 2. Kjeld Jacobsen. Sv. Aa. Hansen (ansvarshavende red.) 

Læserindlæg kan optages under mærke, når navn og adresse er redaktionen bekendt. Meninger og synspunkter i indlæg og artikler dækker nødvendigvis ikke boligselskabets 

mening. Indlæg til Boligbladet sendes til selskabets adresse. Anonyme indlæg optages ikke. Boligbladet udkommer i 4.800 eksemplarer og omdeles til alle lejere i marts, 

juni, september og december. Næste nummer udkommer 18. september 2006. Indlæg og annoncer til september-udgaven skal være selskabets kontor i hænde senest mandag 

28. august 2006. Forsidefoto: Store og små tog legepladsen i Lyngparken 2 i brug først i maj 2006. Foto: Kaj Bonne Mortensen. 

Design og tryk: Hafnia Grafisk, Albertslund. 

27

28 

X 

Sæt allerede nu 

ved lørdag 9. september 2006 

Det er dagen, hvor Arbejdernes Boligselskab holder 

SENSOMMERFESTIVAL 

på Radiomarken ved Tyrolerhuset, 

Nybrovej 315 

Igen i år holder vi sommerfestival i de naturskønne områder tæt ved Bagsværd sø. 

Der vil være: 

Levende musik 

Underholdning 

Konkurrencer for børn og voksne 

Loppemarked 

Hoppeborg 

og meget, meget mere 

Der vil også være salg af pølser, is, popcorn, fadøl og sodavand. 

I august bliver der til alle beboere i Arbejdernes Boligselskab i Galsdsaxe uddelt mere 

udførlige informationer samt, hvordan du kan tilmelde dig. 

FRITIDSUDVALGET

Service 10 - Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?