Filosofi i hverdagen - Folkeskolen

Christian Hansen: Filosofien i hverdagen
© Christian Hansen og forlaget Klim, 2005
Omslagslayout: Joyce Grosswiler
Sats: Klim: Clearface 10,5 samt Futura
Tryk: Narayana Press, Gylling
Indbinding: Damms Bogbinderi, Randers
ISBN: 87-7955-400-8
1. udgave, Århus 2005
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19
DK-8200 Århus N
Tlf.: 8610 3700
Fax: 8610 3045
forlaget@klim.dk
www.klim.dk
Alle rettigheder forbeholdes.
Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf
er forbudt uden forlagets skriftlige tilladelse ifølge gældende dansk lov om
ophavsret. Undtaget herfra er korte citater til brug i anmeldelser.

Indhold
Forord 9
1: Filosofien og hverdagen 11
Hvad handler filosofien om?
2: På sporet af Sokrates 15
3: Når vi bliver ved at stille spørgsmål 21
4: Besværlige spørgsmål uden endegyldige svar 27
5: At finde filosofien i din hverdag 31
Øvelser 37
Hvordan filosoferer man?
6: At filosofere 43
7: Mening, sprog og filosofi 49
8: I filosoffernes fodspor 57
Øvelser 66
Hvorfor skulle jeg filosofere?
9: Filosofiens værdi 75
10: Det filosofiske verdensbillede 81
11: Filosofien i hverdagen 87
Øvelser 93
Litteratur 97
Ideer til videre læsning 98
Register 100

“At jagte skildpadder betød altså at lede efter de fundamenter,
lærerne byggede deres teorier på, det nav, hele deres undervisning
drejede sig omkring, for nede under de hårdeste og reneste ‘fakta’
ligger der altid en fiktion, en skildpadde så stor som en folkevogn.”
Jan Kjærstad

Forord
Hvad er filosofi egentlig? Og hvordan er filosofien forbundet med
vores helt almindelige hverdag? Denne bog giver svar på disse to
overordnede spørgsmål. Svarene søges i bogens tre dele: Hvad
handler filosofien om? Hvordan filosoferer man? Og hvorfor skulle
jeg filosofere?, og i forlængelse heraf præsenteres en række
øvelser og værktøjer til brug for den, der selv ønsker at bruge filosofien
aktivt i sin hverdag.
Med hverdagen menes både arbejdslivet og privatlivet. Bogen
henvender sig derfor til enhver professionel praktiker, der ønsker
at udfordre og udvikle sit fag og sin praksis gennem filosofien.
Bogen kan fx bruges af læreren, der ønsker at inddrage den filosofiske
dimension i undervisningen, den kan bruges af sygeplejersken,
der ønsker at forholde sig filosofisk til sit fag og sin praksis,
eller den kan bruges af lederen, der ønsker nye ideer i forhold
til ledelsen og udviklingen af sin organisation. Endvidere kan
bogen bruges af ethvert menneske, der ønsker at bruge filosofien
aktivt i forbindelse med et eller flere af privatlivets mange forhold
og problemer (fx i parforholdet, som forældre, som ven, som forbruger,
eller i forbindelse med en af livets mange udfordringer og
forandringer).
Bogen er kort og let læst. Den bygger imidlertid på, hvad en lang
række fremtrædende filosoffer fra forskellige lande og forskellige
filosofiske traditioner har sagt om filosofiens særlige kendetegn.
Og på denne baggrund gives såvel dybe og grundlæggende, som
praktiske og anvendelige svar på spørgsmålene om filosofiens indhold,
fremgangsmåder og formål.
Forord 9

1. Filosofien og hverdagen
Alle mennesker har, om de ved det eller ej, en filosofi eller en række
filosofiske opfattelser af sig selv og den omkringliggende verden.
Der er filosofi at finde alle steder, hvor der er mennesker. Og
filosofien vedrører både det enkelte menneskes personlige liv og
de virksomheder, institutioner og organisationer, mennesker
arbejder og engagerer sig i. Et menneskes filosofi har afgørende
betydning for, hvordan det tænker og handler i hverdagen. Det er
derfor på ingen måde ligegyldigt, hvilken filosofi du har. Og bl.a.
derfor har skolefaget filosofi de senere år holdt sit indtog på mange
gymnasier, højskoler og aftenskoler, og det er blevet almindeligt
at inddrage “den filosofiske dimension” på professionsskoler
som fx handelshøjskoler, sygeplejeskoler og lærerseminarier.
Mødet med skolefaget filosofi kan imidlertid let blive en skuffende
oplevelse. Filosofisk undervisning fokuserer ofte på problemstillinger
fra filosofiens lange historie. Disse kan for så vidt være
vigtige og spændende nok. Men der er ingen garanti for, at det også
er de filosofiske spørgsmål og problemer, der i dag vedrører det liv
og den hverdag, du forsøger at få det bedste ud af. Mødet med filosofisk
undervisning bliver derfor ofte en skuffelse, når filosofien
mere handler om faget filosofi end om filosofien i din egen hverdag.
Denne bog er derfor ikke en almindelig filosofiintroduktion om
filosofiens historie. Det er i stedet en bog, der holder fast i den
kendsgerning, at filosofien altid har hentet sit råstof fra menneskers
liv og møde med verden.
Filosofien bør i sit udgangspunkt ikke været noget, du læser om
i fortidens filosofiske skrifter. Filosofiske spørgsmål og problemer
er i stedet noget, du kan støde på i din hverdag. Oplevelser, erfaringer
og spørgsmål fra dit eget liv bør derfor være udgangspunktet,
Filosofien og hverdagen 11

Filosofien i hverdagen 12
når du giver dig tid til filosofisk eftertanke. For hvis de filosofiske
spørgsmål ikke vedrører dit liv og din hverdag, hvorfor så bruge tid
på at filosofere?
Efter at have levet et langt liv som filosof spørger den franske
filosof Gilles Deleuze (1925-1995) en dag sig selv: “Men hvad er
det, jeg har lavet hele mit liv?”. Og forundret over ikke tidligere
at have stillet sig selv spørgsmålet “Hvad er filosofi egentlig?”,
funderer Deleuze videre: “Måske kan man først stille spørgsmålet
‘Hvad er filosofi?’ sent, når alderdommen kommer, og det er tid
til at tale konkret”.
Spørgsmålet: “Hvad er filosofi egentlig?” er i sig selv et filosofisk
spørgsmål. Hvis du ønsker at finde ind til filosofien i dit eget
liv, og hvis du ønsker at bruge filosofien aktivt i din egen hverdag,
er det måske ligefrem filosofiens vigtigste spørgsmål. Efter min
mening er det derfor afgørende, at vi ikke venter med “at tale konkret”
om filosofien til alderdommen. Spørgsmålet “Hvad er filosofi
egentlig?” må være i centrum allerede i begyndelsen af den
enkeltes beskæftigelse med filosofien: For hvad handler filosofien
egentlig om? Hvordan gør man? Og hvad kan filosofien bruges til?
Spørgsmålene om filosofiens væsen er filosofiske spørgsmål, der
ikke kan besvares fuldt og endegyldigt. Men at de fulde og endegyldige
svar ikke kan gives, betyder ikke, at der intet klart og grundlæggende
kan siges om dem. Ved i denne bog at tage udgangspunkt
i spørgsmålet om, hvad filosofi egentlig er, håber jeg, at bogen kan
være en hjælp til at sætte fokus på filosofien i dit liv og i din hverdag.
Og jeg håber endvidere, at bogen kan hjælpe dig med at tage
livtag med de filosofiske problemstillinger, du finder her.
Som nævnt er der hentet inspiration til denne bog fra vidt forskellige
filosoffer og filosofiske traditioner. Min vigtigste inspiration
har jeg imidlertid hentet fra “filosofiens vugge”, hos Sokrates i det
antikke Grækenland. Sokrates var den første, der forstod, at filosofien
har noget at sige til ethvert menneske. Derfor skal vi nu på sporet
af Sokrates.

Hvad handler filosofien om?

2. På sporet af Sokrates
Filosofi er et ord, som de fleste af os af og til anvender. Det er fx
helt almindeligt at bruge vendinger som: “Det må vi hellere filosofere
lidt over” eller “Det er min filosofi, at …”. I den daglige tale
har ordet filosofi to forskellige betydninger: at filosofere betyder
at tænke sig grundigt om, og en filosofi er et menneskes forståelse
af en bestemt del af sit liv eller den omkringliggende verden. Et
menneske kan på denne måde have sin egen filosofi om alt fra
madlavning til fodbold.
Men i en mere grundlæggende forstand kan enhver grundig
overvejelse og ethvert sæt meninger ikke kaldes for filosofi. Fx
filosoferer jeg ikke, selvom jeg tænker grundigt over et svært regnestykke,
eller over hvorfor min kæreste mon blev sur på mig,
eller over om jeg skal lave kartofler eller pasta til aftensmaden. Og
det at jeg har en bestemt mening om madlavning, fodbold, politik
eller mode, gør mig ikke uden videre til filosof. Vi må derfor
gå videre end til den daglige brug af ordet filosofi for at blive klogere
på, hvad filosofi egentlig er.
Ordet filosofi har sin rod i det græske ord “philosophia”, der
betyder “kærlighed til visdom” eller “ven af indsigt”. Filosofi drejer
sig altså ikke bare om at have en mening om forskellige ting i
livet, men om at søge visdom eller indsigt. At kalde filosofi for
“kærlighed til visdom” kan lyde meget flot, men det er langt fra
selvindlysende, hvad “kærlighed til visdom” mere konkret vil sige.
For hvad skal vi søge visdom om? Og hvordan opnår vi denne visdom?
Vil man undersøge, hvad filosofi egentlig er, kan man derfor
ikke blive stående ved denne korte definition.
På sporet af Sokrates 15

Filosofien i hverdagen 16
Filosofien kan handle om mange forskellige spørgsmål knyttet
til vidt forskellige aspekter af vort liv og verden omkring os. Fx
kan den handle om så forskellige spørgsmål som:
• Hvad er et godt liv?
• Har vi en fri vilje?
• Hvad er kærlighed?
• Hvad er et godt venskab?
• Bør vi lovliggøre aktiv dødshjælp?
• Hvad er god ledelse?
• Hvad er tid?
• Hvori består værdiernes grundlag?
• Er nogle(s) værdier bedre end andre(s) værdier?
• Hvad bestemmer historiens udvikling?
• Hvad kan jeg med sikkerhed vide?
• Hvad kan jeg vide om andre menneskers tanker?
• Hvilken betydning har seksualitet i moderne menneskers liv?
• Hvad er sandhed?
• Hvilke genteknologiske behandlingsformer er etisk forsvarlige
at indføre i sundhedsvæsenet?
• Hvori består døden?
• Hvad er et retfærdigt samfund?
• Hvad er ligestilling?
Der findes mange flere filosofiske spørgsmål end disse. Ja, måske
er der i vores liv og hverdag flere filosofiske spørgsmål at finde,
end vi kan forestille os. Og vi bliver næppe meget klogere på, hvad
filosofien handler om ved at lave lister med eksempler på filosofiske
spørgsmål.
Ofte bliver filosofien opfattet som svært tilgængelig og derfor
som forbeholdt en snæver gruppe af intellektuelle filosoffer.
Opfatter man filosofien som meget vanskelig og kompliceret,
tænker man sikkert på den filosofi, der er at finde i filosofiske

øger skrevet af historiens store filosoffer som fx Platon, Aristoteles,
Kant, Hegel, Kierkegaard, Nietzsche, Wittgenstein eller
Derrida. Disse bøger er yderst vanskelige og komplicerede og ofte
meget svære for det almindelige menneske at give sig i lag med.
Forståelse af sådanne bøger kræver tid og ikke mindst filosofiundervisning
på en skole eller et universitet. Filosofi er derfor
både blevet et skolefag og en kompliceret videnskab, der forskes i
på universiteterne. I skolefaget filosofi og på universiteterne
beskæftiger man sig med filosofiske discipliner som filosofihistorie,
erkendelsesteori, metafysik, etik, politisk filosofi, logik og
videnskabsteori. Men en opregning af forskellige fagfilosofiske
discipliner besvarer heller ikke spørgsmålet om, hvad filosofien
handler om. For dette spørgsmål er netop også et spørgsmål om,
hvad der gør fagfilosofiens forskellige discipliner til filosofiske
discipliner. Og at sige, at filosofien handler om filosofiske discipliner,
er et cirkulært og ikke særligt oplysende svar.
Oprindeligt var filosofi slet ikke et skolefag, men en måde at
tænke og samtale på, der opstod i Grækenland for mere end 2000
år siden. Den mest kendte af datidens filosoffer er Sokrates, og
ifølge ham er filosofi noget, der angår alle mennesker, og som
enhver kan tænke over og tale med om. Sokrates går derfor rundt
på gader og markeder i Athen og filosoferer med de mennesker,
han møder på sin vej. Sokrates omtales billedligt både som en
“hestebremse” og en “jordemoder”. For som hestebremsen prikker
og bider den stillestående hest, prikker og bider Sokrates sine
medmennesker og vækker dem derved fra deres ofte veltilfredse,
overfladiske og uigennemtænkte livsførsel. Og som en jordemoder
hjælper børn til verden, hjælper Sokrates også sine medmennesker
til fødsel af nye, filosofiske tanker.
Hos Sokrates udspringer den filosofiske samtale som regel af en
konkret problemstilling, som presser sig på blandt de mennesker,
han omgås. Med det udgangspunkt går Sokrates nysgerrigt og
ihærdigt på undersøgelse i forskellige, bagvedliggende filosofiske
På sporet af Sokrates 17

Filosofien i hverdagen 18
ideer og principper. På den måde kan en samtale om to venners
indbyrdes problemer ende som en filosofisk samtale om, hvad et
godt venskabs motiv, væsen og mål er. Eller en samtale om en
problematisk valgsituation kan ende som en filosofisk samtale om,
hvad retfærdighed er. Og på samme måde ender samtaler med
Sokrates ofte med at blive filosofiske samtaler om det gode liv.
Sokrates finder filosofiens spørgsmål liggende lige under eller i
direkte forlængelse af problemstillinger i almindelige menneskers
hverdag. Mange af eftertidens filosoffer har imidlertid valgt
at specialisere sig og skrive filosofiske bøger henvendt til en lille,
filosofisk elite, og derigennem er filosofien blevet til en videnskab.
På den måde har en række af historiens store filosoffer beriget
vores vestlige kultur med forskellige nye og væsentlige indsigter
vedrørende mennesket og den verden, vi lever i. Men ofte har filosofien
i samme bevægelse mistet forbindelsen til almindelige
menneskers liv og hverdag og i stedet beskæftiget sig med problemer,
som er fjernt fra dagligdagens problemer. Det er derfor
vigtigt i dag ikke at glemme Sokrates og den filosofi, der mere
direkte handler om dit og mit liv. Det er vigtigt ikke at glemme
den filosofi, der ikke skal findes i filosofibogen eller på skolebænken,
men i stedet i vore egne tanker og fælles samtaler om livet,
hverdagen og verden omkring os.
Mennesker, der forstår filosofi som en videnskab, anser ofte
almindelige menneskers filosofiske tanker uden for universitetets
vægge som lommefilosofi, dvs. som ikke “rigtig filosofi”. Men
filosofi er først og fremmest at gøre sig filosofiske tanker og ikke
at læse filosofi. Og derfor er filosofien ikke forbeholdt de få, der
læser filosofi. Ja, faktisk er der ingen garanti for, at universitetsfilosoffen
selv filosoferer. For man kan læse bøger om filosofi
uden selv at filosofere, og man kan filosofere uden at læse bøger
om filosofi.
Filosofien angår enhver, fordi filosofien handler om ting i livet,
vi alle på en eller anden måde kender til, og som kan have betyd-

ning for det liv, vi hver især lever. For det har altid været menneskers
oplevelser, erfaringer og problemer, der udgør filosofiens
råstof. Når mennesker fx har gjort sig filosofiske tanker om det
gode liv, den frie vilje, kærlighed, venskab, værdier, ledelse, tid,
historiens udvikling, viden, andre menneskers tanker, seksualitet,
sandhed, etik, døden, retfærdighed og ligestilling, skyldes det, at
de har gjort sig erfaringer med gode og dårlige liv, svigtende viljesstyrke,
kærlighed, venskaber, værdier, mangelfuld ledelse,
mangel på tid, at være del af en historisk udvikling, man ikke kan
gennemskue, begrænset og begrænsende viden, manglende forståelse
af andre mennesker, seksualitetens glæder og problemer,
forveksling af sandhed og usandhed, etiske dilemmaer, dødsfald
og frygt for døden, retfærdighed og uretfærdighed, mangel på
ligestilling osv. osv..
Filosofien kan handle om alt mellem himmel og jord, og der er
filosofiske problemstillinger at finde alle steder, hvor der er mennesker.
Sokrates hjælper sine medmennesker med at sætte filosofien
på dagsordenen. Men hvordan kommer vi i dag selv på sporet
af Sokrates og får sat fokus på filosofien i vore egne liv og vores
egen hverdag? Skal vi i dag på sporet af Sokrates, forudsætter det
en grundlæggende forståelse af, hvad filosofien handler om. De
tre følgende små kapitler giver derfor svar på spørgsmålene: Hvad
er et filosofisk spørgsmål? Hvorfor og hvordan støder vi mennesker
ind i filosofiens spørgsmål? Og hvordan finder jeg ind til filosofien
i mit liv og min hverdag?
På sporet af Sokrates 19