21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress

More documents

Recommendations

Info

21 346 IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME Figur 21.6 Arbejdere på fileteringsvirksomhed. Eksempler på psykosociale belastninger Ensidigt gentaget arbejde I Danmark har man i de senere år anvendt udtrykket »ensidigt, gentaget arbejde« (EGA), hvilket svarer nogenlunde til job med job strain, jf. Karaseks model omtalt side 341. I Danmark regner man med, at ca. 10% af arbejdsstyrken har belastende arbejde (job strain) i Karaseks forstand, med en fordeling på ca. 16% af de kvindelige og 6% af de mandlige arbejdstagere. Det drejer sig i første række om syersker, slagteriarbejdere, montagearbejdere, andre ufaglærte fabriksarbejdere, rengøringsarbejdere, buschauffører mv. (se fig. 21.6). Overvågningsarbejde Mens det ensformige tempoarbejde er kendetegnet ved korte cyklustider, hvor de samme bevæ- gelser gentages, er overvågningsarbejdet karakteristisk ved en anden form for ensformighed: Der er ingen egentlig cyklustid, idet den ansattes arbejde består i at overvåge processer, som i vidt omfang »passer sig selv«. Arbejdet består i at kontrollere processen, at regulere delprocesser og at handle adækvat, når noget går galt. Man har sagt, at overvågningsarbejde er 99,9% kedsomhed og 0,1% panik. Overvågningsarbejde er således karakteriseret ved at være understimulerende i langt den største del af arbejdstiden. I reglen har overvågningsarbejderen et stort ansvar for mennesker og/eller værdier, idet de potentielle skader ved ulykker kan være enorme. Ulykker med atomkraftværker, olietankere og i den kemiske industri er eksempler på dette. Derudover er der meget ofte tale om arbejde med få eller ingen sociale kontakter. Endelig er en meget stor del af overvågningsarbejdet orga-
niseret som skifteholdsarbejde. Denne type arbejde svarer i de fleste henseender til den »passive« kategori i Karaseks model, altså gruppen med lave krav og lav indflydelse. De vigtigste belastninger i overvågningsarbejderens arbejdsmiljø er altså fysisk og psykisk understimulering, alene-arbejde, skifteholdsarbejde og angsten for »den store ulykke«, som kan ligge i baghovedet. Der er ikke nogen god evidens for helbredseffekter i forbindelse med denne form for arbejde. Foreløbigt må vi konkludere, at de dokumenterede effekter af overvågningsarbejde er af trivselsmæssig art i form af kedsomhed, manglende trivsel samt ringe personlig udvikling og vækst. Skifteholdsarbejde Ved skifteholdsarbejde forstås en måde at organisere arbejdet på, hvor forskellige hold på skift arbejder henholdsvis dag, aften og nat. I reglen bruges begrebet dog lidt bredere, således at det omfatter alle arbejdstidssystemer, som indebærer, at man arbejder uden for normal arbejdstid (ca. kl. 6-18). I nyere skifteholdsforskning har man kunnet konstatere en række psykiske, sociale og helbredsmæssige effekter af skifteholdsarbejde. De umiddelbare virkninger er ændret fysiologisk døgnrytme, kortere søvn, lavere søvnkvalitet, forringet socialt liv, dårligere madvaner, øget indtag af stimulanser (tobak, kaffe), dårligere seksualliv, psykisk træthed, irritabilitet og andre symptomer på stress. Det er ikke muligt at reducere forekomsten af de mange uheldige konsekvenser af skifteholdsarbejde ved at afskaffe ubekvemme arbejdstider. Man har i stedet foreslået følgende fremgangsmåder: 1. Korte skift på 2-3 døgn med natarbejde med efterfølgende muligheder for at kunne hvile ud. 2. Fast aften- eller natarbejde til en mindre gruppe af ansatte. 3. Ved rullende skift: Skift, der går med uret i stedet for mod uret. 4. Begrænsninger i brug af skifteholdsarbejde for ansatte over 45 eller 50 år. 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER OG STRESS 347 I Danmark har en række undersøgelser vist, at ca. 20% af arbejdsstyrken har skifteholdsarbejde eller andre ubekvemme arbejdstider, mens 80% arbejder fast på dagtid. I andre europæiske lande er skifteholdsarbejdet væsentlig mere udbredt end i Danmark. Computerarbejde Teknologisk innovation er i dag en forudsætning for, at virksomhederne kan klare sig i den stadig stigende konkurrence på det internationale marked. Innovation og ændringer er sjældent en proces, der forløber glat. Ansatte reagerer forskelligt i forhold til større teknologiske ændringer på arbejdspladsen, nogle tager de teknologiske udfordringer positivt op, hvor andre reagerer med stress. Specielt blandt de ældre medarbejdere er der en del, der frygter at blive afskediget på grund af manglende kvalifikationer. I 1980’erne begyndte den teknologiske udvikling for alvor at ændre arbejdspladserne. Den amerikanske psykiater Brod udviklede i 1984 betegnelsen teknostress. Denne stresstilstand udvikler sig, når den enkelte ikke er i stand til at cope med teknologien på en sund og hensigtsmæssig måde. I mellemtiden har de fleste stiftet bekendtskab med computeren på arbejdspladsen, og en stigende andel har skærmarbejde en stor del af arbejdstiden. I en undersøgelse fra 1995 af lønmodtageres arbejdsmiljø i 55 jobkategorier er det opgjort, at 8% af mændene og 15% af kvinderne arbejdede ved dataskærm mere end trefjerdedele af arbejdstiden. Det automatiserede kontor er indført, og som følge af den stadige udvikling af informationsteknologien stilles der stadig større krav til de ansattes omstillingsparathed. Inden for de senere år har denne teknologi ændret større organisationers kommunikation på en række punkter; der er indført video- og telekonferencer samt elektronisk post, og flere og flere medarbejdere er blevet opkoblet til internettet. Informationsteknologien har givet ledelsen flere muligheder for at 21
Page 1 and 2: 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktor
Page 3 and 4: Aktivitetsdiagonal Høje JOBKRAV La
Page 5 and 6: control (intrinsic effort) og mulig
Page 7: stedet, på arbejdsgruppens sammens
Page 11 and 12: stand til at løse opgaverne på en
Page 13 and 14: Kassedame: Monotont, ensidigt genta
Page 15 and 16: spons. Hans model bygger på faser,
Page 17 and 18: elastningsreaktion«, en tilstand d
Page 19 and 20: 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTO
Page 21 and 22: ser er således at motivere de ansa
Page 23: Funktionspåbud Når Arbejdstilsyne

21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?