KRIMI— OG SPÆNDINGSHISTORIER - Boghallen

Lars rystede umærkeligt på hovedet. Det var en besynderlig, men
også tankevækkende oplevelse.
Ikke lige til at ryste af sig.
Han holdt smilende døren for dem, da de forlod salonen, og konstaterede
til sin overraskelse, at de havde parkeret i samme sidegade
som han, bare halvtreds meter væk. Han stod et øjeblik og noterede
sig deres fortrolige snak. Hvordan de bøjede hovederne og undertrykte
grin, mens de puffede til hinanden i deres trippen hen over
brostenene.
Snak, han nok anede, hvad handlede om, og det var meget pirrende.
Derfor rullede han sig ind på forsædet af sin lille Opel, mens
Molise og hendes veninde kørte Audiens kaleche ned. Og derfor
besluttede han sig til at følge efter dem.
Solen var generøs, og det var kvindens fod på speederen også, da de
ti minutter senere susede op ad Strandvejen.
Lars så sig om. Muligvis var en fartbøde en smal sag at udrede for
de to gimper, men det var det altså ikke for ham. I hvert fald ikke
hvis han skulle få råd til endnu en af François’ behandlinger.
Han betragtede sit nyrenoverede ansigt i bakspejlet med tilfredshed.
Jo, det var han så ubetinget nødt til at få råd til på en eller
anden måde.
Sveddryppende kilometer senere rundede Audien en hæk, der
skjulte synet af Øresund, og forsvandt ind gennem en smedejernsgitterport
i indkørslen til et palæ, der under ingen omstændigheder
kunne være anskaffet ved ærligt, hårdt arbejde.
‘Saxenholdt’, stod der.
Han trak sin gamle spand ind med et par hjul på kantstenen,
standsede motoren, rullede vinduet ned og hørte den ene råbe hjerteligt
farvel, mens den anden speedede Audien op igen og replicerede
med et ‘god fornøjelse med mordet.’
12