21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress
21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress
21 360 IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME Samarbejdsudvalget Dette udvalg bør tage emner op, der har betydning for det psykiske arbejdsmiljø såsom: – samarbejdsproblemer – retningslinier for arbejds- og personaleforhold – retningslinier for information til de ansatte – ansvars- og kompetencefordeling – jobbeskrivelse – udviklingssamtaler – uddannelsestilbud – investeringer i ny teknologi – gennemførelse af større omlægninger Tillidsrepræsentanten Denne skal som repræsentant for sine faglige kolleger formidle synspunkter og information mellem ledelse og medarbejdere. Han eller hun har en central rolle ved afklaring af spørgsmål om: – konflikter mellem ledelse og medarbejdere – ledelsesinformation til medarbejdere om de forhold, der kan få betydning for deres arbejde – aftaler om arbejdstid og opkvalificering, velfærdsforhold mm. Sikkerhedsorganisationen Sikkerhedsorganisationen skal overvåge og kontrollere, at den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet, herunder det psykiske arbejdsmiljø, fungerer. Sikkerhedsorganisationen skal tage sig af forhold vedrørende arbejdsmængde, arbejdets sværhedsgrad, tempo, medarbejdernes ressourcer og øvrige psykosociale risikofaktorer. De faglige organisationer De overenskomster, der indgås på arbejdsmarkedet, har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Akkordens størrelse, det forhold om man har akkord eller timeløn, om man arbejder alene, og hvordan skifteholdstilrettelæggelsen er, samt tryghedsaftaler er alle forhold, der reguleres ved aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Der kan være en modstrid mellem hensynet til den enkelte ansattes indtjening og hensynet til de psykosociale faktorer på arbejdspladsen. Eksempelvis vil en øget akkord give mere i lønningsposen, men tilsvarende mere stress. De faglige organisationer deltager aktivt i Arbejdsmiljørådets arbejde med at udstikke retningslinier for Arbejdstilsynets arbejde indenfor det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet Arbejdstilsynet er den myndighed, der har til opgave at overvåge, om arbejdsmiljølovens intentioner overholdes på danske arbejdspladser. Indtil for få år siden havde man ikke fra Arbejdstilsynet nogen systematisk arbejdsmetode i forbindelse med overvågning af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet har dog hjemmel i bekendtgørelsen om arbejdets udførelse til at påse, at: – ensidigt belastende arbejde, der medfører psykisk eller fysisk helbredsforringelse, undgås eller begrænses – at arbejdstempoet afpasses, så det ikke medfører psykiske eller fysiske helbredsforringelser – at psykisk helbredsforringelse, isoleret arbejde undgås eller begrænses I samme bekendtgørelse anføres det, at der ikke må arbejdes alene, hvis arbejdet indebærer en særlig fare, fx risiko for vold. Endvidere skal der tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevner og øvrige forudsætninger. Arbejdstilsynet kan påbyde, at et konsulentfirma foretager undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø.
Funktionspåbud Når Arbejdstilsynet giver påbud om det psykiske arbejdsmiljø, sker det ofte ved et såkaldt funktionspåbud, der påbyder, at virksomheden træffer foranstaltninger, som mindsker de psykiske belastninger i arbejdet. Funktionspåbuddet angiver imidlertid ikke, hvorledes dette skal ske, men følges af en række løsningsforslag. De områder, arbejdstilsynet især kan give påbud om, er følgende: – arbejdsstedets indretning og temperatur – ensidigt, gentaget arbejde – voldsrisiko – alene-arbejde – skiftearbejde – stor arbejdsmængde, hvor denne har mere end ren midlertidig karakter – arbejde med mennesker under særlige vilkår Med hensyn til mobning og chikane findes specielle regler. Drejer det sig imidlertid om psykosociale arbejdsforhold af nedenstående karakter, henviser Arbejdstilsynet til, at disse skal løses af virksomhedens ledelse og ansatte i organisationerne eller ved hjælp af bistand fra Bedriftssundhedstjenesten: 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER OG STRESS 361 – ledelsens overordnede beslutninger – løn- og pensionsforhold samt avancement- og uddannelsesforhold – graden af medindflydelse på ledelsens beslutninger – jobusikkerhed Litteratur Dewe P, Giter M, Cox T. Coping, Health and Organizations. New York: Taylor and Francis, 2000 Fink G. ed. Encyclopedia of Stress. San Diego: Academic Press, 2000 Håndbog om psykisk arbejdsmiljø. København: Arbejdstilsynet, 1998 Karasek R, Theorell T. Healthy Work. Stress, Productivity and the Reconstruction of Working Life. New York: Basic Books, 1990 Netterstrøm B: Klar besked om stress. København: Aschehaug, 1997 Schabraco JM, Winnust JAM, Cooper CL. Handbook of Work and Health Psychology. New York: John Wiley, 1996 21
- Page 1 and 2: 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktor
- Page 3 and 4: Aktivitetsdiagonal Høje JOBKRAV La
- Page 5 and 6: control (intrinsic effort) og mulig
- Page 7 and 8: stedet, på arbejdsgruppens sammens
- Page 9 and 10: niseret som skifteholdsarbejde. Den
- Page 11 and 12: stand til at løse opgaverne på en
- Page 13 and 14: Kassedame: Monotont, ensidigt genta
- Page 15 and 16: spons. Hans model bygger på faser,
- Page 17 and 18: elastningsreaktion«, en tilstand d
- Page 19 and 20: 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTO
- Page 21: ser er således at motivere de ansa
<strong>21</strong><br />
360<br />
IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME<br />
Samarbejdsudvalget<br />
Dette udvalg bør tage emner op, der har betydning<br />
for det psykiske arbejdsmiljø såsom:<br />
– samarbejdsproblemer<br />
– retningslinier for arbejds- <strong>og</strong> personaleforhold<br />
– retningslinier for information til de ansatte<br />
– ansvars- <strong>og</strong> kompetencefordeling<br />
– jobbeskrivelse<br />
– udviklingssamtaler<br />
– uddannelsestilbud<br />
– investeringer i ny teknol<strong>og</strong>i<br />
– gennemførelse af større omlægninger<br />
Tillidsrepræsentanten<br />
Denne skal som repræsentant for sine faglige kolleger<br />
formidle synspunkter <strong>og</strong> information mellem<br />
ledelse <strong>og</strong> medarbejdere. Han eller hun har en<br />
central rolle ved afklaring af spørgsmål om:<br />
– konflikter mellem ledelse <strong>og</strong> medarbejdere<br />
– ledelsesinformation til medarbejdere om de<br />
forhold, der kan få betydning for deres arbejde<br />
– aftaler om arbejdstid <strong>og</strong> opkvalificering, velfærdsforhold<br />
mm.<br />
Sikkerhedsorganisationen<br />
Sikkerhedsorganisationen skal overvåge <strong>og</strong> kontrollere,<br />
at den forebyggende indsats på arbejdsmiljøområdet,<br />
herunder det psykiske arbejdsmiljø,<br />
fungerer. Sikkerhedsorganisationen skal tage<br />
sig af forhold vedrørende arbejdsmængde, arbejdets<br />
sværhedsgrad, tempo, medarbejdernes ressourcer<br />
<strong>og</strong> øvrige psykosociale risikofaktorer.<br />
De faglige organisationer<br />
De overenskomster, der indgås på arbejdsmarkedet,<br />
har stor betydning for det psykiske arbejdsmiljø.<br />
Akkordens størrelse, det forhold om man<br />
har akkord eller timeløn, om man arbejder alene,<br />
<strong>og</strong> hvordan skifteholdstilrettelæggelsen er, samt<br />
tryghedsaftaler er alle forhold, der reguleres ved<br />
aftaler mellem arbejdsmarkedets parter. Der kan<br />
være en modstrid mellem hensynet til den enkelte<br />
ansattes indtjening <strong>og</strong> hensynet til de psykosociale<br />
faktorer på arbejdspladsen. Eksempelvis vil en<br />
øget akkord give mere i lønningsposen, men tilsvarende<br />
mere <strong>stress</strong>.<br />
De faglige organisationer deltager aktivt i Arbejdsmiljørådets<br />
arbejde med at udstikke retningslinier<br />
for Arbejdstilsynets arbejde indenfor<br />
det psykiske arbejdsmiljø.<br />
Arbejdstilsynet<br />
Arbejdstilsynet er den myndighed, der har til opgave<br />
at overvåge, om arbejdsmiljølovens intentioner<br />
overholdes på danske arbejdspladser. Indtil<br />
for få år siden havde man ikke fra Arbejdstilsynet<br />
n<strong>og</strong>en systematisk arbejdsmetode i forbindelse<br />
med overvågning af det psykiske arbejdsmiljø. Arbejdstilsynet<br />
har d<strong>og</strong> hjemmel i bekendtgørelsen<br />
om arbejdets udførelse til at påse, at:<br />
– ensidigt belastende arbejde, der medfører psykisk<br />
eller fysisk helbredsforringelse, undgås eller<br />
begrænses<br />
– at arbejdstempoet afpasses, så det ikke medfører<br />
psykiske eller fysiske helbredsforringelser<br />
– at psykisk helbredsforringelse, isoleret arbejde<br />
undgås eller begrænses<br />
I samme bekendtgørelse anføres det, at der ikke<br />
må arbejdes alene, hvis arbejdet indebærer en<br />
særlig fare, fx risiko for vold. Endvidere skal der<br />
tages hensyn til den ansattes alder, indsigt, arbejdsevner<br />
<strong>og</strong> øvrige forudsætninger. Arbejdstilsynet<br />
kan påbyde, at et konsulentfirma foretager<br />
undersøgelser af det psykiske arbejdsmiljø.
Change language