21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress

More documents

Recommendations

Info

21 356 IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning. B. 1. Tilbagevendende genoplevelse af traumet i »flash-backs«, påtrængende erindringer eller mareridt. eller 2. Stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om traumet. C. Undgåelse af alt, der minder om traumet. D. 1. Delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse. eller 2. Vedvarende symptomer på psykisk overfølsomhed eller øget alarmberedskab, med to eller flere af følgende symptomer: a. Ind- og gennemsovningsbesvær b. Irritabilitet eller vredesudbrud c. Koncentrationsbesvær d. Hypervigilitet e. Tilbøjelighed til sammenfaren E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse. Figur 21.8 Diagnostiske kriterier for PTSD (ICD-10). Det er sædvanligvis en tilstand af autonom irritabilitet, alarmberedskab og tilbøjelighed til at fare sammen (startle response). Siden den første klassificering af PTSD i 1980 er beskrivelsen af diagnosen blevet revideret, og der foreligger nu en WHO klassifikation af PTSD i ICD-10 diagnoselisten (fig. 21.8), hvor diagnosen forudsætter opfyldelse af kriterierne A-E. I en stor interviewbaseret undersøgelse beregnede man livstidsprævalensen af PTSD i en amerikansk bybefolkning og nåede frem til, at 0,5% af mændene og 1,3% af kvinder udviklede et klinisk billede, svarende til PTSD, i relation til vold, voldtægt og forskellige typer ulykker. En dansk undersøgelse af en årgang personer, der havde været ude for en alvorlig arbejdsulykke, har vist, at 4,3% af de skadelidte havde vedvarende symptomer på PTSD 6 måneder efter ulykken. I dag er PTSD i relation til vold og røveriske overfald en kendt og velbeskrevet reaktion, og der tilbydes ofte kriseintervention i forbindelse med Maskinulykke En 50-årig kartonnage-arbejder var beskæftiget som maskinfører på limmaskine. Ved et driftsstop forsøgte han at ordne maskinen. Under reparationen placerede han venstre hånd på et transportbånd. Maskinen gik pludselig i gang, og han fik venstre hånd ind mellem valse og transportbånd. Han stod fastspændt ca. 20 minutter, mens kolleger fik maskinen skilt ad. Han kom på skadestuen, og var samlet indlagt i 4 dage. Fik amputeret lillefingeren og fik konstateret knusning af yderleddene i 2. og 3. finger. Var sygemeldt i 6 måneder. Der var et varigt mén med nedsat følesans i 2. og 3. finger, hypersensitiv lillefingerstump samt fantomsmerter. Angiver, at han siden ulykken har haft mareridt, der handler om at komme i klemme i maskiner. Har stort set disse mareridt hver eneste nat. Gennem nu 1 år i sygemeldings-perioden har skadelidte haft hyppige flash-backs i relation til ulykken. Han skal bruge megen tid på at aflede sine tanker. Oplever tilbøjelighed til at fare sammen ved pludselig lyde; i sådanne situationer har han en fornemmelse af at være fastklemt. Har siden ulykken haft tendens til irritabilitet, hidser sig ofte op over bagateller. Skadelidte har ikke længere lyst til at deltage i fester og sammenkomster, forsøger ofte at undgå sådanne arrangementer. Da han genoptog arbejdet, havde han en oplevelse af, at han havde fået ulykken på afstand. Fik dog flash-back i relation til ulykken, da han igen skulle betjene limmaskine og oplevede hjertebanken. Blev derfor flyttet til en arbejdsfunktion, der ikke involverede maskinbetjening. Arbejdsskadesagen resulterede i en mén-erstatning på 15% for fingerlæsionerne og 6% for PTSD. udsættelse for disse traumatiserende oplevelser. I en del af disse sager vil det ligeledes være muligt at få tilkendt arbejdsskadeserstatning, hvis den skadelidte lider af kronisk PTSD. Kriseintervention til personer med PTSD er dog ikke evidensbaseret. De fleste kontrollerede interventionsstudier viser, at der er negativ eller ingen effekt af debriefing og andre former for psykologhjælp til patienter med PTSD-lignende symptomer. I det følgende beskrives cases, hvor personer har udviklet PTSD efter arbejdsulykker.
21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER OG STRESS Gentagne voldsepisoder En 34-årig mandlig socialpædagog har været ansat 10 år på en behandlingsinstitution for adfærdsforstyrrede unge. Har i løbet af årene været udsat for mange trusler og voldelige overgreb, men reagerede ikke psykisk på disse episoder. I 1993 blev han sammen med 3 andre medarbejdere ufrivilligt indespærret på et loftsværelse. Eleverne barrikaderede døren og kastede efterfølgende brosten gennem vinduet. De ansatte var i denne situation bange for deres liv og førlighed. Værelset var udstyret med telefon, og fra denne ringede skadelidte efter hjælp. Da politiet ankom, tog de flere af eleverne med til afhøring på politistationen. I forbindelse med denne episode opstod der uoverensstemmelser mellem medarbejderne og forstanderen, der var af den opfattelse at medarbejderne selv skulle have løst situationen uden politiets indblanding. Året efter blev skadelidte overfaldet af en af eleverne, som var karate-ekspert. I forbindelse med overfaldet brækkede han en finger på højre hånd samt fik beskadiget næsen. Da voldsepisoden opstod, var der 6 andre elever til stede. Den unge mand opfordrede provokerende skadelidte flere gange til at slås, og da han afviste dette, begyndte den unge mand at sparke og slå med knytnæver. Skadelidte var klar over, at han var nødt til at agere passiv, da han var bange for, at de øvrige 6 elever ligeledes kunne finde på at overfalde ham. Skadelidte dækkede sit hoved med hænderne, han fik mange spark på kroppen og flere slag i hovedet. Skadelidte oplevede intens angst i forbindelse med episoden og oplevede, at han bogstavelig talt havde ryggen mod muren. Han var ude af stand til at kontrollere situationen. Blev sygemeldt i 3 uger. Da han kom tilbage til arbejdet, oplevede han, at have mistet gejsten. Følte han gik ved siden af sig selv og var ude af stand til at overskue arbejdsopgaverne. Oplevede de efterfølgende dage udtalt tendens til flash-back, hvis han kom i situationer, der kunne udvikle sig truende. I disse situationer oplevede han akut angst kombineret med svedeture og hjertebanken. Valgte efterfølgende at sige stillingen op, da han ikke længere følte, han magtede opgaverne eller trivedes med de arbejdsmæssige belastninger. Skadelidte var ligeledes nervøs for, at nogle af eleverne ville opsøge hans familie og forulempe dem. Havde i efterforløbet forstyrret nattesøvn med hyppige mareridt i relation til voldsepisoden. Forsøgte at undgå andre mennesker, var specielt bange for situationer, hvor der var fest og ballade, da han i disse situationer havde tendens til at genopleve voldsepisoden. Havde svært ved at engagere sig i sit familieliv. Oplevede herudover udtalte koncentrationsvanskeligheder, havde fx svært ved at samle sig om læsning og var ude af stand til at huske det læste. Følte sig generelt set trist til mode og præget af håbløshed. Efter 1 års sygemelding fik undersøgte jobtilbud i en ungdomsinstitution, men fandt dog hurtigt ud af, at han reagerede uhensigtsmæssigt, når han var sammen med de unge; var nervøs og irritabel og trak sig fra enhver konfliktsituation. Efter ca. 14 dage opgav han arbejdsprøvningen. Han valgte i stedet at starte på en ny uddannelse. Skadelidte fik tilkendt ménerstatning på 8% for PTSD. En voldsepisode er en alvorlig trussel mod ens personlige integritet og kan føre til forskellige former for depersonalisering. I case nr. 2 har socialpædagogen udviklet PTSD. Hver gang han udsættes for en social konflikt, udløses flash-back med erindring om overfaldet. Han er blevet nervøs og kan ikke længere cope med det uforudsigelige i arbejdet. Han blev arbejdsprøvet i en ungdomsinstitution, men selv om belastningerne her var minimale, reagerede han uhensigtsmæssigt i konfliktsituationer og kunne således ikke klare de pædagogiske opgaver. Hvis en person stadig lider af 357 PTSD, er det ikke hensigtsmæssigt at afprøve vedkommende i arbejdsfunktioner, der minder om dem, der udløste traumet. I efterforløbet kan selv banale episoder udløse stress-reaktioner. Anmeldelse og erstatning Sygdomstilfælde som følge af udsættelse for psykosociale arbejdsmiljøfaktorer kan dels skyldes pludseligt indsættende påvirkning som ved en ulykke eller påvirkning gennem længere tid. Begge tilstande er anmeldepligtige. 21
Page 1 and 2: 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktor
Page 3 and 4: Aktivitetsdiagonal Høje JOBKRAV La
Page 5 and 6: control (intrinsic effort) og mulig
Page 7 and 8: stedet, på arbejdsgruppens sammens
Page 9 and 10: niseret som skifteholdsarbejde. Den
Page 11 and 12: stand til at løse opgaverne på en
Page 13 and 14: Kassedame: Monotont, ensidigt genta
Page 15 and 16: spons. Hans model bygger på faser,
Page 17: elastningsreaktion«, en tilstand d
Page 21 and 22: ser er således at motivere de ansa
Page 23: Funktionspåbud Når Arbejdstilsyne

21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?