KRIMI— OG SPÆNDINGSHISTORIER - Boghallen

køre mig op til hendes bopæl, og så lægger jeg sådan ...,” hviskede
François og markerede et par anførselstegn i luften, “... ‘helt tilfældigt’
den her i hendes postkasse.”
Han placerede en af de glinsende brochurer foran Lars på glashylden
under spejlet, og alene forsiden forklarede alt. ‘Nyt liv’, stod der
med en utvetydig antydning af, at denne transformation blev foretaget
topprofessionelt, virkningsfuldt, stilrent, individuelt og diskret.
Næh, hvad kunne en rig enke, der havde de bedste dage bag sig
og lysten til, at nætterne fremover ikke skulle blive misbrugt af den
grund, ønske sig mere end et ‘Nyt Liv’?
Sandt nok.
I et stykke tid mærkede han effekten af sin transformation på omgivelserne.
Nye blikke på gaden, han endnu ikke havde regnet ud,
hvordan han skulle håndtere, uopfordret opmærksomhed fra butiksansatte
og ikke mindst mørke, let irriterede blikke fra mænd.
Det var helt, som det skulle være.
Så da Lars efter en måneds tid så skønhedsbehandlingernes effekt
visne bort og den triste, grå mand dukke op bag facaden, gik han i
banken og hævede fire tusind kroner mere, og det var så næstsidste
gang, han var i stand til at gøre det. Bare to gange til hos François, så
var pengepungen tom og det der ‘lige til at bide i’ et overstået kapitel.
Fandens også.
Samme eftermiddag satte han sig igen i frisørstolen og nikkede i
spejlet mod et par velduftende kvinder med lækre stiletter og spurgte
François lige så stille, om de to nu også var rekrutteret efter dødsannoncemetoden.
“Gud, nej, ikke de to. De sidder stadig i ægteskabsfælden, de små
skind,” sagde han. “Det er jo heller ikke ALLE kunder, jeg får ind
på den måde. Damerne i Rungsted og omegn snakker da gud ske
lov stadigvæk en smule med hinanden, hvad søren har man ellers
bridgeklubberne til?”
10