KRIMI— OG SPÆNDINGSHISTORIER - Boghallen

ydere og økonomisk kriminelle ville blive mere eksotisk end hans
nuværende, men kedelig ville han nu blive ved med at være.
Lars kæmpede længe for at forstå, hvad det ord kunne komme
af. Var det hans meninger, attitude eller påklædning, han vidste det
ikke, for ingen havde nogensinde antydet meninger om hans person
af den art. Så han læste Euroman på biblioteket, spurgte brevkasseredaktører
til råds, studerede veltrænede torsoer i ‘Paradise Hotel’
og andre reality-udsendelser med trimmede ungersvende i stramme
badebukser. Og da han havde samlet sine indtryk, stillede han sig
foran spejlet og trak ud i maveskindet og besluttede sig en gang for
alle for, at ordet ‘kedelig’ i bund og grund havde med hans udseende
at gøre.
Derfor stod han en skønne dag tøvende foran en nydelig kosmetolog-
og frisørsalon, uden for hvilken sort-hvide fotos af mænd med
karisma og afblegede tænder lokkede med løfter om bedre dage forude.
For en rimelig betaling, naturligvis.
“Gør, hvad du vil med mig, gør mig spændende,” tog han sig sammen
til at sige til salonens lidet maskuline indehaver, mens denne
trak sine spredte fingre skræmt op til brystet og forsøgte at sluge den
omfattende opgave med fatning.
“Vi kommer nok til at bruge nogle gange, før du bliver helt
tilfreds,” sagde den velduftende klon af fyre, Lars havde set stå og
vrikke i Gay Pride’s vognoptog med små, sølvglinsende shorts på.
Let affekteret var ikke ordet, men Lars var en tolerant mand. Kunne
dette væsen stryge kainsmærket ‘kedelig’ af hans pande, ville han
såmænd forære ham en tatovering med David Beckham på, hvis det
ellers kunne glæde ham.
“Tag fat,” sagde han med bankende hjerte og lænede sig tilbage.
Og det blev der.
Hele tre dage fulgte med snak om dit og dat og om François’ kitschede
samling af gamle frisørstole og tørrehjelme, og ikke mindst
med velgørende ansigtsbehandlinger, timer under hårtørreren, ned-
8