KRIMI— OG SPÆNDINGSHISTORIER - Boghallen

Lars Hvilling Hansen var lejemorder, og en af de mere pikante af
slagsen, hvis han selv skulle sige det.
Som det oftest flasker sig i livets krinkelkroge, beredtes vejen til
denne profession med en enkelt sætning.
“Du er blevet kedelig, Lars, jeg gider dig ikke mere,” havde hans
gennemsnitstriste kone sagt, før hun efterlod ham med en væmmelig
erkendelse af, at så var der en udvikling i deres ægteskab, der var
gået hans næse forbi.
Derfor var ‘kedelig’ det prædikat, han måtte forsøge at leve med,
mens han prøvede at regne ud, hvordan en middelmådig førtidspension
og en ti år gammel Opel Rekord skulle føre ham sikkert videre
gennem livet, mens konen langede alle deres likvider og en række
mere spændende mandspersoner med skarptskårne bakkenbarter til
sig.
Kedelig, var ordet, og det sved.
Han overvejede hævnaktioner. Små besøg med oversavet jagtgevær
hos konens potentielle elskere. Oprettelse af facebooksider
med private fotos af konen, dengang hun var lasket og langt mindre
forfængelig end nu. Vanding med syre i hendes nyerhvervede geraniumbede
i rækkehuset, der indtil for nylig havde stået i hans navn.
Kedelig! Hvad ændrede voldsomme hævngerninger og efterfølgende
risiko for anholdelse egentlig ved det ord? Blev han måske
mere spændende af at ruske tremmer? Et nyt liv blandt voldsfor-
7