21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress
21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress
21 342 IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME 1. Krav: Er det nødvendigt at arbejde meget hurtigt? Er det nødvendigt at arbejde meget koncentreret? Har du tid nok til at nå det hele? 2. Kontrol: a. Indflydelse (decision authority) Har du indflydelse på, hvordan du udfører dit arbejde? Har du indflydelse på dit arbejdstempo? Kan du selv bestemme, hvornår du vil holde en pause? b. Kvalifikationer (skill discretion): Kræver dit arbejde en høj grad af kunnen eller ekspertise? Kræver dit job, at du tager initiativet? Skal du gøre de samme ting om og om igen? 3. Social støtte: Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine kolleger? Hvor ofte får du hjælp og støtte fra dine nærmeste overordnede? Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med arbejdet? Figur 21.3 Eksempler på spørgsmål til måling af de tre dimensioner i krav-kontrol-støtte modellen. Procent 70 60 50 40 30 20 10 0 Smertemedicin ofte Sygefraværsprocent Høje krav + lav kontrol Middel krav og kontrol Rygsmerter ofte forbundet med stress, psykisk træthed, lav arbejdstilfredshed, højt fravær, højt medicinforbrug samt en række sygdomme så som hjerte-kar-sygdomme, mavesår, alkoholrelaterede sygdomme, psykiatriske lidelser, bevægeapparatlidelser, følger af ulykker og total mortalitet. En af de danske undersøgelser på området omhandler slagterier. Figur 21.4 illustrerer sammenhængen mellem psykosociale forhold og en række sygelighedsparametre – de markante forskelle er formentlig påvirket af, at der er tale om en tværsnitsundersøgelse baseret på selvvurderede stressorer. De nævnte undersøgelser har meget forskellig kvalitet, og enkelte undersøgelser har vist manglende sammenhænge. Imidlertid er der ikke tvivl om, at job strain-modellen har bidraget kraftigt til udviklingen og kvaliteten af den psykosociale arbejdsmiljøforskning og til vores forståelse af sammenhænge mellem sygelighed og psykosociale faktorer i arbejdsmiljøet. En anden model, der inddrager de arbejdsmæssige stressorer, er Sigriests effort-reward imbalance-model. I denne inddrages de krav, personen oplever (extrinsic effort) samt personlighedstræk, der handler om overcommitment og need of Ulykkesrate Lave krav + høj kontrol Figur 21.4 Arbejdsbelastning og helbredsparametre hos danske slagteriarbejdere. (Kristensen TS. Arbejdsmiljø, stress og helbred i den danske slagteribranche, FADL’s Forlag, 1994).
control (intrinsic effort) og muligheder for anerkendelse og belønning for arbejdet (reward). En ubalance mellem effort og reward medfører i følge modellen stress. Modellen ser ud til at udgøre et supplement til job strain-modellen. Lazarus har udviklet en anerkendt stress-model, hvor udgangspunktet er en gensidig påvirkning mellem individ og miljø, hvor individet vurderer om en given belastning er en trussel i forhold til dets ressourcer og velbefindende. Stress er en mellemtilstand, der opstår, når der er ubalance mellem krav og ressourcer, og mestring af denne ubalance kaldes coping. Begrebet coping refererer bredt til personens bestræbelser (både de mentale og adfærdsmæssige) på at klare og kontrollere såvel ydre som indre krav og konflikter – coping er et forsøg på at reducere stressbelastningen og genoprette en ligevægt. Coping-forståelsen er procesorienteret. Der lægges således vægt på, at coping er anvendelsen af ikke-indlærte strategier modsat vanemæssige og automatiserede handlinger. Der skelnes mellem problem-fokuseret og emotions-fokuseret coping. Når individet anvender problem-fokuseret coping er dets bestræbelser rettet mod at gøre noget konstruktivt ved de forhold, som forårsager stress, og det arbejder således på at ændre eller påvirke situationen. I denne proces kan individet anvende planlæggende problemløsning, konfronterende coping samt social støttesøgning. Emotions-fokuseret coping refererer til individets bestræbelser på at tilpasse sig situationen og regulere de negative og ubehags betonede emotionelle reaktioner, der kan være en følge af denne tilpasningsstrategi. Der kan være tale om distancering, selvkontrol, flugt eller undgåelse, accept af medansvar og positiv reformulering. Indtagelse af alkohol og medicin kan ligeledes betragtes som emotions-fokuserede copingstrategier. Lazarus foretager ikke nogen forhåndsklassificering af »gode« og »dårlige« copingstrategier. Han fremhæver, at specifikke copingstrategier kan være mere eller mindre hensigtsmæssige afhængig 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER OG STRESS 343 af den specifikke individ-miljø relation, idet copingstrategi i en konkret belastningssituation ikke kun er individrelateret, men også afhængig af miljøfaktorer, som muligheder for kontrol og indflydelse i arbejdet. Sammenhæng mellem psykosociale faktorer, stress og helbred De enkelte teorier kan ikke fuldt ud belyse sammenhængen mellem psykosociale faktorer, stress og helbred. De eksisterende modeller kan groft sagt kategoriseres i 3 grupper: (a) modeller, der tager udgangspunkt i en række psykosociale påvirkningsfaktorer, (b) modeller, der beskriver personens bestræbelser på at klare og kontrollere såvel ydre som indre krav og konflikter samt (c) personlighedsmodeller. Det er derfor nødvendigt at udarbejde en holistisk stressmodel, som vist på fig. 21.5 der kombinerer de forskellige modeller. En sådan model må indeholde en beskrivelse og kvantificering af psykosociale stressorer, som jobkrav, kontrol, over-/understimulation mv., sammenholdt med individets kognitive vurdering af disse påvirkningers betydning/trussel samt den emotionelle bearbejdning heraf. Adfærden er en vigtig komponent i stressreaktionen, da den gør det muligt for personen at cope med situationen. Anvender personen en aktiv problemfokuseret eller en passiv emotionsfokuseret copingstrategi? Copingstrategien er en afgørende faktor i moduleringen af den fysiologiske respons til emotionelt krævende situationer. På den anden side influerer den fysiologiske respons, der er involveret i stressreaktionen, på sandsynligheden for at en bestemt copingreaktion vil blive valgt. Disse dobbeltsidige relationer mellem adfærd og fysiologi i stressbelastende situationer opstår ikke uafhængigt af personen, men er afhængig af den måde personen vurderer de psykosociale faktorer. Der opstår fx 21
- Page 1 and 2: 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktor
- Page 3: Aktivitetsdiagonal Høje JOBKRAV La
- Page 7 and 8: stedet, på arbejdsgruppens sammens
- Page 9 and 10: niseret som skifteholdsarbejde. Den
- Page 11 and 12: stand til at løse opgaverne på en
- Page 13 and 14: Kassedame: Monotont, ensidigt genta
- Page 15 and 16: spons. Hans model bygger på faser,
- Page 17 and 18: elastningsreaktion«, en tilstand d
- Page 19 and 20: 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTO
- Page 21 and 22: ser er således at motivere de ansa
- Page 23: Funktionspåbud Når Arbejdstilsyne
<strong>21</strong><br />
342<br />
IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME<br />
1. Krav: Er det nødvendigt at arbejde meget<br />
hurtigt?<br />
Er det nødvendigt at arbejde meget<br />
koncentreret?<br />
Har du tid nok til at nå det hele?<br />
2. Kontrol: a. Indflydelse (decision authority)<br />
Har du indflydelse på, hvordan du<br />
udfører dit arbejde?<br />
Har du indflydelse på dit arbejdstempo?<br />
Kan du selv bestemme, hvornår du vil<br />
holde en pause?<br />
b. Kvalifikationer (skill discretion):<br />
Kræver dit arbejde en høj grad af kunnen<br />
eller ekspertise?<br />
Kræver dit job, at du tager initiativet?<br />
Skal du gøre de samme ting om <strong>og</strong> om<br />
igen?<br />
3. Social<br />
støtte:<br />
Hvor ofte får du hjælp <strong>og</strong> støtte fra dine<br />
kolleger?<br />
Hvor ofte får du hjælp <strong>og</strong> støtte fra dine<br />
nærmeste overordnede?<br />
Hvor ofte er dine kolleger villige til at<br />
lytte til dine problemer med arbejdet?<br />
Figur <strong>21</strong>.3 Eksempler på spørgsmål til måling af de tre dimensioner<br />
i krav-kontrol-støtte modellen.<br />
Procent<br />
70<br />
60<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
Smertemedicin<br />
ofte<br />
Sygefraværsprocent<br />
Høje krav + lav kontrol Middel krav <strong>og</strong> kontrol<br />
Rygsmerter<br />
ofte<br />
forbundet med <strong>stress</strong>, psykisk træthed, lav arbejdstilfredshed,<br />
højt fravær, højt medicinforbrug<br />
samt en række sygdomme så som hjerte-kar-sygdomme,<br />
mavesår, alkoholrelaterede sygdomme,<br />
psykiatriske lidelser, bevægeapparatlidelser, følger<br />
af ulykker <strong>og</strong> total mortalitet. En af de danske<br />
undersøgelser på området omhandler slagterier.<br />
Figur <strong>21</strong>.4 illustrerer sammenhængen mellem<br />
psykosociale forhold <strong>og</strong> en række sygelighedsparametre<br />
– de markante forskelle er formentlig påvirket<br />
af, at der er tale om en tværsnitsundersøgelse<br />
baseret på selvvurderede <strong>stress</strong>orer. De nævnte<br />
undersøgelser har meget forskellig kvalitet, <strong>og</strong> enkelte<br />
undersøgelser har vist manglende sammenhænge.<br />
Imidlertid er der ikke tvivl om, at job<br />
strain-modellen har bidraget kraftigt til udviklingen<br />
<strong>og</strong> kvaliteten af den psykosociale arbejdsmiljøforskning<br />
<strong>og</strong> til vores forståelse af sammenhænge<br />
mellem sygelighed <strong>og</strong> psykosociale faktorer i<br />
arbejdsmiljøet.<br />
En anden model, der inddrager de arbejdsmæssige<br />
<strong>stress</strong>orer, er Sigriests effort-reward imbalance-model.<br />
I denne inddrages de krav, personen<br />
oplever (extrinsic effort) samt personlighedstræk,<br />
der handler om overcommitment <strong>og</strong> need of<br />
Ulykkesrate<br />
Lave krav + høj kontrol<br />
Figur <strong>21</strong>.4 Arbejdsbelastning <strong>og</strong> helbredsparametre hos danske slagteriarbejdere. (Kristensen TS. Arbejdsmiljø, <strong>stress</strong> <strong>og</strong><br />
helbred i den danske slagteribranche, FADL’s Forlag, 1994).
Change language