Årsskrift 2010-2011 - Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

Årsskrift 2010-2011
Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge

2
Kristelig Forening til Bistand
for Børn og Unge (KFBU)
Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge
(KFBU) driver på landsplan døgn- og daginstitutioner
og opholdssteder for børn og unge.
Herudover er andre aktiviteter tilknyttet KFBU,
bl.a. en familieplejeforening, aflastningstilbud og
i tilknytning til nogle institutioner er der boliger
til unge. Der kan indgås aftale med KFBU om
forretningsførerskab.
KFBUs overordnede ledelse er en hovedbe-
styrelse. Foreningens højeste myndighed er et
repræsentantskab, der består af:
• Medlemmer af bestyrelser ved Foreningens
egne institutioner og tilbud.
• Medlemmer af bestyrelser ved de selvejende
institutioner og tilbud med tilknytning
til KFBU.
Den daglige ledelse varetages af KFBUs
administrationschef.
Årsskriftet er udgivet af Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge,
Dronningensvej 4, 2. sal, Postboks 169, 2000 Frederiksberg. Telefon 38 88 36 36. Telefax 38 88 03 13.
E-mail: kfbu@kfbu.dk. Hjemmeside: www.kfbu.dk
Red.: Roland Durup, KFBU.

Indhold
Side 4 Forord
6 Faglige begrundelser for ændring i anbringelser
9 Fratrådte forstandere
11 Nye forstandere og ledere i KFBU
13 Fratrådte og nye medlemmer af Hovedbestyrelsen
13 Mindeord
15 Repræsentantskabsmødet 2011 på Gribskov Efterskole
16 Kristelig Forening til Bistand for Børn og Unge for 100 år siden
19 Et kafkask forløb
25 Orøstrandbørn i nordboernes spor
34 Rollemodeller inden for rækkevidde på Alexandrakollegiet
36 Stort og små fra Søndbjerggård
39 Forældrelejr på Orøstrand
44 Fabu og Barnets Reform
47 Skodsborg Observations- og behandlingshjem
48 Døgncentret for Børn og Familier i med- og modvind
52 Ungarnstur til by og land
55 Kærlighed i kirken
56 Fremtidigt samarbejde med Faxe Kommune.
58 KFBU’s visionsdøgn
59 Kommende års udfordringer
61 Nyttige adresser
66 KFBU’s regnskab i nøgletal
3

4
Forord
Indholdet i årsskriftet for 2010 – 2011 er på flere
måder anderledes end de seneste årsskrifter. Flere
af vore institutioner har de seneste år været under
alvorlig økonomisk pres, hvilket i hovedsagen
skyldes manglende eller stærkt svingende belægning.
Det har naturligvis afstedkommet mange
rynker i panden på både ledere, bestyrelser og
i Hovedbestyrelsen, og som konsekvens af stadige
omlægninger i strategierne for anbringelser
i kommuner, har vi desværre også oplevet, at flere
overenskomster de sidste år er blevet opsagt. Året
2010 – 2011 er ikke i denne sammenhæng en
undtagelse. I efteråret 2010 fik vi meddelelse fra
Københavns Kommune om, at de med 9 måneders
varsel opsagde driftsoverenskomsten med Skole-
og behandlingshjemmet Solhjem. I skrivende
stund har vi modtaget opsigelser af driftsoverenskomster
fra Københavns Kommune vedrørende
Observations- og behandlingshjemmet Skodsborg
og fra Århus Kommune vedrørende Døgncentret
for Børn og Familier.
I Foreningen finder vi, at der fortsat er et
stort behov for engagerede og udviklende døgntilbud
til de udsatte børn, unge og deres familier.
Døgntilbud, der bygger på at give den enkelte
mod på livet og ikke mindst erfaringer gennem
gode relationsdannelser med at kunne stole på
omgivelserne. Det er blandt andet gennem disse
elementer, at der gives mod på at lære og udvikle
det enkelte barn og ung.
Det er naturligvis både trist og med stort vemod,
at samarbejdet mellem de berørte institutioner og
kommunerne er blevet opsagt, ikke mindst fordi
KFBU gennem årtier har oplevet et både udviklende,
nært og gensidigt konstruktivt samarbejde med
kommunerne.
I Foreningen er vi opmærksomme på, at der
er rigtig mange faktorer, der indgår i overvejelser
for kommunerne, når de opsiger driftsaftaler,
men vi er bekymrede for, om de frivillige sociale
foreninger vælges fra af kommunerne, fordi de
af embedsmændene kan opleves som besværlige
i forhold til de kommunale institutioner, hvor
embedsmændene har en mere direkte styring af
institutionerne, men hvor den nødvendige dialog
ofte bliver tilsidesat i effektivitetens hellige navn.
Vi har derfor som forening en fortsat vigtig opgave
i at være omstillingsparate og imødekommende

overfor de opgaver, som kommunerne ikke umiddelbart
selv kan løse, men hvor vi som pionerer
også kan træde ind i områder, som umiddelbart
ligger udenfor den kommunale tradition. Netop
dialogen mellem de frivillige sociale foreninger og
det offentlige har gennem årtier været en gensidig
inspirationskilde til udvikling af nye og anderledes
tiltag i forhold til udsatte børn, unge og familier.
I al tristheden er der naturligvis også lyspunkter,
og som forstander på Døgncentret for Børn og
Familier Ebbe Lorenzen siger: ”Når der blæser
heftige vinde, kan man enten bygge vindmøller
eller læhegn – vi har valgt at bygge vindmøller.”
Modgangen skærper vores syn på forandring, og i
denne situation er det vores opgave som Forening
ikke at læne os tilbage og afvente, at ”anfaldet”
går over, men at være proaktive og benytte det
som en mulighed for udvikling af nye tilbud i
samarbejde med det offentlige eller med andre
frivillige sociale foreninger.
Der er fortsat brug for en forening som KFBU,
også selvom vi det seneste år har følt os yderst presset
af flere af de kommunale samarbejdspartnere.
Det oplever vi bl.a. at der er brug for os i det nye
John E. Hansen.
samarbejde, der er indledt med Faxe Kommune
om oprettelse af Ungecenter Solhjem i Haslev. Så
selv om året på mange måder har været turbulent,
kan vi også konstatere, at vore institutioner fortsat
yder en stor indsats for de anbragte børn, unge
og familier på et højt fagligt niveau, og hvor vore
samarbejdspartnere anerkender den indsats, der
bliver gjort i vores bestyrelser, på vore institutioner
og i KFBU.
John E. Hansen.
Adm. Chef.
5

6
Faglige begrundelser for ændring i anbringelser?
Rækken af reformer indenfor det sociale område,
afrapporteringer fra SFI om det håbløse i at anbringe
børn og unge på døgninstitutioner og opholdssteder
og den tvivlsomme faglige diskussion mellem
politikere om effekten af anbringelse på døgninstitutioner
og opholdssteder har efterhånden
resulteret i, at døgninstitutioner og opholdssteder
anses for et onde, der hurtigst mulig skal findes
alternativer til. En urimelig og unuanceret retorik
overfor medarbejdere og ledere, der gennem år har
løftet væsentlige samfundsopgaver og givet børn
og unge et frirum fra de vanskelige og belastende
forhold, de har levet under.
Endnu engang er et gammelt kort blevet trukket
ud af ærmet i Socialministeriet og i kommunernes
socialforvaltninger med stor støtte og veltalenhed
fra SFI - fremtidens anbringelser hedder familiepleje-,
netværk og slægtsanbringelser – helst
slægtsanbringelse for det koster ikke noget for de
anbringende myndigheder.
Det er tilsyneladende den eneste saliggørende
løsning på Danmarks anbringelsesproblemer. Alt
kan tilsyneladende lade sig gøre – anbringelse af
kriminelle unge – anbringelse af børn og unge med
forskellige mere eller mindre belastende diagnoser,
handicappede i alle afskygninger, ja og hvor svært
kan det være, det handler jo blot om at finde ca.
14.000 fagligt velkvalificerede og velfungerende
familier i Danmark, der med stabilitet og høj
faglighed over en længere årrække er i stand
til at rumme og skabe den helt rigtige evidensbaserede
tilgang til disse ofte vanskeligt stillede
børn og unge.
Som forening bliver vi usikre overfor, hvorvidt
de sidste 10 års nedgørelse af døgninstitutioner og
opholdsteders arbejde udelukkende er begrundet i
faglige forhold. Meget tyder på, at de økonomiske
forhold har betydelig større vægt, selvom det ikke
altid er det, der bliver trukket frem i SFI’s rapporter.
SFI har været dygtige til at underbygge de
politiske hensigter og strømninger, man har haft
og givet politikerne de redskaber i hånden, der
skulle til for at kunne argumentere ”fagligt”
for en omlægning af anbringelsesområdet. En
væsentlig argumentation har været, at der er
så mangelfuld forskning omkring effekten af anbringelse
af børn og unge på døgninstitutioner og
opholdssteder. Spørgsmålet er, om der reelt findes

mere lødig forskning omkring effekten af anbringelse
af børn og unge i plejefamilier og netværksfamilier
– specielt når man tænker i anbringelse af børn
og unge med massive vanskeligheder som f.eks.
tidligt skadede børn, børn og unge med forskellige
diagnoser (ADHD, autisme osv.), kriminelle unge,
seksuelt krænkede børn og meget udadreagerende
børn og unge.
Hensynet til økonomien er i dag et altoverskyggende
argument for en ændring af anbringelsesmønstret
og meget tyder på, at der ikke længere
er politisk vilje til at betale de menneskelige omkostninger,
der er ved at have et stærkt specialiseret,
økonomisk robust og materielt fikseret samfund.
Ingen kan være imod, at børn og unge anbringes
i slægtspleje, i netværksfamilier eller i familiepleje,
hvis det er fagligt velbegrundet, men det er at
spille hasard med børn og unges liv og udvikling,
når begrundelsen udelukkende er økonomisk
betinget. Et fagligt varieret udbud af forskellige
anbringelsesmuligheder har været styrken i dansk
børneforsorg og misundt af de øvrige nordiske
lande, og det ser ud til, at man fra politisk hold
nu er ved at nedbryde, hvad man gennem årtier
Roland Durup
har bygget op. Den faglighed man mister ved
lukning af døgninstitutioner og opholdssteder vil
tage mange år igen at få etableret.
I bogen Døgninstitutionen redigeret af Tine
Egelund og Turf Böcker Jacobsen står der s. 252:
”Det er i dag ikke usædvanligt, at politikere giver
udtryk for, at anbringelse uden for hjemmet bør være
absolut sidste udvej. Fra en række undersøgelser ved
vi imidlertid, at døgninstitutioner såvel som andre
anbringelsesformer er nødvendige interventioner
på børneforsorgsfeltet, som vi hverken bør eller kan
afskaffe”. Og videre på side 259 står der: ”Vi ser sammenfattende
mange områder, hvor praksisforandringer
er mulige inden for de givne institutionelle rammer.
At udvikling kan finde sted, understøttes alene af den
store variation, der i dag hersker på døgninstitutioner
for børn og unge. Lige så vigtig er det at identificere
områder, hvor praktikere ikke har kompetence til
at foretage nødvendige ændringer, og hvor vi samfundsmæssigt
må tage stilling til, hvad vi vil med
disse børn – om de så at sige kan få en plads i vores
midte. Ikke kun døgninstitutioner, men eksempelvis
også lokalmiljøer og de almene samfundsinstitutioner
skal jo aktiveres, hvis inklusion skal blive en farbar
7

8
vej. Det er også væsentligt at fastholde, at der både
er vigtige muligheder og væsentlige begrænsninger for
forandring på området. Forandringer forudsætter, at
der hersker en anerkendelse af døgninstitutionsområdets
nødvendighed i arbejdet med de mest udsatte
børn. Forandringer har ikke gode vilkår i en kølig
stemning over for anvendelse af institutionerne.”
Et stille håb kunne være, at Tine Egelund
og Turf Böcker Jacobsen fremadrettet vil medvirke
til, at den oplevede kølige stemning overfor
døgninstitutionerne ændres, og at de får trukket
andre og mere positive billeder frem om, hvad
døgninstitutioner og opholdssteder yder i forhold
til de mest udsatte børn og unge. Fakta er jo, som
også al udviklingspsykologi har påpeget gennem
en menneskealder, at børn, der har været udsat
for omsorgssvigt, vold, seksuelle overgreb m.v. de
første år af deres tilværelse, alt andet lige ikke har
samme muligheder som børn, der er vokset op i
trygge og omsorgsfulde familier, men udfordringer
er i høj grad at skabe de bedst mulige betingelser
for disse børn på trods af ulige betingelser.
Roland Durup

Fratrådte forstandere
På Foreningens institutioner har der i det forløbne
år været flere ansættelsesmæssige ændringer, som
naturligt har skabt særlige udfordringer både i
bestyrelserne og på institutionerne.
Ida Hatting fratrådte sin stilling som forstander
på Alexandrakollegiet den 31. januar 2011, idet
der mellem Ida Hatting og bestyrelsen blev aftalt
en fratrædelsesordning.
Ida Hatting blev ansat som forstander for
Alexandrakollegiet den 1. februar 2010, og
det har været en udfordrende opgave at skabe
et sikkert og stabilt driftsgrundlag for kollegiet.
Foreningen ønsker Ida Hatting alt godt
fremover.
Karsten Christoffersen fratrådte sin stilling
som forstander på Skole- og behandlingshjemmet
Orøstrand den 28. februar 2011, idet der mellem
Karsten Christoffersen og bestyrelsen blev aftalt
en fratrædelsesordning.
Karsten Christoffersen blev ansat som forstander
på Orøstrand den 1. august 2009 og gennemførte et
spændende udviklingsprojekt - ”arbejdsglæde, indflydelse
og synlighed” støttet af Socialpædagogernes
Landforening.
Foreningen ønsker Karsten Christoffersen alt godt
i det fremtidige arbejde.
Roland Durup har været ansat som konstitueret
forstander for Skole- og behandlingshjemmet
Orøstrand fra november 2010, hvor Karsten
Christoffersen fratrådte og frem til 1. april 2011,
hvor Anette Rubin tiltrådte som ny forstander, den
sidste måned som en overlapning mellem Roland
Durup og forstander Anette Rubin, så verserende
opgaver kunne overleveres på den mest hensigtsmæssige
måde.
Forstander for Skole- og behandlingshjemmet
Solhjem Vera Ulbæk fratrådte stillingen
som forstander med virkning fra 31. juli 2011.
Københavns Kommune besluttede i efteråret 2010
at opsige driftsaftalen med Skole- og behandlingshjemmet
Solhjem. Det har derfor været en stor og
udfordrende opgave for bestyrelse, medarbejdere og
ledelse at skabe de bedst mulige omstændigheder
for en afvikling af institutionen. Det har naturligvis
givet anledning til frustration både hos børn, medarbejdere
og ikke mindst blandt flere forældre, at
Solhjem skulle lukkes. Der skal imidlertid lyde en
stor tak til alle, som har bidraget til, at lukningen er
9

10
foregået på en tilfredsstillende måde og med mindst
mulige gene for børn og forældre.
Vera Ulbæk og medarbejdere har i forbindelse med
lukningen af Solhjem ydet en særdeles stor indsats,
ligesom hun ved sin tiltrædelse som forstander den 1.
august 2008 har stået i spidsen for den forandringsproces,
som var nødvendig for institutionen. Det er
naturligvis med vemod, at Foreningen skal sige farvel
til Vera Ulbæk, og Hovedbestyrelsen vil sige dig tak
for det gode og konstruktive samarbejde, vi har haft
gennem de seneste 3 år.
Forstander for Familieinstitutionen Bülowsvej
Niels Grube valgte at opsige sin stilling pr. 30.
april 2011. Niels Grube har været ansat på
Familieinstitutionen Bülowsvej siden den 1. oktober
1986, hvor han var ansat som afdelingsleder
på døgnfamilieafdelingen og stedfortræder
for forstanderen. Den 1. april 1994 blev Niels
Grube konstitueret som forstander, idet forstander
Else Plesner blev konstitueret forstander på
Thorshøjgård. Da Else Plesner blev ansat som
forstander på Thorshøjgård, blev stillingen som
forstander på Familieinstitutionen Bülowsvej pr.
1. januar 1995 besat af Niels Grube.
Niels Grube har bl.a. været initiativtager til oprettelse
af familieværkstedet, som har eksisteret siden
1. september 1990. Familieværkstedet har haft
en særlig status på Bülowsvej ikke mindst, fordi
man også for 20 år siden var optaget af at sikre en
tidlig indsats og prioritere forebyggende arbejde.
Niels Grube har naturligvis også været optaget af
de øvrige aktiviteter på Bülowsvej og har arbejdet
målrettet på at skabe de bedst mulige forhold for
de forskellige målgrupper, og fokus har altid været
på at skabe høj faglighed blandt medarbejderne.
Institutionen fremstår i dag som en institution,
der løbende udvikler sig, så den lever op til de
forventninger, Frederiksberg Kommune har til
fortsat udvikling af døgninstitutionsområdet og
til de forebyggende foranstaltninger. Niels Grube
har været ansat på Bülowsvej i næsten 25 år, og
der er ingen tvivl om, at den stabilitet, der har
været rent ledelsesmæssigt, har været medvirkende
til, at Familieinstitutionen har været i stand til at
tilpasse og udvikle tilbuddene i takt med de krav
og forventninger, kommunen har haft.
Familieinstitutionen Bülowsvej har til huse i gamle
og til dels herskabelige bygninger på Frederiksberg,

og Niels Grube har sammen med medarbejdere
og bestyrelse formået at vedligeholde og indrette
huset, så familier og børn har haft hyggelige og
fornuftige rammer, også selvom man kunnet ønske
sig mere radikale forandringer.
Hovedbestyrelsen vil takke Niels Grube for
den tid, han har været på Bülowsvej. Tak for
et godt, loyalt og imødekommende samarbejde
med KFBU, og Foreningen ønsker Niels Grube
Nye forstandere og ledere i KFBU
Foreningen har den glæde at kunne byde velkommen
til 3 nye forstandere på henholdsvis,
Alexandrakollegiet, Skole- og behandlingshjemmet
Orøstrand og på Familieinstitutionen
Bülowsvej.
Alexandrakollegiet
Kristine Sørensen er 34 år og blev pr. 1. marts 2010
alt godt i hans fremtid som efterlønner og håber,
at overgangen til en mere arbejdsfri tilværelse
forløber positivt.
ansat som ny forstander på Alexandrakollegiet.
Kristine Sørensen har været ansat som socialrådgiver
på Alexandrakollegiet i en kortere
periode, før hun tiltrådte som forstander.
Kristine Sørensen har tidligere arbejdet
med rehabilitering af etniske kvinder, integration,
gadeplanarbejde og indenfor
beskæftigelsesområdet.
Kristine Sørensen
11

12
Anette Rubin
Sanne Juliussen
Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand
Anette Rubin er uddannet pædagog og er pr.
1. marts 2011 ansat som ny forstander på
Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand.
Anette kommer fra en stilling som forstander
på opholdsstedet Cassiopeia, hvor hun har
været forstander siden 2002. Anette Rubin
er 43 år og har en omfattende og relevant
faglig uddannelse bag sig bl.a. merkonomuddannelse
i økonomi, organisation og samarbejde,
masteruddannelse, diplomuddannelse
i psykologi, erfaring som supervisor og i
forhandlingsteknik samt stor praktisk viden
og erfaring indenfor anbringelsesområdet
og særligt i forhold til børn og unge med
adfærdsmæssige problematikker.
Familieinstitutionen Bülowsvej
Sanne Juliussen er 40 år, er uddannet pædagog
og er ansat som ny forstander på
Familieinstitutionen Bülowsvej fra den 1.
maj 2011.
Sanne Juliussen har været afdelingsleder
på børneafdelingen på Bülowsvej de seneste
4 år og har inden da været ansat som pædagog på
Bülowsvej i 1½ år. Sanne Juliussen har derfor et
stort og bredt kendskab til institutionen og de
mange aktiviteter, der foregår. Senest har Sanne
Juliussen gennemført en diplomuddannelse i ledelse.
Sanne Juliussen har en bred erfaring fra døgnbehandlingsområdet
og har bl.a. tidligere været
ansat på behandlingshjemmet Nødebogård.
Foreningen glæder sig over det gode og konstruktive
samarbejde, der er indledt og ser frem til, at
vi sammen kan udvikle og skabe de bedst mulige
forhold for børn, unge og forældre på institutionerne.
Vi står overfor helt særlige udfordringer
i disse år, og Hovedbestyrelsen ser derfor også
med stor tilfredshed på, at der er fundet fagligt
velkvalificerede forstandere til de 3 institutioner.

Fratrådte og nye medlemmer af Hovedbestyrelsen
Carina Wøhlk har af personlige årsager ønsket
at træde ud af KFBUs Hovedbestyrelse. Carina
Wøhlk blev valgt ind i Hovedbestyrelsen ved repræsentantskabsmødet
den 24. april 2009 og har, med
sin baggrund som præst, fyldt en vigtig plads ud i
Hovedbestyrelsen. Carina Wøhlk har endvidere været
bestyrelsesmedlem på Skodsborg Observations-
og behandlingshjem. Hovedbestyrelsen takker
Carina Wøhlk for hendes arbejdsindsats og engagement
og ønsker Carina alt godt fremover.
Mindeord
Helge Lundblad
Søndag den 1. maj 2011 døde Helge Lundblad,
der gennem 40 år var sognepræst ved Frederiksberg
Kirke. Helge Lundblad var et engageret og højt skattet
Hovedbestyrelsesmedlem i KFBU i mere end 33 år.
Det var en helt naturlig sag for Helge Lundblad
at engagere sig i KFBU’s børne- og ungeinstitutioner.
Hovedbestyrelsen glæder sig over, at Simon Drigsdahl
har taget positivt imod opfordringer til at opstille til
KFBU’s Hovedbestyrelse og glæder sig til det kommende
samarbejde. Simon Drigsdahl er også med i
bestyrelsen for Den Gamle Brugs.
Simon Drigsdal er gift med Tine, og sammen har
de to børn. Simon Drigsdahl har været sognepræst ved
Asminderød og Grønholt sogne siden 1. november
2008. Simon Drigsdahl har endvidere været formand
i bestyrelsen for den nye daginstitution i Kregme.
Hans engagement i FDF og i Frederiksberg Kirkes
ungdomsklub viser med alt tydelighed, at børnene
og de unge var et fast omdrejningspunkt for hele
Helge Lundblads virke.
Helge Lundblad blev valgt ind i KFBU
Hovedbestyrelse i 1968 og har, frem til 2001,
hvor han faldt for Foreningens 70 års regel, be-
13

14
stridt en lang række bestyrelsesposter rundt om på
KFBU’s institutioner. Helge Lundblad har med
engagement og stor arbejdsiver medvirket til, at
Foreningen har kunnet omsætte sit formål i nutidige
rammer og været en væsentlig garant for, at
vores formål og værdigrundlag er blevet fastholdt
og udviklet, så det blev forståeligt og omsætteligt
for os andre. Umiddelbar inden Helge Lundblad
forlod Hovedbestyrelsen, holdt han et inspirerende
foredrag for Hovedbestyrelsesmedlemmer og forstandere,
hvor han ridsede hovedtrækkende op for,
hvordan vi i praksis skal forstå vores formål som
forening - at udføre det socialpædagogiske arbejde
ud fra et kristent menneskesyn.
Foreningen har ofte trukket på Helge Lundblads
store viden og erfaring omkring bestyrelsesarbejdet, og
det er vel ikke for intet, at Helge Lundblad er blevet
kaldt Foreningens ideolog. På de årlige samrådsmøder,
med de fire søsterorganisationer på Nyborg Strand,
har Helge Lundblad adskillige gange stået for morgenandagterne
og med sin alt andet
end dogmatiske teologiske tilgang har
Helge Lundblad formidlet det kristne
budskab på en både vedkommende
og skarp måde, som har fængslet tilhørerne. Helge
Lundblad er savnet i kredsen omkring KFBU.
Anse Leroy
Tidligere bestyrelsesmedlem for Ungdomshøjskolen
Søndbjerggård Anse Leroy døde den 30. april 2011,
78 år gammel. Anse Leroy blev lægeuddannet i neuromedicin
og neurokirurgi, inden hun tog en specialuddannelse
i psykiatri. I 1972 var Anse Leroy ansat som
overlæge i Mødrehjælpen, og senere blev hun ansat
som socialoverlæge i Københavns Kommune. Anse
Leroy var initiativtager til oprettelsen af Fountain
House – klubhuse til sociale formål for sindslidende.
Anse Leroy var bestyrelsesmedlem for
Ungdomshøjskolen i Søndbjerggård fra 1991 og
frem til 2004, hvor hun af helbredsmæssige årsager
trak sig fra bestyrelsen. Både i ind- og udland var
Anse Leroy kendt for sit personlige engagement
blandt sindslidende. Ære være hendes minde.
Helge Lundblad Anse Leroy

Repræsentantskabsmødet 2011 på Gribskov
Efterskole
Årets repræsentantskabsmøde blev afholdt fredag
den 29. april 2011 på Gribskov Efterskole. Som
sædvane lykkedes det atter leder og medarbejdere
at skabe de helt rigtige rammer for mødet, og
Hovedbestyrelsen og Hovedkontoret er taknemmelige
for den imødekommenhed og gæstfrihed,
efterskolen har vist os. Hovedbestyrelsen er glade
for den opbakning, der er fra bestyrelsesmedlemmer,
forstandere, ledere og medarbejderrepræsentanter,
og det er netop gennem vores fællesskab, at
der skabes grobund for nytænkning og udvikling.
På repræsentantskabsmødet blev Mark Thorsen,
Kirsten á Rogvi og Frederik Ahlefeldt-Laurvig
genvalgt til Hovedbestyrelsen. Carina Wøhlk
havde ønskede af personlige årsager at træde ud
af Hovedbestyrelsen, og i stedet blev sognepræst
Simon Drigsdahl valgt ind i Hovedbestyrelsen.
Som suppleanter til Hovedbestyrelsen blev David
Mollerup og Poul Arne Nielsen fra henholdsvis
Skovlys og Paideias bestyrelse valgt.
15

18
Kristelig forening til Bistand for Børn og Unge for
100 år siden
En alvorlig Mangel i Arbejdet for børnesagen.
Arbejdet for vort Lands ulykkelige Ungdom har
jo i mange Maader i den sidste halve snes Aar
faaet en god og glædelig Udvikling, og der er opstaaet
flere nye Grene af det store Redningsarbejde.
Hovedsagen er selvfølgelig en god Paavirkning og
Opdragelse af de Børn og unge, som de forskellige
Foreninger og Institutioner tager sig af, og
det gælder om at faa dem reddede, ja frelste, og
jo højere dette Procenttalt kan sættes, des bedre
er vor Gerning lykkedes, og vi kan jo glæde os
over, at Procenttallet over de reddede er stort. En
af de største og glædeligste Opfindelser indenfor
Børnesagen er Optagelseshjemmene, disse Hjem,
hvortil der vist ikke findes Mage i hele Verden,
udøver en stor og vigtig Gerning i hele vor Tids
mangeartede Bestræbelser for at hjælpe de vildfarende
Børn ved at faa dem saa tidlig som muligt
ud i Pleje eller Tjenester ude i Livets naturlige
Forhold og bort fra al Drivhuskultur. Men en
Ting forekommer det mig, at hele vort Arbejde
herhjemme for de forsømte og vildfarende Børn,
saavel paa Anstalter som paa Optagelseshjem eller
Børnehjem mangler i høj Grad, og det er et syste-
matisk Arbejde for virkelig at dygtiggøre de Børn,
vi arbejde med. Mange af disse Børn vil maaske
med en vis Ret kunne rejse sig mod os og sige, at
vi gjorde dem en Bjørnetjeneste. Kunde de ikke i
mange Tilfælde selv have banet sig deres Livsvej
langt bedre, om de havde faaet Lov dertil? Vi tager
Børns Tid, deres Barndoms- og Ungdomsaar, og

naar de saa står ved det 18 de Aar, hvor mange
af dem har saa lært noget virkeligt? Kan ikke let
hele dette Arbejde opdrage et Proletariat, som
vender tilbage til Byerne og af Mangel paa at
have lært noget synker tilbage i de gamle Synder.
Ganske vist uddanner vi en stor Del af Drengene
i Haandværkerlære, m.m., men hvad gør vi paa
selve Hjemmene? Hvad enten vi nu holder på
Uddannelsen i Landbrug eller i Haandværk som
det bedste, - de fleste af os vil vel sige: ”baade
– og” nogle til det ene og andre til det andet, -
saa maa der i hele denne Gerning for Børnene
gaa et mere maalbevidst og systematisk Arbejde.
Det er vor Pligt, hvis vi vil have den ansvarsfulde
Forældreret. Det gælder Opdragelsesanstalterne,
trods de Fremskridt der er sket, men det maa ogsaa
i nogen Maade gælde Optagelseshjemmene. Vi
søger at paavirke disse Børn, og vi gaar og kikker
paa dem i de 4 – 8 Maaneder, de er på hjemmene,
men vilde Iagttagergerningen ikke blive langt
mere frugtbringende, om man havde Børnene
allerede da samlet ikke blot om Skolegerning
og Sløjd, men ogsaa om mere direkte Opgaver
for Livet. Ganske vist er det en kort Tid, de til-
bringer paa vore Optagelseshjem, vel kort, men
meget kunde der dog gøres. Der burde ved hvert
saadant Hjem være 1 helst 2 Haandværk, og der
burde være paa ethvert Pigeoptagelseshjem virkelig
systematisk Uddannelse i Stuepige- og nogen
Kokkepigegerning. Der kunde ikke læres saa lidt
paa den Tid, saadanne 4 – 8 Maaneder under
kyndig maalbevidst Arbejde!
Disse unge Piger skal ud at tjene, men de
kan ikke ret meget, ikke malke, ikke ordentlig
Stuepigegerning eller stryge, ikke lave Mad o.s.v.
Fik de blot lært at tage lidt forstandigt paa Arbejdet,
og fik lyst til det, var meget naaet. Det koster ganske
vist nogle flere Penge, men mon man ikke ofte
kan sige nu, at det er skønne spildte Kræfter. Det
er en Fornøjelse at se de Bestræbelser, der for Tiden
er oppe f. eks. paa Udby Pigehjem for alt saadant.
Hele Redningsarbejdet trænger til en stor Reform
her, og det forekommer mig, at vi begaar en stor
Brøde imod de os betroede Børn ved at lade det
ligge. Vi har villet gøre det saa jævnt som muligt,
men der mangler rigtignok ogsaa derved alt for
meget. Derfor fremad til nye Maal og nye Sejre.
S.H. Nissen
19

20
Artiklen er fra oktober 1910: Meddelelser fra
Kristelig Forening Til Vildfarende Børns Redning,
og skal ses på baggrund af, at man i foreningen i
tiltagende omfang oplevede, at landmænd, håndværkere
og private hjem måtte give op overfor de
unge, de fik i tjeneste, fordi de unge ikke kunne
indgå i arbejdet på lige vilkår med andre unge,
der ikke havde været anbragt. Sigfred Hedegaard
Nissen var en meget fremsynet bestyrelsesformand
for Foreningen og var allerede dengang meget
opmærksom på, at perioden på Foreningens døgninstitutioner
ikke skulle vare længere end højst
nødvendig, men at denne periode også skulle
anvendes så effektivt som muligt. Børnene og de
unge skulle ud i livets naturlige forhold og bort
fra drivhuskulturen. Der skal arbejdes systematisk
for virkelig at dygtiggøre de børn, vi arbejder med.
Den systematiske tilgang er fortsat aktuel, og vi
finder den i dag bl.a. gennem de bogstavbaserede
programmer MST, MultifunC osv.

Et kafkask forløb
Mange af os kender situationen. Små seks måneder
er gået. Det er igen blevet tid til at skrive en
status på et barn, en ung eller en elev.
Der er rigtig mange måder at gribe det an på, og
tyngden af indberetningen kan være lidt forskellig
alt efter situationen. Går det grundlæggende godt,
eller er der mange problemer? I denne lille artikel
vil jeg tage afsæt i historien om en indberetning,
og hvordan vi ved at tro, at vi gjorde ”det gode”,
pludselig bragte en ung i en situation, som lidt
hårdt trukket op, kan beskrives som ”det onde”.
Drengen
Historien, der er ganske virkelig, handler om
en ung gut, der har været hos os i lang tid. Han
har et par diagnoser med i rygsækken, har altid
haft svært ved at gå i skole og har en del sociale
vanskeligheder. Hans opvækst, familieforhold
og andre relationer har bestemt heller ikke gjort
livet lettere for ham undervejs. Ofte havnede
han i kedelige situationer, hvor han viste, at
han bestemt ikke kunne passe på sig selv. Det
gir’ sig selv, at det ikke er muligt at rulle hele
historien ud her, men budskabet er, at drengen
Morten Jacobsen
nok er en af de mest sårbare, vi endnu har haft
i Den Gamle Brugs.
Indberetningen
Tiden var kommet, cirka seks måneder var gået,
og det var igen blevet tid til at lave en indberetning
til forvaltningen. Drengen var ved at være
17½ år og godt i gang med 10. klasse i Den Gamle
Brugs. Drengen nærmede sig de 18 år, og vi var
derfor meget bevidste om, at den indberetning,
vi nu skulle i gang med, ville få stor betydning
for, om han fremover kunne få den rigtige støtte.
Han kunne ikke blive hos os, da de unge kun
må være hos os til det 18. år. Derefter skal de
videre i egen bolig eller videre til et andet tilbud.
Den svære balance
Alle, der har prøvet at sidde med en indberetning,
ved, hvor svært det kan være. Man skal gå
ydmygt til opgaven. Du skal lave en beskrivelse
af et menneske, som er i en periode af sit liv,
hvor professionelle interesserer sig for, hvordan
det går. På den ene side er vi med til at skabe
fortællingen om den unges liv, og på den anden
21

22
side er det også et dokument, som skal bruges,
når forvaltningen skal træffe afgørelse om f.eks.
støtte eller ophør af støtte. På den måde tjener
indberetningen flere formål på samme tid, hvilket
i sig selv kan være temmelig problematisk. Der
er mange hensyn, der skal tages, når man laver
en beskrivelse, der både skal sendes til den unges
forældre og socialrådgiver og kunne genkendes
hos den unge selv.
Den positive fortælling
Vi vægter stort set altid de positive begivenheder
mest, når vi skriver vores indberetninger.
Det ligger meget naturligt i forlængelse af vores
pædagogik, hvor vi hele tiden prøver at få øje
på succeserne, og gør mindre ud af fiaskoerne.
En gang i mellem har vi også fået at vide, at vi
skal gøre mere ud af det, som ikke fungerer, da
det er de input, som ”systemet” skal begrunde
anbringelsen med. Det er selvfølgelig ikke helt
fremmed for os, men vi har vægtet det positive
mest, da det for os ikke kun er et papir til kommunen,
men også et udviklingspapir. Det er en
fortælling om en ung, der er med til at forme
den måde, som den unge ser sig selv på. I den
måde vi plejer at skrive indberetningen på, kan

man sige, at vi tilbyder en positiv tolkning af,
hvor den unge er på vej hen.
Den gode intention
Vi var klar over, at denne gang var det særligt
vigtigt at komme i dybden med alle beskrivelserne.
Lægge vægt på alle de positive ting, men
samtidigt gøre mere ud af at fortælle om det,
der ikke fungerede, og hvor vi var bekymrede i
forhold til fremtiden. Det var vigtigt for os, at
klæde forvaltningen bedst muligt på til at hjælpe
drengen videre. Vi pegede også på nogle helt
konkrete løsninger, som den unge kunne se sig
selv i. Som jeg håber det fremgår, så er der tale
om en ung, der har ganske mange vanskeligheder
med at klare sig selv.
Afgørelsen
I vores øjne stod vi med en ung, som virkelig
havde brug for at kunne fortsætte sin udvikling i
et tilbud, der kunne tilbyde nogle trygge rammer,
voksne rollemodeller og støtte til at klare de små
og store udfordringer, som konstant meldte sig.
Bare for at nævne to ting - den daglige økonomi
og medicin. Begge ret afgørende for, hvordan
resten af dagen, ugen eller måneden forløber.
Forvaltningen delte vores vurdering af situationen,
men den løsning, de pegede på, var en
noget anden end den, vi foreslog. I stedet for
at den unge kunne fortsætte sin uddannelse og
udvikling i et STU-forløb, så var forvaltningen
nået frem til, at den unge skulle udskrives af
skolen - 10. klasse og opholdsstedet på hans 18års
fødselsdag. Han ville så blive overflyttet til
voksenafdelingen med det samme. De var nået
frem til, at drengen formentlig ville have brug
for støtte i lang tid, og derfor var det bedst at
få ham overflyttet til voksenafdelingen med det
samme. I øvrigt med udsigt til kun ganske få
timers støtte om ugen! Mere grotesk var det, at
man ville afbryde et skoleforløb, som gik godt,
og hvor der var veldokumenterede resultater.
Vel og mærke udskrive drengen 1½ måned før
eksamen og en naturlig afslutning på skoleåret
alene fordi, det var på det tidspunkt, han fyldte
18 år. Tillykke med fødselsdagen kunne man lidt
sarkastisk tilføje. Det kan i øvrigt også undre, at
mange af de sårbare unge, vi har med at gøre,
23

24
tidligere og tidligere skal kunne klare sig selv,
når den øvrige tendens i samfundet er, at såkaldt
normale unge flytter senere og senere hjemmefra,
men det er en helt anden historie.
Kastebold mellem to forvaltninger
Afgørelsen kom præcis 6 måneder før drengens
18-års fødselsdag. Jeg skal spare jer for alle ”mellemregningerne”,
men det er nok ikke svært at
forestille sig den usikkerhed og uro, sådan en
besked medfører. Udover at den unge ikke kunne
forstå indholdet af afgørelsen - han troede faktisk,
at det var en togbøde - så var det sin sag, at skulle
formidle indholdet af kommunens beslutning,
der virkede totalt grotesk. En af de mest sårbare
unge, vi har haft i mange år, stod pludselig med
udsigt til at skulle klare sig selv. Uden et reelt
tilbud om støtte og uden mulighed for at kunne
komme videre i en relevant uddannelse. Det
eneste, som vi med sikkerhed kunne sige, at han
ikke var parat til eller havde brug for, det var det,
som han nu kunne se frem til. Spørgsmålene hobede
sig op også hos os. Hvordan forklarer man
en ung, der har svært nok ved at klare hverda-
gens små udfordringer, at han pludselig er blevet
økonomisk kastebold i et spil mellem unge- og
voksenafdelingen i kommunen? Selv havde vi også
følelsen af at være havnet som en hund i et spil
kegler. Vi havde efter bedste evne forsøgt at give
en meget fyldestgørende beskrivelse af den unges
ressourcer og vanskeligheder. Derefter havde
man udvalgt enkelte passende formuleringer fra
indberetningen og lagt dem til grund, således at
opgaven skulle løses under voksenparagrafferne.
Det kom så reelt til at betyde, at der stort set ingen
udsigt til støtte var bagefter. Almindeligvis skal
en ung, der er anbragt til det 18 år, tilbydes et
efterværn, der kan strække sig til den unge bliver
23 år. Lovgivningen gør det muligt at videreføre
en anbringelse og i øvrigt tilbyde relativt meget
støtte under ”efterværns paragrafferne”. Derfor
fik det stor betydning, når han havnede under
voksenparagrafferne uden den fornødne støtte.
At sidde tilbage med en dårlig smag i munden
Efter flere møder med kommunen, hvor vi oplevede
at sidde sammen med en dybt frustreret
familie og en ung, der var ved at miste håbet,

sad alle tilbage med en følelse af at ”være solgt”
i et politisk-økonomisk system under pres. Der
var ingen konkret udsigt til, at den unge kunne
forvente bare en flig af den støtte, der var nødvendig.
Det, der for os virkede indlysende, fx at
et velfungerende skoletilbud, skulle gøres færdig
eller et reelt alternativt stilles op, var i situationen
tilsyneladende ikke så indlysende endda. Mere
mærkeligt blev det, når man tænkte på, at den
samme kommune tidligere havde besluttet, at
drengen skulle have et 10. skoleår. Jeg kan vist
roligt sige, at vi sad med en dårlig smag i munden.
Den indberetning vi havde lavet og gjort os
særlige umage med, var lige pludselig blevet et
instrument til at opnå en kortsigtet besparelse.
Det var også indtrykket, at vi sad over for en
sagsbehandler, som gjorde sit arbejde, så godt
hun kunne, men som også var udsat for et pres,
der reelt ikke gjorde andre valg mulige i den
konkrete sag.
Anken
Kort tid efter var alle klar over, at det var en
uholdbar situation. Familien besluttede - godt
bakket op fra Den Gamle Brugs - at anke afgørelsen.
Kommunen fastholdt afgørelsen, og sagen
blev derfor sendt i Nævnet. Jeg vil her spare jer
for hele historien, og springe lige til nævnets afgørelse,
der blev afsagt efter 8 måneder. Drengen
og familien fik medhold fra et enigt nævn, og
dermed ret til efterværn og adgang til at kunne påbegynde
den STU-uddannelse, som drengen var
meget opsat på. Men usikkerheden for fremtiden
i de 8 måneder og den deraf vigende motivation
for at skulle gå i 10. klasse, som måske, måske
ikke, kunne gøres færdig, var åbenlys. Han fik
dog afsluttet 10. klasse, så selvom det var op ad
bakke, så lykkedes det alligevel. Brikkerne faldt
på plads i elvte time, og drengen er nu godt i
gang med sin uddannelse og har mod på livet.
Denne gang endte det heldigvis godt.
Eftertanke
Vi har selvfølgelig spurgt os selv, om der var noget,
vi kunne have gjort anderledes - set i bakspejlet.
Andre kan selvfølgelig nå en anden konklusion,
men vi mener, at vi i den konkrete situation
leverede de saglige oplysninger, som skulle være
25

26
fundamentet for at træffe den ”rigtige” beslutning.
Alligevel endte drengen som ufrivillig kastebold i et
system under økonomisk pres. To forhold vil vi dog
være mere opmærksomme på i fremtiden. Vi vil øve
os på at få flere af ”manglerne” frem tidligere i vores
indberetninger til kommunerne. Selvom det dybest
set strider mod vores pædagogiske tankegang og
arbejdsmåde i mødet med den unge og familierne.
På den måde vil forvaltningen være bedre forberedt
samtidig med, at vi arbejder på, at de sagsbehandlere,
vi samarbejder med, generelt får et bedre personkendskab
til de unge. De er i sidste ende dem, som
skal være garant for, at den unge får de rigtige tilbud.
Den anden ting er, at vi vil gøre mere ud af de samtaler,
der er med den unge og evt. sagsbehandleren,
inden og efter indberetningen er skrevet, så det bliver
meget tydeligt, hvem der skrives til og med hvilket
formål. Vi vil holde fast i, at ”dokumentet” også skal
tilbyde positive identifikationsmuligheder for den
unge, selvom ”systemet” i højere grad efterspørger
det modsatte, når de ”rigtige” afgørelser skal træffes.
Særligt de to ting vil vi holde os for øje, selvom
vi ved, at når hverdagen kører, og når ting nogle
gange skal gå stærkt, så kan det komme til at ske
på bekostning af processen. Det kan også være
en udfordring, når en ung i løbet af et år har
op til fire forskellige sagsbehandlere, hvilket vi
desværre ser. I de situationer er det vanskeligt
at forestille sig, at sagsbehandleren kan nå at få
et godt kendskab til den unge, og dermed være
klædt godt på i forhold til de afgørelser, der skal
træffes undervejs. Det vi desværre ikke kan gøre
noget ved, er den velfærdskrise, der i øjeblikket
har et så hårdt greb om kommunerne, at ”systemets”
tilbøjelighed til at træffe visse (dårlige) valg,
desværre bliver alt for stor. Men i de situationer
har anke systemet heldigvis vist sig at virke.
Morten Jacobsen,
Den Gamle Brugs
Den Gamle Brugs - Frederikssund:
”Den Gamle Brugs” er et socialpædagogisk opholdssted
med intern skole. Der kan bo 6 unge, og der er
plads til 8 elever i skoletilbuddet. De unge, der bor og/
eller går i skole på stedet, er mellem 14 og 18 år. Den
Gamle Brugs har stor succes med at få eleverne gennem
folkeskolens afgangsprøver.

Orøstrandbørn i nordboernes spor
Orøstrands besøg på børnehjemmet Tupeernaq
i Nuuk/ I Nordboernes spor.
Institutionen har gennem årene haft kontakter
til flere forskellige institutioner i ind- og udland.
Udenlandske institutioner fra bl.a. Rusland, Polen
og Grønland har deltaget i det årlige idrætsstævne
på lige fod med de inviterede danske institutioner.
Orøstrand har derfor en bred kontaktflade til
en del andre institutioner, hvor udveksling af ideer,
metoder og samarbejde går hånd i hånd med nye
og gamle venskaber, oplevelser og udfordringer.
Efter flere besøg fra vores venskabsinstitution
Tupaarnaq i Nuuk, Grønland og vores ”gamle ”
venner Birgit og Martin Ømark mente vi, at det
efterhånden burde være os, der besøgte Tupaarnaq.
Efter en lang og ihærdig periode med mange
ansøgninger til fonde og interesserede sponsorer,
lykkedes det Orøstrand at rejse en del kapital til
rejsen og opholdet.
Den 25. juli 2011 tidligt om morgenen drog en
flok på 5 voksne og 11 børn af sted fra Orø med kurs
mod Københavns Lufthavn. Flyet til Kangerlussuag
(Sdr. Strømfjord) fløj præcis til tiden, og med et sug
i maven og fint humør satte vi kurs mod Grønland.
Kim Ladegaard
Det var for de fleste af børnenes vedkommende
første gang, de fløj, så der var ekstra spænding på.
Efter at have nået march højden på ca.10500 m
over havet, blev vi budt på dejlig mad og sodavand.
Efter endt spisning blev børn og voksne inviteret
ud i cockpittet. Der kunne vi se, hvordan der så
ud fra førersædet. En fantastisk oplevelse. Tilbage
27

28
på vores sæder kunne vi kigge ned på Island, som
vi fløj over på vej mod det ”kolde Nord”.
Efter endnu ½ times flyvning kom vi over den
store Indlandsis. Den havde dog lidt svært med
at konkurrere med tegnefilmene i flyveren, men
is skulle vi jo også nok komme til at se.
Efter 4 timers flyvning, med fint flyvevejr, landede
vi i Kangerlussuag. Her var klokken, stort set
det samme, som da vi tog af sted fra Københavns
Lufthavn - en noget underlig fornemmelse.
Efter et par timers venten skulle vi videre med
et lidt mindre fly til Nuuk, den Grønlandske
hovedstad.
Vi kom om bord på en noget anden model fly, end
den vi først havde siddet i, en ældre Dash 8 propelmaskine
stod linet op, hvilket gav en noget anderledes
oplevelse. Maskinen havde plads til ca. 50 personer.
Der var noget mere larm fra motorerne, og
skyer og kraftig vind blandt fjeldene sørgede for,
at det var en noget anderledes flyvetur og specielt
landingen gav et lille gys, da vi nærmest blev kastet
fra side til side. Lige her var det rigtig rart at have
sikkerhedsselerne på. Ned kom vi jo, som man
altid gør, når man flyver, og vores kære værtspar
Birgit og Martin Ømark bød os velkommen i
kraftig vind og kun omkring 10 graders varme.
Da vi havde modtaget bagagen, gik vi ud til
den ventende bus. Stor var overraskelsen, da vi så,
at det var en moderniseret gammel amerikansk
skolebus, der skulle transportere os hen til børnehjemmet
Tupaarnaq.
Ved aftenstid fik vi besøg af den fungerende
borgmester Doris Jørgensen, velfærdsdirektør
Aaja Chemnitz Jørgensen og fagkonsulent Mette
til en hyggelig sludder omkring hele turen mht.
økonomi, kultur, faglighed og sidst, men ikke
mindst den store oplevelse det er at rejse og besøge
”gamle” venner.
Tidligt næste morgen skulle eventyret for alvor
begynde. Vi mødte ind på Atlantkajen i Nuuk,
stedet hvor de store både lægger til med forsyninger
udefra til hele Grønland. Vi skulle ombord på et
gammelt hospitalsskib med operationsstue og
røntgenudstyr. Hun havde før i tiden sejlet op
langs kysten med læger, sygeplejersker og havde
hjulpet i bygderne langs den Grønlandske vestkyst.

Sejlturen tog 6 timer gennem Ameralik fjorden
- isbjerge, smukke høje fjelde med sne på toppen,
stejle vandfald, kolonier af fugle på de stejle klipper
og en enkelt ørn svævende over fjeldene.
Nu skulle vi endelig møde alle vores venner,
der i 2 måneder, om sommeren, flytter ud i telte
til deres sommerboplads i Kilarsafik.
Kilarsafik var omkring år 1200 en Nordbo
boplads. Resterne efter bygninger er stadig mulige
at se. En spændende fornemmelse at mærke historiens
vingesus fra de gamle og berejste vikinger.
Efter at have fået vores bagage i land, hvilket
ikke er hele nemt, da den først skal over i mindre
både på grund af tidevandet, der varierer med ca.
5 m, blev vi modtaget med åbne arme af vores
venner. Gensynsglæden var stor, solen skinnede fra
en skyfri himmel, og temperaturen havde sneget
sig op på ca. 20 grader grundet fastlandsklimaet.
Vi fik slået vores telte op med stor hjælp fra
vores venner, og så var det tid til fælles spisning. I
dagens anledning var menuen Helleflyndergratin
med pasta. Snakken gik livligt omkring bordet,
og vi blev informeret om de regler, der er, når
man er ude i den store natur. Skulle man sejle
kajak, skulle man have våddragt og redningsvest
på. Var man med ude at fiske, skulle man være
iført redningsvest, for vandet er kun omkring de 5
29

30
grader. Ingen måtte gå alene i fjeldet og for lige at
understrege det, blev det fortalt, at 3 uger tidligere
havde Hjemmestyret beordret 2 isbjørne skudt, da
de var kommet lidt for nær Nuuk.
Praktisk var der selvfølgelig også nogle ting,
der skulle gøres. Der skulle dagligt hentes vand
fra den nærliggende bæk, brænde skulle samles til
bålmaden og opvaskevandet.
Nogen vil måske nok lige tænke ”BRÆNDE i
Grønland”, men dagligt blev der sejlet et stykke væk
fra lejren. Udgået pilekrat og busk blev samlet ind
således, at vi kunne varme vand og lave hyggebål.
Der skulle laves mad- og rengøringshold, og
når alt det praktiske var på plads, var det tid at
hygge. Der blev sejlet kajak, fisket, leget med Lego
på den store presenning, snakket, leget og spillet
forskellige spil. Om aftenen blev der delt gaver ud
til vores venner. En stor tak til de mange sponsorer
og glade givere, der har hjulpet.
På 2. dagen var det tid til at bestige et af de
store nærliggende fjelde, selvfølgelig for dem der
havde lyst. På afstand så det ikke særligt højt ud,
men puha! det var noget af en bestigning, Vi
nåede selvfølgelig toppen og sikken en udsigt,
et fantastisk syn ud over den smukke fjord med
de høje fjelde. Vi kunne svagt ane indlandsisen,
der ”kun” lå 12 km væk i fugleflugtslinie. Tanken
havde egentlig været at vandre derhen, men efter
bestigningen af det høje fjeld, kunne vi godt se,
at det ville være noget af en udflugt, så det måtte
vi have til gode. Alt i alt havde bestigningen varet
i næsten 6 timer, så der blev spist godt til aften.
Dagen efter, var der nogle enkelte børn og
voksne, der besteg et lidt mindre fjeld. Fra toppen

kunne vi kigge ned på lejren, hvor andre havde
travlt med at bade, fiske, spille eller bare dase og
hyggesnakke i det fine vejr.
Så var det tid til mudderbad. Tidevandet havde
trukket sig så langt tilbage, og havbunden var dækket
af et tykt lag mudder, hvilket gav mulighed for
at få lagt muddermaske over hele kroppen. Uha,
det så noget uhyggeligt ud, efterhånden som det
tørrede, og helt nemt var det ikke at vaske det af
igen. Til aften stod menuen på grillede burgere
og pølser på grillpladsen lidt væk fra selve lejren.
Pludselig lød der sagte trommelyde, og en uhyggelig
malet åndemaner kom frem til pladsen. Det
viste sig til alt held, at det var én vi kendte, men alligevel
lykkedes det ham at forskrække en del af os.
Efter endnu et par gode dage i lejren gik jagten
ind på renerne. Jagten startede den 1. august præcis
kl. 00.00. En gruppe tog med båd over til et andet
fjeldområde. En anden gruppe drog ind mod indlandsisen
for at slå lejr og være klar til jagten, og det
sidste hold tog op på det fjeld, der var besteget den
første dag. Nu var vi jo så højt oppe mod nord, så der
næsten er konstant lyst, så det gjaldt virkelig om at
være stille og rolige og forsøge at undgå at blive set af
31

32
renerne, hvilket til dels lykkedes. Desværre havde vi
ikke den store jagtlykke. Kun det hold, der var sejlet
til et andet område, fik skudt en enkelt ren, men pyt
med det, det var en enestående oplevelse at være på
jagt i den storslåede natur, og jo den renragout, der
blev serveret til aften, smagte ekstra godt.
Den sidste dag var meget speciel, stemningen var
lidt trykket, som den jo oftest er, når man skal sige
farvel til nogen, man holder af. Vi fik pakket lidt, leget
og hygget, og til aften fik vi hvalragout, hvilket de
fleste kunne lide. Klokken nærmede sig hastigt 22.00,
som var afgangstidspunktet for skibet, der skulle sejle
os tilbage til Nuuk. Det sene afgangstidspunkt blev
bestemt af tidevandet. Som så meget andet i Grønland
er det naturen, der bestemmer livets gang. Vi fik sagt
pænt farvel og forhåbentligt på gensyn, og der blev
delt knus og kram ud. Det var en noget sørgmodig
følelse at se vores venner vinke farvel inde fra land.
Efter 5 timers sejlads lagde vi til kaj i Nuuk, gik
op på Tupaarnaq og røg direkte til køjs. I morgen
skulle vi på hvalsafari.
Tidligt ud af fjerene og af sted til Atlanthavnen.
Turen gik rundt om Sadelø i Godthåbsfjorden.
Vejret viste sig fra sin gode side, blikstille vand
og dejligt solskin, små isbjerge, høje vandfald
og Martin og Birgit stillede deres speedbåd til
rådighed, så vi skiftevis kunne komme lidt tættere
på isbjergene og fiske lidt mere. Indenfor et lille
kvarter lykkedes det 3 børn hver især at hive 3 torsk
ombord på mindst 3 ½ kg, så var der mamsemad.
Desværre så vi ingen hvaler. Rygtet fortalte, at de
havde været der for en lille uge siden, men nok
var draget videre op langs den Grønlandske kyst.
Så blev det den sidste dag i Nuuk og hvilken
travl dag. Vi skulle interviewes og filmes til de
Grønlandske nyheder, den fungerende borgmester
inviterede til rundvisning i Hjemmestyrets lokaler,

vi skulle nå på det nationale museum og ja, vi
skulle jo også købe lidt souvenirs, og så var der
lige det med, at vi også lige skulle se Julemandens
postkasse, for den hører jo til på Grønland.
Pyha vi nåede det hele, men så var det også hjem
til Tupaarnaq og forberede en afskedsmiddag til
vores værtspar Birgit og Martin. Da vi jo ikke er så
velbevandret i det Grønlandske køkken, aftalte vi,
at Birgit og Martin lavede renkøllen. Mette, fagkonsulenten
var også inviteret, så hun måtte stå for
sovsen. Vi ordnede forretten, lækker rejecocktail og
andet tilbehør til hovedretten, hasselbagte kartofler
og en lille let salat. Det kom vi vist meget nemt om
ved, men det ændrede ikke spor på, at det blev en
fantastisk afslutning på et fantastisk eventyr.
Næste morgen skulle vi tidligt op og til lufthavnen.
Vi fik sagt pænt farvel til Birgit og Martin og
så af sted op i den lille flyver, der skulle flyve os
til Kangerlussuaq og derfra videre med den store
flyver til København - og den ”rigtige” tid.
Et stort eventyr var slut, men mon ikke der
venter et nyt forude.
Kim Ladegaard
Orøstrand
Skole- og behandlingshjemmet Orøstrand – Orø
Holbæk:
Det pædagoiske arbejde foregår gennem fælles aktive handlinger,
bl.a. i dyreparken, på ture og i skolen. Målgruppen
er 6 til 15 årige aktive udadreagerende børn, de ”voksne”
børn, de understimulerede børn og de følelsesmæssigt
tidligt skadede børn. Orøstrand er kendt for sin dyrepark,
sin handlingsorienterede pædagogik og for at få rigtig
mange børn ud i den almindelige folkeskole.
33

36
Rollemodeller inden for rækkevidde
på Alexandrakollegiet
I begyndelsen af 2010 blev det på Alexandrakollegiet
besluttet at afsætte fire lejemål til mere velfungerende
unge mødre under uddannelse. Det vil sige,
at Alexandrakollegiet kunne blive et sted med både
velfungerende unge mødre under uddannelse og
vanskeligt stillede unge mødre. Fire kollegielejligheder
blev sat til leje til unge mødre under uddannelse,
som ikke havde behov for støtte, men som
kunne bidrage til og drage nytte af fællesskabet,
frivilligheden og de fysiske rammer.
Hensigten var, at udlejningen til unge mødre
uden opholdsbetaling fra kommunerne både skulle
sikre en bedre økonomi og helt afgørende være
med til at skabe en bedre kultur og indre dynamik
på kollegiet. Hovedformålet med at blande sårbare,
mindre sårbare og ikke-sårbare unge mødre på
kollegiet er, at de unge mødre, som klarer sig godt,
tjener som rollemodeller og gennem spejling ’løfter’
de sårbare unge mødres lyst og vilje til uddannelse.
Det blev overvejet grundigt, hvem de unge
mødre uden opholdsbevilling skulle være. De
skulle være godt i gang med deres studier, de
skulle være interesserede i at deltage i opbygning
af et fællesskab, og de skulle være villige til bo
Kristine Sørensen
sammen med mere sårbare unge mødre. Syv unge
mødre kom til optagelsessamtale, og fire blev valgt.
Tilmed blev den tidligere forstanderbolig udlejet
til en enlig studerende mor på 28 år med to børn.
I dag bor der én ung mor med opholdsbetaling,
fem unge mødre uden opholdsbetaling og deres
syv børn. Uddannelsesspektret hos kollegianerne
spænder fra 9. klasse, social- og sundhedshjælper,
socialrådgiver, russisk på KUA, diplomingeniør på
DTU og til miljøbiologi på RUC. De repræsenterer
således en bred vifte af uddannelser, og deres
støttebehov er i samme omfang forskellige. Reelt
er resultatet blevet til overordnet tre grupperinger
i forhold til støttebehov; to har store behov for
støtte, to har mindre behov for støtte og to har
ingen støttebehov. Det har per automatik skabt et
mildere pædagogisk miljø på kollegiet.
Vi stiller fra kollegiets side“tirsdagsmiddagen”til
rådighed som mødeplads for alle kollegianere. I
de første seks måneder, med den mangfoldige
sammensætning af unge kvinder, har vi været
meget spændte på, hvordan det sociale samvær ville
udfolde sig. Indtil videre tegner samværet positivt,
og stemningen er i top. Vi har hele tiden forsøgt

at forholde os nysgerrigt til de udfordringer, der
ligger i at navigere i det fælles rum med meget
forskelligartede behov. Det kræver stor fleksibilitet
og differentiering fra alles side. Men uanset om
du går i 9. klasse, eller du er specialestuderende,
så bygger vores tilgang til alle kollegianere på et
altovervejende fokus på ligeværdighed og anerkendelse
af og respekt for den enkeltes ressourcer
og udgangspunkt.
Vores forestillinger om at det ville være svært at
mixe ressourcesvage og ressourcestærke er umiddelbart
gjort til skamme. Vi kan dog ane konturerne
af de udfordringer, som fremtiden byder på. For
at sikre os, at kollegianere med opholdsbevilling
følger deres uddannelsesplan, udsættes de for et
mere direkte ydre pres, andre former for kontrol
og overvågning end de kollegianere, som, vi forventer,
har godt fat om deres uddannelsesforløb.
Det er en forskel, som kollegianere i begge ender
af spektret reagerer på. Men så er det vores opgave
at formidle og kommunikere årsagerne til vores
differentierede tilgang til deres forskelligartede
behov så tydeligt og omsorgsfuldt som muligt.
Vi har lige nu en optimal fordeling 75/25 mellem
velfungerende og sårbare kollegianere. I den nære
fremtid vil fordelingen nærme sig 50/50. Vi ser
gode udviklingsbetingelser for de unge mødre,
der befinder sig i sociale vanskeligheder, og med
den rette sammensætning af unge kvinder vil vi
fortsat kunne sikre en positiv overførsel af normer.
Når alle ser sig omkring på kollegiet lige nu, så
ser de eksempler på, at det kan lade sig gøre at
fastholde sit uddannelsesforløb, selvom man er
enlig forsørger, og det ikke altid er let. Alle møder
forståelse fra nogen, de kan identificere sig med.
Alle har rollemodeller, der er inden for rækkevidde.
Kristine Sørensen
Forstanderinde Alexandrakollegiet
Alexandrakollegiet - Valby:
Alexandrakollegiet er et tilbud for 11 mødre og deres
børn. Målet er at støtte den unge mor i at opnå
selvforsørgelse gennem uddannelse samt at tilbyde
optimale betingelser for et meningsfyldt liv for sig selv
og sit barn. Blandt kollegianerne er der rigtig mange
succeshistorier.
37

38
Stort og småt fra Søndbjerggård
Af og til kan stort være småt, andre gange kan småt
være ret stort. Det sidste oplever vi heldigvis af og
til i det pædagogiske arbejde – det er det, der år
efter år giver os lysten til at fortsætte i et, til tider,
udfordrende og krævende job.
Et par af disse ”små” historier vil vi gerne dele
med andre interesserede i KFBU-regi.
En af vores, efterhånden gamle elever, har længe haft
en drøm om at iscenesætte sit eget rollespil. Der er
naturligvis tale om en elev, der gennem mange år
har haft en passion for rollespil, og stadig deltager
aktivt, når han kan mønstre den nødvendige energi.
Faktisk er alene tanken om afviklingen af dette
rollespil nok til at holde en fyr med en temmelig
alvorlig psykisk lidelse (Skizofreni), i højt gear i
flere uger. Det er klart, der er svingninger i humøret,
men programmet er også hårdt.
• Der skal bruges omkring 12-14 elever gerne
i alderen 10-12 år.
• Hmm, vi kan skaffe 15 elever i alderen 6-9 år.
”Håndplukket” i Thyholm Skoles SFO, sjovt
nok er mange af dem den slags elever, man
hurtigt ”spotter” i en større flok uha!!
Selve ”historien” skal nu ændres og modificeres, så
det passer til aldersgruppen, en meget vanskelig
opgave, når de simple regler (20 sider) allerede er
reduceret fra ca. 40 sider.
• Der skal præsenteres, informeres og promoveres
ved et besøg på skolen få dage inden afviklingen.
• Der skal indkøbes materialer og laves våben .
• Områdes skal afmærkes og talrige praktiske
opgaver uddelegeres.
Når man siger ”a” må man også sige ”b”, og da
dagen oprandt, blev alle skolens elever sat i gang

med praktiske opgaver. I sandhed en fantastisk
oplevelse af de rigtigt store, når skolen summer
af aktivitet. Der bages muffins til de små kombattanter,
der fabrikeres skumvåben, der lamineres
regler, produceres karakterkort osv. osv.
For en gang skyld er der ingen der stiller spørgsmål
som, ”Hvorfor skal vi det?” ”Det er ikke vores idé”
”Hvad får vi ud af det?” eller blot ”Det gider jeg ikke”
Alle knokler, og resultatet udebliver da heller ikke.
Klokken 14.00 afhentes 15 håbefulde elever fra
SFO’en. De huskede tydeligt dagen, hvor Tore var
på besøg, iført rollespilskostume for at informere
dem om den forestående kamp mellem ”De gode
og de onde.” Vi huskede tydeligt den uudtømmelige
strøm af spørgsmål og kommentarer fra
de spændte og forventningsfulde børn.
I bussen gav Tore dem en kort genopfriskning af
de vigtigste elementer i spillet. Tore havde desuden
allieret sig med en anden elev, Jonas, der ligeledes er
elev på Søndbjerggård. Da vi ankommer til kamppladsen,
indledes der med en øverunde, hvorefter
Esben Schou
spillet går i gang. De, der ved bare en smule om
rollespil, ved også, at der kræves en del indlevelse,
”sportsmanship” og mange andre kompetencer,
som børn i alderen 6-9 slet ikke er bekendte med
endnu (heldigvis), hvilket resulterer i en strøm af
børn, der vælter ud over marken, og svinger om
sig med deres skumvåben, det bedste de har lært.
Hurtigt finder de ud af, at det lille hjørne med tæt
39

40
beplantning er det sjoveste sted at slås, og det mest
oplagte til konflikter og småskænderier – samtidigt er
det det fjerneste hjørne af kamppladsen. Den medfølgende
pædagogs kommentar efter 2. runde i skoven….
”Hvorfor fanden skal de alle sammen absolut rende
rundt inde i skoven”
Efter 3. runde er der så mange lurende konflikter
efter slag i hovedet, spark i skridtet, manglende
vilje/evne til ”fald død om” osv. at vi slutter uafgjort
på point, og indleder en mand mod mand kamp,
hvor eleverne på skift kæmper mod Tore og Jonas.
Det er noget, der passer dem.
Til sidst sender vi hele børneflokken ud for at
jage ”de store drenge” på flugt, og fotografen får
sit billede. (måske mest for hans skyld)
Der sluttes af med hjemmebagt kage og sodavand.
Trætte men glade børn afleveres igen i SFO’en til
de ventende forældre.
En lille udgave af et stort rollespil blev i et lille
tidsrum til en meget stor begivenhed for alle medvirkende.
Det er absolut ikke sidste gang, vi
afprøver grænserne for vores fælles formåen.
Esben Schou
Søndbjerggård
Ungdomshøjskolen Søndbjerggård - Thyholm:
Ungdomshøjskolen er et tilbud til skrøbelige eller kontaktsvage
unge i alderen 18-25 år, der har eller har haft
psykiske vanskeligheder samt unge, der er gået i stå i
uddannelsessystemet eller på anden måde har svært ved
at håndtere tilværelsen. Søndbjerggård formår at oplive
og oplyse, så de unge igen får mod på tilværelsen bl.a.
gennem rejser, undervisning og andre højskoleaktiviteter.

Forældrelejr på Orøstrand
Forældrelejr eller rettere Aktivlejren, som den oprindelig
hed, blev startet først i 90’erne på initiativ
af Hanne Lohmann og senere blev Hanne Berg fra
Socialcenter Blågård en stærk medvirkende kraft til det
fortsatte familiearbejde omkring Aktivlejren. Ideen var
at tilbyde familier, der havde kontakt med socialcentre
og sagsbehandlere i henholdsvis Blågårdsgade og i
Sydhavnen i Københavns Kommune, et sommerophold
på Orøstrand, hvor man sammen med ligestillede
familier kunne opleve et forpligtende arbejdsfællesskab
sammen med pædagoger og andre ansatte på
Orøstrand. Det var socialcentrene i Blågårdsgade og
i Sydhavnen, der i store træk finansierede lejren, som
strakte sig over en uge fra mandag til lørdag. Der deltog
typisk omkring 12 familier med børn i sommerlejren,
et år var man helt oppe på 17 familier. Frem til omkring
2006 blev disse Aktivlejre gennemført med stor
succes, og i flere tilfælde viste det sig, at forældrene
senere fik endnu mere kontakt
og samarbejde med Orøstrand,
når deres barn blev anbragt på
Orøstrand. Den kontakt og det
tillidsforhold, der blev etableret
i forbindelse med Aktivlejren,
Dorthe Riis
skulle vise sig at være en stræk medvirkende årsag til, at
forældrene ønskede deres barn anbragt på Orøstrand.
Midt i 2000 tallet var det ikke længere muligt
at yde den økonomiske støtte til Aktivlejren fra
socialcentrenes side, og dette helt igennem spændende
og givende arrangement blev derfor videreført
som en familielejr – for forældre, anbragte
børn og søskende for Orøstrands egne forældre.
Familielejren er et tiltag, der forener en intensiv
socialpædagogisk indsats og et relationsopbyggende
samvær. Der overnattes i telte, morgenbades, laves
samarbejdsorienterede aktiviteter i løbet af dagen,
hygges, snakkes og synges omkring bålet om aftenen.
Alle har pligter i løbet af dagen, og det er afgørende,
at man oplever en form for daglig struktur.
Formålet med dette intensive samvær er at danne
og styrke relationer mellem pædagoger, børn og
forældre. Forældre får kendskab til de pædagoger, der
41

42
til daglig drager omsorg for deres børn og måske en
bedre forståelse af barnets situation under anbringelsen.
Pædagoger får et kendskab til forældre, der
efterfølgende gør kontakten med forældrene lettere
og mere konstruktiv. Forældre får lov at tale indbyrdes
uden pædagogers indblanding, og man forsøger ikke
mindst at styrke kontakten mellem barn og forældre.
Erfaringerne fra forældrelejren er meget positive.
Der er flere eksempler på, at lejren har medvirket
til bedre samvær mellem barn og forældre. Den
pædagogiske opgave i forhold til forældrene er i
mange tilfælde blevet lettere at håndtere på grund
af det personlige kendskab og forældrenes accept/
tolerance af pædagoger og deres arbejde. De udfordringer,
der viser sig undervejs i familielejren f.eks.
at få en gruppe af meget forskellige forældre til at
fungere sammen, giver mulighed for gode samtaler,
hvilket der netop er tid og medarbejderressourcer til.
Nedenfor gengives Dorte Riis´ dagbogsnotater
fra familielejren sommeren 2011.
27. juni: Pædagogerne løber stærkt. De ydre
rammer skal være på plads til kl. 13, da ankommer
hovedfeltet fra København til Orøstrand, og
familielejren starter. 2 mødre, der er rejst over
Holbæk, er ankommet. De bydes på kaffe, her
går det op for dem, at de i år selv skal rejse teltet,
de skal overnatte i. Mødrene spørger flere gang,
om det er rigtigt, fortæller så, at det kan de ikke
finde ud af, de siger, at de vil have det som sidste
år, beklager sig over, at der ikke er den samme
service som sidste år, jeg ønsker luksus, siger den
ene. Stemningen breder sig til børnene, der nu også
fortæller, at de ikke kan slå et telt op!! Stemningen
er modvillig og en smule negativ blandt mødrene.
Efter at være blevet budt velkommen, og have fået
en enkelt sandwich og noget koldt at drikke, får de
anvist pladsen, hvor teltene skal stå. Øvelsen at rejse
telte er en samarbejdsøvelse, og for den kan man
modtage ”guldmønter”. Nu er lejren skudt i gang!
De 2 modvillige mødre, der ikke mente, de
kunne slå et telt op, får hjælp af deres sønner, og der
var meget tilfredse miner, da de ved aftensmaden
fik guldmønter for godt samarbejde.
Trompeten lyder, en tur ud at bade står på programmet
– mange deltager. Aftensmad kl. 18 – her
får vi en prangerpung og guldmønter med besked
om at opbevare den omhyggeligt og sikkert, da

vi kan købe goder og fordele senere på ugen for
mønterne. Stemningen er en smule hektisk, da
mange gerne vil ”holde” pungen. Med hjælp fra
holdlederen enes holdet om, at en mor skal være
ansvarlig for pungen.
Efter aftensmaden skal hvert hold (3 hold:
Myretuen, Midten, Kahytten, red.), lave en pandekageovn.
Igen en samarbejdsøvelse og igen iagttages
vi af de allesteds nærværende ”GODE ØJNE”.
Ingen ved helt præcist, hvad vi måles på, men skabe
og bevare god stemningen – samarbejde – hjælpsomhed
– at være præcis, når trompeten har lydt og
godt kammeratskab på holdet giver som regel guld.
28. juni: Trompeten lyder kl. 07.30 og morgenbaderne
gør sig klar til det kolde gys, holdet
har mange deltagere. Efter morgenmaden har vi
ca. ½ time med ”egentid”, nogle samles under
”træet” – den ene af 2 steder, hvor der må ryges.
Forældrene snakker lystigt sammen – men mest
om, hvor svigtet de er af systemet, hvor svært det
er at få fat i sagsbehandleren, hvor rart det er at
være i arbejdstræning. Nogle fortæller, at de gerne
vil læse videre til socialrådgiver, men bare ikke har
haft tid til at søge ind.
Kl. 10. 00 skal holdet mødes i dyreparken til en
kort rundvisning, derefter videre til bueskydning,
kamptræning med svær, bue og pil. Holdet skal
finde på et klannavn, og hver enkel klanmedlem
skal finde på et navn til sig selv. Under rundvisningen
i dyreparken kunne flere af drengene
med stolthed fortælle, at de var ved at uddanne sig
som ”naturguider”. Forældrene undrede sig over, at
børnene ikke havde fortalt om det i telefonen, andre
kiggede rundt for at sikre sig, at alle havde hørt det.
Stemningen var fantastisk. Børn og forældre
gik op i det med liv og sjæl, men det var forældrene,
der mistede koncentrationen først, det var
forældrene, der havde sværest ved at finde på et
klannavn til sig selv. Alt gik op i en højere enhed
takket være børnene.
Frokost kl. 13.30, ”egentid” til kl. 15.00.
Forældrene samles under træet, børnene bader i bas-
43

44
sinet på græsplænen, driller hinanden, skændes med
hinanden, bliver igen gode venner måske hjulpet
af deres forældre, og ofte løste de problemerne selv.
Kl. 15.00 vandsjov. Alle mand, iført badetøj
og håndklæde, fulgtes man ad til vores egen
badestrand. Her var mulighed for at få en tur i
speedbåden, en tur på ”bananen” hængende efter
båden, at snorkle med våddragt på, at sejle i kajak,
bade, solbade eller at samle sneglehuse og finde
sten langs vandkanten. En tur på ”bananen” var
en stor udfordring for de fleste, men for alles vedkommende
til STOR glæde og moro for tilskuerne.
Aftensmad kl. 18.00. Vi fik mange guldmønter
for vores engagement og fællesskabsånden på holdet.
Under aftensmaden irettesættes et barn af sine
forældre, en anden forældre blander sig og barnet
presses unødigt – Alle rundt om bordet kan se, at
barnet bliver presset, og vi aftaler, at ingen må lave
ekkopædagogik. Inden lejrbål kl. 21.00 bades i bassinet
og spilles freesbee på græsplænen. Inden godnat
informeres holdet om, at de skal på madhold næste
dag, der småbrokkes i krogene over, at vi skal tidligt
op. Godnat ca. kl. 21.30 for små, godnat for mellemstore
kl. 22 og store kl. 22.30. Ro i lejren kl. 23.
29. juni: Vi kom rigtig godt fra start den dag.
Det viste sig, at kun deltagere fra vores hold havde
været ude at morgenbade. Det gav rigtig mange guld
mønter. Hele holdet på nær en enkelt familie mødte
i køkkenet til aftalt tid og beredvilligt stillede deres
arbejdskraft til rådighed. Vi serverede morgenmaden,
denne morgen også med blødkogte æg. Ryddede op
og herefter organiserede vi os i små grupper, som hver
især fik ansvar for dagens arbejdsopgaver. En far var uddannet
konditor, han og 2 drenge bagte kage, det blev
en rigtig god kage, både faren og drengene var yderst
tilfredse. En mor brokkede sig vældigt over menuen,
hun brød sig ikke om thai mad med kokusmælk, så
moren fik selvfølgelig ansvar for at lave en anden ret
af halvdelen af kødet. Faren (konditoren) og drengene
serverede kaffe, kage og saftevand på stranden midt
på eftermiddagen. Aftensmaden var færdig til tiden,
og vi modtog megen ros for smagen. Igen oprydning
og herefter har et lille udvalg, bestående af en person
fra hvert hold, besluttet, at der skal spilles M-bold –

ørn mod voksne. Børnene vandt. Lejrbål og sang
som de foregående aftener. Denne aften fik vi besøg
af rollespilsmesteren og selveste Kongen. Kongen
havde hørt om den gode stemning på alle holdene,
og kastede guldmønter og blåsten i grams, (blåsten
var mere værd end guldmønter, red.)
30. juni: Da trompeten lyder denne morgen,
syntes det at være for tidligt. Vi er det første hold,
der kan melde sig klar. Det tegner lyst for holdet,
hvilket vi højtlydt pludrer om. Men, men det viser
sig, at Thomas (Myretue holdet) er den eneste, der
har været ude at morgen bade. Han indkasserer 3
guldmønter for sin dåd (Der er ingen, der spørger,
om han har været under med hele kroppen eller
blot har været super-sopper). Der er stilhed på
holdet, men Thomas’s øjne funkler af storhed.
Efter morgenmaden ca. ½ times ”egentid”, nogle
samles under træet, andre tuller rundt. Dem under
træet taler nu om andet end sagsbehandlere, der ikke
er til at nå, nu lægges der strategier for, hvordan vi ned-
kæmper de onde, hvordan det gik med madlavningen
og andre rare ting. Kl. 10.00 står vi klar i ”Solsikken” (vi
er bare så klar til at sy kapper og lave læderspænder, som
skal sys på de færdigsyede kapper.) Uffe (instruktør)
roser holdet, vi bliver rost for at arbejde koncentreret
og hurtigt, herefter nåede stemningen ubeskrivelige
højder. Måske en smule overdrevet, men ros gør godt
både på børn og forældre.
Kl. 15 starter rollespillet. Trompeten lyder, vi får
anvist klanens omklædningssted. Trompeten kalder
til samling. Vi marcher til markedspladsen, her blev
der dystet med sværd og med bue og pil mod de
andre klaner. Der blev også tid til en forfriskning
på ”kroen”, her måtte vi betale med nogle af vores
guldmønter. Senere angreb vi ”de onde trolde”, stjal
deres haler og forsøgte at holde sammen på holdet.
Måtte med mellemrum tilbage til ”kroen” for at købe
livsforlængende drikke, men alt i alt lykkedes det at
beholde skinnet på næsen. Kampen sluttede i fred og
fordragelighed med dejlig grill mad på ”kroen”. Efter
45

46
aftensmad og ”egentid” under træet, lyder trompeten
for sidste gang den dag. Der skal bages pandekager på
vores hjemmelavede ovne. Holdet scorer næsten 1000
point i kategorien ”at fedte” for dommerne, men disse
mange point sætter vi sidenhen til. Vi slutter på en
anden plads. Lejrbål og sang senere end vi plejer. Må
sove 1 time længere i morgen.
1. juli: For allersidste gang vækkes vi af lyden
fra trompeten. Alle skal have pakket deres ting og være
ude af teltene før brunch kl.10. Det gik som fod i hose,
alle var færdige til tiden. Efter morgenmaden en savan-
Fabu og Barnets Reform 2011
I Fabu har vi med stigende interesse fulgt tilblivelsen
af Barnets Reform, som blev søsat af
Folketinget og den tidligere socialminister, idet
nyere forskning viste, at man skulle til at overveje
andre anbringelsesformer, herunder i højere grad
i familiepleje, som jo er Fabus grundydelse.
I forbindelse med forarbejderne til gennemførelsen af
netur – bagage i bus og privatbiler og afskedsfrugt og
kaffe i gården. Lang takketale fra forældrene. Fortalte,
at de ønskede, at lejren varede mere end 5 dage, at de
ville tage initiativ til at tilrette endagsaktivitet næste
år, at de ville oprette en gruppe ”familielejren” på
Facebook. Efter at have taget et gruppebillede vinker
vi farvel til glade forældre, der igen har fået en på
”opleveren” sammen med deres børn.
Dorte Riis
Barnets Reform har Fabu været meget involveret, og
en stor del af vores arbejdsopgaver i slutningen af 2010
har været at medvirke markant til udfærdigelsen af det
uddannelsesmateriale, som forvaltningerne fremover
skal bruge til uddannelse af deres plejefamilier.
Efter at have afsluttet denne opgave, som tager
udgangspunkt i vores konkrete erfaringer, har Fabu

arbejdet videre med hele uddannelsesproblematikken
og skal nu deltage i undervisningsprogrammer
over hele landet de næste to år, hvor vi skal
medvirke til at implementere væsentlige dele af
Barnets Reform i forvaltningerne.
Da tankerne om Barnets Reform begyndte at
blive konkrete, var et af argumenterne, at der i
højere grad skulle satses på familieplejemuligheder,
fordi man derved kunne sikre tilstrækkelig
kontinuitet for barnet, dels ved at bo i familielignende
tilbud, og dels i forhold til et kontinuerligt
relationssamarbejde med de professionelle, som
var inde i anbringelsen, samt med plejefamilien.
Alle disse tanker er jo meget rigtige, og mange
vil måske endda bruge udtrykket smukke.
- Men hvordan er det så gået?
Dette spørgsmål må nødvendigvis rejses, fordi
der samtidig i samfundet er en økonomisk krise
omkring prioritering af de offentlige udgifter,
og det har betydet, at vi et langt stykke hen
ad vejen, og i stigende grad, har set, at vores
samarbejde med forvaltningerne er blevet reduceret
ud fra økonomiske hensyn efter den store
grønthøstermetode.
Finn Voss
Mange kommuner har nemlig hjemtaget deres familieplejesager
fra os. Vi ved fra sagsbehandlerne, at de
gerne fortsat ville lade os tage ansvaret for tilsyn og
supervision til plejeforholdet, men at de får tjenstlig
ordre på, at disse opgaver skal hjemtages til kommunen.
Begrundelsen er, at varetagelse af samarbejdet
med en plejefamilie er en kommunal opgave, som
er ret rutinepræget, og som de fleste sagsbehandlere
selvfølgelig kan udføre - og så har kommunen for
resten ikke en udgift på kr. 2.730,- (!) pr. måned
til en privat leverandør, som blandt andet sikrer
undersøgelser af en plejefamilies egnethed, korrekt
matchning, tilsyn, supervision og administration.
Det vil sige, at alle de smukke ord fra centralt
hold om kontinuitet og sammenhæng i anbringelserne
i øjeblikket er under alvorligt pres, idet
vi nu kan se, at der i en række af de sager, som er
hjemtaget af kommunerne til egen administration,
er store mangler i forhold til den støtte plejeforældrene
har brug for. Begreber som nødvendig
kontinuitet i en anbringelse er på dette område
mere og mere absurd, og allerede nu kender vi
eksempler på, at nogle plejeforhold har 3-4 tilsynsførende
på et år, og ret ofte ved plejefamilien
47

48
ikke engang, hvem der er deres samarbejdspartner
i kommunen.
Dette kunne måske virke som nogle bedrøvelige
vilkår, men på den anden side, må det også ses
som en kraftig udfordring:
I Fabu er vi slet ikke i tvivl om, at når vi taler om
Barnets Reform 2011, vil der ikke i de kommende år
være ret stort behov for vores indsats til at varetage
opgaverne omkring tilsyn, supervision m.v., men vi
er sikre på, at med den indsats, som kommunerne i
øjeblikket kan og vil levere til anbringelsesområdet,
vil vi på et tidspunkt igen få mange nye opgaver for
kommunerne med tilsyn m.m.
I mellemtiden er det så heldigt, at vi i stedet
for, med udgangspunkt i vores store specialisering
indenfor såvel familieplejeområdet som samværsområdet,
nu i stedet leverer en række individuelle
ydelser til kommunerne, ydelser som tidligere ofte
var en del af en tilsynspakke. Dette betyder også,
at der reelt er tale om, at nogle anbringelser bliver
væsentligt dyrere for den anbringende kommune,
men af ganske uforklarlige årsager er kommunerne
ikke interesserede i at tage en dialog herom.
For Fabu betyder det, at vi det sidste halve år har
udviklet en række nye områder, som vi nu samarbejder
med kommunerne om, men hvor vi før
i tiden leverede ydelserne for et fast administrationshonorar,
er det nu på konsulenttimebetaling.
Alle vores nye produkter kan ses på hjemmesiden
www.fabu.dk, og derfor skal blot nævnes en
række nye områder vedrørende.:
• Supervision og sparring til familieplejekonsulenter
og myndighedsudøverne.
• Supervision til plejeforholdet.
• Individuel støtte til plejebarnet.
• Anbragte børns krav på samvær med bedsteforældre
og søskende.
• Samarbejdssamtaler mellem forældre og plejefamilie/døgninstitutionsmedarbejder.
• Specialdagpleje for sarte børn.
• Supervision og kurser for kommunale plejefamilier
og sagsbehandlere, der skal varetage
uddannelse af egne plejefamilier.
Samtidig er det også sådan, at der råbes på udvikling
og dokumentation, og her deltager Fabu på
to store områder, nemlig et satspuljeprojekt for
2009-2011, som omhandler dokumentation af

netværkspleje, samvær og familieplejetilsyn, og
et andet satspuljeprojekt, der starter i 2011 og
handler om forældreinddragelse i samværsopgaver.
Herudover er det således, at alle former for
familieplejeforanstaltninger er grundydelsen i Fabu.
Vi har derfor nu oprettet en hjemmeside udelukkende
for plejefamilier, både for egne og andre
interesserede således, at Fabu påtager sig opgaven
med at samle viden på familieplejeområdet på en
egen hjemmeside, som drives af Fabu, og som kan
ses på www.familiepleje.dk.
Finn Voss
administrationschef
Skodsborg Observations- og behandlingshjem
Gennem mere end 30 år har Skodsborg Observations-
og behandlingshjem stået i spidsen for udvikling
af specialviden og tværfaglig praksis omhandlende
samfundets mest sårbare spædbørn så som børn, der
er født med abstinenser, og børn, der i deres første
Fabu
Fabu er en sammenlægning af 3 familieplejeorganisationer.
Hovedarbejdsområder er: Anbringelse af børn og
unge – i fuldtids- og deltidspleje. Overvåget og støttet
samvær og støtte til samvær samt konsulentopgaver.
Undervisning indenfor området med familiepleje o.l.
for særligt sårbare børn og unge og deres familier. Fabu
er kendt for at kunne løse mange forskelligartede specialopgaver
for kommunerne.
del af livet, har været udsat for traumer og alvorligt
fysisk og følelsesmæssigt omsorgssvigt.
Hjerneforskningen peger nu på, at spædbørns
hjerner i særdeleshed påvirkes ved traumer, at der
kan opstå uoprettelige skader, hvis ikke det spæde
49

50
barn hurtigst muligt får den rette hjælp – en hjælp,
som vores samfunds mest sårbare og skrøbelige
børn har fået her i Skodsborg.
København Kommune har valgt at opsige
driftsoverenskomsten med Skodsborg. Det betyder,
at Skodsborg skal afvikles som behandlingshjem
i løbet af foråret.
Som ledelse og medarbejdere er vi stolte af det
professionelle arbejde og de medmenneskelige
værdier, der ligger til grund for det arbejde, vi i
fællesskab har udført gennem mange år.
Charlotte Guldberg
Forstander
Døgncentret for Børn & Familier i med- og modvind
2010 vil uden tvivl være et år, vi på Døgncentret vil
huske som noget ganske særligt på godt og ondt.
Et år hvor vi på mange måder har måttet sige goddag
og velkommen til en lang række nye og andre
pædagogiske udfordringer, men desværre også et år,
Skodsborg Observations- og behandlingshjem –
Skodsborg
Institutionen modtager spæd- og småbørn i alderen
0-6 år. Alle børnene kommer fra familier med svære
psykosociale og kulturelt vanskelige livsvilkår. Skodsborg
Observations- og behandlingshjem tilbyder observation
og pædagogisk terapeutisk behandling ud fra en tværfaglig
sammensat behandlingsmodel. Omsorg, indlevelse,
kontinuitet og ansvarlighed er nøglebegreber i arbejdet
med børnene. Skodsborg er også kendt for sit arbejde
gennem udgivelse af en række faglitterære bøger.
hvor vi har måttet lukke flere døgnafdelinger ned og
dermed sige farvel til et stort antal gode medarbejdere.
Lidt historik om det som gjorde ondt:
De generelle offentlige besparelser, som er markant

tydelige rundt omkring i det ganske land, er i særdeleshed
mærkbare i Århus Kommune. Store bebudede
besparelser, tidligere års kraftige økonomisk
overforbrug på området samt en generel omlægning
af diverse anbringelsesformer præger området.
Døgncentret, som jo består af de tre forskellige
institutioner, Chr. IX`s børnehjem, familieinstitutionen
Bethesda og behandlingshjemmet Rishøj,
oplevede qua institutionernes art som de første en
meget voldsom opbremsning af anbringer af børn
og familier henover foråret sidste år.
Dette betød, at vi i løbet af maj og juni måned
og frem til nu har valgt at sammenlægge flere afdelinger
(i alt 20 døgnpladser), omlægge yderligere
en del andre opgavefunktioner på mange områder,
og desværre som remisens af dette måtte afvikle
tæt på 40 dygtige medarbejdere.
I sandhed en følelsesmæssig og svær proces, men
som trods alt er forløbet ordentligt og respektfuldt.
Konkret betyder det, vi lige nu er optaget af,
at vi iværksætter diverse fornødne udviklings- og
tilpasningstiltag rundt omkring på institutionen.
Det er jo nu engang sådan, at intet som bekendt
er så skidt, så det ikke er godt for noget andet.
Ebbe Wendt Lorenzen
For Døgncentrets vedkommende har det betydet
fokus på redefinering og udvikling af helt nye
pædagogiske indsatser for vores børn og familier.
Lidt nutid om det som gør godt:
Ja, samarbejdet med Århus Kommune, som vi
har driftsoverenskomst med, har bestemt været
en udfordring jf. ovenstående. Ønsket, til specielt
døgnanbringelser af såvel familier med småbørn og
akutanbringelse af børn generelt til udredning, er
ændret. Med afsæt i den politisk vedtagne ”Barnets
Reform” handler det i markant større grad om at
benytte plejefamilier som direkte alternativ til
regulære døgnanbringelser af kortere og længere
varighed. En tendens vi bestemt også kan spore i
de omkringliggende visiterende kommuner.
For Døgncentres vedkommende har dette betydet
tre ting:
1. Når forandringens vinde blæser, kan man jo
som bekendt bygge enten vindmøller eller læhegn.
Byg vindmøller! Fokuser på faglig udvikling,
nyskabelse og mulighedstænkning i forhold til
tilvirkning af diverse nye krav og forventninger.
51

52
Hellere påvirke og medskabe virkeligheden er vores
bedste anbefaling i modsætning til at vente på, at
andre gør det for dig. Det er ikke bare rigtigt for
den faglige udvikling, det er umiddelbart også et
vigtigt skisma for ”alle os”, som udgør de selvejende
institutioner i samfundstider som disse.
2. Døgncentret er på nuværende tidspunkt i
færd med at indgå en såkaldt ”Partnerskabsaftale”
med Århus Kommunes samlede indsatser på det
tidligt forbyggende sociale område. En volumen på
14 forskellige større eller mindre foranstaltninger
og cirka 175 medarbejdere.
Partnerskabsaftalen går i sin konstruktion ud
på, at vi fra Døgncentres side, udover at skulle
drive alt deres administrative drift, også indgår i
et forpligtende samarbejde omkring håndtering
og udvikling af nye og andre indsatsformer i det
sociale arbejde, det som populært kaldes ”mellemformer”.
Særligt er familieinstitutionen Bethesda
tænkt ind her. Grundlæggende et spændende
kommende samarbejde/partnerskab, vi herfra kan
se såvel mange muligheder som faglig udvikling i.
3. Beskrivelse og dokumentation af nye og
anderledes tilbud.
De føromtalte ”mellemformer”, som dækker over
nye og anderledes indsatser, typisk som en fleksibel
og tilpasset indsats af døgn- og ambulantindsats,
har vi brugt en del tid på at beskrive og forsøge os
med. I denne sammenhæng har vi specielt benyttet
erfaringerne og ekspertisen fra Chr. IX`s børnehjem
i forhold til andre løsninger for udsatte børn. På
nuværende tidspunkt har vi kunnet evaluere på flere
af den type indsatser med et meget positivt udbytte.
Det er spændende og på mange måder en lidt
banebrydende tænkning for os, som hidtil har været
meget optaget af, at diverse sociale problematikker
ofte bedst løses på selve den enkelte døgninstitution.
Særligt har inddragelse og selve samarbejdet med
forældregruppen vist sig som positivt. Oplevelsen
af at man som forældre ikke bare er ”tilskuer” til
sit barns anbringelse, men i højere grad også er
involveret ved det ambulante arbejde i familiens
eget hjem, giver rigtig god mening.
Overordnet er det forgangne år som sagt præget
af megen turbulens og omstilling. Dog er det på sin
plads at nævne, at vi trods alt også har haft tid og
mulighed for at få bygget en tiltrængt legeplads på
Chr. IX` børnehjem via en større donation fra en

velgørenhedsorganisation. At afvikle en vellykket
skitur for Rishøjbørnene, færdiggøre et spændende
udviklingsprojekt omkring forældreinddragelse
og samarbejde, samt for Bethesdas personales
vedkommende at færdiggøre en længerevarende
efteruddannelse i narrativ terapi og forståelse.
Efterspil:
Nu cirka 6 måneder senere må vi desværre erkende,
at forandringens vinde endnu engang har blæst
med en meget voldsom kraft henover Døgncentret
og denne gang uden noget forvarsel.
Bedst som vi troede, vi efterhånden var i land
med diverse mange tilpasninger af forskellig art,
modtog vi/KFBU en opsigelse af driftsaftalen på
henholdsvis familieafdelingen Bethesda og Chr.
IX`s børnehjem midt i september måned i år.
Endvidere var det også besluttet, at Rishøj,
- vores lille 9 børns behandlingsafdeling, skulle
flyttes med såvel skole som døgndel til
Dalgaarden (selvejende institution i Aarhus).
Alt i alt en umiddelbar afvikling af hele institutionen
ifølge Aarhus Kommune. Den efterfølgende
tid har vist sig at være en ren gyser.
Forstået på den måde, at mange stærke kræfter
på og omkring Bethesda og Chr. IX`s børnehjem
løftede i flok i forsøget på at komme i såvel
faglig, men også kritisk dialog med byrådet i
Aarhus omkring beslutningen.
Medarbejdere, gamle elever, bestyrelsen med
flere lavede et kæmpe stykke arbejde, hvor det via
pressen, diverse læserbreve og i sidste ende et stort
debatmøde med diverse embedsfolk, rådmand og
byrådspolitikere endte ud i et byråd, som i 11`te
time besluttede at sikre to uafhængige beløb til
forsat drift af de to institutioner. En klar tilkendegivelse
af det faglige speciale, men ikke en redning
af de økonomiske vilkår for selve driften.
Derfor arbejder vi disse dage i forsat dialog med
Aarhus Kommune på en mulighed for et forsat
samarbejde i en eller anden form, men uden tvivl
i en reduceret form og udgave.
Hvad det hele ender med, og hvad der er muligt
på sigt står lige nu uklart, men håbet og den
faglige velvilje lever heldigvis i bedste velgående.
På Døgncentret for Børn & Familiers vegne
Ebbe Wendt Lorenzen
Forstander
53

54
Døgncentret for børn og familier - Århus:
Døgncentret for Børn og Familier tilbyder støtte og
hjælp til børn, unge og familier med en problematisk
hverdag. Vi arbejder med børnene og familiernes
individuelle behov for støtte. Institutionen er delt op
i flere afdelinger alt efter målgruppe, alder og behov.
Døgncentret er kendt for sin højt faglige tilgang til
arbejdet og til at yde kreative løsninger på meget vanskelige
opgaver.
Ungarnstur til by og land
Når man til daglig bor på en institution, kan sommerferien
godt blive lang. Det var derfor kærkomment
og spændende, da Orøstrand i begyndelsen af
januar i år gennem et dansk kulturinstitut modtog en
invitation til at deltage i et internationalt sportsstævne
i byen Kecskemét i Ungarn i den første uge af august.
Stævnet, der har været afholdt i 14 år, var arrangeret
af en organisation, der kalder sig ”Faith and Sport
Foundation for Healthy Living” og er beregnet for

institutioner i hele Europa, har hidtil fortrinsvist
været besøgt af Østeuropæiske lande.
Vi skulle stille op i skak, bordtennis, fodbold
og atletik. Desuden ville der blive konkurreret i
viden om EU, og (skulle det vise sig) tovtrækning,
sækkeløb og skud på mål. De sidste tre discipliner
var dem, vi klarede bedst.
Et par voksne fra Orøstrand så her straks muligheden
for at give nogle af institutionens unge en
særlig oplevelse i deres sommerferie og rettede derfor
henvendelse til de ældste børn, der straks var med
på ideen. Der var inviteret 10 unge, og de ti var hurtigt
fundet, så vi kunne gå i gang med den nærmere
planlægning. Hele opholdet med kost og ophold ville
blive betalt af organisationen, så vi skulle ”bare” ud
at finde penge til nogle flybilletter. Heldigvis kunne
vores ”moderorganisation” KFBU se ideen i projektet
og bevilgede os de nødvendige midler til turen. Nu
stod vi bare tilbage med udgifter til nogle pæne dragter,
så vi kunne se præsentable ud og repræsentere såvel
Danmark som Orøstrand på en smuk måde i det
store udland. Heldigvis fik vi stor hjælp af Sportigan
55

56
i Holbæk, som til en god pris, fremskaffede shorts og
T-shirts med tryk, og vores lokale håndværkere, BS-byg
på Orø, Kirke Hyllinge Ny Auto, Stenbæk-Andersen
El og Holbæk Rørmontage sprang til med de sidste
kroner, vi manglede, for at turen kunne blive en realitet.
Den 31. juli lettede et fly fra Kastrup Lufthavn
med kurs mod Ungarn med 11 forventningsfulde
unge mennesker i alderen fra 14 til 17 år og fire voksne.
Forude ventede 5 spændende dage med ædel
kappestrid med andre unge rundt om fra Europa.
Turen blev på alle måder en interessant oplevelse
for unge og voksne. Vi blev utrolig godt modtaget,
og da vi var det første land fra ”Vesteuropa”, der
deltog, blev vi lagt ekstra meget mærke til og blev
hyldet med klapsalver fra de andre deltagere. Vores
unge blev præsenteret for en meget anderledes
livsstil, end de er vant til, og selv om hotdogs med
sennep og ketchup ikke er daglig morgenmad
for os nordfra, gled det alligevel ned hos de fleste.
Maden var i det hele taget et kapitel for sig. Den
var absolut spiselig, men noget anderledes, end vi
danskere er vant til, og en god oplevelse for vores
unge i, hvad man også kan leve af ude i verden.
Rent sportsligt havde vi ikke meget at komme
efter. Vi fik læsterlige tæv i fodbold, hvilket vores
unge tog med oprejst pande. I atletik måtte vi nøjes
med en tredjeplads i kuglestød og en fjerdeplads i
længdespring. I bordtennis klarede vi os rimeligt.
Arrangørerne var fantastisk gæstfrie og vidste
ikke alt det gode, de skulle gøre for os. Til tider var
det lidt svært at følge med, på grund af sproglige
barrierer, ungarerne taler meget og den søde tolk,
vi blev udstyret med gjorde, hvad hun kunne for
at holde os underrettede om dette og hint.
Det allermest opløftende ved turen var, at det
lykkedes for vores unge at komme i kontakt med
unge fra de andre lande på trods af, at de ikke forstod
så forfærdeligt meget af, hvad hinanden sagde. Der
blev brugt rigeligt med fagter, og et internationalt
sprog bestående af engelsk – tysk og ungdommelig
kreativitet udviklede sig, og de hyggede sig med det.
Den 5. august om aftenen vendte vi tilbage til lille
Danmark en oplevelse rigere og med godt humør. De
fleste af de unge gav udtryk for, at de gerne ville tage
af sted igen til næste år, hvis lejligheden skulle byde sig.
Tak til vores sponsorer.
Jens Bloch

Kærlighed i kirken
Jo mere alsidighed man kan mønstre, jo større sandsynlighed
er der for, at man ”falder over en succes”.
En torsdag i juni, var temaet i kirken
”Kærlighed”, og da der på Søndbjerggård er flere
elever, der synger ganske pænt, og naturligvis ikke
har noget problem med at stille sig op overfor en
kirkefuld fremmede mennesker, var vi præsenteret
med 3 elever denne aften. Udover vores elever var
der 2 børnekor, 2 voksenkor og 5 solister, og lad
os bare være ærlige….Hvor mange af os ville tage
den udfordring op? Det lader vi stå ubesvaret hen.
Vi havde hyret en musikkyndig pige, der havde øvet
med eleverne - så succesen var indenfor rækkevidde.
Vores første deltager var Thomas, der havde
valgt ”I Danmark er jeg født”, som en hyldest til
fædrelandet og det danske sprog, som Thomas
sætter meget stor pris på.
Under sangen kørte et slideshow med flotte
stemningsbilleder, som Thomas selv havde taget.
Vores 2 andre deltagere var Simon og Helena, der havde
valgt at deltage med sangen ”Tusind Stykker” skrevet
af Anne Linnet. Det blev en flot og rørende duet.
Uden tvivl en oplevelsesrig aften i kirken for
alle fremmødte, men ikke mindst deltagerne selv,
der høstede store bifald, som belønning for den
indsats, der var gået forud.
Tak til Helena, Simon og Thomas for de gode
oplevelser.
57

60
Fremtidigt samarbejde med Faxe Kommune
Gennem nogen tid har Faxe Kommune og KFBU
arbejdet på at indgå i et fremtidigt samarbejde
omkring Ungecenter Solhjem i Haslev.
Da skole- og behandlingshjemmet Solhjem stoppede
med udgangen af juli måned 2011, var det vigtigt for
KFBU, at bygningerne igen kunne finde anvendelse
for aktiviteter og tilbud til børn, unge og familier, og
det ser nu ud til at lykkes. Faxe Kommune har politisk
besluttet at samle en del af socialforvaltningens tilbud
på Solhjem, og der er udarbejdet en detaljeret plan for,
hvordan man fremover vil anvende den relativt store
bygningsmasse, der hører til ejendommen.
Det er forventeligt, at Ungecenter Solhjem kan
påbegynde indretning og indflytning fra 1. januar
2012, og en del af Ungecentret vil blive drevet med
en driftsaftale mellem Faxe Kommune og KFBU.
Det nye Ungecenter Solhjem er et fireårigt forsøgsprojektet,
hvor KFBU skal levere det bedste fra den
frivillige verden og Faxe Kommune leverer det bedste
fra den kommunale verden. Centeret vil fremover varetage
kommunens sagsbehandling af unge med særlige
behov i alderen 12-18 år efter Lov om Social Service.
Ungecenter Solhjem kommer til at bestå af to
kerneområder: En anbringelsesdel og tilbuddet
Labyrint. Labyrint varetager den tidlige og forebyggende
indsats overfor unge i Faxe Kommune. Ved
at integrere Labyrint og anbringelser i samme hus,
vil den forebyggende og den mere behandlingsorienterede
indsats komme til at gå hånd i hånd.
Faxe Kommunes to nuværende ungehuse i
henholdsvis Haslev og Rønnede lægges sammen
og udvides med fem pladser. Der bliver dermed i alt
16 døgnbemandede pladser for unge i alderen 12-18
år med mulighed for forlængelse til det 23. år. Som
noget nyt vil der desuden blive fokuseret mere på
misbrugsbehandling, og den unge vil blive mødt
af flere fagekspertiser for at kunne skræddersy
den rigtige hjælp til den unge helt fra første dag.
I tilbuddet Labyrint bliver den unge mødt med
en handlingsorienteret undersøgelse for at forstå den
unges historie i tæt samarbejde med forældre og
andre vigtige personer i den unges liv. Det unikke
ved Labyrint er, at undersøgelsen spiller sammen
med kompetenceudviklende aktiviteter dvs. støtte til
uddannelse, job eller forløb i Labyrints værksteder.
Målet er, at kompetenceudvikle og fastholde den
unge i fritidsaktiviteter, uddannelse og beskæftigelse.
Labyrint inddrager også lokale kræfter i erhvervslivet,

foreningslivet med videre for at bygge bro mellem
den unge og konkrete uddannelses- og jobtilbud.
Formand for Faxe Kommunes Børne- &
Familieudvalg; Steen K. Gunnarson, fortæller:
”Målet med en ny og anderledes indsats er, at vi vil give
en hurtig, effektiv og forebyggende indsats, hvor det er
muligt at vi kan tilbyde anbringelse i trygge og gode
rammer, hvis det er nødvendigt. Med et solidt tilbud
kan vi sikre, at den unge kan udvikle sig positivt i sit
lokalområde gennem aktiviteter, der giver den unge
succes og løfter den unges kompetencer”.
KFBU glæder sig over det samarbejde, der er
indledt med Faxe Kommune og ser frem til i et
tæt samarbejde at udvikle Ungecenter Solhjem til
gavn for børn, unge og familier i Faxe Kommune.
Roland Durup
61

62
Visionsdøgn i KFBU
I januar 2011 afholdt KFBU i samarbejde med
Fabu visionsdøgn i Tisvildeleje.
På baggrund af Barnets Reform, Anbringelsesreformen
og andre udmeldinger fra Socialministeriet
og KL, var det nærliggende at invitere til et visionsdøgn,
hvor vi sammen kunne drøfte de nye
muligheder i forhold til det konkrete arbejde med
vanskeligt stillede børn, unge og familier.
Formålet var at skabe en proces, hvor nytænkning,
udvikling, nye samarbejdsformer, nye tilbud
m.m. kunne komme i spil uden at være bundet af
fastlagte konventioner, regler, økonomi, kulturer
osv. Deltagerne, der blev inviteret, var forstandere
på KFBU’s institutioner, samt 1 til 2 ildsjæle fra
hver institution.
Der var et håb og en forventning om, at vi sammen
kunne sætte fokus på samspillet mellem de forskellige
faggrupper, f.eks. hvordan bygger vi bro mellem døgninstitutionen
og plejefamilien, og hvordan udnytter vi
den viden, erfaring og de kompetencer, der findes inden
for området med børn, unge og familier i KFBU?
Det blev et spændende døgn med knap 50 deltagere.
Der var en rigtig god energi, alle viste stort
engagement og kreativitet. Oplægsholderne var
Hovedbestyrelsesmedlem i KFBU jurist Idamarie
Leth Svendsen og børnepsykiater Søren Hertz, som gav
inspiration og gode indspark til diskussion og konkrete
handlemuligheder i forhold til den eksisterende praksis.
Der blev efterfølgende nedsat forskellige arbejdsgrupper,
som siden har udarbejdet oplæg til
videre drøftelser.
I august samledes grupperne igen, hvor deres
arbejde blev fremlagt og drøftet. Efterfølgende
er der nedsat en opfølgningsgruppe, hvis opgave
er at bearbejde og prioritere de mange ideer og
give forslag til, hvorledes de kan implementeres i
KFBU og på institutionerne. Foreningen ser frem
til, at disse ideer kan komme i spil og medvirke
til udvikling af institutionerne og ikke mindst
at skabe bedre mulighed for samarbejde mellem
institutionerne. Gennem denne visionsproces står
det helt klart, at KFBU, gennem sine institutioner,
råder over stor viden og mange erfaringer, som nu
får mulighed for at komme til udfoldelse.
Roland Durup
Souschef

Kommende års udfordringer
Hovedbestyrelsen har igennem de seneste par år
arbejdet på at skabe overblik over de tendenser, der
samfundsmæssigt er på spil, og hvilken betydning
den ændrede lovgivning på det sociale område har
for KFBUs institutionsdrift.
Gennem de seneste 10 – 12 år har der i tiltagende
omfang været sat spørgsmål ved den
anbringelsespraksis, man gennem mange år har
haft. Med intens støtte fra SFI’s rapporter og
undersøgelser om anbragte børn og unges vilkår
og effekten af anbringelser specielt på døgninstitutioner
og opholdssteder, er der blevet skabt så
stor en modstand mod anbringelse af børn og
unge på døgninstitutioner og opholdssteder, at
flere døgninstitutioner og opholdssteder er blevet
nedlagt, og andre er blevet nednormeret for at tilpasse
institutionspladserne til efterspørgslen – som
det så smukt bliver formuleret. Sandheden er, at
retorikken har ændret sig radikalt. Markedssproget
er blevet indført, og hvor man før formulerede
sig i termer om, hvorledes man kan tilgodese
børn og unges behov, bliver der i dag talt om,
hvilke pladser socialcentrene efterspørger, og når
der bliver efterspurgt noget specielt, er det op
til markedet at levere den vare, der er brug for.
Hvis man ikke kan levere varen, er det markedet,
der bestemmer, hvad der skal overleve! Dette er
tilsyneladende helt uafhængigt af, om alternativerne
til døgninstitutionsanbringelser har større
påviselig effekt. En ting er man til gengæld helt
enige om – døgninstitutionsanbringelser er dyrere
set i forhold til anbringelse i slægts- netværkspleje
eller i familiepleje – det er ikke overraskende!
Det giver naturligvis spekulationer og overvejelser
i Hovedbestyrelsen, når anbringelsesområdet
over relativ kort tid ændres så radikalt, som det er
sket. KFBU har traditionelt haft døgninstitutioner
og opholdssteder som sit kerneområde, og selvom
KFBU også har andre aktiviteter i sin tilbudsvifte:
Fabu – familieplejeanbringelser, netværkspleje
m.v. - aflastningstilbud og daginstitutioner, er
der tilsyneladende ikke en synlig sammenhæng
mellem prioriteringen af anbringelse af børn og
unge i plejefamilier og netværkspleje og færre anbringelser
på døgninstitutioner og opholdssteder.
Man kunne forvente, at en sådan prioritering fra
63

64
den tidligere regering og kommunerne vil kunne
ses i en øget tilgang af anbringelser i familiepleje
og netværkspleje. Tværtimod, har også Fabu set
et alvorligt dyk i antallet af anbringelser. Fra
Ankestyrelsen er der fremkommet tal, der viser,
at der er sket et generelt fald i anbringelserne fra
2008 til 2009 på ca. 20 %. Endnu værre står det
til for årene 2009 til 2010.
Set i bagklogskabens klare lys, må vi konstatere,
at kommunalreformen, for vores områdes
vedkommende, er fejlslagen, og at de personer,
der sad i strukturkommissionen, i høj grad havde
ret, når de problematiserede konsekvenserne af en
omlægning af det specialiserede socialområde fra
de amtslige myndigheder til kommunerne. Både
kommunalforsker Roger Buch og flere andre specialister
i kommunal forskning gjorde opmærksom
på, at selv med større sammenlagte kommuner ville
det med stor sandsynlighed resultere i en afspecialisering
og nedlæggelse af specialinstitutioner,
netop fordi kommunerne ville være for små til
selv at kunne drive de tidligere amtskommunale
institutioner. Efterfølgende har man fundet frem
til en argumentation, der kunne godtgøre en ned-
læggelse af døgninstitutioner og opholdssteder
og i stedet argumentere for anbringelse i slægts-,
netværksfamilier, familiepleje m.v., godt hjulpet
af socialministeriets forkontor SFI, til trods for, at
forskningsresultater ikke på nogen overbevisende
måde godtgør, at effekten af disse anbringelser er
bedre – i flere tilfælde tværtimod.
Gad vide hvad der vil ske, hvis det blev forlangt
at effektmåle på konsekvenserne af kommunalreformen.
I praksis er det sikkert lige så vanskeligt
som at effektmåle på den socialpædagogiske indsats
over et længere åremål.
Roland Durup

Nyttige adresser
Hovedkontor
Dronningensvej 4, 2.
Postboks 169
2000 Frederiksberg
Administrationschef John E. Hansen
Tlf.: 38 88 36 36
Telefax: 38 88 03 13
E-mail: KFBU@KFBU.dk
Hjemmeside: www.kfbu.dk
www.plads-portal.dk
regnskabsafdeling:
Birger Stenå Nielsen
Inge Hegaard
Bente Jensen
Søren Sørensen
Kirsten Sørensen
Majken Karlstrøm Jensen
Lone Mikkelsen
sekretariat:
Anette Nielsen
Helle S. Thykier
information og
udvikling:
Roland Durup
Souschef
Centerleder:
Lone Dentov Pedersen
* udpeget af KFBU
revisor:
Statsaut. revisor
Christian Dalmose Pedersen
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Postboks 1600
0900 København C
Tlf.: 36 10 20 30
Telefax: 36 10 20 40
E-mail: cdalmosepedersen@deloitte.dk
bestyrelse
Mark Thorsen, formand
Amailiegade 10
1256 København K
Kirsten a´Rogvi, næstformand
Ærenprisvej 20
2820 Gentofte
Frederik Ahlefeldt-Laurvig
Møntergade 16, 3
1116 København K
Idamarie Leth Svendsen
Agnesvej 26
2800 Kgs. Lyngby
René Skau Bjørnsson
Lykkeshøj 66
8220 Brabrand
Margot Lieberkind
Kongestien 35
2830 Virum
Simon A. Drigsdahl
Store Havelsesvej 32
3310 Ølsted
1. suppleant:
David Mollerup
Rosenørns Allé 64, st.tv.
1970 Frederiksberg
2. suppleant:
Poul Arne Nielsen
Vallø Kommune
Rådhuset, Hovedgaden 46
4652 Hårlev
institutioner
aleXandrakollegiet
Druehaven 25
2500 Valby
Tlf.: 36 16 28 22
E-mail: Alexandra.kollegiet@tdcadsl.dk
Hjemmeside:
www.alexandrakollegiet.dk
Forstander: Kristine Sørensen
Normeret til 11 mødre
Bestyrelse:
Karen West, formand *
Mogens Højenvang, næstformand
Jeannie Hegstrup *
Esther Malmborg
Troels Biermann Mortensen
65

66
Nyttige adresser
beHandlingsHJemmet
donekrogen
Ivar Lykkesvej 3
3630 Jægerspris
Tlf.: 47 53 17 02
Telefax: 47 53 19 42
E-mail: kontoret@donekrogen
Hjemmeside: www.donekrogen.dk
Forstander: Erica Tromp
Normeret til 33 børn.
Bestyrelse:
Svend Erik Isakson, formand
Nils Sættem
Helle Johansen
Anne-Dorte Hestbæk
Margot Lieberkind *
Preben Holst Bang, foræld.repr.
beHandlingsHJemmet
Hvidborg
Neergårds Allé 6
2650 Hvidovre
Tlf.: 36 78 00 12
Telefax: 36 77 07 47
E-mail: hvidborg@hvidovre.dk
Hjemmeside: www.hvidborg.dk
Forstander: Dion Hansen
Normeret til 16 døgnbørn (i den skolepligtige
alder)
Overenskomst med Hvidovre Kommune
Lokalbestyrelse:
Fl. Cramer-Larsen, formand *
Frederik Ahlefeldt-Laurvig, næstformand*
Nete Holm Andersen*
Nina Thøgersen, Hvidovre Kommune
Bo Christof, Hvidovre Kommune
beHandlingsHJemmet
solbJerg
Sdr. Fasanvej 16
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 88 13 40
Telefax: 38 34 27 67
E-mail: solbjerg@solbjerg.org
Hjemmeside: www.solbjerg.org
Forstander: Susanne Snej Jensen
Normeret til 16 børn (6–12 år)
Overenskomst med Frederiksberg
Kommune
Bestyrelse:
Ole Larsen, formand, *
Dorith Grinderslev, næstformand *
Lene Norrbom *
Claus Arne Hansen *
Malene Sandfeld, Frederiksberg
Kommune
bØrneHaven lykkesHolm
Søgårdsvej 20
2820 Gentofte
Tlf.: 39 65 11 35
E-mail: bh.lykkesholm@gentofte.dk
Hjemmeside: www.børnelykke.dk
Leder: Janne Krohn
Normeret til 70 børn
Heraf 10 børn ”tilknyttet det inkluderende
tilbud”
Overenskomst med Gentofte Kommune
Bestyrelse:
Kirsten a’ Rogvi, formand *
Camilla Kit Abel Prehn, næstformand *
Charlotte West, forældrerepr.
Louise Bøje Jensen, forældrerepr.
Karin Høgsbjerg Kræmer, forældrerepr.
dØgnCentret for bØrn og
familier
Reykjaviksgade 11
8200 Århus N
Tlf.: 87 13 38 48
Telefax: 86 16 89 80
E-mail: elo@aarhus.dk
Hjemmeside: www.doegncentret.dk
Forstander: Ebbe Wendt Lorenzen
Overenskomst med Århus Kommune
Bestyrelse:
René Skau Bjørnsson, formand *
Karen Juul, næstformand *
Pia E. Pedersen*
Vagn Larsen, Region Midtjylland *
Malene Møller Lauritsen, Kong Chr. IX’
Børnehjem
Jan Bihrmann, Århus Kommune
familieinstitutionen
bÜloWsveJ
Bülowsvej 22
1870 Frederiksberg C
Tlf.: 33 24 65 03
Telefax: 33 24 65 99
E-mail: ng@fam-bulowsvej.dk
Hjemmeside: www.sitecenter.dk/fam.
insti.bulowsvej
Forstander: Sanne Juliussen
Normeret til 10 døgnpladser og 3 døgnfamilier
og 12 pladser i familieværkstedet.
Overenskomst med Frederiksberg
Kommune

Bestyrelse:
Philip Ahring, formand *
Elisabeth Sievers, næstformand *
David Mollerup *
Ole Larsen *
Troels B. Jensen, Frederiksberg
Kommune
familiePleJen for bØrn
og unge
Jyllingevej 59, 1.
2720 Vanløse
Tlf.: 38 76 06 80
Telefax: 38 76 06 99
E-mail: fabu@fabu.dk
Hjemmeside: www.fabu.dk
Adm. Chef: Finn Voss
Bestyrelse:
Mogens Højenvang, formand
Inger-Marie Bruun-Veirø
Anne Dorte Hestbæk
Anders Kirchhoff
Lene Jørgensen
* udpeget af KFBU
kfbu’s bØrne- og
familieCenter HostruPHØJ
Socialpædagogisk opholdssted og
dagbehandling
Wilh. Jensensvej 28 A
9500 Hobro
Tlf.: 98 52 06 88
Telefax: 98 52 04 20
E-mail: kontor@hostruphoej.dk
Hjemmeside: www.hostruphoej.dk
Leder: Søren Mørch Sørensen
Normeret til 8 døgnbørn og 3 SFO
pladser
Godkendt af Mariager Fjord Kommune
Lokalbestyrelse:
Jens Verner Pedersen, formand *
Birgit Søndergaard, næstformand,
Hobro Kommune
Karna Rind Frandsen *
Birthe Marie Pilgaard *
Jacob Viberg Nielsen, Hobro
Kommune
mÅlØvgÅrd
Postbox 79
2760 Måløv
Tlf.: 44 77 18 60
Telefax: 44 64 39 79
E-mail: maaloevgaard@balk.dk
Hjemmeside: www.maaloevgaard.dk
Forstander: Kurt Dan Vang Larsen
Normeret til 12 voksne mellem 18
og 25 år.
Bestyrelse:
Poul Schønbeck, formand
Helle Lundgren Thorberg
Lise Magnussen
Ole Nielsen
Morten Tang
Doris Børger
oPHoldsstedet
”den gl. brugs”
Strøbjergvej 26, Skævinge
3600 Frederikssund
Tlf.: 48 28 41 01
E-mail: dengamlebrugs@post.tele.dk
Hjemmeside: www.dengamlebrugs.dk
Leder: Palle Rose
Normeret til 6 elever
Intern skole er tilknyttet
Godkendt af Hillerød Kommune
Bestyrelse:
Karin Birkmand, formand*
Simon A. Drigsdahl*
Finn Hansen *
Anette Fabrin*
Eva Graff Mikkelsen *
oPHoldsstedet Paideia
Grønagervej 4, Varpelev
4652 Hårlev
Tlf.: 56 57 99 89
E-mail: paideia@mail.dk
Hjemmeside: www.paideiahuset.dk
Leder: Lisbeth Klausen
Normeret til 9 børn
Godkendt af Stevns Kommune
Nyttige adresser
67

68
Nyttige adresser
Bestyrelse:
Jan Østerskov Hansen, formand *
Gurli Møller Jensen *
Poul Arne Nielsen *
Jan Nielsen *
Janne Ortved Melcher *
skodsborg observations-
og beHandlingsHJem
Strandvejen 130
2942 Skodsborg
Tlf.: 45 80 32 52
Telefax: 45 80 37 53
E-mail:
skodsborgobservationshjem@mail.dk
Forstander: Charlotte Guldberg
Normeret til 16 børn (0-6 år)
Overenskomst med Københavns
Kommune
Lokalbestyrelse:
Kirsten Bruun Jensen, formand *
Thomas Hvid Münchow *
Jens Møller-Madsen, næstformand *
skoleHJemmet skovly
Langhaven 18
2950 Vedbæk
Tlf.: 45 89 02 47
Telefax: 45 89 37 31
E-mail: skolehjemmetskovly@rudersdal.dk
Hjemmeside: www.skolehjemmetskovly.dk
Forstander: Poul Andersen
Normeret til 16 døgnelever, 8 dagelever
og 4 efterværnselever
Overenskomst med Rudersdal
Kommune
Lokalbestyrelse:
Mark Thorsen, formand *
Britt Wilder, Rudersdal Kommune
David Hal Mollerup *
Kim Alex Jacobsen *
Lis Golubov, forældrerepr.
skole- og
beHandlingsHJemmet
orØstrand
Orø
4300 Holbæk
Tlf.: 59 47 00 04
Telefax: 59 47 08 25
E-mail: post@oroestrand.dk
Hjemmeside: www.oroestrand.dk
Forstander: Anette B. Rubin
Normeret til 32 børn (7-12 år)
Overenskomst med Københavns
Kommune
Lokalbestyrelse:
Frederik Ahlefeldt-Laurvig, formand *
Kim Wolstrup, næstformand,
Holbæk Kommune
Bent Hansen *
Sissel Steen-Nielsen *
Hanne Hansen *
Michael Skeel Petersen, forældrerepr.
ungdomsHJemmet
tHorsHØJgÅrd
Pedersborgvej 20
2635 Ishøj
Tlf.: 43 32 64 00
Telefax: 43 71 09 17
E-mail: post@thorshoejgaard.dk
Hjemmeside: www.thorshoejgaard.dk
Forstander: Finn Alring
Normeret til 26 døgnelever og 4
dagelever
Overenskomst med Ishøj Kommune
Lokalbestyrelse:
Mark Thorsen, formand *
Niels Steensgaard, næstformand *
Gunna Mikkelsen*
Niels Borre, Ishøj Kommune
ungdomsHØJskolen
sØndbJerggÅrd
Aggerholmsvej 19, Hvidbjerg
7790 Thyholm
Tlf.: 97 87 50 11
E-mail: sbg@kontor.dk
Hjemmeside: www.soendbjerggaard.dk
Forstander: Tina Bill Schmidt
Normeret til 14 elever (18-25 år)
Godkendt af Struer Kommune
Lokalbestyrelse:
Christian Kjær, formand *
Bente Høj Jensen, næstformand *
Kirsten Andersen*
Hanne Andersen *
John Sveigaard, Struer Kommune

ungeCenter solHJem
Hasselvej 2
4690 Haslev
56 31 21 19
Leder: Jens Frøsig
Bestyrelsen:
Idamarie Leth Svendsen*
Jørgen Klifoth*
Mogens Stilhoff Faxe Kommune
Steen Klintø Gunnarson Faxe
Kommune
villa magnolia
Nørremosevej 5
3300 Frederiksværk
Tlf.: 32 58 20 04
E-mail: info@villamagnolia.dk
Hjemmerside: www.villamagnolia.dk
Leder: Eva Lindholm Andersen
Normeret til 16 børn i aflastning
Bestyrelse:
Finn Hansen, formand*
Yvonne Goldberg*
Diana Boye*
Finn Voss*
Cecilie K. Moseby-Jensen*
vuggestuen CHr. X Chr. X’s
Allé 172
2800 Lyngby
Tlf.: 45 87 01 22
E-mail: chrx@ltk.dk
Hjemmeside: www.chrx.ltk.dk
Leder: Marie-Louise D. Nielsen
Normeret til 44 børn
Overenskomst med Lyngby-Taarbæk
Kommune
Bestyrelse:
Minna Siegumfeldt, formand *
Mia Jørgensen *
Malene Larsen, forældrerepr.
Charlotte Østerø, forældrerepr.
Søren Kaiser, forældrerepr.
ungdomsboliger
Sankt Mikkels Allé 51, Tåstrup
Udslusningsboligen Birkelund,
Skippergårdsvej 6, 4871 Horbelev
ferieeJendomme
aggerbo v/Søndbjerg
Henvendelse om udlejning til KFBU.
böket norregård v/Tingsryd
Henvendelse om udlejning til KFBU
forretningsfØreraftaler:
gribskov efterskole
Stokkebrovej 31-33
3210 Vejby
Tlf.: 48 70 54 14
Telefax: 48 70 53 83
E-mail: gribskov@gribskovefterskole.dk
Hjemmeside:
www.gribskovefterskole.dk
Forstander: Søren Møller
ungdomsPensionen
Jens Jessensvej 12
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38 71 52 12
E-mail: klpe01@frederiksberg.dk
Forstander: Klaus Peick
missionen blandt
HJemlØse
Gl. Køge Landevej 137
2500 Valby
Tlf.: 36 16 11 13
69 69
* udpeget af KFBU
Nyttige adresser

70
KFBUs regnskab 2010 i nøgletal
Balance pr. 31. december 2010
aktiver 2010 2009
t.kr. t.kr.
Institutionernes inventar 210 210
Ejendomme *) 274.302 277.733
Institutioners ejendom 7.206 7.400
Langfristet lån 1.256 1.256
anlægsaktiver i alt 282.974 286.599
Debitorer 13.934 20.369
Likvide midler 70.686 43.061
omsætningsaktiver i alt 84.620 63.430
Henlæggelser 20.397 19.209
aktiver i alt 387.991 369.238
*) (Offentlig ejendomsvurdering andrager 270 mio.kr.)
*) (Offentlig ejendomsvurdering andrager 269 mio.kr.)
Indkomne gaver i 2010
indkomne gaver i 2010
Tranes Fond 25.000
Trangslegat, Københavns Kommune 1.880
Børnesagens Fællesråd *) 36.145
Landbrugslotteriet 3.800
Emil Petersen og hustru Olines legat 1.000
Børge Nielsen og Max Wonsylds Fond
til almenvelgørende formål 25.000
C.G. Filtenborg 6.000
Robinsohns Fond 10.000
Roskildefestival 100.000
Lions Club 12.000
Eventforeningen Århus 300.000
Danske Bank Fond 10.000
Frederiksbergfonden 22.000
J. Dreyer & hustru’s fond 20.000
Knud Højgårds Fond 10.000
LB Fonden 10.700
Balance pr. 31. december 2010
Passiver 2010 2009
t.kr. t.kr.
Henlæggelser 20.397 19.209
Kapitalkonto 258.222 259.754
Egenkapital i alt 278.619 278.963
Hensatte forpligtelser 18.911 21.743
Lån i kreditforeninger 22.072 7.246
Offentlige lån 5.027 10.489
Langfristet gæld i alt 27.099 17.735
Diverse kreditorer 40.128 33.518
Forudbetalinger m.v. 23.234 17.279
Kortfristet gæld i alt 63.362 50.797
Passiver i alt 387.991 369.238
indkomne gaver i 2010
Louis Petersens legat 14.000
Georg & Emilie Petersens Fond 7.000
Broderloge 69 3.000
Tryghedsgruppen 8.200
C.W.Strandes legat 15.000
Rieck-Andersens Familiefond
Diverse gaver ydet til
10.000
Skodsborg Observationshjem 35.000
Andre 127
gaver i alt 685.852
De indkomne gaver i år 2010 er dels givet til
Foreningens virksomhed, dels til konkrete aktiviteter
på Foreningens institutioner og projekter.
*) Tilskud fra julekollekten, kr. 36.145 - modtaget fra Børnesagens
Fællesråd - er bl.a. anvendt til aflastningstilbud for udsatte børn.

Institutionernes drift
udgifter
Løn 77% 250.722.000
Fødevarer 2% 7.908.000
Diverse elevudgifter 4% 11.358.000
Administration 3% 9.944.000
Ejendomsudgifter 9% 29.203.000
Andre udgifter 5% 14.583.000
I alt 100% 323.718.000
KFBUs øvrige virksomhed
Årsrapport kan rekvireres ved henvendelse til hovedkontoret
42%
10%
48%
udgifter
Administration 48% 6.293.000
Udviklingsopgaver 10% 1.244.000
Ejendommes drift 42% 5.482.000
I alt 100% 13.019.000
3%
4%
2%
51%
9% 5%
LØN
FØD
DIV
ADM
EJE
77%
AND
ADMINISTRATION
UDVIKLINGSOPGAVER
EJENDOMMES DRIFT
1%
48%
indtægter
Administration 51% 5.818.000
Tilskud udviklingsopgaver 1% 165.000
Ejendommes drift 48% 5.530.000
I alt 100% 11.513.000
71
ADMINISTR
TILSKUD U
EJENDOMM

KFBUs aktiviteter
21+25
7
12
1. ALEXANDRAKOLLEGIET, Valby 36 16 28 22
2. BEHANDLINGSHJEMMET DONEKROGEN, Jægerspris 47 53 17 02
3. BEHANDLINGSHJEMMET HVIDBORG, Hvidovre 36 78 00 12
4. BEHANDLINGSHJEMMET SOLBJERG, Frederiksberg 38 88 13 40
5. BØRNEHAVEN LYKKESHOLM, Gentofte 39 65 11 35
6. DEN GL. BRUGS, Frederikssund 48 28 41 01
7. DØGNCENTRET FOR BØRN OG FAMILIER, Århus 87 13 38 48
8. FABU RØDOVRE, Rødovre 36 72 03 30
9. FABU KØBENHAVN, Vanløse 38 76 06 80
10. FABU HILLERØD, Hillerød 48 25 27 11
11. FAMILIEINSTITUTIONEN BÜLOWSVEJ, Frederiksberg 33 24 65 03
12. KFBUs BØRNE- OG FAMILIECENTER, HOSTRUPHØJ, Hobro 98 52 06 88
13. MÅLØVGÅRD, Måløv 44 77 18 60
14. OPHOLDSSTEDET PAIDEIA, Hårlev 56 57 99 89
15. SKODSBORG OBSERVATIONS- OG BEHANDLINGSHJEM, Skodsborg 45 80 32 52
16. SKOLE- OG BEHANDLINGSHJEMMET ORØSTRAND, Holbæk 59 47 00 04
17. SKOLEHJEMMET SKOVLY, Vedbæk 45 89 02 47
27 18. UDSLUSNINGSBOLIGEN BIRKELUND, Horbelev
23 10
6 15+17 19. UNGDOMSBOLIGER, Tåstrup
2 13
16 5+24 20. UNGDOMSHJEMMET THORSHØJGÅRD, Ishøj
4+8+9+11+29 21. UNGDOMSHØJSKOLEN SØNDBJERGGÅRD, Thyholm
1+3+28
19+20 22. UNGECENTER SOLHJEM, Haslev
43 32 64 00
43 32 64 00
97 87 50 11
56 31 21 19
23. VILLA MAGNOLIA, Frederiksværk 32 58 20 04
22
14 24. VUGGESTUEN CHR. X’s ALLÉ, Kgs. Lyngby 45 87 01 22
18
FERIEEJENDOMME:
25. FERIEEJENDOM AGGERBO, Thyholm 38 88 36 36
26. FERIEEJENDOM BÖKET NØRREGÅRD, Sverige 38 88 36 36
FORRETNINGSFØRERAFTALER:
27. GRIBSKOV EFTERSKOLE, Vejby 48 70 54 14
28. MISSIONEN BLANDT HJEMLØSE, Valby 36 16 11 13
29. UNGDOMSPENSIONEN, Frederiksberg 38 71 52 12
www.SvendborgTryk.dk · Svanemærket tryksag, licens nr. 541 072