21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress

More documents

Recommendations

Info

21 352 IV. MILJØ- OG ARBEJDSMEDICINSKE SYGDOMME holde op med at ryge; også kulturen på arbejdspladsen har betydning og kan eventuelt støtte fortsat rygning snarere end rygeophør. Af andre adfærdsmæssigt relaterede symptomer kan nævnes stigende sygefravær, risiko-adfærd og en forhøjet ulykkesrate samt nedgang i produktiviteten. Stressbetingede sygdomme En række sygdomssymptomer kan undertiden henføres til stressbelastninger. Det gælder hovedpine, svimmelhed, dyspepsi, træthed, urolig nattesøvn mv. Stressbelastninger kan endvidere være associeret til manifest sygdom. Psykosomatiske sygdomme var tidligere klassificeret som en separat gruppe sygdomme, forstået som sygdomme hvor psykosociale forhold var en del af årsagsfeltet for somatisk sygdom. Eksempler på disse sygdomme var hypertension, myokardieinfarkt og mavesårssygdomme. Denne inddeling er nu forladt i WHO’s deskriptive diagnosesystem med erkendelsen af at alle sygdomme har sociale, psykologiske såvel som organiske komponenter. Den stressbetingede komponent af de væsentligste sygdomme er omtalt i de respektive kapitler. Psykiske stress-tilstande I vurdering af arbejdsbetinget stress er det af interesse at vide, hvor ofte ansatte bliver eksponeret for forskellige typer af daglige stressorer, såsom stort arbejdspres, konflikter mellem ansatte og konflikter mellem ansatte og ledelsen. I et nyere studie fandt man, at arbejdspres optræder langt hyppigere end egentlige konflikter. Ansatte angav at være udsat for stort arbejdspres ca. hver 3. dag, hvorimod de kun angav at være involveret i arbejdsmæssige konflikter 1 gang pr. måned. Konflikter opleves dog langt mere stressende end stort arbejdspres. Det næste spørgsmål er, i hvilket omfang daglige stressbelastninger påvirker det fysiske og psykiske velbefindende. En række nyere studier dokumenterer en sammenhæng mellem summen af daglige stressorer og oplevelsen af psykisk ubehag. Der er gode grunde til at identificere og vurdere kroniske stressorer og adskille kroniske stressorer fra mere episodiske; dels er det mere relevant at koble sygdomsudvikling, såsom hjerte-karsygdom, med stressorer af mere vedvarende karakter end med tidsbegrænsede episodiske stressorer, dels er kroppen ofte ude af stand til at habituere til kroniske stressorer. Stressorer af længere varighed har negativ effekt på immunberedskabet. Individer, der er kronisk eksponeret for stressorer, har en tendens til at udtrættes i forsøget på at tilpasse sig stressorerne, eller de oplever et vedvarende forhøjet arousalniveau (opmærksomhed/årvågenhed), der på længere sigt kan føre til sygdomsudvikling. Hvis individet vedvarende skal cope med stærkt belastende situationer, kan dette ligeledes få helbredsmæssige konsekvenser. Lang tids aktiv coping med stressorer kan føre til udtrætning kombineret med opmærksomheds- og hukommelsesproblemer. Efter lang tids kronisk stress har individet svært ved at bevare overblikket og reagere hensigtsmæssigt. Gentagne mislykkede forsøg på at cope med kroniske stressorer kan føre til en form for hjælpeløshed kombineret med en oplevelse af psykisk ubehag. Der er to former for grundlæggende stress-tilstande: a) én der manifesterer sig via forøget arousal (den kan bedst sammenlignes med en angstreaktion kombineret med irritabilitet og aggressioner) og b) én der viser sig ved hjælpeløshed og udbrændthed (kan sammenlignes med depressive symptomer). Maslach (1982) definerer udbrændthed (Burn out) som et syndrom bestående af emotionel udmattelse, depersonalisering og reduceret arbejdspræstation. Syndromet blev først beskrevet blandt ansatte med patient- eller klientkontakt, senere blev begrebet udbrændthed udvidet til at omfatte alle ansatte, der er afhængige af en udtalt grad af interaktion med andre mennesker i deres arbejde. Cherniss betragter udbrændthed som en stressre-
spons. Hans model bygger på faser, hvor udbrændthed er det sidste stadie af en forfejlet copingproces, hvor personen udvikler en defensiv attitude i forsøget på at forsvare sig mod stressorerne i arbejdsmiljøet. Personen kan opleve mange stadier af udbrændthed, hvilket kan maskere fænomenet. Udbrændthed skal således betragtes som en proces, der udvikler sig langsomt, hvor en tidligere engageret medarbejder, der yder service og er i primær kontakt med andre personer (patienter eller klienter), mister sit engagement i arbejdet som følge af arbejdsbetinget stress. Man kan sige, at det er en måde at løse problemer på, når aktiv problemløsning viser sig frugtesløs. Den udbrændtes effektivitet forringes, og udbrændthed fører til manglende omsorg for klienter eller patienter samt følelsesmæssig tilbagetrækning fra arbejdet såvel som fra familie og venner. Den ud- 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTORER OG STRESS 353 brændte føler sig udtrættet, oplever personlighedsændringer samt forringet selvværd. Tilstanden forværres ofte, hvis personen arbejder i en gruppe uden social støtte, hvor der er vedvarende konflikter og uenighed om væsentlige aspekter af arbejdsindholdet: bemandingen, den pædagogiske praksis eller niveauet for serviceydelser i organisationen. De to cases demonstrerer længerevarende stress-belastninger og udvikling af subkroniske eller kroniske stresstilstande. Der er fællestræk og forskelligheder i stresspåvirkningerne. Fælles er en øget arbejdsmængde via omlægning af produktionen, ændringer der er indført uden at de involverede har været taget med på råd. Slagtermesteren, der kan karakteriseres som en type Apersonlighed, reagerer med en stresstilstand præget af stressrelateret somatisk sygdom (hyperten- Slagtermester på svineslagteri En 50-årig mand med 30 år i slagteribranchen, de sidste 20 år som afdelingsleder, var ansvarlig for slagtekæden fra grisene blev slagtet til grisekroppene blev frosset ned. Der var 80 mand på kæden. Han har altid tidligere været glad for sit arbejde. Ved overflytning til et nyt slagteri i samme koncern fik han besked på en intensivering fra 240 til 400 svin i timen. Han havde efterfølgende mange diskussioner med produktionslederen, da han mente, at intensiveringen var for høj i forhold til anlæggets og personalets dimensionering. Vandt ikke gehør for sine synspunkter. Der blev antydet afskedigelse. Han fik dog planlagt og iværksat produktionsforøgelsen. Der opstod en del utilfredshed blandt medarbejderne, da de skulle arbejde hurtigere, selv om der blev sat flere mand på kæden. Sygefraværet steg i den følgende periode fra 9 til 20%. Der var stigende problemer med at skaffe medarbejdere. Han brugte flere timer efter arbejdstids ophør på at skaffe nye medarbejdere. Han følte efterhånden, at han hang i en klokkestreng og kunne ikke slappe af. Hvis slagtekæden stoppede på grund af fejl, begyndte han at hidse sig op over for reparatørerne. Han blev herudover pålagt stadig flere opgaver, fx et program til bekæmpelse af salmonella og en handlingsplan mod ensidig, gentaget arbejde. Følte ikke, at han havde tid til at deltage i disse møder. Der indkom klager til direktøren fra tillidsmænd, BST mv. Direktøren pålagde ham at gå mere positivt ind i arbejdet. Han oplevede efterhånden at miste overblikket over produktionen; det gav ham en følelse af afmagt. Fik på dette tidspunkt konstateret forhøjet blodtryk og blev sygemeldt. Beskriver sig selv som en meget pligtopfyldende person, der skal have orden i tingene. Har altid arbejdet i et højt tempo samt haft tendens til at forcere arbejdstempoet, når der opstod problemer. Angiver, at han let bliver vred, hvis tingene ikke fungerer efter hans hoved. Har tidligere været rask, men har inden for de senere år haft tendens til stressreaktioner med hyperventilation, hjertebanken, anspændthed, uoverkommelighedsfølelse og tendens til træthed. Har haft vedvarende søvnforstyrrelser med hyppige opvågninger og mareridt om produktionsstop. Det sidste år inden sygemeldingen havde han det udtalt dårligt hver morgen, når han skulle starte på arbejde. Blev i forbindelse med sygemeldingen henvist til psykiater og medicineret med Fontex. Der var ingen effekt af behandlingen. Sagen blev anmeldt som arbejdsbetinget lidelse. Efter sygemelding i et halvt år, forsøg på tilbagevenden til job. Fik opblussen af stresssymptomer, på ny sygemeldt, søger nu omplacering til mindre krævende lederfunktion. 21
Page 1 and 2: 21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktor
Page 3 and 4: Aktivitetsdiagonal Høje JOBKRAV La
Page 5 and 6: control (intrinsic effort) og mulig
Page 7 and 8: stedet, på arbejdsgruppens sammens
Page 9 and 10: niseret som skifteholdsarbejde. Den
Page 11 and 12: stand til at løse opgaverne på en
Page 13: Kassedame: Monotont, ensidigt genta
Page 17 and 18: elastningsreaktion«, en tilstand d
Page 19 and 20: 21. PSYKOSOCIALE ARBEJDSMILJØFAKTO
Page 21 and 22: ser er således at motivere de ansa
Page 23: Funktionspåbud Når Arbejdstilsyne

21 Psykosociale arbejdsmiljøfaktorer og stress

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?