SAFA Nørrebro - Samtidigt Ansvar, Fællesskab og Anerkendelse

Projekt SAFA Nørrebro - Samtidigt
Ansvar, Fællesskab og
Anerkendelse.
Evaluering og anbefalinger til
forældreinddragelse og
empowerment
Maia Feldman

Indholdsfortegnelse
Væsentlige konklusioner, overvejelser og anbefalinger ............................... 4
Overordnede konklusioner .................................................................... 4
Utilsigtede virkninger af fordelingspolitikken på skoleområdet ................ 5
Inklusion af forældre med etnisk minoritetsbaggrund i skolens
beslutningsrum ....................................................................................... 6
Forældreindragelse, forældreansvar og skolens lighedsskabende ideal 7
Information og råd til forældre om støtte til børnenes skolearbejde ....... 7
Samarbejde mellem lærere og pædagoger i fritidsinstitutionerne ........... 9
Forankring – hvordan fortsætter processerne? ..................................... 10
Projekt SAFA Nørrebro. Formål, tilgang og bagvedliggende tanker .......... 11
Aktivitetsmål ......................................................................................... 11
Succeskriterier ..................................................................................... 12
Data i evalueringen .............................................................................. 13
Oversigt over større projektaktiviteter på Indre og Ydre Nørrebro ............. 14
Startskud - synliggørelse gennem Forum teater ................................... 16
Opsøgende kontakt til forældrene ........................................................ 16
SAFA forældrenetværk ............................................................................. 20
Perspektiver, processer og resultater i Safa forældrenetværk ................... 22
Mødrenes vurderinger af Safa forældrenetværk ................................... 23
Medborgerskab og oplevelse af tilhørsforhold ...................................... 23
Forbindelser mellem uformelle netværk og offentlige institutioner ........ 24
Relationer mellem forældre giver relationer mellem børn ..................... 25
Overvejelser og perspektivering ................................................................ 26
Engagement, synliggørelse og ændring af diskursen om en gruppe .... 26
Rammer for fællesskaber og ligeværdig udveksling mellem minoritet og
majoritet ............................................................................................... 27
Tid til at tænke og praktisere integration på nye måder ........................ 27
Etnisk fordelingspolitik, social interaktion og selvforståelse blandt børn
og forældre ........................................................................................... 28
Fordelingspolitik og de forskellige forældregruppers inddragelse i
beslutningsrum ..................................................................................... 31
Rammer for udveksling og dialog om forskellige erfaringer, identitet og
samfundsmæssig position .................................................................... 32
Bæredygtige forældrenetværk - reel inddragelse fremfor opdragelse ... 34
Morgencaféen på Hellig Kors skole. Konkret forankring ....................... 34
Forældresamarbejde og forældreinddragelse ....................................... 35
Forældres ansvar og skolens rolle. Overvejelser og eftertanker ........... 37
Projektkoordinators funktioner .............................................................. 40
Indarbejd aktiviteter i eksisterende strukturer ....................................... 40
Information og invitationer til forældre................................................... 41
Samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner ........................................ 42
De professionelles vurderinger ............................................................. 43
Synliggørelse af værdi og vigtighed af fritidsinstitutioner? .................... 43
3

Væsentlige konklusioner, overvejelser og
anbefalinger
Overordnede konklusioner
Et vigtigt omdrejningspunkt i Projekt SAFA er ofte sammenfattet
undervejs i projektforløbet med sætningen: ”Det betyder noget for
børnene, at de voksne omkring dem taler sammen”. Hvad det er, det
betyder, er nærmere indkredset i forløbet med Projekt SAFA på
Nørrebro.
Det har vist sig, at det har afgørende betydning for såvel børn som
voksne, at mødre/ forældre med forskellig baggrund kender
hinanden, har gode relationer og i fællesskab organiserer aktiviteter
og tiltag, der giver mening for dem. Det sender et vigtigt signal til
børnene. Relationer på tværs i skolen kan sprede sig til andre steder
i lokalområdet.
Ligeledes har det betydning for barnet, at der er anerkendende
relationer mellem de voksne i barnets skole/ fritidsliv og forældrene
hjemme. Det skaber en oplevelse af sammenhæng og tryghed, at de
voksne derhjemme og i skole/ fritidslivet ikke er uforenelige
størrelser i hver deres verden. Det er afgørende, at forholdet mellem
lærere/ pædagoger og (minoritets-)forældre er anerkendende og
ligeværdigt.
Det har også positiv betydning for de professionelle indbyrdes -
lærere på skolen og pædagoger i fritidsinstitutioner - at være i dialog
om arbejdet med de fælles børn.
I projektforløbet er udviklet et forældrenetværk på Hellig Kors skole,
SAFA forældrenetværk, og der er skabt et væsentligt grundlag for en
varig forankring. Konklusionen er, at denne del af projektet i høj grad
lever op til projektets overordnede formål (se s. 10). De involverede
mødre giver udtryk for øget lokalt tilhørsforhold og øget kendskab og
tillid til lokale offentlige institutioner, hvilket også har vist sig konkret
gennem de aktiviteter, de har arrangeret og gennemført i fællesskab
med koordinator og med opbakning fra lærere og skoleledelse. Der
er skabt øget dialog mellem de involverede familier og skolen, og
mellem mødre i forældrenetværket og andre lokale offentlige aktører.
Der er således dannet forbindelser mellem uformelle netværk og
lokale offentlige institutioner. Samtidig har projektet bidraget til at
4

styrke eksisterende netværks ressourcer og måder at skabe
løsninger og social værdi på.
Der er dannet basis for en varig konkret indsats i form af etableringen
af en morgencafé på Hellig Kors skole. Morgencaféen er opstået på
initiativ af forældrenetværket, er drevet af mødre i netværket og har
solid opbakning fra skoleledelsen, der efter aftale med forældrene, i
muligt omfang er tilstede hver tirsdag morgen. Der er herved skabt
rammer for at leve op til intentionen i projektet om
forældreinddragelse og oplevelse af tilknytning og medejerskab i
lokale institutioner. Morgencaféen på Hellig Kors skole er, ligesom
andre af arrangementerne, som er udviklet i netværket, eksempler til
efterfølgelse på andre skoler.
Der er også god overensstemmelse mellem ambitionen i projektet,
inspireret af Community psykologi, om at skabe mulighed for
synliggørelse af ressourcer og ændring af diskursen om en gruppe,
og nogle af de processer, der er set undervejs i forløbet. Der er
lejlighedsvis skabt rum og aktiviteter, der kan danne modvægt mod
fasttømrede forestillinger om ’de andre’ og oplevelsen af social
afstand, der f.eks. gør, at man ikke sætter sig ved siden af hinanden
på tværs af etnicitet ved forældrearrangementer.
En væsentlig konklusion fra forløbet i Projekt SAFA Nørrebro er, at
der er stort behov for at skabe muligheder for vedvarende,
jævnbyrdige fællesskaber på tværs af minoritet og majoritet, og
danne fælles identiteter, som supplement til etnisk baserede
tilhørsforhold. Den generelle opdeling i tænkning, praksis og
bekendtskaber, gør at forforståelser og generaliseringer af og til
fylder for meget og bliver bestemmende for virkeligheden.
Der er ikke alene brug for at inddrage minoritetsforældre, men også
for at gøre majoritetsforældre aktive i fælles initiativer, der skaber
ligeværdige partnerskaber på tværs af etnicitet.
Utilsigtede virkninger af fordelingspolitikken på
skoleområdet
Den igangværende kommunale fordelingspolitik på skoleområdet,
Københavnermodellen for Integration, øger behovet for at skabe
rammer for ligeværdige fællesskaber, gensidig integration og for
metoder til at skabe gode relationer på tværs af etnisk baggrund.
Selve midlerne til at opnå målet (en blanding af børn med forskellig
baggrund i skolerne) har nogle utilsigtede negative konsekvenser.
For at tiltrække majoritetsdanske forældre og børn til den lokale
folkeskole, sammensættes klasser med primært elever med
majoritetsbaggrund, og klasser med elever med primært
5

minoritetsbaggrund. Mange minoritetsforældre er meget kede af, at
deres børn går i klasse udelukkende med børn med
minoritetsbaggrund, mens etnisk danske børn samles i andre
klasser. Der er eksempler på at det skaber rivalisering mellem
eleverne på etnisk basis, og det bør overvejes, hvordan
fordelingspolitikken præger social interaktion, samfundssyn og
selvforståelse blandt elever og forældre (se s. 27-31). Det bør i det
hele taget indtænkes, hvordan minoritetselever og deres forældre
forstår og forholder sig til antagelser og italesættelser i
integrationsindsatsen: ”at få tosprogsprocenten ned”, ”spredning af
tosprogede elever”, ”at tiltrække og fastholde ressourcestærke etnisk
danske elever”, ”svage tosprogede familier”, osv.
Det anbefales at udvikle andre måder at tiltrække etnisk danske
forældre og elever til skoler med mange minoritetselever, end etnisk
opdelte klasseårgange. Andre metoder bør styrkes til at imødegå
bekymringer om legefællesskaber og utryghed, f.eks. løbende fælles
dialogmøder om trivsel og tryghed, og øget brug af forskellige
metoder og initiativer, der kan skabe positive, ligestillede relationer.
Inklusion af forældre med etnisk minoritetsbaggrund i
skolens beslutningsrum
Det er vigtigt at være opmærksom på at skabe lighed i de
organisatoriske strukturer omkring integrationsindsatsen på
skoleområdet. Det skal sikres, at netværk som SAFA
forældrenetværk fortsat støttes til at blive forankret og integreret i
skolens forskellige beslutningsrum og fortsætter med at være en
partner, der bruges og konsulteres fra lærernes og skoleledelsens
side. Det kan blive en model, andre skoler kan hente inspiration i.
Hellig Kors skole gør en indsats for at inkludere forældre med etnisk
minoritetsbaggrund i skolebestyrelsen. Den indsats bør fastholdes og
udbredes til andre skoler. Forholdet bør ikke mindst prioriteres på
skoler med en stor andel af børn og forældre med
minoritetsbaggrund og hvor skolebestyrelsen bør afspejle elev- og
forældre grundlaget.
Mange forældre afholder sig fra at deltage fordi de oplever, ikke at
tale det gældende fagsprog og oplever at besvære andre ved at
være dansk-sprogligt usikre. Dette, kombineret med det forhold, at
mange i Danmark ikke har kompetencer til at forstå dansk, talt med
accent (Kirilova 2008), gør det vanskeligt for nogle forældre at
deltage.
På den baggrund kan følgende overvejes:
- Kan man lave en ordforklaring over fagtermer/ jargon i den
gældende kontekst?
6

- kan man skabe et rum, hvor man forklarer indforståede termer og
skoleforvaltnings-fagsprog, og hvor det er legitimt at spørge?
- Kan man lave en mentorordning - have en person i
skolebestyrelsen, der kan støtte ved at forklare indforståede
begreber og problemstillinger, og bidrage til at rummeliggøre
bestyrelsesarbejdet?
Forældreindragelse, forældreansvar og skolens
lighedsskabende ideal
Den aktuelle udvikling mod en øget vægt på forældres ansvar i deres
barns skolegang og på forældresamarbejde, giver anledning til
grundige overvejelser og omtanke omkring forældreinddragelse og
forældreansvar (se s. 35-39).
Projekt SAFA Nørrebro har både bekræftet det positive ved
forældreinddragelse - at skabe rammer for fælles diskussion og
dialog om det at være forældre til skolebørn, at skabe et ligeværdigt
netværk blandt de voksne omkring børnene, mv. Projektet har også
vist, at forældredeltagelse kan være en social statusmarkør blandt
børnene. Der er behov for grundige overvejelser om, hvordan de
børn, som ikke har forældre med de påkrævede kompetencer, stilles.
Kravet om øget inddragelse og forældreansvar i skolen giver et
ansvar, som nogle forældre ikke har forudsætninger for, viden om,
eller overskud til at leve op til.
En øget ansvarsplacering hos forældrene kan true skolens
lighedsskabende opgave med at nedbryde negativ social arv. Det er
vigtigt at sikre, at skolen fortsat bibeholder ansvaret for de elever,
hvis forældre ikke deltager og reagerer på opsøgende metoder, så
dette ikke i sig selv falder negativt tilbage på eleven. Et krav om stor
forældredeltagelse risikerer at øge læreres og skolens frustration og
opgivenhed over visse forældre og børn.
Information og råd til forældre om støtte til børnenes
skolearbejde
I det danske skolesystem forudsættes en relativt stor faglig
opbakning fra hjemmet. Mange forældre, der har været kontakt til i
projektet, har ønske om at støtte deres barns skolearbejde, men har
ikke de påkrævede sproglige eller skolefaglige kompetencer. De
udtrykker stor tilfredshed med lektiecaféer. Safa forældrenetværk har
foreslået endnu en lektiecafé ordning, evt. med mulighed for
deltagelse af forældrene.
Der er behov for dialog om og råd til hvordan man kan støtte sine
børn i skolearbejdet, og måder at gøre det på, hvis man kun taler lidt
7

dansk, ikke er stærk i (dansk) læsning, eller er blevet undervist efter
andre systemer. F.eks. råd, som det, en erfaren
integrationsmedarbejder i en skole giver forældre. Hun fortæller om
sin tante, der hver dag insisterede på at hendes børn skulle læse højt
for hende, bad dem gentage passager og læse sætninger om igen.
Først da børnene blev ældre opdagede de, at hun ikke selv kunne
læse.
Den slags information og rådgivning skal foregå i en dialogisk,
rummelig form med anerkendelse af forskellige perspektiver og
ressourcer. Forældreinddragelse som opdragelse med fokus på krav
og forventninger, kan nemt give en oplevelse af at være underkendt
og mistænkeliggjort. Det er centralt, at der arbejdes på at gøre mødet
ligeværdigt – gruppers ligeværdige status er en nødvendig
forudsætning for positive relationer mellem minoritet og majoritet
(Allport 1957, Pettigrew 2004).
Vær opmærksom på dynamikker, der kan igangsættes i børns og
forældres relation, ved at eleverne formidles en forældreopdragende
tilgang. Undgå at formidle negative forventninger og vurderinger af
forældrenes opdragelsesbehov. Det er svært at forestille sig, at børn
får en oplevelse af sammenhæng og af at være ’empowered’,
medmindre børnene oplever, at deres familier er accepterede og
ligestillede i skolekulturen og samfundsstrukturen. (Se s. 37-38).
Det anbefales, at minoritetsforældre involveres i selve
idéproduktionen, tilrettelæggelsen og organiseringen af de aktiviteter
og indsatser, de mener, der er behov for. Forældrekurser,
forældreuddannelser, forældremøder for minoritesforældre, med
oplysning om forventninger og krav til forældre, er ikke en
tilstrækkelig pendent til den empowerment, der sker gennem adgang
til offentlige netværk og støttemuligheder, og støtte til at selv at
organisere indsats og aktiviteter, udspungne af egne idéer og behov.
Det er vigtigt at være opsøgende og undersøge, hvad der optager
forældrene og hvilke idéer de har, fremfor at involvere dem i at
gennemføre initiativer, de ikke selv har været med til udtænke.
Projektkoordinator i Projekt SAFA og dennes officielle forankring, har
haft en afgørende betydning ved at organisere, støtte og åbne
kanaler til offentlige ressourcer og aktører. Empowerment er ikke
bare ”hjælp til selvhjælp” ved at indgyde selvværd og tro på, at man
kan, og at det kan lade sig gøre. Det indebærer i høj grad at formidle
adgang til og kontakt mellem lokale beboere i et marginaliseret
område og officielle aktører – en funktion, koordinatoren har
varetaget.
Det anbefales at indarbejde aktiviteter, som de der er afprøvet i
projektet, i eksisterende strukturer. Eksisterende rum bør anvendes
8

på nye måder. Lav f.eks. forældremøder om og udvid dem til at
skabe dialog og debat om fælles anliggender. Forum teater metoden
synliggjorde, at der er god mulighed for dialog og debat med
forældrene, og gav lærere og pædagoger inspiration til
forældremøderne (se s. 15-17). Andre måder at gøre
forældremøderne mere dialogiske på, kan være at invitere
uddannelses-rollemodeller lokaliseret i Ungdommens
Uddannelsesvejledning, til at gå i dialog med forældre og lærere.
Det virker til at skabe anerkendelse, ansvar og oplevelse af
medejerskab til offentlige institutioner, at bytte om på gængse roller
mellem minoritet og majoritet som ’gæst’ og ’vært’. F.eks. at forældre
med minoritetsbaggrund byder velkommen som arrangører til et
arrangement i den lokale sportshal. At lærerne møder op på
lærerværelset til et arrangement, organiseret af forældrene, f.eks.
fælles spisning ved ramadanen, hvor forældre fortæller om
højtidsperioden, eller ved dialogmøder med oplæg om børn og
opdragelse ved psykolog Basim Osman. Som en lærer udtrykte det:
”Vi følte os servicerede”. Det gav et nyt billede af aktive forældre,
fremfor en overvejende erfaring med vanskeligheder med fremmøde
og dialog.
Samarbejde mellem lærere og pædagoger i
fritidsinstitutionerne
Lærere på Rådmandsgade skole og pædagoger på institutionerne
Samuelsgården, Rumraketten, 11’eren, og Rabalder på Ydre
Nørrebro har følgende forslag og ønsker til, hvordan et fremtidigt
samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner kan forankres:
Fælles arrangementer med oplæg, hvor medarbejdere og
ledelse fra skole og omkringliggende institutioner deltager og
debatterer.
Fælles forældremøder. Lærere og fritidspersonale kan afholde
fælles forældremøder. En lærer eller en repræsentant fra
fritidshjem eller -klub kan deltage ved forældremøder de
respektive steder, for at fortælle om, og synliggøre en
sammenhæng mellem skole- og fritidsliv.
Fritidsinstitutionerne kan inviteres til at deltage i skolens
forskellige arrangementer. F.eks. ved at fritidshjem og –
klubber har boder på skolens årlige marked, som det blev
organiseret gennem Projekt Safa Nørrebro i sommeren 2007.
Det betyder f.eks. at en lærer kan tage forældre og en elev,
der skønnes at kunne have gavn af at gå i fritidsinstitution, i
hånden og gå direkte hen til en pædagog fra en institution,
som kan forklare hvad de laver i institutionen, hvilke
9

muligheder der er, osv. Forældrene kan møde personale i
fritidsinstitutionerne og se dem i sammenhæng med skolelivet.
Forankring – hvordan fortsætter processerne?
Erfaringen viser, at det er afgørende for videreførelsen af
netværksgrupper, at der er et fysisk rum, hvor deltagerne kan
mødes. Det er også væsentligt, at det er en fast ugedag, man
mødes, når der ikke længere er en projektkoordinator, der kalder
sammen til møder.
Morgencaféen for forældre på Hellig Kors skole kan udgøre en
konkret base, hvor udfra deltagelsen kan sprede sig til flere forældre.
Ligesom Safa forældrenetværk i sig selv, kan caféen blive et rum,
hvor forældre mødes på tværs af etnisk baggrund. Fællesskabet som
forældre og om konkrete aktiviteter og forhold i skolen, kan blive til
partnerskaber og relationer i lokalsamfundet.
Skolens opbakning - det, at skolen afsætter et fast lokale, tilstræber
at komme med en skolerepræsentant, samt anvender og konsulterer
netværket som nævnt overfor, har afgørende betydning for
fortsættelsen af Safa forældrenetværket og for muligheden for fortsat
løbende dialog mellem forældre og skolen.
En udfordring er, at involvere nye forældre, så netværket ikke bliver
en lukket kreds, men er rummeligt overfor alle forældre. Som i alle
fællesskaber, kræver det løbende reflektion om, hvad man mødes
om, hvem man er sammen med og om man er tilstrækkelig åben for
at lukke nye kræfter ind. Det er også en udfordring, at involvere
fædre med forskellige baggrunde i fælles initiativer.
Ansøgning om midler til nye aktiviteter
Der er taget initiativ til at forbinde mødre i Safa forældrenetværk med
en lokal koordinator af Summer camp, der organiserer aktiviteter for
børn i sommerperioden, samt lokale aktører som biblioteket,
Rabarberland, Korsgade Sportshal, Byens Børn, så de i fællesskab
kan søge midler til nye aktiviteter.
Initiativerne med at knytte forbindelser mellem foreningen Brug
folkeskolen med SAFA forældrenetværk fortsættes.
10

Projekt SAFA Nørrebro. Formål, tilgang og
bagvedliggende tanker
Det overordnede formål med projektet er at fremme en
demokratiseringsproces, der kan bidrage til øget følelse af
medborgerskab og anerkendelse blandt børn med etnisk
minoritetsbaggrund og deres familier på Nørrebro. At understøtte
etniske minoritetsbørns muligheder for at opleve, at deres
forskelligartede liv hjemme og ude - det være sig skolen, klubben og
lokalsamfundet i det hele taget - hænger sammen. Dette med henblik
på at skabe mulighed for gensidig inklusion og sammenhæng i
etniske minoritetsbørns ’to verdener’. Med projektet ønskes at
fremme tilknytning til lokalsamfundet, at bane vejen for mobilisering
af flere ressourcer blandt etniske minoritetsfamilier, som en
ligeværdig dialogpartner overfor skole o.a. offentlige enheder, og
styrke forældrenes inklusion i demokratiske beslutningsprocesser.
Tilgangen i projektet er inspireret af community psykologi, hvor
personer anskues som en del af deres sammenhæng (Berliner 2001,
2004). Fokus ligger på udvekslingen mellem personen, de sociale
forhold og de materielle livsvilkår. Det tilstræbes, at styrke og
synliggøre eksisterende sociale netværks egne ressourcer, og
tydeliggøre dem som en nødvendig dialogpartner for offentlige
aktører og i den offentlige diskurs. At udvikle de muligheder og
måder, der ligger i fællesskaber, for at skabe løsninger og social
værdi. At fremme handlemåder, der bidrager til at personen og
fællesskabet kan agere i forhold til svære vilkår og negativ diskurs.
Give mulighed for og støtte til deltagelse og handling, der giver
anerkendelse som medborgere.
Aktivitetsmål
Som følge af ambitionen om reel empowerment og støtte til
eksisterende ressourcer og ønsker, skal de nedenstående
aktivitetsmål ses som et udgangspunkt. Hensigten var, at aktiviteter
og indhold skulle tilpasses lokale behov og idéer, der viste sig
gennem en opsøgende/ undersøgende tilgang blandt målgrupperne.
- 4-6 gå hjem møder for børne- og forældregruppen.
- Forældremøderække/ kurser for min. ca. 100 max ca. 160
familier
- 2 forældrearrangementer for børnefamilier.
- Manual/ håndbog med konkrete anbefalinger vedr.
forældreinddragelse på skolen og i boligområdet.
- Temaeftermiddage/ temauge for børn med fokus på
medborgerskab eller beslægtede emner.
11

- Temadage/uge for min. 4 enheder – skoler, fritidshjem, klubber,
mm. Med fokus på medborgerskab eller beslægtede temaer, som
børn, forældre og andre involverede oplever, at der er behov for
at sætte fokus på.
- Gennemførelse af uddannelse af familierådslagning for en
tværfaglig gruppe bestående af 15-20 socialrådgivere, lærere,
klubpædagoger, gadeplansmedarbejdere, psykologer,
sundhedsplejersker, skolelæger, beboerrådgivere, mv.
- 2 temamøder for familier om familierådslagning.
- Gennemførelse af familierådslagninger med 15-20 familier, samt
evaluering og formidling af resultater og erfaringer.
- Løbende tilgængelig dokumentation og evaluering gennem
hjemmeside, nyhedsbrev, artikler.
Succeskriterier
- Øget deltagelse af målgruppen i de aktiviteter, der finder sted i
lokalsamfundet, især i demokratiske fora på skoler, i klubber, i
foreninger, mv. - ikke mindst for kvindernes vedkommende.
- En øget deltagelse af projektets børnemålgruppe i klubber og
andre fritidsaktiviteter – ikke mindst pigernes deltagelse i lokale
tilbud.
- Øget lokalt tilhørsforhold og medborgerskabsfølelse blandt
målgruppen.
Organisatorisk forankring og finansiering
Projektet har modtaget midler fra Ministeriet til integration af
indvandrere og flygtninge, og er organisatorisk forankret i
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Børne- og
Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune, hvor
projektkoordinator har haft kontor og hvor overordnet projekt- og
tilskudsansvarlig er baseret.
Styregruppe
Der er nedsat en styregruppe, bestående af Annemette Færch,
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Center for Vejledning,
København (Overordnet projekt- og tilskudsansvarlig), Stig
Schiermer, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Kbh. v/ Chef for
Undervisning og Fritid Nørrebro, Tom Kryger, Hjemme-hos afdeling,
Socialcenter Nørrebro, Henrik Bastholm, centerleder, Socialcenter
Nørrebro, Søren Thorgaard, Børne- og Ungdomsforvaltningen,
Hanne Berg, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR)
København, Lotte Schiøttz, souchef, afdeling Nørrebro/Østerbro,
centerleder og lektor Peter Berliner, Center for traumatisk
stressforskning, Institut for Psykologi, Københavns Universitet,
12

Initiativtager og projektkoordinator Fatemeh Hejazi, psykolog, Maia
Feldman, antropolog, evaluator.
Projektperiode
Projektet har været i gang fra oktober 2006 og afsluttes formelt 30.
november 2007. (Visse aktiviteter gennemføres frem til april 2008).
Distrikter
Indre og ydre Nørrebro, Københavns Kommune.
Målgrupper
Elever og forældre fra 3. og 4. klassetrin på Hellig Kors skole
og Rådmandsgade skole.
Lærere fra 3. og 4. klassetrin på Hellig Kors skole og
Rådmandsgade skole, samt pædagoger o.a. medarbejdere fra
Samuels Sogns Fritidscenter, Fritidshjemmet Rabalder,
Fritidshjemmet Capella, Fritidshjemmet Rumraketten,
Fritidshjemmet 11’eren, Fritidsklubben Fun og Askovgården.
Data i evalueringen
Evaluator har baseret evaluering og erfaringsopsamling på udstrakt
deltagerobservation ved møder og arrangementer i projektforløbet,
herunder møder på skolerne og i fritidsinstitutioner med
professionelle og forældre, og møder i Safa forældrenetværk. En
vigtig datakilde har været løbende samtaler med og spørgsmål til de
involverede parter undervejs i projektet.
Der er foretaget 8 kvalitative gruppeinterviews (4 med lærere og
pædagoger og 4 med forældre til børn i mellemtrinene på de to
skoler i projektet), og 17 kvalitative semistrukturerede individuelle
interviews med forældre.
Evalueringen blev tilrettelagt ud fra deltagende aktionsforsknings
principper, således at deltagere havde en fortløbende indflydelse på
emner og spørgsmål i evalueringen, på linie med deres idéer om og
ønsker til, hvad der skulle udvikle situationen i positiv retning.
Evalueringsdesignet er planlagt i et samarbejde mellem psykolog
Peter Berliner, projektkoordinator Fatimeh Hejazi og evaluator Maia
Feldman.
13

Oversigt over større projektaktiviteter på Indre
og Ydre Nørrebro
2 dialogmøder med Forum teater, debat og fællesspisning
3 dialogmøder om skolebørn og opdragelse på Hellig Kors
skole for forældre til børn i mellemtrinene og lærere. Oplæg
ved psykolog Basim Osman om vilkår og vanskeligheder ved
at opdrage børn i det moderne liv, og erfaringer som
minoritets- og majoritets forældre. Ved et af møderne oplæg
ved psykolog Nina Glejtrup. Fælles spisning. Ved et af
møderne oplæg ved en mor fra SAFA forældrenetværk om
traditioner ved Ramadan højtiden, om at faste, mv., samt
specialiteter for ramadanen. Paralelle aktiviteter for børnene.
Løbende møder med mødre til børn i Hellig Kors skole som en
del af udviklingen af SAFA forældrenetværk. Mellem 3 og 15
mødre har deltaget i de møder.
1 møde med 4 fædre, 1 lærer og souchefen på
Rådmandsgade skole om børnenes skoleliv,
forældreinddragelse, idéer til aktiviteter, der kan inddrage
forældre i børnenes skole og fritidsliv.
2 møder med 5-6 mødre med somalisk baggrund og 1 lærer
på Rådmandsgade skole om børnenes skole- og fritidsliv, om
at være forældre på skolen, idéer til aktiviteter, mv.
1 rundvisning for samme gruppe mødre på det lokale bibliotek
i Bragesgade og møde med en bibliotekar om at læse for
børnene og bibliotekernes tilbud.
Sommer Familiefest på Hans Tavsens legeplads med
orienteringsløb, Tip en 13’er konkurence om krop og sundhed,
sunde grill.
Idrætsmesse i den lokale sportshal for børn og forældre.
Idrætsforeninger gav børnene smagsprøver på sportsgrene.
Tip en 13’er konkurence, hvor svarene skulle hentes gennem
spørgsmål til idrætsboderne, teaterværksted for mindre børn.
Iftar ved ramadanen – fælles spisning på Hellig Kors skole
med forældre til børn i 5. klasse
Markedsdag afholdt på Heimdalsgade Overbygningsskole for
familier, arrangeret af lærere og pædagoger fra
Rådmandsgade skole og fritidsinstitutioner på ydre Nørrebro.
Boder med repræsentanter fra fritidshjem og –klubber,
Københavns Kommune sundhedsformidlere og
integrationsministeriets rollemodeller. Kreative værksteder.
Elever fra 3. og 4. klasse havde 3 dage inden forberedt
sketches de selv havde lavet, afrikansk dans, rap og
billedkunst, som de optrådte med og udstillede. Tip en 13’er
med børnene med præmier.
14

Pædagoger fra fritidsinstitutionerne på ydre Nørrebro, der har
været med i SAFA deltog med boder på Rådmandsgade
skoles sommermarked.
Arrangement i Nørrebrohallen om opdragelse af børn og unge
i det moderne liv, arrangeret af lærere og pædagoger fra
fritidsinstitutionerne og Rådmandsgade skole. Oplæg ved
psykolog Basim Osman og debat, Contact, Task Force teater
fra Betty Nansens integrationsafdeling, uddannelses ungerollemodeller,
baseret i Ungdommens Uddannelsesvejledning
København og finansieret af Integrationsministeriet.
2 besøg i Folketinget for hhv. fædre og mødre på
Rådmandsgade skole med rundvisning ved en mor fra skolen,
der er folketingsmedlem.
Etablering af en Morgencafé hver tirsdag morgen for forældre
på Hellig Kors skole. Etableret og drevet af Safa
forældrenetværk.
Afsluttende konference med oplæg, rundbordssamtale /
interviews med professionelle og forældre der har deltaget i
projektet, workshops og Contact teater fra Betty Nansens
integrationsafdeling. Deltagelse af lærere, pædagoger,
projektets styregruppemedlemmer, integrationsmedarbejdere
fra København og omegn, forældre,
uddannelsesrollemodeller, Københavns Kommunes Taskforce
for integration, mv.
Aktiviteter med børn:
3 dages kreative værksteder for elever med teater, afrikansk
dans, rap og billedkunst. Optræden og udstilling på
markedsdag for familier, lærere og medarbejdere fra
fritidshjem og –klubber.
Deltagelse i emneuge om sundhed på Hellig Kors skole.
Parallelle aktiviteter for børn, mens forældrene var til
dialogmøder.
Uddeling af fælles eid gaver til 4. og 5. klasse til skolens
eidfest.
Tværgående netværksmøder:
Erfaringsudveksling mellem lokale forældrenetværk på
Nørrebro
Møde med AKT lærere, socialrådgivere på skolerne, vedr.
familierådslagning metoden. Oplæg ved samordner om
familierådslagning.
3 dages kursus i Familierådslagning metoden med deltagelse
af en tværfagligt sammensat gruppe af lærere,
fritidspædagoger, sundhedsplejersker, skolepsykologer,
15

socialrådgivere, forældre, mentorer,
integrationsmedarbejdere, uddannelsesvejledere.
Startskud - synliggørelse gennem Forum teater
I begge lokalområder blev Projekt Safa Nørrebro officielt indledt med
et stort dialogmøde med Forum teater, debat og fælles spisning. Alle
forældre og pårørende til elever i 2., 3. og 4. klasse var inviteret på
skolen fra kl. 17.00 – 20.00.
Forum teater metoden og efterfølgende fortsættelse af debat og
fælles spisning, blev valgt udfra intentionen om at skabe rammer for
en synliggørelse af forældrenes synspunkter, holdninger, behov og
ønsker, og skabe dialog mellem forældre indbyrdes, mellem
professionelle og forældre, og mellem de forskellige faggrupper fra
skole og fritidsinstitutioner. Intentionen var også, at høre de
forskellige familiers opfattelser af vigtige emner i relation til deres
børns skole- og fritidsliv, deres forståelser af, hvor skoen trykker.
Endelig var hensigten at få kontakt til og involvere forældre i
projektet.
Opsøgende kontakt til forældrene
Planlægningsfasen bestod af en del møder mellem lærere,
pædagoger fra fritidshjem og –klubber i hvert lokalområde,
projektkoordinator og evaluator. Lærere og pædagoger så en
udfordring i overhovedet at få nok forældre til at komme. For at
igangsætte projektets målsætninger – at skabe dialog mellem ’de
voksne’ omkring børnene (forældre, lærere og medarbejdere i
fritidstilbud) og inddrage forældre i skole og fritidsliv - blev det
planlagt, at de professionelle skulle opsøge de forældre, der ikke gav
svar på invitationen og de forældre, der ofte ikke deltog i
forældremøder og andre arrangementer på skolen og i
fritidsinstitutionen.
Hensigten i planlægningsfasen var således at skabe rammerne for,
at lærere og pædagoger kunne afprøve en opsøgende personlig
tilgang i forhold til de forældre, de havde lille kontakt med. Dvs.
supplere skriftlig information med besøg - at gå forbi og ringe på
døren hos en familie, eller ringe til forældrene.
Børnene fik en invitation, oversat til relevante sprog, med hjem til
deres forældre med tilbagemeldings-slip. På Ydre Nørrebro,
Rådmandsgade skole og fritidsinstitutionerne Samulsgården,
11’eren, Rumraketten og Rabalder blev der lavet et ’familielandskab’
– klasselister blev gennemgået for, hvilke forældre, lærerne havde
16

erfaring med, sjældent deltog i møder på skolen. Pædagogerne fra
Samuelsgården gik efterfølgende forbi og ringede på hos nogle
familier og inviterede forældrene til at komme, og ’reklamerede’ for
arrangementet ved at fortælle lidt nærmere om, hvad det gik ud på.
Andre familier, hvor lærerne og fritidspædagogerne vurderede, at der
var behov for en personlig invitation, blev ringet op og opfordret til at
komme.
På Hellig Kors skole og fritidsinstitutionerne Askovgården og Capella
blev tilbagemeldingerne gennemgået, og de der ikke havde givet
svar blev ringet op af lærerne eller projektkoordinator.
Forum teater – teater med debat og dialog
Teater Forum Consult er en trup, hvor skuespillere og ’jokeren’, dvs.
formidleren mellem publikum og skuespillerne har etnisk
minoritetsbaggrund, og teatret har specialiseret sig i emner
vedrørende integration og mødet mellem minoritet og majoritet. De
opførte en 10-15 minutters sketch om en forældresamtale, der går i
hårknude. Med i samtalen er et forældrepar, deres dreng på ca. 15 år
og en lærer. Drengen virker trykket og indelukket, og har meddelt
læreren at han ikke skal med på klassetur til London.
Kommunikationen mellem læreren der har majoritetsdansk baggrund
og forældrene, der har etnisk minoritetsbaggrund, udvikler sig til et
skænderi og er præget af stereotyper, fordomme og misfortolkninger
af modparten.
Sketchen stopper undervejs i tilspidsede og svære situationer.
Herefter henvender formidleren sig til publikum, spørger hvad
problemet er og hvordan situationen kan løses. Og publikum
kommenterer, kommer med idéer og reflektioner. Skuespillerne
spiller nogle af publikums løsningsforslag. Personer fra publikum
inviteres også til at komme op og selv vise deres forslag til hvordan
situationen kan takles af de respektive figurer i stykket.
Forum teater arrangementerne udviklede sig til en på en gang livlig
og fokuseret debat i skolernes gymnastiksal. Både forældre, såvel
fædre som mødre, og professionelle deltog og bidrog med deres
synspunkter og betragtninger. Formen har den fordel, at der lægges
op til spontane tilkendegivelser - folk, der måske ikke almindeligvis
tager ordet i større forsamlinger med talerliste, får lyst til at give
deres perspektiv på sagen eller forslag til situationen.
Sketchen er provokerende og karrikeret – der er tale om typer, der
ikke for nogle af parternes vedkommende handler særlig
hensigtsmæssigt og befordrende for dialogen. Det indbyder til at give
løsninger til handlemåder og kommunikationsform. Til at bidrage til
salens mange fortolkninger af interaktionen mellem figurerne i
stykket - både mellem lærer og forældre, forældre og søn og mellem
lærer og elev. Det blev bl.a. fremhævet, at problemerne opstod der
17

hvor kommunikationen mellem lærer og forældre var præget af, at de
så hinanden som typer.
Efter dialogteatret fortsatte debatten under spisning ved borde.
Tosprogede lærere, pædagoger og integrationsmedarbejdere
fungerede også her som tolke for deltagere med behov for det, som
kunne sætte sig ved borde, hvor en tolk med et relevant sprog sad.
(De fungerede også som tolk under dialogteatret for enkelte, der
havde brug for det). De tosprogede lærere og pædagoger noterede
også de emner og synspunkter, der blev debatteret ved bordene.
Perspektiver og inspiration til forældremøder
Forumteater arrangementerne kom til at fungere som en platform for
synliggørelse af forældrene som aktive personer med individuelle
holdninger og engagement.
I de efterfølgende evalueringer fra lærere og pædagoger gav flere,
uafhængigt af hinanden, udtryk for at det var en ’aha-oplevelse’, ’en
øjenåbner’, at forældrene deltog så aktivt i debatten og havde så
mange holdninger og overvejelser. Netop denne overraskelse og
uvanthed med at opleve forældrenes synspunkter, engagement og
lyst til at debattere, peger på behovet for at skabe flere rammer for
den form for dialog og synliggørelse.
De professionelles vurderinger var gennemgående, at det var en
vældig god måde at skabe debat. Nogle lærere sammenlignede det
med de tunge forældremøder, hvor dialogen ofte udebliver og hvor
der ikke kommer gang i udveksling og debat. De fik inspiration til
forældremøderne, til at lave noget andet, end blot den obligatoriske
gennemgang af årsplan, o.lign. Arrangementet havde vist, at det godt
kan lade sig gøre at få debat og dialog. Situationen med ’forum’
muliggjorde at forældrenes forskellige stemmer, overvejelser og
holdninger blev gjort tilgængelige og hørt af de professionelle.
Forældres efterfølgende tilkendegivelser om arrangementet var
gennemgående positive, omend med et andet fokus, end de
professionelle. Der var gennemgående tilfredshed med at få
lejlighed til at debattere og tale med andre forældre og med lærere
og pædagoger om det at være forældre på skolen. Et par forældre
pointerede, at de elsker at diskutere forskellige emner, og mange
havde positive vurderinger af formen. Nogle nævnte også, at de
satte pris på at blive inviteret til spisning.
Det lå flere forældre meget på sinde at pointere, at de ikke er
ligesom det forældrepar, der blev portrætteret i stykket. Der var
således et ubehag og en erfaring med at blive opfattet og fremstillet
som en negativt præget stereotyp og slået i hartkorn med en
kategori af ’problematiske indvandrere’.
18

Ved debatten ved bordene efter forum teatret viste noterne fra hvert
bord, at følgende synspunkter og emner blev diskuteret.
Om stykket:
- Vi føler det er sådan, nogen kigger på os.
- Forældrene fra stykket havde en tankegang som i 70’erne.
Stykket var overdrevet, men også genkendeligt.
- Der er masser af fordomme om indvandrere generelt.
- Det er godt med arrangementer om skole-forældresamarbejdet.
- Forældrene skal også orienteres, når det går godt med barnet,
ikke kun når der er problemer.
- Der skal være mere samarbejde med danske forældre.
- Mere kommunikation med danskere. Det skal der skabes
mulighed for.
- Ønsker flere danske børn i klasserne. Forældrene skal mødes på
tværs af klasserne (danske og andre etniske grupper).
- Hvordan støtter man sit barn bedst muligt fagligt i dansk,
matematik og naturfag?
- Der mangler kendskab til hinandens kultur. Respekt for
hinandens tro (ramadan, påklædning).
- Det er ikke altid godt at tale om folks religion. Det er ens egen
sag.
- Fritidshjemmet gør ikke noget, de laver ikke noget med børnene.
De fleste af disse temaer går igen i de forhold, der belyses i denne
rapport.
De kontakter der blev skabt til forældre ved de første dialogmøder,
førte til dannelsen af SAFA forældrenetværk. Koordinator
arrangerede at mødes med en lille gruppe mødre, der tog et par
andre mødre med, for at fortsætte samtalen om hvilke arrangementer
og emner, der var behov og interesse for, og hvordan de bedst
kunne gribes an.
På den måde blev det første dialogmøde til flere dialogmøder og
arrangementer for voksne og børn. Og i processen tog SAFA
forældrenetværk form.
19

SAFA forældrenetværk
Et markant og positivt resultat af Projekt Safa Nørrebro, er dannelsen
af SAFA forældrenetværk omkring Hellig Kors skole på indre
Nørrebro. Mellem 7 og 9 mødre udgør kernegruppen i netværket,
med et større antal, der kan mobiliseres lejlighedsvis. En
modersmålslærer fra skolen har deltaget ind imellem. Netværket er i
sig selv et vigtigt udbytte på mange forskellige måder (se nedenfor),
og de aktiviteter og indsatser, der er udtænkt og organiseret i
netværket, har ligeledes været betydningsfulde.
Aktiviteter og initiativer i Safa Forældrenetværk
Sommer picnicfest for familier fra 3., 4. og 5. klasse på Hellig
Kors skole i Hans Tavsens legeplads og park. Udover samvær
var temaet kroppen og sund mad. Københavns Kommunes
flersprogede sundhedsformidlere deltog med boder,
information og smagsprøver, forældre havde organiseret
orienteringsløb for børn og forældre i Assistens Kirkegård med
præmier (billetter til kanal rundfart og eksperimentariet), fælles
tillavning af sunde grill spyd på store grill, medbragte falafel,
tilberedt af mødrene i lærerværelsets køkken på Hellig Kors
skole. Folk spiste på tæpper på legepladsen og blev ved til ud
på aftenen.
Sportsmesse i den lokale sportshal i Korsgade. Kvarterets
børn og forældre kunne få smagsprøver på sportsgrene,
snakke med repræsentanter fra idrætsforeninger i boderne,
deltage i Tip en 13’er konkurence om sport og bevægelse ved
at få svarene ved de forskellige boder, deltage i dukketeater
værksted, mv.
Safa stod for 2 dage i emneugen på Hellig Kors skole. Et par
forældre deltog i undervisningen. Temaet var sundhed, krop
og ernæring og sundhedsformidlere kom og talte med
børnene om energi og (u)sundhed i forskellige madvarer.
Skolens sundhedsplejerske deltog i konkurence for børnene
om sundhed.
Iftar i forbindelse med Ramadanen med fællesspisning,
arrangeret i samarbejde med en lærer fra skolen.
I alt 3 forældremøder med oplæg ved psykolog Basim Osman
og debat om opdragelse, deltagelse af Ungdommens
Uddannelsesvejlednings unge-rollemodeller, samt fælles
spisning.
En ugentlig morgen café for forældre på Hellig Kors skole.
Iværksat og drevet af forældre i netværket. Skolelederen er i
muligt omfang tilstede for at snakke med forældrene.
20

Derudover er afholdt løbende møder i netværket, med og uden børn
og nogle gange med fælles spisning. Følgende temaer er bl.a.
diskuteret:
Børnenes skole- og fritidsliv. Børneopdragelse – egne og
kvarterets fælles børn.
Hvad er der behov for i kvarteret. Hvad kan skabe gode
rammer for børnenes liv i området og hvordan bidrager
aktiviteter, organiseret af netværket, bedst til det.
Konflikter med børnenes lærere på skolen. Hvad man kan
gøre. Bisidderordning.
Idéer og forslag til fremtidige aktiviteter i Safa forældrenetværk
At gøre sportsmessen i Korshallen årlig. Kontakte og
engagere lokale offentlige aktører, biblioteket, private
handlende, o.a. som sponsorer.
Mødrene vil forsøge ved fælles hjælp at få flere forældre til at
komme til aktiviteter på skolen.
At etablere en bisidderordning til støtte i konflikter og
uoverensstemmelser mellem forældre og skole omkring et
barn.
Lektiecafé for børn og forældre. Elever og forældre kan
komme og lave lektier sammen, en lærer kan så vidt muligt
være til stede, hjælpe med opgaver og give idéer til hvordan
man kan hjælpe.
Arrangement med rollemodeller for børnene. Invitere personer
med forskellig etnisk baggrund og uddannelses- og
karriereerfaringer til at fortælle.
Samarbejde med skolens bibliotek.
Forsøge at fremme brug af multikulturelle
undervisningstemaer, metoder og materialer.
Endnu et fællesmøde med andre forældreinitiativer på hele
Nørrebro.
Ansøge relevante puljer til aktiviteter og indsatser for at udvide
netværk blandt familier på Nørrebro. I samarbejde med lokale
aktører og institutioner: Rabarberland, Blågården bibliotek,
Korsgade sportshal, Summer camp v. Lise Lunderskov, Byens
Børn.
21

Perspektiver, processer og resultater i Safa
forældrenetværk
Det er ikke ligetil at beskrive de forskellige mødre i Safa
forældrenetværk i generelle vendinger. Hvis enkelte forhold alligevel
skal fremhæves, kan det nævnes at det er mødre, der er optagede af
deres børns hverdagsliv og velbefindende, har masser af idéer og
lyst til at udveksle og diskutere holdninger og forskellige emner. For
alle mødrene gælder det, at de rigtig gerne vil skabe netværk i
kvarteret på tværs af etnicitet, og skabe fællesskaber omkring
kvarterets børn og kontakter til andre forældre. For både minoritets-
og majoritetsmødrenes vedkommende (sidstnævnte er de færreste i
kernegruppen i netværket) synes at gælde, at de hidtil ikke har
fundet varige rammer og en platform, hvor et tættere netværk og
bekendtskaber har kunne udvikle sig.
For minoritetsmødrenes vedkommende er de fleste forholdsvis uvant
med at blive spurgt og hørt fra de offentlige institutioner, og bliver
positivt overraskede når nogen fra majoritetssamfundet er venlige og
oprigtigt interesserede i dem som individuelle personer med viden og
kvalifikationer. Fra flere mødres side er der også en positiv
overraskelse over et projekt, hvor der har været mulighed for, og
vedholdende støtte til at gennemføre de idéer, der er opstået i
gruppen.
Blandt minoritetsmødrene taler nogle rigtig godt dansk, andre mindre
dansk og én klarer sig i gruppen på engelsk og arabisk. Også nogle
af dem, der vitterlig taler godt dansk, har dog følelsen af ikke at slå til
på det sprog. Det gælder bl.a. sammenhænge, der er præget af en
vis fagjargon, f.eks. i skolebestyrelsen og andre møder på skolen,
hvor de oplever, at de ikke mestrer de ord og formuleringer, der står
ved magt, og oplever at belæmre andre ved at være
ubehjælpsomme i deres udtryk. Den oplevelse gør det sværere, end
det i almindelighed kan være, at tage ordet i formelle
sammenhænge.
En anden bekymring, mødrene giver udtryk for med hensyn til dansk,
er hvorvidt de kan støtte deres børn tilstrækkeligt i deres børns
dansksproglige udvikling og i deres skolearbejde, hvor meget de end
vil. Mødrenes bekymring er at deres børn – født og opvokset i
Danmark - ikke taler ’helt rigtigt dansk’, og at de kan høre det, men
ikke har forudsætninger til at rette det. Flere af mødrene har nævnt at
de godt kan godt høre deres børns ’yallarupske’ sociolekt, og er
bevidste om at det ikke er den dialekt, der giver uddannelse, arbejde
- er ’magtens sprog’.
22

Mødrenes vurderinger af Safa forældrenetværk
Medborgerskab og oplevelse af tilhørsforhold
I mødrenes reflektioner og vurderinger af betydningen af deres
deltagelse i opbygningen af Safa Forældrenetværk, falder mange
tilkendegivelser ind under temaerne lokalt tilhørsforhold og
medborgerskab. Der er således god overensstemmelse med de
hensigter og overordnede mål, der er opstillet i projektbeskrivelsen
og det udbytte, deltagerne i netværket oplever at have fået.
Gennemgående udtrykker mødrene stor tilfredshed med - og
overraskelse over - at det er lykkedes for dem, i fællesskab at
gennemføre de store aktiviteter.
”Én får en idé, og så går vi i gang, og så gør vi det!”
”At det kan lade sig gøre, at vi har lavet det.”
”Netværket har været vigtigt for mig. Efter det vi har gjort, går jeg
hele tiden og tænker tanker!”
”Jeg har fået mange gode idéer”.
”Vi tror på, vi kan gøre ting.”
En ny følelse af lokalt socialt tilhørsforhold, følelser af at være
hjemme i kvarteret, af tryghed og social sammenhæng, går også
igen i mange af mødrenes vurderinger af netværket. ”Man går på
gaden, man møder andre forældre, de kender én. Man møder andre
børn, de kender én nu. Man kommer på skolen, og børn og lærere
kender én.” ”Det føles godt”.
Det er gennemgående i mødrenes udsagn, at det har stor betydning
at børnene i kvarteret kender dem. ” ”Det er Nadias mor”. Det
betyder noget!”. I et kvarter, hvor grupper af børn bruger uderummet
som opholdssteder, har det tydeligvis betydning for mødrene at være
kendt af børnene, at børnene hilser, at man har en identitet og fælles
referenceramme omkring skolen og de aktiviteter, der er organiseret i
områdets lokale institutioner, såsom sportshallen og legepladsen.
”Du får en ny identitet som forældre”, siger en mor. ”Når du går på
gaden, genkender børnene dig. Der er en forbindelse til dem”.
Flere mødres indledningsvise motivation til at medvirke i
forældrenetværkets aktiviteter, var at gøre noget for deres børn. Den
motivation svarer til det oplevede udbytte. Det betyder noget for
børnene, at mødrene er kendt for aktiviteterne i børnegruppen:
”Min datter er stolt. ”Min mor gør noget med de andre børn”. ”Det er
Safias mor. Det er Mies mor”, udtaler mødrene om deres børns
oplevelser i relation til netværket.
23

Men der er tydeligvis tale om et endnu bredere udbytte. I
sammenhæng med overvejelser om, hvad netværket har betydet for
de enkelte, siger en mor: ”Når jeg er i Tyskland (og besøge
slægtninge) og kommer tilbage, føler jeg at jeg kommer hjem. Jeg
kender det her sted...” En anden mor siger – i en kontekst af god
stemning ved et møde i netværket - at ”skolen og det her er min
familie. Jeg mistede min familie, da jeg kom til Danmark. Nu har jeg
fået en ny familie”.
”Jeg har lært mere det sidste ½ år, end de 16 år jeg har boet her.”
”Det hjælper mig i, hvordan jeg skal være sammen med mine børn”,
siger en anden mor.
Forbindelser mellem uformelle netværk og offentlige
institutioner
Et nyt kendskab og en tillid til lokale offentlige institutioner kommer
også klart til udtryk i nogle af mødrenes vurderinger.
En større fortrolighed med skolen kommer til udtryk i mange af
mødrenes vurderinger af resultatet af arbejdet og indsatsen i
netværket. En mor eksemplificerer det med en historie om, da hun
for et par år siden kom hen på skolen en formiddag, og fandt sin søn
meget ked af det.
”Jeg stod bare bagefter udenfor skolen og græd. Jeg vidste ikke
hvad jeg skulle gøre. Nu ved jeg, at jeg kan gøre noget, jeg tør at tale
med dem (skolen) om det.”
Der er både tale om fortrolighed med at opsøge skolen, ledelse og
lærere, og om en vished om at der er et netværk af forældre at
snakke og udveksle erfaringer med, få råd fra og henvisning til
aktører, man kan søge hjælp hos, f.eks. skolepsykolog,
skolevejleder, mv.
Den morgencafé på Hellig Kors skole, som Safa forældrenetværk har
etableret og fået opbakning fra skoleledelsen til, er et meget konkret
udtryk for den fortrolighed, tilknytning og medejerskab af
skoleinstitutionen, som projektforløbet har medvirket til at bringe i
udvikling. Caféen, der er placeret i et lokale midt i skolen, er åben for
forældre og lærere hver tirsdag morgen fra kl. 8.00 – 9.00. En af
mødrene fra netværket henter nøglen dagen inden på skolen, lukker
op og laver kaffe. Nogle morgener har mødre medbragt morgenmad.
Skolelederen er kommet i caféen mange morgener og har talt med
forældrene.
24

Et nyt kendskab og øget tillid vedrører også Ungdommens
Uddannelsesvejledning, der ligger midt i kvarteret på indre Nørrebro
og er der, projektkoordinator har haft til huse og der, mange af
møderne i netværket har fundet sted.
”Før tænkte jeg ”Det er de sociale (myndigheder)” .. jeg var bange!
Nu, jeg kender folk der, de kan hjælpe mig, hvis jeg ikke ved hvad
jeg skal gøre. Jeg kan finde nogen, som kan hjælpe mig, vise mig
vejen.”
Flere mødre fremhæver at det har været afgørende, at Projekt Safa
har været offentligt forankret. At der har været en officiel struktur,
indenfor hvilken, netværket har været igangsat, understøttet af
projektkoordinatoren med Børne- og Ungdomsforvaltningen i ryggen.
”Safa har givet os autoritet. Jeg kunne ikke komme som Mona. ’Jeg
kommer fra Safa Netværk’. Jeg kender folk her (i Ungdommens
Uddannelsesvejledning). Det er anderledes”.
Relationer mellem forældre giver relationer mellem børn
I netværket er der mødre med såvel minoritets- som
majoritetsbaggrund. Det er gennemgående, at mødrene giver udtryk
for at det har været meget værdifuldt at lære hinanden at kende på
tværs af etnisk baggrund og opdage de fælles interesser, ønsker og
bekymringer.
”Efter hvert møde går jeg derfra med mere viden om hinanden, vores
venskab, og det arbejde med vores børn”.
Det har tydeligt vist sig at det har afgørende betydning, også for
børnene, at mødre / forældre med forskellige baggrunde kender
hinanden, taler sammen og i fællesskab organiserer aktiviteter og
tiltag, der giver mening for både børn og forældre.
”I min datters klasse har vi før gjort noget for at få børnene til at være
sammen og få et bedre forhold til hinanden. Men det sidste halve år
er der sket noget! Nu omfavner min datter de andre piger i klassen!
Det er fordi, hun ser, at når jeg møder de andre mødre (med anden
etnisk baggrund end den pågældende mor, der taler) på gaden, jeg
omfavner dem og kindkysser, vi taler sammen. Min datter ser det!
Det er den største betydning, Safa har for mig. Det er måden!”
De andre mødre i netværket erklærer sig enige, og en anden siger:
”Alle de ting vi har lavet sammen. Nu kender vi de gode ting fra
begge sider”, og en tredie: ”Min datter ser, jeg taler med folk, andre
forældre, på gaden”.
25

Det er med andre et ord et stærkt budskab at sende til børnene, at
forældre med forskellig baggrund kender hinanden, har gode
relationer og samarbejder i skolen og i lokalområdet.
Overvejelser og perspektivering
Engagement, synliggørelse og ændring af diskursen om en
gruppe
De bagvedliggende tanker i Projekt Safa, inspireret af community
psykologi, er som nævnt, at personer er en del af deres sociale
sammenhæng. Det omsættes til en metodisk tilgang, hvor personers
identitet antages at ændres positivt, når de får mulighed for
handlinger og aktiviteter, der anerkendes i lokalsamfundet. (Berliner
2001, 2004, Berliner & Høfding Refby 2004). I forældrenetværket har
der været meget konkrete eksempler på, hvordan det kan ske. F.eks.
i forbindelse med at mødrene organiserede en sportsmesse i den
lokale sportshal, hvor kvarterets børn og forældre kunne komme og
få smagsprøver på forskellige sportsgrene, snakke med
repræsentanter fra idrætsforeninger, mv. Tre af mødrene i netværket
åbnede messen ved at byde velkommen på dansk, arabisk og
engelsk.
Kort tid efter rullede en nyhed i medierne om nogle mænd med
muslimsk baggrund, der var anholdt p.gr.a mistanke om planlægning
af terror. Da vi dagen efter afholdt et møde, hvor vi evaluerede
sportarrangementet, fortalte en mor i netværket, som bærer
tørklæde, om en frisk oplevelse, hvor hun var blevet skubbet i
bussen og talt nedsættende til. Hun reflekterede over sin deltagelse
og medorganisering af sportsarrangementet. ”Hvis en mand har set
mig sige velkommen i sportshallen, så vil han sige hej til mig på
gaden bagefter.”
Kvinden oplevede, at hendes medvirken og synlige aktive deltagelse
kunne danne modvægt til en offentlig debat og et generaliseret
negativt billede af etniske minoriteter og kvinder med tørklæde. Ved
at kvinden bød lokale beboere velkommen blev den gængse
rollefordeling mellem minoritet og majoritet som henholdsvis
”gæsten” og ”værten”, vendt (jvf. Hervik 2004). Der var mulighed for
at optræde i det offentlige rum på en måde, der gav en oplevelse af
anerkendelse blandt majoritetsbefolkningen, en mulighed for at
handle, et medejerskab til det lokale offentlige rum og en mulighed
for bedre relationer til majoritetsbefolkningen.
En anden platform for synliggørelse af forældrene som aktive
personer med individuelle holdninger og engagement, har været
dialogmøderne med forum teater (se p. 15-17). Det har også haft
26

positiv virkning, at forældrene i netværket arrangerede debataftener
på lærerværelset og var dem, der bød lærerne velkommen med mad
og oplæg om emner som børneopdragelse, traditioner ved Ramadan
højtiden, o.lign.
Rammer for fællesskaber og ligeværdig udveksling mellem
minoritet og majoritet
En væsentlig konklusion fra forløbet i Projekt Safa Nørrebro er, at der
er stort behov for at skabe mulighed for vedvarende, ligeværdige
fællesskaber på tværs af minoritet og majoritet. At skabe rammerne
for fælles aktiviteter og partnerskaber, og danne fælles identiteter,
der er overordnet de etniske tilhørsforhold. Der er en opdeling i
tænkning, bekendtskaber og strukturer, der gør at forforståelser og
generaliseringer kommer til at fylde for meget og bliver
bestemmende for virkeligheden.
Der er ikke alene brug for at inddrage minoritetsforældre. Der er også
behov for at gøre majoritetsforældre aktive i fælles initiativer, der
skaber fællesskaber på tværs af etnicitet. Som en mor i netværket
udtrykker det: ”Det er synd at det (Projekt Safa) meget handler om at
involvere de tosprogede mødre. Det er vigtigt at få de danske mødre
med”.
Mange forældre med forskellige baggrunde giver udtryk for at der er
behov for at skabe sociale fællesskaber, både blandt børn, såvel
som blandt forældre med majoritets- og minoritetsbaggrund.
Tid til at tænke og praktisere integration på nye måder
Der er behov for at gøre op med en forståelse af integration, hvor
etniske minoriteter skal integreres og majoriteten skal integrere - at
gøre op med initiativer præget af den forståelse. F.eks kan visse
modeller af forældreuddannelse utilsigtet skabe uheldige oplevelser
blandt minoriteten, af at blive betragtet som børn, der skal civiliseres.
Tilgangen kan også skabe en ukonstruktiv selvforståelse blandt
majoriteten, der står i vejen for selvrefleksion, og fører til ufrugtbare
antagelser om at være et ligestillet idealsamfund, der allerede har
fundet modellen for opdragelse og fornuftig grænsesætning for børn
og unge. (Når fokus f.eks. isoleret lægges på at minoritetsbørn og
unge færdes ude på gaden om aftenen, kan man komme til at
overse, at også etnisk danske børn og unge har et hektisk natteliv, et
stort alkoholforbrug, o.lign. Et isoleret fokus på at minoritetspiger må
for lidt, kan skygge for fælles overvejelser om vanskeligheder med
rammesætning for unge generelt.)
27

Der er i stedet behov for at skabe rum og rammer for meningsfuld,
ligeværdig udveksling og fællesskaber mellem minoritet og majoritet.
For at facilitere fælles konstruktiv reflektion om ens, såvel som
forskellige erfaringer, positioner og interesser i forhold til de fælles
børn og unge i lokalsamfundet.
Man kunne tro, at der i multietniske sammenhænge som Nørrebro
har været rig mulighed for kontakt og bekendtskaber på tværs af
minoritet og majoritet. Men på trods af at folk bor dør om dør på
Nørrebro, at lærere og forældre mødes gennem en årrække og at
minoritets- og majoritetsbørn i øget grad går i skole med hinanden,
spiller forestillinger og fortællinger om ’de andre’ en stor rolle. Der er
ikke nok personlige bekendtskaber, der kan danne modvægt til
stereotype opfattelser af modparten, og til negativ omtale i medierne
af etniske minoriteter og muslimer i generelle vendinger.
Der er en opdelingslogik, som kommer til udtryk i forestillinger om
forskelle, der bliver virkelighedsskabende, som denne mor beskriver
det: ”Vi (majoritetsdanske forældre) ved ikke, hvad vi skal tale med
tosprogede forældre om. Derfor sætter vi os ved siden af andre
danskere til arrangementer på skolen”.
Etnisk fordelingspolitik, social interaktion og selvforståelse
blandt børn og forældre
Den igangværende kommunale fordelingspolitiske indsats på
skoleområdet, Københavnermodellen for Integration, med
Magnetskole og Bussing metoder, mindsker ikke behovet for at
skabe rammer for ligeværdige fællesskaber og gensidig integration. 1
Selve midlerne til at opnå målet (en blanding af børn med forskellige
baggrunde på skolerne), har nogle utilsigtede konsekvenser, i form af
en ny opdeling og rivalisering på etnisk basis i visse sammenhænge.
Det forhold er bragt på banen af mange forældre i samtaler og
interviews. Den følgende beskrivelse er baseret på interviews og
samtaler med minoritetsforældre og enkelte lærere, og det er især
minoritetsforældres og -elevers perspektiver på fordelingsindsatsen,
der repræsenteres.
1 Københavnermodellen for Integration er en fordelingspolitisk indsats, med
formålet at ændre den ulige fordeling af tosprogede og etnisk danske elever i den
københavnske folkeskole. (Københavns Kommune hjemmeside 2006). Det gøres
dels ved at tiltrække flere etnisk danske forældre og børn til skoler med mange
tosprogede elever (den såkaldte Magnetskole metode), og dels ved at tilbyde
tosprogede elever plads ved og transport til skoler i et andet bydistrikt med få
tosprogede elever (Bussing metoden).
28

En af måderne hvorpå etnisk danske forældre og børn tiltrækkes
lokale skoler med mange tosprogede elever, er sammensætningen
af klasser på basis af etnicitet. På nogle skoler er der således nu
klasser på samme årgange med mange etnisk danske elever, og
klasser med udelukkende eller primært elever med forskellig etnisk
minoritetsbaggrund. Rationalet er bl.a. at etnisk danske forældre ikke
ønsker at deres barn er i mindretal, og er bekymrede for deres børns
tryghed og legefællesskaber (Rambøl 2005). Som beskrevet i det
følgende tiltrækkes og fastholdes majoritetsdanske elever og
forældre på nogle skoler også på mere inddirekte måder, som kan
have stor betydning for social interaktion og rivalisering mellem
grupper, og for selvopfattelser og samfundssyn blandt elever og
forældre.
Det er kommet tydeligt frem i interviews, samtaler og ved møder med
forældre, at mange minoritetsforældre er meget kede af at deres
børn går i klasse udelukkende med børn af andre indvandrere, mens
etnisk danske børn er samlet i andre klasser. Mange forældre har
stærke meninger om emnet. Både forældre og nogle lærere giver
udtryk for at børnene også er opmærksomme på opdelingen, og at
det er noget, som præger interaktionen mellem elever med forskellig
baggrund.
På møder med forældre er emnet bragt på banen af både fædre og
mødre. Minoritetsforældre udtrykker bekymringer for børnenes
danskkundskaber og måde at tale dansk på, deres muligheder for
videre uddannelse i gymnasiet, for at deres børn ikke kommer til at
have danske kammerater, blive ’rigtige danskere’ og kende til dansk
kultur, traditioner og vaner, osv. Både fædre og mødre stiller
spørgsmålet: Hvorfor skal deres børn gå i klasse udelukkende med
andre børn med indvandrerbaggrund?
Efter et møde med forældre på en af de skoler, der gør meget for at
tiltrække etnisk danske børn og forældre, og hvor emnet igen havde
fyldt meget, sagde en tilstedeværende lærer: ”Vi er jo ikke enige om
det her på skolen. I år havde vi 39 danske elever der startede, dem
kunne vi godt have fordelt i 4 klassser. Men alligevel valgte man igen
i år at lave 2 danske klasser og 2 tosprogede.”
En anden lærer sagde: ”Vi må jo ikke sige noget til de danske børn.
Vi må kun skælde ud på de tosprogede. Der skal ingenting til for at
de danske forældre flytter deres børn. De danske forældre er så
sarte.”
Læreren gav et eksempel på, hvordan børnene er opmærksomme på
det. Fornyligt var en elev med minoritetsbaggrund gået hen til en
pige og havde spurgt: ”Er du dansker?” ”Ja”, havde pigen svaret.
Herefter havde drengen givet pigen et voldsomt skub hen ad gangen.
Da han blev spurgt hvorfor, svarede han ”De får meget mere end os”.
Hertil tilføjede læreren: ”Og han havde jo ret!”.
29

En lærer sagde jokende: ”Vi får jo altid at vide, vi må for alt i verden
undgå at de danske forældre flytter deres børn”.
Jeg har spurgt en del forældre med minoritetsbaggrund om
baggrunden for den form for klassesammensætning. Det skal
understreges, at samtlige forældre jeg har talt med om
problemstillingen, ønsker at der skal være flere majoritetsdanske
børn på skolerne. Men forklaringen på klasseinddelingen er ofte blot,
at danske forældre ikke ønsker, ”ikke gider at ha’ ”, at deres børn går
i klasse med børn af indvandrere.
På denne baggrund bør det overvejes, hvordan minoritetselever og
deres forældre forstår og forholder sig til de grundantagelser og
logikker bag integrationsindsatsen, som jævnligt kommer til udtryk i
selvfølgelige talemåder som:”at få tosprogsprocenten ned”,
”Spredning af tosprogede elever”, ”svage tosprogede familier”, ”at
tiltrække og fastholde ressourcestærke etnisk danske elever”,”at
vende de danske forældres fravalg af lokale skoler på grund af de
tosprogede elever”, osv. Hvilke betydninger har det for børns og
forældres selvopfattelse, forståelse af egen status og samfundssyn?
Hvilke utilsigtede virkninger har denne form for integrationsindsats,
logik og sprogbrug?
Diskurser har betydning for menneskers selvforståelse og
velbefindende (Holland et.al 1998, Berliner 2001, Walkerdine 1989).
Italesættelser går ikke ubemærket hen. Logikken om at de etnisk
danske forældre skal tiltrækkes - er dem der defineres som de
ressourcestærke og i høj kurs, mens etniske minoriteter skal spredes
og defineres som ressourcesvage, i forhold til hvem, nogle skoler er
pålagt at tage et socialt ansvar, osv. – har negative psykologiske og
samfundsmæssige konsekvenser. Det skaber negative forventninger
at leve op til. Desuden er noget af det, der opretholder skel og en
fastlåst gruppeidentitet, en gruppes opfattelse af at blive uretfærdigt
behandlet i forhold til andre grupper.
Endelig pointeres det i klassisk forskning, at en afgørende
forudsætning for at fordomme reduceres og positive grupperelationer
fremmes, er at grupperne har ligeværdig status i kontakten (Allport
1957, Pettigrew 2004).
I skoleforvaltningen og på de enkelte skoler må det desuden
overvejes, hvordan man undgår tendenser som i USA, hvor
Magnetskole metoden har sin oprindelse. Her er erfaringen nogle
steder, at der er kommet en ’skole i skolen’, blandede skoler, men
etnisk segregerede klasseårgange, det der på engelsk betegnes
’ethnic tracking’. Hvide og minoritetselever er adskildt i forskellige
programmer indenfor samme skole. ’Skolens magnetelever’ er den
vedvarende betegnelse for hvide elever, der er tiltrukket til tidligere
minoritetsdominerede skoler, gennem tilbud om attraktive
30

programmer og faciliteter på skolen. Imidlertid peger undersøgelser
på, at etnisk blandede klasser har større betydning for positive
relationer, end blandede skoler med opdelte klasser (Patchen 1982,
Braddock & Eidle 2004).
Der er behov for at sikre at den danske fordelingsindsats medfører
positive virkninger, f.eks. i form af kontakt, der reducerer negative
stereotyper eller den såkaldte peer effect (at det faglige niveau løftes
for samtlige elever i klassen). At undgå at der skabes interaktion og
læringsmiljøer, der giver mod-identifikationer blandt minoritetselever
som ’ballademagere’ o.lign, sådan som resultater ellers peger på i
dansk forskning af minoritetselever i folkeskolen (Moldenhauer 2001,
Gilliam 2005, Gitz-Johansen 2006).
Det anbefales at udvikle andre måder at tiltrække etnisk danske
forældre og elever til skoler med mange minoritetselever, end etnisk
opdelte klasseårgange. Metoder til at imødegå utryghed kan være
fælles dialogmøder om tryghed, trivsel og metoder til at skabe
positive relationer i undervisningen og i fritidslivet.
Fordelingspolitik og de forskellige forældregruppers
inddragelse i beslutningsrum
Indsatsen med at tiltrække majoritetsdanske børn og forældre har
også konsekvenser for de forskellige forældregruppers inddragelse
og deltagelse i beslutningsfora.
Selve fordelingsindsatsens mål – at tiltrække flere etnisk danske
forældre og børn til skoler med mange tosprogede elever - resulterer
i at de forskellige forældrekategorier har ulige adgang til og
indflydelse i forvaltningens og skolens beslutningsfora. Det er meget
vigtigt at være opmærksom på behovet for at skabe lighed i de
organisatoriske strukturer omkring hele integrationsindsatsen på
skoleområdet.
Der er et sammenfald af interesser og en organisatorisk tæt
forbindelse mellem kommunen og skolerne på den ene side, og de
etnisk danske forældres forening Brug Folkeskolen på den anden
side. Brug Folkeskolen har til formål at mobilisere etnisk danske
forældre til at sætte deres børn i den lokale kommuneskole, og
henvender sig således målrettet til majoritetsforældre, for at
imødekomme deres behov og bekymringer. Foreningen sidder i
forvaltningens følgegruppe for Københavnermodellen for Integration.
Projektleder i foreningen er også formand for skolebestyrelsen i en af
de skoler, der arbejder med at tiltrække flere majoritetsdanske
forældre.
Det skal understreges at projektlederen i Brug Folkeskolen har givet
udtryk for omtanke og reflektion omkring de nævnte forhold. Der er
31

uden tvivl masser af gode intentioner, hårdt arbejde og ønske om
gensidig integration og samarbejde på tværs fra denne side. Det skal
ligeledes pointeres, at der fra Hellig Kors Skoleledelses side gøres
en aktiv indsats for at engagere forældre med etnisk
minoritetsbaggrund f.eks. i skolebestyrelsen, og resultatet er en
forholdsvis mere repræsentativ skolebestyrelse, end på mange andre
skoler. Der er også i Hellig Kors skoles ledelse stor og aktiv
opbakning til Safa forældrenetværk og til inddragelse af samtlige
forældre i skolens liv.
Analysen her er en påpegning af de strukturelle forhold, der er
indbygget i den fordelingspolitiske indsats, og som kræver
opmærksomhed på andre skoler, herunder Rådmandsgade skole.
Målet må være at undgå ulighed i de organisatoriske strukturer på
skolen og i forvaltningen, såvel som i social interaktion blandt børn
og forældre.
Ovenstående analyse bekræfter behovet for at et netværk som Safa
forældrenetværk forankres og integreres i skolens forskellige
beslutningsrum, og bliver en partner, der bruges og konsulteres fra
lærernes og skoleledelsens side. Det vil være en model, andre skoler
kan hente inspiration i.
Rammer for udveksling og dialog om forskellige erfaringer,
identitet og samfundsmæssig position
En mor med majoritetsbaggrund blev rystet over at blive rost og
fremhævet som en af de ’danske’ forældre, der havde været venlig
overfor dem som minoritetsforældre, og havde talt med dem. ”Jeg
var rystet. Det var helt pinligt at blive rost! Hvad er det de er vant til?
Hvad er det for oplevelser de har haft, så lave forventninger, de
har?”.
Udover rum og aktiviteter, hvor fællesskaber udvikles gennem
arbejdet med fælles projekter, er der brug for rammer, der muliggør
udveksling af erfaringer og positioner som henholdsvis minoritet og
majoritet. Hvor erfaringer med diskrimination, stigmatisering og
oplevelser med at være blive set på negativt, kan tages op og
anerkendes. Hvor der tilsvarende er plads til en dialog om
bekymringer og utryghed blandt majoriteten, og erfaringer med at
være i mindretal i nogle sammenhænge. Personlige oplevelser af
mediernes sprogbrug og fokuseringer. Medierne påvirker både
majoritets- og minoritetsbefolkningen, og præger fortolkningen af
hændelser og motiver. Mediebilledet er kilde til angst blandt
majoriteten og til en generaliseret oplevelse af, at blive set på
negativt blandt minoritetsbefolkningen.
32

Der er gode grunde til proaktivt at adressere grupperelationer,
minoritets-majoritetsforhold og oplevelser med diskrimination.
Det er almindeligt at skoleledelse og lærere oplever, at den bedste
og mest retfærdige måde er at anlægge et ’farveblindt perspektiv’,
hvor etnisk baggrund betragtes som irrelevant for den måde,
individer behandles på. Det opfattes illegitimt og diskriminerende at
være opmærksom på etnicitet. Problemet er imidlertid, at dette nemt
fører til at diskrimination ikke erkendes, og at praksis, der er
ufordelagtig for en minoritetsgruppe, accepteres uden nærmere
granskning og reflektion. F.eks. kan en ’farveblind’ tilgang medføre,
at tekstbøger og curriculum ikke afspejler minoritetsbørns baggrund
og samfundsmæssige og kulturelle bidrag. En ’farveblind’ tilgang,
hvor elever udelukkende ses som individer, kan også stå i vejen for
nærmere reflektion over, at (drenge)elever med minoritetsbaggrund
straffes uproportionelt for at lave ballade, og for at afprøve metoder til
at ændre på forventninger, fastlåste roller og adfærd knyttet til
grupperelationer i samfund og skole.
Endelig kan det ’farveblinde’ perspektiv, hvor etnisk gruppe
tilhørsforhold, oplevelser af diskrimination og manglende
anerkendelse ignoreres og ikke håndteres aktivt, medføre at
politikker og praksis, der fører til social adskillelse og rivalisering
blandt eleverne, tolereres.
Det kan medføre, at lærere og skoleledelse tøver med at tale om
etniske relationer i visse situationer, hvilket kan hindre konstruktive
løsninger af problemer i skoler med elever og forældre med forskellig
etnisk baggrund.
Det betyder ikke, at man konstant skal minde om og fremme etniske
tilhørsforhold. Det er afgørende at fremme, at elever og voksne ser
hinanden som individer, men samtidig være opmærksom på,
hvordan og hvorfor forskellige grupper klarer sig og trives i skolen, og
hvorfor der opstår modidentiteter som ballademagere blandt nogle
elever (jvf. Gilliam 2007).
Her kan trækkes på de mange internationale erfaringer, metoder og
værktøjer til dialog om disse forhold (Se f.eks. Banks, J. & C. M.
Banks 2004. Se også Videnscenter for interkulturel pædagogik’s
hjemmeside: www.cvustork.dk/videnscenterfori). En metode er
Reevaluation, der er en måde at arbejde med erfaringer i opdelte
miljøer og samfund.
Internationale undersøgelser viser, at det hjælper at lærerne har
viden om hvordan stereotyper og minoritets-majoritetsforhold i
samfund og skole kan gøre, at individer kan misfortolke motiver og
intentioner hos ’de andre’, på baggrund af frygt og usikkerhed
(Schofield 1980, Banks m.fl. 2001). Den bevidsthed hos de
professionelle kan bruges konstruktivt til at hjælpe med at håndtere
problemer der opstår.
33

Det kan også have positiv virkning, at lærere er i stand til at bruge
eksempler, data og information fra elevernes forskellige baggrunde,
til at illustrere begreber og principper i de forskellige fag.
Bæredygtige forældrenetværk - reel inddragelse fremfor
opdragelse
For at skabe forældrenetværk med aktive forældre, der er indstillede
på at bruge deres tid i en travl hverdag, er det afgørende, at forældre
er med hele vejen – i idéfasen, i tilrettelæggelse og organisering, og i
selve gennemførelsen af aktiviteter. Det indebærer at de allerede
etablerede aktører må slippe en del af beslutningskompetencen og
styringspositionen og involvere forældre i selve den organisatoriske
struktur. At formidle kendskab og kontakt til offentlige netværk og
strukturer, der administrerer økonomiske og rådgivningsmæssige
støttemuligheder.
På Nørrebro er der som nævnt allerede et aktivt forældrenetværk i
form af foreningen Brug Folkeskolen, der består af, og retter sig mod,
majoritetsdanske forældre. Foreningen er med kommunal støtte en
central partner for kommunen i indsatsen med at fordele tosprogede
og etsprogede elever på de københavnske folkeskoler.
Tilsvarende er der behov for at etniske minoritetsforældre involveres i
selve idéproduktionen, tilrettelæggelsen og organiseringen af de
aktiviteter og indsatser, de mener, der er behov for. Inddragelse som
opdragelse er ikke en konstruktiv tilgang. Forældrekurser,
forældreuddannelse, særlige forældremøder for minoritetsforældre,
hvor der orienteres om forventninger og krav til forældre, er ikke en
tilstrækkelig pendent til den empowerment, der kan ske gennem
adgang til offentlige netværk og støttemuligheder, og støtte til at selv
at organisere indsats og aktiviteter, udspungne af egne idéer og
behov.
Det er vigtigt at være opsøgende og undersøge, hvad der optager
forældrene, hvilke idéer og ønsker de har, fremfor at involvere dem i
at gennemføre initiativer, de ikke selv har været med til udtænke.
Morgencaféen på Hellig Kors skole. Konkret forankring
Der er skabt mulighed for en bærende, varig konkret indsats med
etableringen af en ugentlig morgencafé for forældre på Hellig Kors
skole. Idéen til morgencaféen er opstået blandt kvinderne i Safa
forældrenetværk, udfra iagttagelsen, at mange forældre alligevel står
og snakker på gadehjørner udenfor skolen efter at have afleveret
børn. Der tages med andre ord udgangspunkt i eksisterende
ressourcer og social værdi, der ligger i netværk og fællesskaber, i
34

dannelsen af morgencaféen i et lokale midt i skolen. Caféen er
drevet af mødre i netværket, der på skift går forbi og henter nøglen
dagen inden hos skolepedellen og lukker caféen op den følgende
morgen.
Afgørende har været opbakningen fra skoleledelsen, der har stillet
lokale, kaffemaskine mv. til rådighed, og i muligt omfang er
skolelederen tilstede hver tirsdag morgen for at sludre med
forældrene, diskutere aktuelle anliggender, mv. Morgencaféen er i
god tråd med intentionen i projektet om ligeværdig
forældreinddragelse og mulighed for ejerskab til lokale institutioner.
Den kan udgøre en konkret base, hvor udfra deltagelsen kan sprede
sig flere forældre. Ligesom Safa forældrenetværk i sig selv, kan
caféen blive et rum, hvor forældre mødes om at være forældre på
tværs af etnisk baggrund. Hvor der opstår fælles identiteter som
forældre mv, der er overordnet etniske grupperinger. Som psykolog
Alain Topor siger: ”Hvis man giver personer med skizofreni husdyr,
bliver de husdyrejere”.
Samarbejdet som forældre på tværs af etnicitet i skolen kan brede
sig til fællesskaber og relationer i lokalsamfundet.
Erfaringen viser, at det er afgørende for fortsættelsen af
netværksgrupper, at der er et fysisk rum hvor deltagerne kan mødes.
Det er også væsentligt, at det er en fast ugedag, man mødes, når der
ikke længere er en projektkoordinator, der kalder sammen til møder.
Det at skolen afsætter et fast lokale og tilstræber at komme med en
skolerepræsentant, har desuden afgørende betydning for
videreførelsen af Safa forældrenetværket og for muligheden for
fortsat løbende dialog mellem forældre og skolen.
En udfordring er, at involvere nye forældre, så netværket ikke bliver
en lukket kreds, men er rummeligt overfor alle forældre. Som i alle
fællesskaber, kræver det løbende reflektion om, hvad man mødes
om, hvem man er sammen med, og om man er tilstrækkelig åben for
at lukke nye kræfter ind.
Det er også en udfordring, at involvere fædre med forskellige
baggrunde i fælles initiativer.
Forældresamarbejde og forældreinddragelse
Skole-hjem samarbejde er et centralt princip i det danske
skolesystem. I Loven om folkeskole fremgår det i første sætning, at
barnets skolegang skal foregå i et samarbejde mellem skole og hjem.
En udvikling er tilmed i gang mod øget vægt på forældres ansvar i
deres barns skolegang (AKF Etnisk Pisa, Unge pædagoger 2006,
Skoleborgmesterens hjemmeside, Krøger & Ravn 2007). Projekt
Safa Nørrebro afspejler bl.a. øget interesse i forældreinddragelse og
forældresamarbejde. Der er derfor god grund til grundige
35

overvejelser og omtanke omkring forældreinddragelse,
forældreansvar og skole-hjem relationer.
En del lærere har i interviews givet udtryk for at mange forældre med
indvandrerbaggrund ofte ikke møder op til møder og arrangementer
på skolen. Ofte er det forbundet med stor irritation og ærgrelse blandt
lærere over, hvad der formodes at være manglende engagement.
Dette kan være bevæggrunden for nogles vedkommende. Men der
kan være mange andre årsager og motiver til at forældre ikke
kommer på skolen.
F.eks. kan der være tale om usikkerhed, hårdt arbejde i hjemmet og
på arbejdsmarkedet og uflexible arbejdstider, eller skepsis overfor
om ens tilstedeværelse har betydning. Usikkerheden kan bunde i
mindreværd og ubehag i en skolesammenhæng med lærere og
andre forældre. Ubehaget kan også skyldes usikkerhed over at tale
et begrænset dansk, ikke at kunne udtrykke sig nuanceret og det
anstrengende ved, ikke at kunne forstå og deltage. Udover at opleve
sig handicappet, kan man som indvandrer med få eller ingen
danskkundskaber møde misbilligelse. Blandt majoritetsbefolkningen
kan det være en provokation, at indvandrere ikke taler dansk. Jo
længere man som indvandrer har været i landet, desto større kan
den utålmodighed, man møder, være. Man kan møde forargelse over
at der er behov for tolk efter alle de år, og irritation over tolkning i
lokalet blandt andre deltagere.
Manglende erfaringer med skolesystemet gennem egen skolegang i
et andet land og skolesystem kan også bidrage til ikke føle sig tilpas i
skolemiljøet. Derudover gælder det formentlig for alle forældre, at
egne erfaringer som barn og ung i skolen, påvirker ens oplevelse
senere af hvordan man befinder sig i ens barns skole.
Der ligger en opgave i, tydeligt at formidle, at det har betydning for
barnets skolegang, for forældrenes relation til lærerne og for skolens
vurdering af barnet og hjemmet, at man som forældre kommer til
møder og arrangementer på skolen. Og hvorfor, det har betydning.
De fleste forældre vil gerne have god, brugbar information om,
hvordan de influerer positivt i deres barns liv. Mange forældre ønsker
f.eks. konkrete råd om hvordan man støtter sit barn fagligt. Bl.a. er
der behov for at indsamle og formidle måder at gøre det på, hvis man
ikke taler meget dansk, ikke er stærk i (dansk) læsning, eller er
blevet undervist efter andre systemer. F.eks. råd, som det, en erfaren
integrationsmedarbejder i en skole giver forældre. Hun fortæller om
sin tante, der hver dag insisterede på at hendes børn skulle læse højt
for hende, og ivrigt bad dem gentage passager og læse sætninger
om igen. Først da børnene blev ældre opdagede de, at hun ikke selv
kunne læse.
36

Den slags information og rådgivning skal foregå i en dialogisk,
rummelig form med anerkendelse af forskellige perspektiver.
Forældreinddragelse som opdragelse og udelukkende som oplysning
om krav, regler og forventninger er ikke frugtbar. Det er centralt at
mødet er ligeværdigt – gruppernes ligeværdige status er som nævnt
en nødvendig forudsætning for positive relationer mellem minoritet
og majoritet.
Forældres ansvar og skolens rolle. Overvejelser og
eftertanker
Projekt Safa har både bekræftet det positive ved
forældreinddragelse, at skabe rammerne for fælles diskussion og
dialog om det, at være forældre til skolebørn, at skabe et ligeværdigt
netværk blandt de voksne omkring børnene, mv.
Projekt Safa har også vist det forhold, at forældredeltagelse kan
være en social statusmarkør for børnene. Det efterlader behovet for
grundige overvejelser omkring, hvordan de børn stilles, som ikke har
forældre med de påkrævede handlemåder eller forudsætninger. Det
er vigtigt at sikre, at skolen fortsat varetager ansvaret for de elever,
hvis forældre ikke ’samarbejder’ og reagerer på opsøgende metoder,
så dette ikke i sig selv falder negativt tilbage på eleven.
Der er status i at ens forældre deltager i børnenes skole. Der er
hierarki i, om ens forældre deltager, er ’aktive’. De børn, hvis mødre
har været involveret i Safa aktiviteter, og som kommer på skolen,
taler med ledelse, lærere, ’de voksne’ i Projekt Safa, har været stolte
af deres mødres aktiviteter. Mødrene har givet udtryk for, at de gør
det for deres børns skyld, ”for at Nadia skal vide at jeg ikke er
ligeglad med hendes skole”, som en mor udtrykker det. Det har
positiv betydning, at de voksne omkring børnene taler sammen.
Det er, forståeligt nok, en udbredt holdning blandt lærere generelt, at
’de gode forældre’ er dem, der altid kommer til de ting, de bliver kaldt
til på skolen.
I projektforløbet reflekterede en lærer over, hvordan de, dagen efter
et Safa arrangement, havde diskuteret arrangementet i klassen, og
at de børn, hvis forældre ikke havde været tilstede, efterhånden
begyndte at komme med forklaringer og undskyldninger for, hvorfor
deres forældre ikke kunne komme. Det fik både jeg og læreren til
overveje, hvordan de børn stilles, hvis forældre ikke forstår, har
overskud til, eller ønsker at reagere på invitationen til / kravet om at
deltage og være aktive forældre.
Hvis det skaber sammenhæng for børnene at forældre begynder at
tale sammen og deltage i skolesammenhænge – uddyber det til
37

gengæld oplevelsen af to usammenhængende verdener hos de
børn, der er vidner til at andres forældre er involverede, men ikke
deres egne?
Børnene i Safas målgruppe bruges og socialiseres i høj grad som
budbringere eller formidlere mellem deres offentlige liv og deres
hjem. Nogle lærere øver oplæsning af sedler i klassen med henblik
på at læse dem op for forældrene hjemme, nogle lærere og andre
voksne i børnenes fritidsliv giver eleverne beskeder til deres
forældre, osv. Børnene får besked om at tale derhjemme med
forældrene om arrangementer på skolen, fortælle at de var
vellykkede, spørge hvorfor de ikke deltog, osv. De socialiseres til at
indtage en formidlerrolle. Nogle gange bliver rollen måske, at være
’indpisker’ i forhold til forældrene.
Kan det falde negativt tilbage på eleven, hvis læreren siger: ”gå hjem
og sig til dine forældre, at de skal komme til X arrangement på
skolen” - og forældrene ikke kommer? Hvordan erfarer eleven det
ansvar og hvordan oplever eleven lærernes og forældrenes
forskellige dagsordener og prioriteringer? Hvilke syn på forældrene
giver det, og hvilke betydninger har det for forholdet mellem børn og
forældre i de familier? Og hvis ansvar er det, at undgå at øge denne
negative oplevelse hos barnet – skolens eller familiens? Kan det
skabe afstand til forældrene, bevidsthed hos børnene om deres
forældres problematiske status og mangelfuldheder i forhold til
skolesammenhængen?
Børnene er bevidste om skolens syn på deres forældre. Begreber
dannes hos børnene - og kommunikeres til forældrene - om ’gode
forældre’ og ’dårlige forældre’. Børnene får og tager rollen til at
videreformidle billeder af ’gode forældre’ - dem der følger aktivt med i
deres børns skolegang, reagerer på skolens henvendelser, osv.
Der må være opmærksomhed omkring de dynamikker i børns og
forældres relation, der sættes i gang ved at kommunikere en
forældreopdragende tilgang hos eleverne. En formidling af negative
forventninger og vurdering af forældrenes opdragelsesbehov, bør
undgås. Det er svært at forestille sig, at børn får en oplevelse af
sammenhæng og af at være ’empowered’, medmindre børnene ved
at deres familier er accepterede og værdsat i skolekulturen og
samfundsstrukturen.
Det fremgår af nogle interviews, at børnene er meget bevidste om
hvilke handlemåder, koder og forudsætninger, der er i høj kurs, og
hvordan de er repræsenterede i hjemmet. F.eks. når børn ivrigt
understreger at de kun taler dansk derhjemme og aldrig arabisk,
selvom forældrene taler arabisk.
En mor fortalte, at hendes veninde havde været meget oprevet og
ked af det, fordi hendes dreng kom hjem og sagde: ”De siger i skolen
38

at du er en dårlig forældre”. De ord, ”dårlig forældre”, betød tydeligvis
meget for den pågældende mor. Heldigvis blev der talt om det
mellem moderen og lærer, og moderen fik at vide, at det var ikke ord
læreren havde sagt. Men hvorfor valgte drengen netop de ord og de
associaltioner, de giver? Hvad er det udtryk for, at drengen hentede
de ord frem fra sit repertoire om lærer-forældre relationer? Børn har
en opmærksomhed på, hvordan de voksne omkring dem betragter
hinanden, og i hvor høj grad, de måder og kompetencer, der står ved
magt i det offentlige rum, findes i hjemmet og hos deres forældre.
I en sammenhæng hvor skole-hjem samarbejde og
forældreinvolvering spiller så stor en rolle i skolesystemet, som i den
danske, må det sikres, at børn uden forældre, som lever op til
kravene og har de fornødne kompetencer og holdninger, stilles
mindst ringe. At det ikke går udover deres chance lighed. En øget
ansvarsplacering hos forældrene kan true skolens lighedsskabende
opgave med at nedbryde negativ social arv.
Det understreger vigtigheden af at være bevidst om, og forvalte med
omtanke, at kravet om øget inddragelse af forældre og
forældreansvar i barnets skole, giver et ansvar, som nogle forældre
ikke har forudsætninger for, viden om, eller prioriterer at leve op til.
Det øgede krav til forældrene i deres barns skolegang må ikke
komme til at betyde, at varetagelsen af ansvaret for visse elever
bliver diffust og overset. At ambitionsniveauet og forventningerne til
de børn sænkes.
I en tid med vægt på forældrenes ansvar og forældresamarbejde om
barnets skolegang må det pointeres, at skolen og undervisningen
stadig spiller en afgørende rolle i barnets skoleudbytte og
(minoritets)børns opnåede skolefærdigheder (Holmen 2006, Fink
Jensen, Jensen, Kragh Müller & Mørck 2004). F.eks. pædagogiske
programmer og hvor gode skolerne er til at skabe kulturelt
inkluderende læringsrum; social interaktion i skolen; måden
skolekonteksten er indrettet til sproglig og kulturel mangfoldighed og
hvilke vilkår for læring og for vurdering af eleverne, der gør sig
gældende i skolemiljøet. Det har også betydning for skoleudbyttet, i
hvilken grad minoritetsbørn oplever at kunne identificere sig med det
pædagogiske indhold (Braddock & Eitle 2004: 832, Holmen 2006).
Nogle uddannelsesforskere taler om de nye former for skole-hjem
samarbejde som en ’social styringsteknologi’ (Kryger & Ravn 2007,
Moos 2007, Knudsen 2007), og en skoleforsker pointerer: ”Skolehjem
samarbejde skal ikke være noget, der skaber skyld hos
socialgruppe 5” (Holmen 2007). Sådanne betragtninger
nødvendiggør reflektion og omtanke.
39

Projektkoordinators funktioner
Projektkoordinatoren og dennes officielle forankring, har haft en
afgørende betydning på flere niveauer.
Koordinatoren har løbende mobiliseret og indkaldt til møder og har,
især i starten, skulle ”bevise”, at det kan lade sig gøre at realisere
fælles idéer, gennem at organisere, støtte og åbne kanaler til
offentlige ressourcer og aktører (sportshal, biblioteker,
Sundhedshuset, Københavns Kommunes sundhedsformidlere,
uddannelses-rollemodeller baseret i Ungdommens
Uddannelsesvejledning, mv.).
Empowerment er ikke blot ”hjælp til selvhjælp” i form af at indgyde
selvværd og motivere til tro på, at man kan og det kan lade sig gøre.
Det indebærer i høj grad at formidle adgang til og kontakt, f.eks.
mellem lokale mødre i et marginaliseret område og offentlige aktører.
Introduktionen og formidlingen går begge veje. Mødrene skal
formidles viden om de muligheder, der findes, for at søge støtte til
indsatser og projekter. Det offentlige system skal på sin side være
åbent og aktivt imødekommende for nye aktører, der ønsker at
deltage på græsrodsniveau og søge støtte til at realisere idéer og
behov. Det skal ikke underkendes, at for at blive hørt og støttet,
kræves det ofte, at man fremlægger sine idéer og intentioner i
bestemte koder og termer, der står ved magt – koder som mange
ikke har kendskab til eller kan praktisere. Sådanne udfordringer skal
imødegås, for at netværk og initiativer, som de overordnede kan
videreføres og støttes.
Indarbejd aktiviteter i eksisterende strukturer
Det anbefales at anvende eksisterende strukturer og rum på nye
måder. Det er ikke realistisk at forvente at et stort antal forældre skal
dukke op til mange flere arrangementer og forpligtelser på skolen og
i fritidsinstitutionerne. Det vil kun skabe frustration og forestilinger om
en generel manglende interesse fra forældrenes side. Det er synd,
fordi forældre generelt er meget optagede af deres børns liv og vilkår
og hverdag.
Lav forældremøderne om og udvid dem til at skabe dialog og debat
om fælles anliggender. Ligesom det i stigende grad bliver brugt at
lave spil om opdragelse, grænsesætning, etc. Arranger f.eks.
rollemodeller (forældre eller unge), Contact teater, (hvis midler til det
kan søges), el.lign. til at starte debat og dialog. Gør emnet universelt,
relevant og interessant for både minoritet og majoritet.
Der er behov for debatter og aktiviteter, der giver basis for
fællesskaber mellem minoritet og majoritet. Der synliggør de fælles
interesser, tanker og bekymringer. Der addresserer de forestillinger
og barrierer, der ligger på begge sider om modparten.
40

Information og invitationer til forældre
Erfaringen er at det kræver omtanke at lave skriftlig information, der
henvender sig til alle forældre.
Skønt aktiviteter og arrangementer i projektet var henvendt til alle
forældre til børn i 3., 4. og 5. klasse, har flere majoritetsdanske
forældre fortolket invitationerne til arrangementer i Projekt Safa, som
at de ikke var møntet på dem, men på tosprogede forældre.
Majoritetsforældre beskriver, at de læste invitationerne som om der
var tale om et integrationsprojekt – og ’integration’ forstået som rettet
mod etniske minoriteter, men ikke majoritetsbefolkningen og
befolkningen som helhed:
”Det lød som om man skal hjælpe nogen til at blive integreret.”
”Jeg tror det er noget med måden, de er formuleret på, det lyder som
invitationer, rettet til tosprogede familier, der skal få dem til at møde
op til noget”.
Opdelingslogikken og integrationsforståelsen (se side X) gør sig
m.a.o. også gældende på dette niveau.
Forældre er vant til de opdelinger og fortolker tilsyneladende nemt
noget, som at det ikke vedrører dem, men ”de andre”. Der er derfor
brug for overvejelser om sprogbrug, formuleringer og skjulte koder,
der retter sig mod nogle og ikke andre. Det anbefales at undersøge
hvordan det materiale, der sendes ud forstås, ved at spørge
forskellige forældre, hvordan de forstår skriftlige invitationer og
information og om de oplever det henvender sig til dem. Nogle
forældre, uanset baggrund, kan også opleve, at blive talt ned til, hvis
breve er formuleret i en disciplinerende tone, eller er skåret for meget
ud pap. Omvendt kan skoleinformation være præget af skolefaglige
og indforståede begreber, der kan være svære at forstå. Det kræver
derfor omtanke og afprøvning af forskellig informationsstil og niveau.
Det er vigtigt at skriftlig information oversættes til relevante sprog.
Børn velkomne
Det har været afgørende for netværkets etablering, at der har været
mulighed for at tage børn med til møder i Safa forældrenetværk, hvis
det har været nødvendigt. Børn har kunne komme i løbet af mødet.
Der har været sandwich og frugt, mulighed for at tegne og spille
computer og de travle mødres mobiltelefoner har været åbne så
børn, mv. har kunne passes sideløbende.
41

Samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner
I lokalområdet Ydre Nørrebro har indsats og diskussioner i højere
grad end på indre Nørrebro kommet til at ligge på:
A) Samarbejde mellem lærere fra Rådmandsgade Skole og
omkringliggende fritidsinstitutioner.
B) At synliggøre overfor forældrene at det, at gå i fritidshjem eller
klub er vigtigt for børn, at børnene lærer noget af at gå i
fritidsinstitutioner, og at fritidsinstitutioner samarbejder med skolen.
Intentionen har været at formidle til forældre, at skole og
fritidsinstitutionerne begge bør være en del af deres børns liv.
Det har udmøntet sig i mange møder med deltagelse af
medarbejdere fra fritidshjem og klubber sammen med lærere fra
Rådmandsgade skole. De to personalegrupper har sammen med
projektkoordinator organiseret arrangementer for forældre og børn,
hvor formålet har været, at synliggøre fritidsinstitutionerne for
forældrene, og skabe et helhedsbillede af skole og
fritidsinstitutionerne.
Fokus har således primært ligget på samarbejdsrelationer mellem
medarbejdere på skole og fritidsinstitutioner. Lærere og
fritidspædagoger samt ledelse fra 3 af institutionerne har diskuteret,
udtænkt og organiseret aktiviteter, og herved fået kendskab til
hinandens respektive arbejde med og relationer til de samme børn.
Desuden har aktørerne fra skole og fritidsliv deltaget sammen i
kurset i familierådslagning i regi af projektet.
Endvidere har projektkoordinator etableret et samarbejde med
medarbejdere i den lokale Kvarterløft i Mimersgade, og et af
arrangementerne er delvist forberedt med en medarbejder herfra.
Til gengæld har forældre ikke været inddraget i selve organiseringen
af markedsdage og arrangementer på Ydre Nørrebro. Børn og
forældre er kommet til nogle af aktiviteterne i pænt antal, og enkelte
forældre har hjulpet til. Børnene har underhodt ved et af
arrangementerne, idet de forudgående har øvet og forberedt teater,
dans, rap og billedkunst, som de har har opført for forældrene.
Der har været arrangeret folketingsbesøg for hhv. fædre og mødre
med rundvisning af en mor fra skolen, som er folketingsmedlem.
Endvidere er afholdt mindre dialogmøder med mødre med somalisk
baggrund, en rundvisning og information om det lokale bibliotek med
samme gruppe mødre, og et møde med fædre.
42

De professionelles vurderinger
I interviews og samtaler fremhæver lærere og pædagoger, at
institutioner og skole er rykket tættere sammen i projektforløbet. Man
har fået sat ansigter på hinanden, og det vurderes som meget
positivt. ”Vi skal mødes i virkeligheden, når vi har fælles børn”, siger
en lærer. Målet er, udtaler en leder fra en fritidsinstitution, ”hvis man
kan støtte de familier, der virkelig har brug for det, og være en
enhed, der hjælper dem på måder, der er godt for dem”.
Lærere og pædagoger ønsker en samtænkning og vidensdeling
mellem skole og institutioner – mellem personalet fra de to
organisationer.
Lærere og pædagoger har følgende forslag, idéer og ønsker til,
hvordan et fremtidigt samarbejde kan forankres:
Fælles arrangementer med oplæg, hvor medarbejdere og
ledelse fra skole og omkringliggende institutioner deltager og
debatterer.
Fælles forældremøder. Lærere og fritidspersonale kan afholde
fælles forældremøder. En lærer eller en repræsentant fra
fritidshjem eller -klub kan deltage ved forældremøder de
respektive steder, for at fortælle om, og synliggøre en
sammenhæng mellem skole- og fritidsliv.
Institutionerne skal inviteres til at deltage i skolens forskellige
arrangementer. F.eks. ved at fritidshjem og –klubber har
boder på skolens årlige marked, som det blev organiseret
gennem Projekt Safa i sommeren 2007. Det betyder f.eks. at
en lærer kan tage forældre og en elev, der skønnes at kunne
have gavn af at gå i fritidsinstitution, i hånden og gå direkte
hen til en pædagog fra en institution, som kan forklare hvad de
laver i institutionen, hvilke muligheder der er, osv. Forældrene
kan møde personale i fritidsinstitutionerne og se dem i
sammenhæng med skolelivet. Institutionerne kan være
repræsenterede ved introduktionsmøder på skolen allerede
inden børnene starter i skolen.
Synliggørelse af værdi og vigtighed af
fritidsinstitutioner?
De professionelle har således meget gerne ville formidle værdien af
fritidshjem og –klubber til forældre med etnisk minoritetsbaggrund.
Formidle budskabet om at ’fritidsinstitutionerne også er en slags
skole’, som en pædagog udtrykker det. Personale i fritidsinstitutioner
mener, at mange forældre med etnisk minoritetsbaggrund her
43

negative billeder af fritidsinstitutioner, eller i bedste fald bare ikke
kender institutionernes værdi.
Blandt majoritetsbefolkningen i Danmark er der generelt en, i
international sammenhæng, bemærkelsesværdig stor tillid til
institutioner af forskellig slags (Gundelach 2001, Gulløv 2003).
Mange er afhængige af dag- og fritidsinstitutioner p.gr.a
fuldtidsarbejde og en stor del af børns liv og socialisering i Danmark
foregår i institutioner. Institutioner opfattes af mange som steder,
hvor videreførelsen af grundlæggende værdier om, hvad det vil sige
at være et ordentligt menneske videreføres (Gulløv 2003). Her
menes børn at lære at omgås andre mennesker, at være venner, at
lære bestemte former for social interaktion og kulturelle
adfærdsmåder. Institutioner står for mange som en positiv ramme om
’det gode børneliv’.
Som forældre kan man samtidig skabe en social identitet og et
socialt netværk, og etablere sig som aktiv samfundsborger ved at
tage del i barnets institutioner. Man kan sige, at forældreskab er tæt
sammenhængende med, og skabes gennem, institutioner i Danmark
– daginstitutioner, skole- og fritidsinstitutioner. Forældre tilegner sig
de forventninger, der ligger til deres rolle i barnets institutionsliv og
skolegang, og lærer gradvist de kulturelle modeller for det, at være
forældre.
Samtidig er familieliv et højt profileret ideal. Et par overgår til at blive
betragtet som en familie og et ’hjem’, hvis de får et barn, og det er
ofte gennem børn, at mange skaber kontakt og netværk til andre par
i samme aldersgruppe.
Det er denne kombination af værdien af familieliv på den ene side,
og institutionslivets centrale rolle i familiers dagligliv med
erhvervsarbejde, mv. på den anden, der nødvendiggør en høj grad af
tillid til institutionerne og til de værdier, institutionerne menes at
fremme. ”Vi overlader det dyrebareste vi har til institutionerne”, som
en far engang udtrykte det modsætningsfulde i, at både familieliv og
institutioner er højt værdsatte værdier.
Meget peger imidlertid på at tilliden og tiltroen til institutioner varierer
blandt forskellige befolkningsgrupper i samfundet. Det har da også
vist sig i projektet, at en del forældre med minoritetsbaggrund ikke
betragter fritidsinstitutioner som en selvfølgelig værdi i sig selv.
I en samtale i Safa forældrenetværk sagde en mor med
majoritetsbaggrund, at fritidshjem og -klubber er ”..en del af min
kultur. Jeg er opdraget til, at det går man i”. Den oplevelse var ikke
delt omkring bordet. I løbet af samtalen blev emnet drejet hen imod
at institutionerne virker underbemandede og mangler ressourcer – en
oplevelse der til gengæld var gennemgående blandt de
tilstedeværende. En forælders erfaring var at børnene sidder foran
44

computer og playstation – noget som hun forsøger at begrænse i
hverdagen derhjemme og har daglige konflikter med børnene om.
Men tilliden til og anvendelsen af institutioner kan meget nemt ændre
sig med ændrede erhvervsstrukturer, deciderede krav om
institutionsdeltagelse fra det offentliges side, heldagsskoleinitiativer,
eller andet.
Der kan også være tungtvejende økonomiske årsager til at nogle
børn ikke går i fritidsinstitution. Mange forældre udtrykker imidlertid
ønske om at deres børn har mulighed for at gå til sport o.lign.
aktiviteter, men også det forhindres ofte af en stram økonomi. Der er
behov for fritidstilbud til børn, der ikke er tilknyttet et fritidshjem eller –
klub, og som er økonomisk tilgængelige for børnerige familier,
familier med lav indkomst, familier på kontanthjælp, eneforsørgere,
mv.
45

Væsentlige konklusioner, overvejelser og
anbefalinger
Overordnede konklusioner
Et vigtigt omdrejningspunkt i Projekt SAFA er ofte sammenfattet
undervejs i projektforløbet med sætningen: ”Det betyder noget for
børnene, at de voksne omkring dem taler sammen”. Hvad det er, det
betyder, er nærmere indkredset i forløbet med Projekt SAFA på
Nørrebro.
Det har vist sig, at det har afgørende betydning for såvel børn som
voksne, at mødre/ forældre med forskellig baggrund kender
hinanden, har gode relationer og i fællesskab organiserer aktiviteter
og tiltag, der giver mening for dem. Det sender et vigtigt signal til
børnene. Relationer på tværs i skolen kan sprede sig til andre steder
i lokalområdet.
Ligeledes har det betydning for barnet, at der er anerkendende
relationer mellem de voksne i barnets skole/ fritidsliv og forældrene
hjemme. Det skaber en oplevelse af sammenhæng og tryghed, at de
voksne derhjemme og i skole/ fritidslivet ikke er uforenelige
størrelser i hver deres verden. Det er afgørende, at forholdet mellem
lærere/ pædagoger og (minoritets-)forældre er anerkendende og
ligeværdigt.
Det har også positiv betydning for de professionelle indbyrdes -
lærere på skolen og pædagoger i fritidsinstitutioner - at være i dialog
om arbejdet med de fælles børn.
I projektforløbet er udviklet et forældrenetværk på Hellig Kors skole,
SAFA forældrenetværk, og der er skabt et væsentligt grundlag for en
varig forankring. Konklusionen er, at denne del af projektet i høj grad
lever op til projektets overordnede formål (se s. 10). De involverede
mødre giver udtryk for øget lokalt tilhørsforhold og øget kendskab og
tillid til lokale offentlige institutioner, hvilket også har vist sig konkret
gennem de aktiviteter, de har arrangeret og gennemført i fællesskab
med koordinator og med opbakning fra lærere og skoleledelse. Der
er skabt øget dialog mellem de involverede familier og skolen, og
mellem mødre i forældrenetværket og andre lokale offentlige aktører.
Der er således dannet forbindelser mellem uformelle netværk og
lokale offentlige institutioner. Samtidig har projektet bidraget til at
styrke eksisterende netværks ressourcer og måder at skabe
løsninger og social værdi på.
46

Der er dannet basis for en varig konkret indsats i form af etableringen
af en morgencafé på Hellig Kors skole. Morgencaféen er opstået på
initiativ af forældrenetværket, er drevet af mødre i netværket og har
solid opbakning fra skoleledelsen, der efter aftale med forældrene, i
muligt omfang er tilstede hver tirsdag morgen. Der er herved skabt
rammer for at leve op til intentionen i projektet om
forældreinddragelse og oplevelse af tilknytning og medejerskab i
lokale institutioner. Morgencaféen på Hellig Kors skole er, ligesom
andre af arrangementerne, som er udviklet i netværket, eksempler til
efterfølgelse på andre skoler.
Der er også god overensstemmelse mellem ambitionen i projektet,
inspireret af Community psykologi, om at skabe mulighed for
synliggørelse af ressourcer og ændring af diskursen om en gruppe,
og nogle af de processer, der er set undervejs i forløbet. Der er
lejlighedsvis skabt rum og aktiviteter, der kan danne modvægt mod
fasttømrede forestillinger om ’de andre’ og oplevelsen af social
afstand, der f.eks. gør, at man ikke sætter sig ved siden af hinanden
på tværs af etnicitet ved forældrearrangementer.
En væsentlig konklusion fra forløbet i Projekt SAFA Nørrebro er, at
der er stort behov for at skabe muligheder for vedvarende,
jævnbyrdige fællesskaber på tværs af minoritet og majoritet, og
danne fælles identiteter, som supplement til etnisk baserede
tilhørsforhold. Den generelle opdeling i tænkning, praksis og
bekendtskaber, gør at forforståelser og generaliseringer af og til
fylder for meget og bliver bestemmende for virkeligheden.
Der er ikke alene brug for at inddrage minoritetsforældre, men også
for at gøre majoritetsforældre aktive i fælles initiativer, der skaber
ligeværdige partnerskaber på tværs af etnicitet.
Utilsigtede virkninger af fordelingspolitikken på
skoleområdet
Den igangværende kommunale fordelingspolitik på skoleområdet,
Københavnermodellen for Integration, øger behovet for at skabe
rammer for ligeværdige fællesskaber, gensidig integration og for
metoder til at skabe gode relationer på tværs af etnisk baggrund.
Selve midlerne til at opnå målet (en blanding af børn med forskellig
baggrund i skolerne) har nogle utilsigtede negative konsekvenser.
For at tiltrække majoritetsdanske forældre og børn til den lokale
folkeskole, sammensættes klasser med primært elever med
majoritetsbaggrund, og klasser med elever med primært
minoritetsbaggrund. Mange minoritetsforældre er meget kede af, at
deres børn går i klasse udelukkende med børn med
minoritetsbaggrund, mens etnisk danske børn samles i andre
47

klasser. Der er eksempler på at det skaber rivalisering mellem
eleverne på etnisk basis, og det bør overvejes, hvordan
fordelingspolitikken præger social interaktion, samfundssyn og
selvforståelse blandt elever og forældre (se s. 27-31). Det bør i det
hele taget indtænkes, hvordan minoritetselever og deres forældre
forstår og forholder sig til antagelser og italesættelser i
integrationsindsatsen: ”at få tosprogsprocenten ned”, ”spredning af
tosprogede elever”, ”at tiltrække og fastholde ressourcestærke etnisk
danske elever”, ”svage tosprogede familier”, osv.
Det anbefales at udvikle andre måder at tiltrække etnisk danske
forældre og elever til skoler med mange minoritetselever, end etnisk
opdelte klasseårgange. Andre metoder bør styrkes til at imødegå
bekymringer om legefællesskaber og utryghed, f.eks. løbende fælles
dialogmøder om trivsel og tryghed, og øget brug af forskellige
metoder og initiativer, der kan skabe positive, ligestillede relationer.
Inklusion af forældre med etnisk minoritetsbaggrund i
skolens beslutningsrum
Det er vigtigt at være opmærksom på at skabe lighed i de
organisatoriske strukturer omkring integrationsindsatsen på
skoleområdet. Det skal sikres, at netværk som SAFA
forældrenetværk fortsat støttes til at blive forankret og integreret i
skolens forskellige beslutningsrum og fortsætter med at være en
partner, der bruges og konsulteres fra lærernes og skoleledelsens
side. Det kan blive en model, andre skoler kan hente inspiration i.
Hellig Kors skole gør en indsats for at inkludere forældre med etnisk
minoritetsbaggrund i skolebestyrelsen. Den indsats bør fastholdes og
udbredes til andre skoler. Forholdet bør ikke mindst prioriteres på
skoler med en stor andel af børn og forældre med
minoritetsbaggrund og hvor skolebestyrelsen bør afspejle elev- og
forældre grundlaget.
Mange forældre afholder sig fra at deltage fordi de oplever, ikke at
tale det gældende fagsprog og at belæmre andre ved at være dansksprogligt
usikre. Dette, kombineret med det forhold, at mange i
Danmark ikke er kompetente til at forstå dansk talt med accent
(Kirilova 2008), gør det vanskeligt for nogle forældre at deltage.
På den baggrund kan følgende overvejes:
- Kan man lave en ordforklaring over fagtermer/ jargon i den
gældende kontekst?
- kan man tilstræbe at skabe et rum, hvor man bestræber sig på at
forklare indforståede termer og skoleforvaltnings-fagsprog, og hvor
man skal kunne spørge?
48

- Kan man lave en mentorordning - have en person i
skolebestyrelsen, der kan støtte ved at forklare indforståede
begreber og problemstillinger, og bidrage til at rummeliggøre
bestyrelsesarbejdet?
Forældreindragelse, forældreansvar og skolens
lighedsskabende ideal
Den aktuelle udvikling mod en øget vægt på forældres ansvar i deres
barns skolegang og på forældresamarbejde, giver anledning til
grundige overvejelser og omtanke omkring forældreinddragelse og
forældreansvar (se s. 35-39).
Projekt SAFA Nørrebro har både bekræftet det positive ved
forældreinddragelse - at skabe rammer for fælles diskussion og
dialog om det at være forældre til skolebørn, at skabe et ligeværdigt
netværk blandt de voksne omkring børnene, mv. Projektet har også
vist, at forældredeltagelse kan være en social statusmarkør blandt
børnene. Der er behov for grundige overvejelser om, hvordan de
børn stilles, som ikke har forældre med de påkrævede kompetencer.
Kravet om øget inddragelse og forældreansvar i skolen giver et
ansvar, som nogle forældre ikke har forudsætninger for, viden om,
eller overskud til at leve op til.
En øget ansvarsplacering hos forældrene kan true skolens
lighedsskabende opgave med at nedbryde negativ social arv. Det er
vigtigt at sikre, at skolen fortsat bibeholder ansvaret for de elever,
hvis forældre ikke deltager og reagerer på opsøgende metoder, så
dette ikke i sig selv falder negativt tilbage på eleven. Et krav om stor
forældredeltagelse risikerer at øge læreres og skolens frustration og
opgivenhed over visse forældre og børn.
Information og råd til forældre om støtte til børnenes
skolearbejde
Skolen forudsætter ofte stor faglig opbakning fra hjemmet. Mange
forældre, der har været kontakt til i projektet, har ønske om at støtte
deres barns skolearbejde, men har ikke de påkrævede sproglige eller
skolefaglige kompetencer. De udtrykker stor tilfredshed med
lektiecaféer. Safa forældrenetværk har foreslået endnu en lektiecafé
ordning, evt. med mulighed for deltagelse af forældrene.
Der er behov for dialog om og råd til hvordan man kan støtte sine
børn i skolearbejdet, og måder at gøre det på, hvis man kun taler lidt
dansk, ikke er stærk i (dansk) læsning, eller er blevet undervist efter
andre systemer. F.eks. råd, som det, en erfaren
integrationsmedarbejder i en skole giver forældre. Hun fortæller om
49

sin tante, der hver dag insisterede på at hendes børn skulle læse højt
for hende, bad dem gentage passager og læse sætninger om igen.
Først da børnene blev ældre opdagede de, at hun ikke selv kunne
læse.
Den slags information og rådgivning skal foregå i en dialogisk,
rummelig form med anerkendelse af forskellige perspektiver og
ressourcer. Forældreinddragelse som opdragelse med fokus på krav
og forventninger, kan nemt give en oplevelse af at være underkendt
og mistænkeliggjort. Det er centralt, at der arbejdes på at gøre mødet
ligeværdigt – gruppers ligeværdige status er en nødvendig
forudsætning for positive relationer mellem minoritet og majoritet
(Allport 1957, Pettigrew 2004).
Vær opmærksom på dynamikker, der kan igangsættes i børns og
forældres relation, ved at eleverne formidles en forældreopdragende
tilgang. Undgå at formidle negative forventninger og vurderinger af
forældrenes opdragelsesbehov. Det er svært at forestille sig, at børn
får en oplevelse af sammenhæng og af at være ’empowered’,
medmindre børnene oplever, at deres familier er accepterede og
ligestillede i skolekulturen og samfundsstrukturen. (Se s. 37-38).
Det anbefales, at minoritetsforældre involveres i selve
idéproduktionen, tilrettelæggelsen og organiseringen af de aktiviteter
og indsatser, de mener, der er behov for. Forældrekurser,
forældreuddannelser, forældremøder for minoritesforældre, med
oplysning om forventninger og krav til forældre, er ikke en
tilstrækkelig pendent til den empowerment, der sker gennem adgang
til offentlige netværk og støttemuligheder, og støtte til at selv at
organisere indsats og aktiviteter, udspungne af egne idéer og behov.
Det er vigtigt at være opsøgende og undersøge, hvad der optager
forældrene og hvilke idéer de har, fremfor at involvere dem i at
gennemføre initiativer, de ikke selv har været med til udtænke.
Projektkoordinator i Projekt SAFA og dennes officielle forankring, har
haft en afgørende betydning ved at organisere, støtte og åbne
kanaler til offentlige ressourcer og aktører. Empowerment er ikke
bare ”hjælp til selvhjælp” ved at indgyde selvværd og tro på, at man
kan, og at det kan lade sig gøre. Det indebærer i høj grad at formidle
adgang til og kontakt mellem lokale beboere i et marginaliseret
område og officielle aktører – en funktion, koordinatoren har
varetaget.
Det anbefales at indarbejde aktiviteter, som de der er afprøvet i
projektet, i eksisterende strukturer. Eksisterende rum bør anvendes
på nye måder. Lav f.eks. forældremøder om og udvid dem til at
skabe dialog og debat om fælles anliggender. Forum teater metoden
synliggjorde, at der er god mulighed for dialog og debat med
50

forældrene, og gav lærere og pædagoger inspiration til
forældremøderne (se s. 15-17). Andre måder at gøre
forældremøderne mere dialogiske kan være at invitere uddannelsesrollemodeller
lokaliseret i Ungdommens Uddannelsesvejledning, til at
gå i dialog med forældre og lærere.
Det virker til at skabe anerkendelse, ansvar og oplevelse af
medejerskab til offentlige institutioner, at bytte om på gængse roller
mellem minoritet og majoritet som ’gæst’ og ’vært’. F.eks. at forældre
med minoritetsbaggrund byder velkommen som arrangører til et
arrangement i den lokale sportshal. At lærerne møder op på
lærerværelset til et arrangement, organiseret af forældrene, f.eks.
fælles spisning ved ramadanen, hvor forældre fortæller om
højtidsperioden, eller dialogmøder med oplæg om børn og
opdragelse ved psykolog Basim Osman. Som en lærer udtrykte det:
”Vi følte os servicerede”. Det gav et nyt billede af aktive forældre,
fremfor en overvejende erfaring med vanskeligheder med fremmøde
og dialog.
Samarbejde mellem lærere og pædagoger i
fritidsinstitutionerne
Lærere på Rådmandsgade skole og pædagoger på institutionerne
Samuelsgården, Rumraketten, 11’eren, og Rabalder på Ydre
Nørrebro har følgende forslag og ønsker til, hvordan et fremtidigt
samarbejde mellem skole og fritidsinstitutioner kan forankres:
Fælles arrangementer med oplæg, hvor medarbejdere og
ledelse fra skole og omkringliggende institutioner deltager og
debatterer.
Fælles forældremøder. Lærere og fritidspersonale kan afholde
fælles forældremøder. En lærer eller en repræsentant fra
fritidshjem eller -klub kan deltage ved forældremøder de
respektive steder, for at fortælle om, og synliggøre en
sammenhæng mellem skole- og fritidsliv.
Fritidsinstitutionerne kan inviteres til at deltage i skolens
forskellige arrangementer. F.eks. ved at fritidshjem og –
klubber har boder på skolens årlige marked, som det blev
organiseret gennem Projekt Safa Nørrebro i sommeren 2007.
Det betyder f.eks. at en lærer kan tage forældre og en elev,
der skønnes at kunne have gavn af at gå i fritidsinstitution, i
hånden og gå direkte hen til en pædagog fra en institution,
som kan forklare hvad de laver i institutionen, hvilke
muligheder der er, osv. Forældrene kan møde personale i
fritidsinstitutionerne og se dem i sammenhæng med skolelivet.
51

Forankring – hvordan fortsætter processerne?
Erfaringen viser, at det er afgørende for videreførelsen af
netværksgrupper, at der er et fysisk rum, hvor deltagerne kan
mødes. Det er også væsentligt, at det er en fast ugedag, man
mødes, når der ikke længere er en projektkoordinator, der kalder
sammen til møder.
Morgencaféen for forældre på Hellig Kors skole kan udgøre en
konkret base, hvor udfra deltagelsen kan sprede sig til flere forældre.
Ligesom Safa forældrenetværk i sig selv, kan caféen blive et rum,
hvor forældre mødes på tværs af etnisk baggrund. Fællesskabet som
forældre og om konkrete aktiviteter og forhold i skolen, kan blive til
partnerskaber og relationer i lokalsamfundet.
Skolens opbakning - det, at skolen afsætter et fast lokale, tilstræber
at komme med en skolerepræsentant, og anvender og konsulterer
netværket som nævnt overfor, har afgørende betydning for
fortsættelsen af Safa forældrenetværket og for muligheden for fortsat
løbende dialog mellem forældre og skolen.
En udfordring er, at involvere nye forældre, så netværket ikke bliver
en lukket kreds, men er rummeligt overfor alle forældre. Som i alle
fællesskaber, kræver det løbende reflektion om, hvad man mødes
om, hvem man er sammen med og om man er tilstrækkelig åben for
at lukke nye kræfter ind. Det er også en udfordring, at involvere
fædre med forskellige baggrunde i fælles initiativer.
Ansøgning om midler til nye aktiviteter
Der er taget initiativ til at forbinde mødre i Safa forældrenetværk med
en lokal koordinator af Summer camp, der organiserer aktiviteter for
børn i sommerperioden, samt lokale aktører som biblioteket,
Rabarberland, Korsgade Sportshal, Byens Børn, så de i fællesskab
kan søge midler til nye aktiviteter.
Initiativerne med at knytte forbindelser mellem foreningen Brug
folkeskolen med SAFA forældrenetværk fortsættes.
52

Litteraturliste
Angrist, Joshua & Lang, Kevin (2004): Does School Integration
Generate Peer Effects? Evidence from Boston’s Metco Program. IZA
Discussion Paper No. 976.
Archbald, Douglas (2004): School Choice, Magnet Schools, and the
Liberation Model: An Empirical Study. Sociology of Education, Vol.
77, pp. 283-310.
Berliner, Peter (2001): Transkulturel psykologi. Fra tværkultuirel
psykologi til community psykologi. I: Psyke & Logos Vol. 22, nr. 1.
Berliner, Peter (2004): Fællesskaber. En antologi om community
psykologi. København: Frydenlund grafisk.
Braddock, J. H. & T. M. Eitle (2004): The effects of School
Integration. In: Banks, J. & C. M. Banks (eds.): Handbook of
Multicultural Education. San Francisco: John Wiley & Sons.
Gilliam, Laura (2005): ”Det er os der laver ballade” I: Gilliam, Olwig &
Valentin (eds.) Lokale liv, fjerne forbindelser. København: Hans
Reizels Forlag.
Gilliam (2006): De umulige børn og det ordentlige menneske. Ph.d.afhandling,
Danmarks pædagogiske Universitet.
Gitz-Johansen, T. (2006): Integration og sortering – hvordan den
fleretniske skole samler og gør forskel. København: Forlaget
Samfundslitteratur.
Holmen, Anne (2002): Betydningen af sprog, tosprogethed of
sprogligt bårne kulturformer for integrationsprocesser. AMID Working
Paper Series, 25/2002, Ålborg Universitet.
Holmen, Anne (2006): Pædagogisk praksis. I: Karrebæk, Sif:
Tosprogede børn i det danske samfund. København: Hans Reitzel.
Holmen, Anne (2006): Klare mål i sprogpædagogikken. I: Horst,
Christian: Interkulturel pædagogik. København: Kroghs Forlag.
Marta Kirilova (2008): Diskriminerer accenter? Oplæg på
konferencen Diskriminerer sproget? København, 1. marts 2008.
Moldenhawer, Bolette (2002): Skolen – nøglen til Integration af
etniske minoritetsbørn? AMID Working Paper Series, 25/2002.
53

Moldenhawer, Bolette (2006): Når skolen gør en forskel. I: Horst,
Christian: Interkulturel pædagogik. København: Kroghs Forlag.
Ogbu, John (1993): Variability in Minority School Performance: A
Problem in Search for an Explanation, I: Jacob & Jordan (eds.):
Minority Education: Anthropological Perspectives. New Jersey: Ablex
Publishing Corporation.
Pettigrew & Troop (2000): Does Intergroup Contact Reduce
Prejudices? In: S. Oskamp (ed.): Reducing Prejudice and
Discrimination. Mahwah, NJ: Erlbaum.
Pettigrew, T. (2004): Intergroup Contact: Theory, Research and New
Perspectives. I: Banks, J. & C. M. Banks (eds.): Handbook of
Multicultural Education. San Francisco: John Wiley & Sons.
Rambøl PS (2005): Undersøgelse af danske forældres fra- eller
tilvalg af folkeskolen.
Schofield, J. W. (2004): Fostering Positive Intergroup Relations in
Schools. I: Banks, J. & C. M. Banks (eds.): Handbook of Multicultural
Education. San Francisco: John Wiley & Sons.
Walkerdine, Valerie (1989): Democracy in the Kitchen: Regulating
Mothers and Socializing Daughters. London: Virago.
54