DAGPLEJEPOSTEN - Dagplejen

DAGPLEJEPOSTEN
FREDENSBORG
januar/
februar 2011
Læs blandt andet om:
•• Godt•nytår!
•• Julefrokosten•i•dagplejen
•• Om•vores•skønne•dagpleje
•• Ud•i•naturen
•• Julehygge•i•Humlebæk!
•• Sanser•og•motorik•har•
betydning•for•sprog•og•indlæring
•• Natur/skovdagpleje•2010/2011
•• Børn•skal•ses•og•høres
•• Årets•fokuspunkt:•Krop•og•bevægelse
•• Teaterforestilling•hos•Krudtuglerne
•• Gæstekok•hos•gæstedagplejen
•• Bagedag•i•Endrup
•• Bøger•for•de•mindste

praktisk info
redaktionen:
Leder af dagplejen Suzanne Hey
Dagplejekontoret Boserupvej 101B,
3050 Humlebæk
e-mail: shey@fredensborg.dk
Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen,
e-mail: bsl@fredensborg.dk
Dagplejer Mai-Britt Hartvig,
e-mail: kurthartvig@pc.dk
Anette Lind. e-mail: anette@intellia.dk
(Layout og opsætning)
indlæg til Dagplejeposten:
Send tekst indskrevet i word. Billeder skal mailes
separat som jpg filer (sæt dem ikke inde i word
filen). Hvis du er i tvivl så send en mail til Anette,
så finder vi ud af det.
Du kan sende eller maile dit indlæg til alle
i redaktionen.
forældre i bestyrelsen:
Kasper Wiemann
Formand
mobil: 20438323
e-mail: kaw@iss.biz
Christina R. Christensen
privat: 4586 9192
e-mail:
junhuhn@hotmail.com
Heidi Sønderholm
mobil: 22681807
e-mail: bh2980@gmail.com
oplysninger om Dagplejen:
Dagplejekontoret, fredensborg kommune,
Boserupvej 101B, 3050 Humlebæk, tlf. 72565000
Leder Suzanne Hey Tlf. 72 56 24 32 e-mail: shey@fredensborg.dk
Souschef Jette Fogtmann Tlf. 72 56 24 33 e-mail: jefo@fredensborg.dk
2
Åbningstider:
Mandag - tirsdag 8.00 - 14.00 • Onsdag 12.00 - 14.00
Torsdag 8.00 - 16.00 • Fredag 12.00 - 13.00
Husk - vi er altid parate med råd og vejledning!
klik også ind på www.dagplejen-fk.dk
kontakt til legestuerne:
Bøllehuset, Nivå,
tlf. 72 56 58 16, e-mail:
dagplejehusetnord@karlebo.dk
Regnbuen, Kokkedal,
tlf. 72 56 58 18, e-mail:
dagplejehusetsyd@karlebo.dk
Legestuen i Humlebæk,
tlf. 25744701,
Legestuen i Fredensborg,
tlf. 61880638.

kære forældre og dagplejere
i fredensborg kommune
Rigtig godt nytår!
Skal vi kaste et kort tilbageblik på 2010, så kan
jeg se vi stødte på de samme erfaringer som
2009 bød på. Tilpasninger og nedskæringer af
budgettet.
Vi måtte desværre også sige farvel til en del dygtige
medarbejdere i 2010, vi mangler ganske enkelt
børn i kommunen.
Året bød også på et dagpleje jubilæum af en
størrelsesorden på 40 år, så dagplejen har passet
rigtig mange af kommunens børn gennem
årene. Det blev fejret efter alle kunstens regler,
idet dagplejen fik mulighed for at lukke en hverdag,
afholde undervisning i førstehjælp og efterfølgende
fest.
I årets løb har vi sat fokus på motorikken.
Der har været afholdt en fælles faglig pædagogisk
dag for alle ansatte i kommunen, hvor dagplejerne
fik mulighed for at fremvise barnets bog.
Der blev på hele dagpasningsområdet foretaget
en temperaturmåling, samt en tilfredshedsundersøgelse
som bestyrelsen har været med til at udfærdige.
Disse undersøgelser viser, at dagplejen
gør det rigtig godt på kerneområderne, tryghed,
omsorg og kommunikationen i dagligdagen. Undersøgelsen
viser også vi kan blive lidt skarpere
på det formidlingsmæssige når det gælder det
faglige område. Det giver os selvfølgelig stadig
gode udfordringer for 2011.
Bestyrelsen har været ihærdig med ideer til synliggørelse
af dagplejen i håb om, at hverve flere
børn til dagplejen, det er et arbejde
vi fortsat skal udvikle.
Sidst men ikke mindst har dagplejerne
længe haft en ønske
om flere Christiania cykler, så
der var mulighed for at komme
længere ud i nærmiljøet. Disse
vækker også opsigt i gadebilledet
og børnene elsker, at komme
rundt i naturen på denne
måde. Vi har nu indkøbt 8 nye cykler, så vi nu kan
mønstre et cykelhold på 13 dagplejere. Det vil vi
gerne fortælle lidt om, når vi nærmer os foråret,
måske kan vi lave en cykel ”happening”.
Tak for året der gik!
Med venlig hilsen
Suzanne K. Hey
Dagplejeleder
navnenyt - stort tillykke:
Fødselsdage:
Dagplejens leder Suzanne Hey som fylder 60 år d. 11. marts
Sussi Jensen som bliver 40 år d. 16. maj
Jubilæer:
Betina Orelius som har 10 års jubilæum d. 1. april
3

julefrokosten 2010 i dagplejen
Alle dagplejere var indbudt til
julefrokost i Humlebæk legestue
d. 9. dec. Der var ca. 30 tilmeldte.
Vi havde en rigtig hyggelig aften
og der var en god og positiv
stemning.
Der blev sunget og leget , og
stemningen gjorde, at de gamle
sangskatte blev fundet frem, og
der blev sunget godt til, det var
hyggeligt.
Maden, som var fra den italienske
restaurant i Espergærde,
var utrolig lækker og alle syntes
godt om den. Så tak for en god
og hyggelig aften.
4
Anette Rønmann

om vores skønne dagpleje
Der er stadig nogen fordomme omkring dagplejen,
som jeg så gerne vil have fjernet. Derfor dette
lille indlæg.
Det er ikke alle i Fredensborg, der er klar over
det arbejde vi lægger i vores arbejde som dagplejer.
Vi har nogle dejlige legestuer i vores bysamfund,
som vi bruger flittigt. Der samles vi for at
lege med de andre børn eller lave en masse aktiviteter
sammen. Det kan være musik, madlavning,
ture ud af huset og meget mere. Børnenes
trivsel er det vigtigste for os, de er jo vores fælles
fremtid.
Vores ture er ikke bare en gåtur på stierne, det
kan være besøg på museer, juleudstillinger og ture
til nogen af vores dejlige områder i f.eks. Stasevangskov
og på Fredtoften (for Kokkedal området).
Ja, selvom det er koldt, så tager vi i skoven og ser
på dyr i skovbunden. Samler ting til dekorationerne
derhjemme, får en god historie af den labyrint
af musehuller under en gammel træstamme som
vi finder. Der ligger også altid en masse træstammer
man kan klatre på og falde ned i skovbunden,
der er dejlig blød på grund af alle de blade der
ligger og flyder.
Turen på Fredtoften om sommeren er skøn med
madpakker og vilde lege. Om vinteren er der kælkebakken
(hvis der er sne), de mange ”vilde” dyr
og fugle. Børn har den lækreste fantasi, vi har sågar
mødt en farlig tiger (en brun kat), store bjørne
(hunde) og Mikkelræv. Turen tager som regel
et par timer, så vi har altid madpakker med.
tog-leg
Dørene åbnes, dørene lukkes. Fløjten lyder »tuuut« »tuuut«.
Vi skal kør´ med toget langt langt bort.
Vi rejser til en ny - lille by.
Hvad skal vi i byen spør´ vi _________
Hvad skal vi i byen spør´ vi _________
Vi skal (fx) hoppe hoppe hoppe hoppe hoppe i hele byen.
Grovmotoriske bevægelser: løbe, kravle, trampe, hinke, rulle osv.
Så har vi åbent hus arrangementer, hvor forældre
og familie er inviteret. Her får alle mulighed for at
hilse på hinanden. Mor og far får lige hilst på ens
legekammerat fra legestuen som deres barn har
snakket om hele ugen. Det er en hyggelig eftermiddag.
Vi har også åbent hus som alle kan besøge på bestemte
dage. Prøv at kigge ind på vores hjemmeside.
http://www.dagplejen-fk.dk Der kan I også
læse lidt om os.
Du er velkommen til at besøge os i en af vores
legestuer, bare du ringer inden du kommer. Det
kan jo være vi er på tur den dag. Telefonnummeret
står på vores hjemmeside.
Hvis du er gravid eller lige har født og ikke rigtig
ved hvor du skal have passe dit barn, så har du
muligheden til at vælge det rigtige. Du kan læse
vores hjemmeside eller komme på besøg i legestuen.
Alle dagplejerne har selvfølgelig fået opdateret
deres første hjælp i år, så skulle uheldet være ude
er vi alle godt rustet. Vi kommer alle løbende på
kursus og er også godt med, hvis dit barn kræver
lidt ekstra opmærksomhed.
Venlig hilsen
Kathy Friis
Kokkedal
5

Næsten uanset vejret er det muligt at drage ud
i naturen. Når blot påklædningen er den rigtige.
Så grib gummistøvlerne, pak frokosten i en rygsæk
og tag så med jeres dejlige, nysgerrige børn.
Lad dem bruge deres sanser og bevægetrang, involver
jer i dybsindige samtaler, svar på tusindvis
af spørgsmål og kom glade hjem med følelsen af
samhørighed og fælles oplevelser - og en sund
træthed.
Allerede i barnevognen eller bæreselen får det
spæde barn masser af dejlige sanseindtryk, når
det betragter bladene, der bevæger sig på træerne,
ser de forskellige lyseffekter, der opstår i løbet
af dagen, mærker vinden og de genkendelige
bevægelser samt lytter til fuglenes forskelligartede
lyde. I kan opleve, hvordan det ligger veltilfreds,
smiler og pludrer til blade der bevæger sig, mens
arme og ben bevæger sig af fryd.
Når barnet selv kan sidde åbner verden sig endnu
mere for det. Her er bæreselen også rigtig
god, når blot barnet klædes på efter forholdene.
Den giver mere frihed, idet I bedre kan komme
rundt i skoven og ved stranden, som ellers kan
være svært tilgængelige med en klap- eller barnevogn.
Har I større søskende med, som også skal
tilgodeses, har I begge hænder fri, når den lille er
i bæreselen.
I den alder vil barnet gerne undersøge tingene
med hænderne. Lad det derfor røre ved det I
møder, og som I skønner, det er sikkert at røre
ved, da et lille barn undersøger alt ved hjælp af
munden.
i kravle-gå alderen
I denne alder har barnet rigtig brug for at bevæge
sig og bruge sin krop. Derfor pukler det på, når
de rette muligheder er til stede. Her er det foruden
alle de andre sanser, der udvikler sig især
muskel-, led- samt ligevægtssansen, der udvikles.
Muskel- og ledsansen gør det muligt at mærke
kroppens stilling uden synets hjælp, at korrigere
kroppens holdning, styre kroppens bevægelser og
finde ud af, hvor mange kræfter der skal bruges.
Ligevægtssansen sidder i det indre øre og hjæl-
6
uD i naturen
per til at holde barnet i balance og ligevægt. Den
hjælper også barnet til at kunne rejse sig og klatre.
Derfor befinder småbarnet, som den meste
tid er i bevægelse, sig rigtig godt, når det får lov
at blive »sluppet løs« ude i naturen. Her kan det
gå op og ned at bakker, falde og rejse sig igen, gå i
græs, sand, vand, blade og stier med forhindringer.
Forsøge at balancere ved fars eller mors hånd og
klatre op og ned af væltede træstammer. I tilgift
får det masser af syns-, høre- og føleindtryk og
ikke mindst samvær og oplevelser med dig som
forældre.
Børn vil gerne bevæge sig
Klapvognen kan være god at transportere sine
børn i, og vi har jo ofte travlt og skal være effektive.
Lad alligevel jeres børn komme ned at gå i
stedet for at lade dem sidde passive. Så får de
motion, kommer i bevægelse og opdager tingene
omkring sig.
Et lille aktivt barn som »slippes løs« går ikke,
som vi voksne. Det skiftevis små-løber, går baglæns,
står så stille og suger med alle sanser det,
der foregår omkring. Denne skiftende bevægelsesrytme
giver barnet meget større mulighed for
at opleve. Og det er naturen skræddersyet til i
modsætning til en trafikeret asfaltvej.
træer er til at klatre i
Efterhånden som barnet vokser til, og det udvikler
flere og flere færdigheder, har det fortsat stor
udbytte af at bevæge sig ude i naturen. I skoven
kan der klatres i træer, der kan gynges i grene
, balanceres, gås armgang, og man kan snurre
rundt. Der kan hoppes og sparkes i tørre blade,
som lyder og lugter helt specielt, når de hvirvles
op i luften. Der kan bygges huler, hvor man kan
fundere over verden helt alene eller forestille sig,
man er landet på en øde ø. Man kan slå mod træstammer
med en selvfunden stok eller en pind,
der i fantasien måske er et jagtvåben, og som kan
bruges til at jagte skovens vilde dyr. Man kan høre,
se og røre ved dyr og insekter, falde i staver over
en langsommelig skovsnegl, der efterlader en slimet
vej efter sig eller beundre et kunstnerisk edderkoppespind
i tåget vejr.

Muligheder ved stranden
Ved stranden er det ligeledes kun fantasien der
sætter grænser. Man kan løbe alt, hvad man kan,
både i vandet og på strandbredden, balancere på
sten, forsøge at kaste smutsten eller bare smide
sten i vandet, fiske efter krabber, bygge slotte og
samle sten, skaller osv., som man kan tage med
hjem og forarbejde.
Barnets medfødte sanser
Allerede fra fødslen udvikles det spæde barns
syv medfødte sanser. Det er følesansen, muskel-
og ledsansen, ligevægtssansen, synssansen, høresansen,
lugtesansen og smagssansen. Når barnet
mærker, at nogle af disse sanser påvirkes, kommer
lysten til at handle eller bevæge sig. Derved
får det nye sansepåvirkninger og oplevelser. Sådan
fortsætter det, og efterhånden lærer barnet herved
selv færdigheden: at handle og håndtere det,
der sker omkring barnet. Dette udvikles bedst
ved at lære gennem egne erfaringer. Samtidig
har barnet i visse situationer brug for beskyttelse
mod egne handlinger, brug for at få hjælp til det,
det er i gang med, og brug for at udvikle sig i omgivelser,
hvor det mærker accept og tryghed og er
i nær kontakt med andre børn og voksne.
udvikling af børns sanser
Der findes ikke nogen bedre muligheder end naturen
til at stimulere udviklingen af det lille barns
sanser. I tilgift får forældre og børn fælles oplevelser,
kultur og kvalitet. Vi kan kalde det en form for
selvgjort familieterapi i den ellers travle hverdag.
For ude i naturen bliver tid nemlig ofte en »udflydende
størrelse«, hvor såvel børn som voksne
glemmer den til fordel for samvær og afslapning
i hinandens selskab. Dette samvær skal jo helst
være intenst, sjovt og hyggeligt. Og så koster det
ikke noget.
Små børn har mere brug for de enkle, intense,
fælles oplevelser, som ikke er alt for tidsbegrænsede,
og hvor det kan bruge deres fantastiske
fantasi. I naturen kan fantasien udfolde sig og barnet
kan undersøge tingene med sine medfødte
sanser, hvilket er alfa og omega for det lille barns
udvikling. Desuden får I som forældre lov til at
lege med og deltage i jeres børns oplevelser og
tankegang.
Af Sundhedsplejerske Inger Vils Raun
traktor sang
Mel: Lille Lise, Lille Lise
Traktoren læsser, Traktoren læsser,
Traktoren læsser roer
Det skal køerne spise
Så de kan blive store
Traktor læsser , Traktor læsser,
Traktor læsser roer.
Majetærsker, Majetærsker
Kører over marken
Den skal tærske korn
Så vi kan ba`e horn
Majetærsker Majetærsker
Kører over marken
Gravmaskine Gravmaskine
Graver store huller
Fylder dem med gruset
Så vi kan byg` huset
Gravmskine Gravmaskine
Graver store huller
Fejemaskinen, Fejemaskinen
Fejer gennem byen
Hvor den fejer møget
Op og ned af strøget
Fejemaskinen, Fejemaskinen
Fejer gennem byen
7

8
juleHygge i Humlebæk
I Humlebæk nød vi juleforberedelserne. Der blev lavet dekorationer,
forældre og børn kom til morgenmad i legestuen, hvor vi alle hyggede
os. Sidst blev der hængt masser af pynt på juletræet i centeret.
Fra os alle i Humlebæk skal lyde et rigtigt godt nytår til alle,
vi glæder os til at tage fat på nye udfordringer i det nye år.

sanser og Motorik har
betydning for sprog og indlæring
Børn tager ikke skade af at blive brugt, tværtimod.
Kroppen skal bruges, sanserne og motorikken stimuleres.
Vidste du, at barnets sanser og motorik har betydning
for:
• Sprog
• Indlæring
• Socialisering
• Adfærd (f.eks. hyper/inaktivitet)
• Opmærksomhed og koncentration
• Psykisk og fysisk balance
• Bevægelse og leg
Det betyder, at med den rette sansemotoriske
træning, kan man forebygge og afhjælpe indlæringsvanskeligheder,
sociale problemer, styrke barnets
evne til at lege og turde udfolde sig fysisk,
øge dets koncentrationsevne mv.
Dette er vigtigt for børnenes evne til at klare sig
godt i livet fremover. Det handler nemlig i bund
og grund om at skabe indlærings-glæde. Bevægelse,
socialt samvær, leg og humor er fx helt uundværlige
faktorer, hvis børn skal have et så stærkt
sprog som muligt.
Børnene træner automatisk og spontant både
sproget og motorikken i deres leg, sådan som jeg
blandt andet oplevede det i en børnehave for
nogle måneder siden, hvor en dreng faldt over en
gren ude på legepladsen. Da han havde siddet lidt
og ømmet sig, ville han sparke grenen væk, men
så skiftede han mening og lagde grenen tilbage på
sin oprindelige plads. Så tog han tilløb og sprang
over, mens et par andre børn nærmede sig og fik
lov til at deltage i legen.
”Min tur, det er en giftig slange!”
”Min tur, det er en farlig krokodille!”
Det er helt naturligt for børnene at aktivere sproget,
kroppen og fantasien samtidig, og vi bør studere
dem nøje, for deres meto-der til at indlære
er tit betydeligt bedre, end dem vi voksne har at
byde på.
facts:
( Kilde: Lotte Salling bevægelsespædagog)
Hvis et menneske får en hjerneskade, er genoptræningen
tilret-telagt således, at går nogle vigtige
intellektuelle egenskaber tabt, så arbejdes der
også i høj grad med at genoptræne motorik, balance
og fysik.
Således er der f.eks. overhovedet ingen tvivl om,
at motorisk træning og sprog hænger sammen.
Hvis et barn mister førligheden i en arm eller et
ben som følge af en mindre hjerneskade og vi i
genoptræningen er langsomme til at få gang i motorik-ken
igen, så er der stor risiko for, at barnet
også mister de bevæ-gelsesverber der knytter sig
til armen/benet. Hvis vi så får gen-etableret motorikken
kan bevæ-gelsesverberne vende tilbage.
( Kilde: Ann-Elisabeth Knudsen neuropsykolog)
Joan Larsen Fysioterapeut
11

Karen og Kathy havde besluttet at lave natur-/
skovdagpleje i flere dage. Vi har gjort det de andre
år, men kun for en dag.
Nu var tiden kommet for at lave det i flere dage.
Vi startede op med bondegårds turen og fortsatte
så fra tirsdag til torsdag på Fredtoften.
Vi delte opgaverne i mellem os og selve dokumentationen.
Karen stod for billederne og Kathy
for videooptagelsen. Vi startede begge hjemmefra,
en enkelt blev dog afleveret ved Fredtoften. Vores
formål var først og fremmest at have nogen gode
og spændende dage sammen med børnene. Selvfølgelig
også med vores læreplaner i baghovedet.
Vi fik berørt alle de 6 kompetencer samt en dejlig
oplevelse som i kunne se i den forrige dagplejepost.
Her er de følgende kompetencer. I kan se
dem uddybet på vores hjemmeside:
http://www.dagplejen-fk.dk under læreplaner.
• Alsidig personlig udvikling
• Social Kompetencer
• Sproglig udvikling
• Krop og bevægelse
• Naturen og naturfænomener
• Kulturelle udtryksformer og værdier
Vores næste tur er allerede på tegnebrættet. Det
bliver fra d. 7. juni – 9. juni. Hvis andre dagplejere
vil være med må I lige sende mig en mail, så vi
ved hvor mange vi bliver.
12
natur-/skov
dagpleje
2010/2011
Hilsen Karen & Kathy
Børn skal
både ses
og Høres!
Nogle forældre stiller mange spørgsmål til deres
børn. Vil du med hjem? Hvilke sko vil du
have på? Vil du have flyverdragt eller jakke på?
Vil du have sutsko på?? og i pressen hører man
også tit det er børnene der bestemmer aftensmad,
hus, bil og ferie o.s.v..
Det er en stor byrde at lægge på barnets skulder.
Hvis børn skal tage stilling til den slags, kan
man godt forstå der opstår nogle konflikter.
Børn har brug for tydelige voksne, voksne der
tager ansvar. Har man besluttet at sådan er tingene,
ja, så er det bare at melde klart ud. ”Nu
skal du høre, nu skal du have tøj på for vi skal
hjem”. Hvis barnet så brokker sig, kan det som
regel klares med ” ja, øv,.. nu skal jeg hjælpe dig”.
Barnet bliver her guidet på en positiv måde,
men også anerkendt, og kan slappe af.
Barnets selvværd vokser på denne måde, da
det føler sig set og forstået og konflikter undgås.
Tydelige, anerkendende og konsekvente
voksne gør børn trygge, voksne man ved hvor
man har og mener det de siger.
Det er også en god ide at påpege, når det går
godt feks. ” Hvor var du god til at få tøj på”
Når den voksne fortæller barnet, hvad der skal
ske , som ovenstående, ”nu skal du have tøj på
, og jeg hjælper dig” bliver det også forudsigeligt
for barnet, hvad der skal ske, og barnet vil
samarbejde med den voksne, barnet vil lytte til
den voksne, og ikke mindst de ( barnet og den
voksne) har noget sammen.
Så kærlige, tydelige og voksne der gør det de
siger, giver tryghed hos barnet. Oplevelsen af
tryghed og tillid stimulere barnet til lysten til
leg og læring.
Af dagplejepædagog Jette Hovgaard

Årets fokuspunkt
krop og Bevægelse 2010/2011
Vi har i dagplejen erfaring med, at hvis der skal
skabes forståelse, ejerskab og motivation for at
arbejde med nye tiltag eller mere målrettet forløb,
skal dagplejerne selv være med til, at skabe
rammerne og indholdet i samarbejde med pædagogerne.
Vi startede op med et stort personalemøde for
hele dagplejen.
Henrik fra Sundhed og forebyggelse holdt et oplæg,
der gav inspiration til at arbejde med krop og
bevægelse.
Dagplejer gav inspiration til krop og bevægelse i
legestuen.
Dagplejer og fysioterapeut fortalte om, hvordan
man kan integrere sansemotorisk træning i hverdagen.
Pædagogerne kom med introduktion til gruppearbejde,
hvad er gruppearbejde. ” hvad skal I arbejde
med i grupperne, hvad skal I vende tilbage
med af skriftligt arbejde”.
Gruppe arbejde i legestue grupper.
Opsamling i plenum, en fra hver gruppe fortalte
om det væsentlige de havde talt om I deres
gruppe.
Materialet fra denne aften skulle pædagogerne
sætte sammen til et opslagsværk, der skulle lamineres
og sættes op i hver legestue som inspirations
materiale til rytmik og arbejdet med krop og
bevægelse.
Endvidere skulle pædagogerne følge op på dagplejernes
middagsmøder om, hvordan dagplejerne
havde tænkt sig at gribe materialet an, samt
hvordan hver gruppe kommer i gang i legestuerne.
Hver legestuegruppe skal have gang i brugen
af snurre toppen og sansegyngen efter det fysio-
terapeuten har gennemgået på personalemødet,
hvordan man arbejder med disse motoriske
redskaber og hvad det stimulere hos børnene. At
køre et struktureret forløb kræver også at der er
uddelt ansvarsområder og at der er nogle der tager
initiativer.
Midtvejs evaluering:
Alle legestuer har fået materialet ud og hænge i
legestuerne som inspiration til videre forløb.
Alle legestuer har haft et middagsmøde omhandlende,
hvordan kommer vi videre i forløbet.
Emnet har været taget op på et gruppekoordinatormøde,
hvor der var gruppearbejde omhandlende,
”hvordan kommer vi i gang i grupperne”.
Der er godt gang i alle legestuerne med at bruge
sansegynge og snurre toppen.
Det er p.t. kun 1-2 grupper der er kommet godt i
gang og kører et fast rytmik program. Dette skyldes
bl.a at der er etableret nye grupper pga. tilpasninger,
og dette har medført at der er blevet
brugt tid på at opbygge en ny kultur i gruppen.
I 2011 arbejder vi videre med fokus punktet krop
og bevægelse. Dette kræver at pædagogerne fast
på middagsmøderne, tager emnet op og der bliver
evalueret på hvordan det går. Pædagogerne
må sørge for at ansvarsområderne er uddelegeret
i gruppen.
Dagplejepædagog Bettina Schuldt-Larsen
13

14
teater forestilling
hos kruDtuglerne
Tirsdag den 14 november havde
vi i Krudtuglerne (gl. Sølopper
og Sommerfugle) besøg af
Teatergruppen Asta Basta. Vi
skulle se historien om kaninungen
”Prikken”.
Forestillingen handler om at føle
sig udenfor, fordi man ser anderledes
ud, ikke være en del af
fællesskabet.

Efter stykket var færdigt, fik børnene mulighed
for at hilse på de medvirkende
dukker og dukkefører, der blev også budt
smagsprøver på kaninfoder rundt , nemlig
gulerødder.
Vi havde en dejlig formiddag fyldt med
dejlige oplevelser.
Kærlig hilsen Krudtuglerne.
ka´ du gætte hvem jeg er?
Forslag til ændring af gammelkendt
fastelavnssang, så der kommer mere
krop og bevægelse på….
FX Stå op i rundkreds og gå på stedet
mens sangen synges så rytmen trampes
og der kommer mere gang i kroppen…
Ka´ du gætte, hvem jeg er?
Ka´ du gætte, hvem jeg er?
For jeg er nu en hoppebold,
Hip, hop, hoppebold.
Ka´ du gætte, hvem jeg er?
Boller op og boller ned
boller op og boller ned
- op på tæer - ned i knæ
boller i min mave
- hænderne rundt på maven
hvis jeg ingen boller får
- ryster på hovedet
så laver jeg ballade
- hopper og spræller
15

gæstekok i gæsteplejen
evelynn er gået i køkkenet og laver
chips af havregrød og dip af avocado.
uhm……..
Inspireret af Claus Meyers kogebog Madglæde,
som alle dagplejere modtog til jul.
16

18
BageDag i endrup
Torsdag d. 9. december 2010
havde vi bagedag i legestuen
på Benedictevej.
Vi trillede pebernødder og
formede brunkager ved små
borde.
Alle børn fik en lille pose
med hjem, og nogen fik
smagt lidt på dejen, mens vi
trillede.
Det var en skøn juledag!
Mange hilsner fra Endrup.

Bøger for de MinDste
Op på potten, Kanin!
Skrevet og illustreret af Kathleen Amant.
annas potte
jeg Bleskift kigge og pottetræning i din ble? er en del af dagplejens
Op på potten, Kanin!
hverdag.
Skrevet af Mieke van Skrevet Hooft og illustreret af Kathleen A
illustreret af Barbara de Wolf.
skift
Anna
og
lærer
Afføring pottetræning
Kanin hvad
er måske ikke er det en
man
mest del interessante af
skal
dagplejens
gøre, når man skal på potte.
at
Anna lærer Kanin hvad man skal g
Hun rdag. beskæftige lærer også sig med, Kanin men der er hvad jo en uundgåelig det, der kommer Lille Anna vil meget i den hellere hedder, bruge sin og
Hun lærer også Kanin potte til hvad at det, de
hvordan ring er og helt måske man naturlig ikke tømmer del af det vores mest liv. den. interessante at spille musik på og hvordan putte legesager man i, tømmer end det den den.
kæftige sig med, men der er jo en uundgåelig er beregnet og til. Og heldigvis har hun også et toilet.
Her har vi samlet nogle billedbøger for de mind-
t naturlig del af vores liv.
ste, som er både morsomme og oplysende.
har vi Måske samlet kan de nogle stille barnets billedbøger nysgerrighed for og de gøre mindste,
Annas potte.
er både bleskift morsomme og pottetræning og oplysende.
lidt sjovere?
Skrevet af Mieke van Hooft og
Annas potte.
ke kan de stille barnets nysgerrighed og gøre
illustreret af Barbara de Wolf.
Skrevet e bleskift af
Må jeg
og Mieke
kigge
pottetræning van Hooft
i din ble?
lidt sjovere? og
Lille Anna vil meget hellere bruge
illustreret af Barbara de Wolf.
potte til at spille musik på og putte
jeg kigge Skrevet i din og tegnet ble? af Guido van Genechten.
legesager i, end det den er beregn
Lille
vet og Den Anna
tegnet lille mus vil
af Guido vil meget vide van hvad hellere
Genechten. dens venner bruge har i sin
til. Og heldigvis har hun også et
potte lille mus
bleen. til vil at Indholdet
vide spille hvad
er højst
dens musik forskelligt
venner på fra
har og dyr
i bleen. putte til dyr.
Indholdet toilet.
øjst forskelligt
Men musens
fra
egen
dyr
ble
til dyr.
er tom,
Men
den
musens
har nemlig
egen
fået
legesager ble er
, den har
en potte. i, end det den er beregnet
nemlig fået en potte.
til. Og heldigvis har hun også et
toilet.
Muldvarpen, der ville vide, hve
dens hoved.
Skrevet og illustreret af Werner Ho
Denne sjove billedbog om en lille m
klassiker. Der er nogen der har sk
så nu får den en masse forskellige
Muldvarpen, der ville vide, hvem der
Muldvarpen, der ville vide, hvem havde der havde afføring
lavet lort lavet for
på dens lort at kunne
hoved. på gøre gengæld
dens hoved.
Skrevet og illustreret Lille af Werner Palle Sølle Holzwarth. Pølle.
Skrevet og illustreret af Werner Holzwarth. Denne sjove billedbog Skrevet om en af lille Mads muldvarp, Nygaard er alog
illustr
lerede en klassiker. Der er nogen der har skidt på
Denne sjove billedbog om en lille muldvarp, er allerede Lille Palle Sølle en Pølle har fået sit na
muldvarpens hoved, toilettet så nu får med den pølser, en masse som for- hans far
klassiker. Der er nogen der har skidt skellige på muldvarpens dyr til at demonstrere navn, og hoved, vil deres gerne afføring have for et andet.
så nu får den en masse forskellige dyr at kunne til at gøre demonstrere gengæld. elefant i cirkus deres som ved et tilfælde
afføring for at kunne gøre gengæld.
lille palle sølle pølle
Skrevet af Mads Nygaard og
Lille op Palle på potten, Sølle kanin! Pølle.
illustreret af Lilian Brøgger.
Skrevet af og Mads illustreret Nygaard af Kathleen Amant. og illustreret Lille af Palle Lilian Sølle Pølle Brøgger. har fået sit navn, fordi han
Lille Anna Palle lærer Sølle Kanin hvad Pølle man har skal gøre, fået når sit man navn, ikke fordi kan fylde han toilettet ikke med kan pølser, fylde som hans far
skal på potte. Hun lærer også Kanin hvad det, der kan. Palle er ked af sit navn, og vil gerne have et
toilettet kommer med i den pølser, hedder, og hvordan som man hans tømmer far kan. andet. Palle Heldigvis er møder ked Palle af en sit lille elefant i cir-
navn, den. og vil gerne have et andet. Heldigvis kus som ved møder et tilfælde Palle hjælper ham. en lille
elefant i cirkus som ved et tilfælde hjælper ham.
Bibliotekar Lisa Juhler
Bibliotekar Lisa Juhler
19

næste nummer
af Dagplejeposten
udkommer april/maj.
vi ønsker alle en dejlig vinter
og et dejligt forår!
Med venlig hilsen redaktionen
Husk:
alle indlæg er velkomne.
send/mail dit indlæg til os,
vores mailadresser
er på side 2!