29.07.2013 Views

Skolebladet 1 kvar 10 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

Skolebladet 1 kvar 10 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

Skolebladet 1 kvar 10 - Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Forældrerådet pr. marts 20<strong>10</strong><br />

Gitte Rasmussen 1. klasse<br />

Britta Pedersen 7. klasse<br />

Hanne Petersen 3. klasse<br />

Helene Sørensen Bh.klasse<br />

Lene Misfeldt 2. klasse<br />

Vini Christensen 2. klasse<br />

Helle Schaufuss 4. klasse<br />

Trine Gabrielsen 7. klasse<br />

Mette Bo Hansen 4. klasse<br />

36<br />

I hjertet lever<br />

et organ*<br />

som indeholder<br />

det mest åndelige stof<br />

af alle de andre;<br />

som - af alle organer –<br />

lever åndeligt<br />

på den måde, som mest af alt<br />

åbenbarer sig i stoffet.<br />

Derfor er S O L E N<br />

i menneske – verdensaltet<br />

hjertet;<br />

derfor er mennesket<br />

i hjertet<br />

mest af alt<br />

i sit væsens<br />

dybeste kilde.<br />

<strong>Rudolf</strong> <strong>Steiner</strong><br />

* Menschenglied<br />

1


Skolelederen<br />

Endelig er sneen, som vi tidligere glædede os så meget over,<br />

smeltet, og foråret er kommet! Det er længe siden, at foråret<br />

har været så velkomment. Kælke og numsebrætter er stuvet<br />

af vejen, og skate boards andre lege er kommet frem i skolegården.<br />

Kalenderåret begyndte med Hellig tre Kongerspillet, som blev<br />

spillet primært af skolens forældre. Nye skuespillere var<br />

kommet til siden sidste år, og enkelte elever gav deres besyv<br />

med som kongernes pager. Man mærker tydeligt hvilket<br />

stærkt samvær, der kommer blandt skuespillerne, og hvor<br />

stærkt igen det præger sig ind i den gave, de giver til børnene<br />

og skolen. Dette være en opfordring til skolens nye forældre<br />

til at være med i det kommende spil næste januar.<br />

Vi har siden jul oplevet en tilgang af elever til skolen. Truende<br />

nedskæringer og trussel om skolelukninger i kommunen kan<br />

være et element, men at vi faktisk lykkes med så mange ting<br />

på skolen og har et andet mere mangfoldigt menneskebillede<br />

har sikkert også sin effekt i samfundet omkring os. I stigende<br />

grad får vi henvendelser, hvor meldingen er, at man har hørt,<br />

at vi kan noget særligt på vor skole. Dette er jo helt rigtigt,<br />

selvom vi dermed samtidig skal være selvreflekterende og<br />

være klar over, at vi ikke kan løse alle problemstillinger og<br />

hverken kan, skal eller vil sige ja til alle forældre, der henvender<br />

sig med børn til skolen.<br />

2<br />

Vi vågnede, klar til at tage af sted. Morgenmaden skulle lige<br />

kværnes ned i maven, inden vi rejste os. Vi trak vores kufferter,<br />

et par kilometer, hen til busstoppestedet vi skulle<br />

bruge, og nåede lige præcis ikke den planlagte bus. Der kom<br />

hurtigt en ny bus, og vi var hurtigt inde. Vi kørte forbi alle<br />

de bygninger vi havde set, hele den forrige uge. Det sjove<br />

lyserøde hus, verdens mindste butik og det der seje casino.<br />

Pludselig var vi ved lufthavnen, hvor vi kom i nogle bagagevægts-problemer,<br />

så jeg måte tage, omkring, en halv mallion<br />

par trøjer på, for at være sikker på ikke at få bagage overvægt..<br />

Men til sidst kom vi jo alle med flyet, og det var jo<br />

det vigtigste. En lang flytur, med øresmertende lukttryksændringer<br />

var slutningen på en fantastisk tur til Skotland.<br />

Efter vi var landet, samledes vi og sagde den klassiske<br />

’Farvel, tak for turen!’, som der jo skal til, for at afslute en<br />

sådan oplevelse.<br />

-Simon Benjamin Porse<br />

Et fantastisk<br />

land, mange fantastiskeoplevelser,<br />

en fantastisk<br />

klasse. Rundt<br />

regnet: en fantastisk<br />

tur.<br />

35


Da vi var nået til Urquhart Castle, stoppede bussen. Vi havde<br />

nu halvanden time, indtil båden sejlede ud på Loch Ness. Jeg<br />

brugte tiden fornuftigt. Først så jeg en kort dokumentar om<br />

Urquhart Castle. Dens mange hundrede års lange historie,<br />

kværnet sammen til <strong>10</strong> minutter, derefter gik jeg ned, sammen<br />

med Freja, Anne og Uffe, til selve borgen.<br />

Ved siden af stien var en stor græsplæne, og et skilt der<br />

forbød os at gå på græsplænen, men, åh, så rebelske Freja<br />

og jeg var, måtte vi bare løbe på den.<br />

I fuld galop, over en ligegyldig græsplæne, med Hadil og Sabrinas<br />

”Det må i ikke!”-råb, dansende i baggrunden.<br />

Der gik ikke lang tid, inde på slottet, inden Oliver forklarede<br />

mig om det store a<strong>kvar</strong>ium der var i tårnet. Fyldt af glæde<br />

dansede jeg derop, indtil David forklarede mig at det var et<br />

trick. David var faldet for det samme billige trick som mig.<br />

Der var intet a<strong>kvar</strong>ium. Der var ingen fisk. Men det var lige<br />

meget, for tiden fløj og pludselig sad vi i båden der sejlede<br />

gennem Loch Ness søen. Vi drillede hinanden ved at pege ud<br />

på vandet og sige ’Der er det! Monsteret er der!”, som man jo<br />

SKAL gøre. Jeg så desværre ikke det rigtige Loch Nessmonster.<br />

Jeg så kun en tømmerflåde formet som monsteret,<br />

oppe på landjord.<br />

Lige pludselig var vi godt på vej hjem. Bussen kørte som<br />

sædvanlig, med de sædvanlige 85 kilometer i timen, cirka.<br />

Forbi den smukke natur, igen, kørte vi, mens natten løb om<br />

kap mod os, og så ud til at vinde. Vi kom hjem, trættere end<br />

nogensinde, og faldt pladask i søvn. For vi vidste at dette var<br />

turens sidste nat i Skotland.<br />

34<br />

Det er vigtigt, at vi som skole giver et klart signal om, hvad vi<br />

står for. Derfor afholdt vi også et åbent hus arrangement<br />

den 20. januar, hvor mange interesserede mødte op. Vi havde<br />

Lotte Juul til at binde aftenen sammen, hvor enkelte lærere<br />

og pædagoger fortalte om skolen, klasserne, pædagogikken,<br />

teenage-udfordringer, SFO og meget mere. Nuværende forældre<br />

fortalte om deres oplevelser med deres børn. Det var<br />

en vældig fin aften, og vi fik givet et relativt nuanceret billede<br />

af, hvad det er vi tilstræber på skolen.<br />

Vi kalder skolen en ualmindelig skole for almindelige børn. Og<br />

vi har også plads til ualmindelige børn i et vist omfang. Alle<br />

børn ville principielt have glæde af at gå på en <strong>Rudolf</strong> <strong>Steiner</strong><br />

Skole. Men nogle forældre kan i deres opfattelse være så<br />

langt fra den måde, vi underviser på, at deres børn ikke ville<br />

have glæde af at være her. Dette skal vi have dyb respekt<br />

for. Men hvor holdninger baserer sig på fordomme for vor<br />

skoleform, der har vi en stor opgave om oplysning.<br />

<strong>Skolen</strong> har også haft glæden af at se to lystige skuespil.<br />

8.klasse spillede en fantasifuld opsætning af Alexandre Dumas<br />

’De tre Musketerer’. Hvorledes musketerernes sammenhold<br />

reddede dronningens skind med feltråbet ’En for alle, -<br />

alle for en’. Uanset rimeligheden i den franske dronnings affærer<br />

med fjenden, kunne man tydeligt se, at klassen har et<br />

meget stærkt sammenhold, som kom til udtryk i spillet.<br />

3


Også 3. klasse har spillet skuespil, om end i engelsk udgave.<br />

'How Jack went to seek his fortune’ var en rigtig røverhistorie,<br />

hvor de gode er gode, og de onde er onde. Skønt at se<br />

hvordan Jacks ledsagere (alle dyrene) til sidst får skræmt<br />

alle røverne bort og vinder rigdom og lykke.<br />

Stykket var velspillet med et antal individuelle præstationer,<br />

som godt må begynde at komme på dette klassetrin.<br />

Lige efter vinterferien var 8. klasse på klassetur til Edinborough<br />

i Skotland. En stor oplevelse for klassen, som havde deres<br />

engelsklærer Helle Høgh (som har boet i Edinborough)<br />

samt klasselærer Uffe Brinch med. Klassen vendte beriget<br />

hjem, trætte og mætte af oplevelser, dog uden at have set<br />

Uhyret fra Loch Ness!<br />

Mens 8. klasse øvede sig på skotsk udtale af det engelske<br />

sprog, afholdt resten af skolen fastelavn mandagen efter vinterferien.<br />

Trods nogen sygdom i lærerkredsen, gennemførte<br />

vi dagen med prinser, prinsesser, kattekonger og –dronninger<br />

og Ridderen af den sidste Pind. Vi havde også besøg af en lidt<br />

doof person, som på en måde virkede velkendt og hele tiden<br />

mængede sig med os alle sammen. Han troede vist han stod<br />

for det hele. Vi lod ham blive i troen!!<br />

Nu er vi nået hen til påsken med sin tyngde og forløsning. Eleverne<br />

ser frem til ferie og kolleger på skolen ligeså. I tiden<br />

efter påske har vi brug for alle opstandelseskræfter til at<br />

arbejde intenst med vort store skuespil<br />

’Verdenshistorien’, som løber af stabelen i Lunden i dagene<br />

22. -23. april.<br />

4<br />

Tøjbutikker, tøjbutikker og atter tøjbutikker. Jeg var ved<br />

at blive sindssyg til sidst! Det var en utrolig hyggelig dag,<br />

hvor jeg bare gik og snakkede, shoppede og spiste slik. Det<br />

var en fantastisk hyggelig dag.<br />

Søndag var vores lange dag. Vi skulle helt til Loch Ness og<br />

tilbage. Med bussen klokken MEGET tidligt, og bare køre,<br />

køre og køre. Op forbi de store bjerge i Skotland. Op for at<br />

se de smukke evig-sne belagte bjerge, i en grøn/hvid natur.<br />

Med rådyrene spredt i grupper på jorden, entusiasterne<br />

spredt i grupper på de store, smukke bjerge. Op forbi den<br />

mest fotograferede okse i verden, ’Hamish the Highland<br />

Cow’. En tur præget af smuk, grøn natur. En skam vi sad i en<br />

kørende kasse på hjul. En skam vi var lukket inde i en af de<br />

maskiner der ødelægger<br />

den nok så<br />

smukke natur, vi<br />

kørte forbi.<br />

Da vi kunne se<br />

Loch Ness satte<br />

chaufføren en<br />

sang på anlægget.<br />

Han sagde at den<br />

nok skulle få os i<br />

humør til at sejle.<br />

Det var sækkepibeversionen<br />

af ’My Heart Will Go On’ (temaet til Titanic filmen).<br />

Det syntes jeg var en sjov idé lige at tage med.<br />

33


Fredag var dagen vi skulle flytte til et nyt hotel. Vi gik omkring<br />

4 kilometer, indtil vi faldt over det. Ikke bare et<br />

hostel, et hotel. Et rigtig fint hotel, med senge der, i modsætning<br />

til det første hostel, havde madrasser lavet til at<br />

sove på. Et hotel med en bar, med tv og med verdens dejligste<br />

trapper. Problemet var, at det var i den vestlige udkant<br />

af Edinburgh, og derfor et godt stykke væk fra ’The Royal<br />

Mile’.<br />

Denne dag skulle vi på besøg i skotske hjem og drikke ægte<br />

engelsk te og spise småkager, som i gamle britiske film hvor<br />

den britiske accent er lige så tydelig som blæk på en albinomus.<br />

Jeg skulle drikke te med en af Helles gamle veninder, Gwyneth.<br />

Vi gik hen til hendes hus, satte os på hendes sofa og<br />

hørte musik, indtil teen blev serveret. Vi drak te og snakkede,<br />

intil vi kom med en ide. Vi kunne spille kort! Vi forklarede<br />

Gwyneth reglerne til spillet ’Spoon’ og begyndte at spille. Vi<br />

grinte, grinte og grinte. Pludselig kom hendes søn også, og<br />

ville gerne spille med. Nu var vi hele 6 spillere. Vi grinte endnu<br />

mere, og endnu højere. Vi spillede kort indtil vi spurgte<br />

hende, om den stripperstang hun havde i sin stue. Hun forklarede<br />

at hun trænede ’poledancing’ og lærte os nogle<br />

tricks. Vi grinte endnu mere. Efterhånden blev hele klassen<br />

samlet hos Gwyneth. Efter noget tid tog vi hjem og sov.<br />

Lørdag var vores helt egen dag. Vi måtte gøre lige hvad vi<br />

havde lyst til. Freja havde aftalt at mødes med en af hendes<br />

skotske venner, som hedder Leon. Freja, Anne, Leon og jeg<br />

startede dagen med at spille kort. Efter et par spil tog vi ud<br />

for at powershoppe.<br />

32<br />

Der bliver masser af opgaver, og forældrekredsen vil blive<br />

inddraget i mangt og meget. Vi vil gerne vise skolen frem, og vi<br />

vil gerne skabe noget stort med eleverne. Klasserne har allerede<br />

øvet sig flittigt og er i proces med opgaven. Det bliver et<br />

par hektiske uger efter påske.<br />

Til dem, der ikke lige er klar over det, omhandler<br />

’Verdenshistorien’ det fortællestof, der tilhører læreplanen<br />

på de forskellige klassetrin. Selvfølgelig kan der kun blive tale<br />

om nogle få vinduer, der åbnes til historiske begivenheder,<br />

men disse vil være repræsentative for den undervisning, der<br />

gives på skolen i fortællestoffet i de yngste klasser og i historieundervisningen<br />

i de ældre klasser. På den måde hænger<br />

skuespillet sammen med det pensum, man alligevel hører om i<br />

klasserne.<br />

Vi har for nylig introduceret intranet på skolen, hvor kalender<br />

og meddelelser hurtigt kan findes frem. Herunder kan lærerne<br />

formidle lektier til eleverne, således at der kan være<br />

åbenhed og klarhed over disse. Vi har sommetider hørt forældrerøster<br />

som: ’Hvorfor har de slet ingen lektier for?’ og<br />

elevrøster som: ’Vi har ikke noget for!’ eller: ’Jeg ved ikke,<br />

hvad vi har for!’. Disse ytringer skulle vi gerne have luget ud.<br />

Derfor må forældrene gerne konfrontere lærere med lektier,<br />

og bede om at disse bliver lagt ind, hvis man oplever, det kunne<br />

være en hjælp. Det er nok primært i klasserne fra 4. klasse<br />

og opefter, hvor det er relevant.<br />

Der er udarbejdet en lille folder til forældrebrug af intranettet.<br />

Skulle man have mistet denne, kan ny rekvireres ved at<br />

kontakte skolens kontor.<br />

5


Af nye tiltag som skolen har på bedding, er 2 tiltag epokegørende.<br />

For det første opretter skolen børnehave pr.<br />

1. august 20<strong>10</strong>. Vi starter en lille børnehavegruppe på <strong>10</strong><br />

max 12 børn. Bestyrelsen har besluttet, at de faciliteter,<br />

der er påkrævet i forhold til børnehaven, vil blive bygget<br />

som et lille anneks til hovedbygningen. Der vil være tale om<br />

en lille tilbygning på ca. 45 m 2 indeholdende garderobeplads,<br />

2 børnetoiletter, pusleplads, lav stålvask samt toilet<br />

og badeforhold for voksne. Samtidig indsættes nye større<br />

vinduer i eksisterende gangareal mod øst, og klasselokalet<br />

får en ekstra indgang fra gangen.<br />

Baggrunden for at oprette en børnehavegruppe er at give<br />

flere familier mulighed for at vælge en steinerbørnehave.<br />

Desværre har flere familier gennem tiderne ønsket at få<br />

deres barn i <strong>Rudolf</strong> <strong>Steiner</strong> børnehaven Skovstjernen, uden<br />

at dette har været muligt. Dette råder vi bod på ved oprettelsen<br />

af denne lille børnehavegruppe. Samtidig er det<br />

selvfølgelig også vort ønske, at flere børn vil strømme ind i<br />

skolens klasser, når der samlet er flere børn i steinerbørnehaver.<br />

Dette har erfaringer fra resten af landet vist.<br />

<strong>Skolen</strong> vægter samarbejdet med Skovstjernen meget højt,<br />

og børnehaven er løbende orienteret omkring vore tanker<br />

og beslutninger. Den kommende børnehavegruppe vil selvsagt<br />

få et samarbejde med Skovstjernen, ligesom medarbejdere<br />

de to steder vil kunne støtte og inspirere hinanden<br />

til fælles gavn og glæde.<br />

6<br />

Aftenen gik med uhyggelige fortællinger, sjofle jokes, forskrækkelser,<br />

tant og fjas, men det var en af de, indtil videre,<br />

sjoveste oplevelser på turen, mente jeg selv.<br />

Torsdag var en lidt speciel dag, for Molly havde jo fødselsdag,<br />

og det skulle da fejres med klassisk engelsk morgenmad,<br />

og aftensmad på en restaurant.<br />

Om eftermiddagen skulle vi ud på en <strong>Rudolf</strong> <strong>Steiner</strong> skole i<br />

Edinburgh, for at snakke med 8. klassen der, og bage pizzaer<br />

sammen med dem. Vi tog derhen med bus, og blev guidet<br />

rundt på skolen, i små grupper. Jeg har aldrig i mit liv set så<br />

mange trapper på så få huse! Og reglerne var lige efter steiner-pædagogikken’s<br />

grundbog: Ingen fodbold, ikke gå på<br />

græsset, intet tryk på trøjerne og pigerne må ikke spille<br />

rugby. Jeg følte mig som i en helt anden verden! Men det<br />

ændrede jo selvfølgelig ikke på at pizzaerne smagte godt.<br />

Alle pigerne faldt hurtigt i staver, over den samme dreng,<br />

luften var tyk af hvisken, pigefnidder og tøsesnak, på trods<br />

af, at skotterne jo ikke kunne forstå os.<br />

Da vi kom hjem gik der nogle timer indtil vi skulle fejre Mollys<br />

15 års fødselsdag. Vi tog på restauranten ’The Last Drop’<br />

og spiste. Mange valgte chili con carne, men kun en fjerdedel<br />

kunne spise det.<br />

Jeg var en af dem<br />

der fik de andres<br />

mad; og sikke en<br />

dejlig aften det var!<br />

31


Jeg følte mig utrolig heldig. På vej hjem kørte vi op forbi<br />

Stirling Castle, hvor vi så filmoptagelser finde sted. Filmen<br />

de filmede hed ”Burke And Hare” og handlede om<br />

Edinburgh’s egne gravrøvere og mordere, William Burke og<br />

William Hare. I en af hoved rollerne var Andy Serkis, som<br />

også spillede Gollum i Ringenes Herre filmene.<br />

Der var selvfølgelig lang køretid, men denne tid blev slået<br />

ihjel med latterlig, ligegyldig fotografering, jokes og latter.<br />

Tirsdag var den dag hvor mit madhold skulle lave aftensmad.<br />

Hadil, Steen og jeg havde valgt at lave pasta med kødsovs.<br />

Det blev ikke den store succes, da halvdelen af pastaen var<br />

brændt på, grundet for små gryder. Men på trods af det,<br />

smagte det nu helt fint.<br />

Onsdagen var en relativt fri dag. De planlagte ting var Edinburgh<br />

Castle om formiddagen, og ”The Edinburgh Mystery<br />

Tour” om aftenen. Derimellem var der et stort hul af frihed.<br />

Jeg valgte at bruge tiden på at gå rundt på The Royal Mile og<br />

lede efter en Fish And Chips, jeg havde hørt om.<br />

Tirsdagens buschauffør fortalte om ”Bene’s Fish And Chips”<br />

der solgte en skotsk specialitet: Friturestegt marsbar. Oliver,<br />

Jonas og jeg var de første der smagte dette. Det var en<br />

vidunderlig oplevelse, bogstavelig talt!<br />

Om aftenen samledes vi, sammen med <strong>10</strong> andre mennesker,<br />

oppe på toppen af The Royal Mile”, hvor vi blev mødt af en<br />

vampyrlignende, Adam Lyon aka. ”Adam Lyon (Deceased)”.<br />

)”. Han fortalte os om hvordan heksene i 1700 tallet blev<br />

dræbt, og hvor mange. Han forklarede at han skulle bruge en<br />

bodyguard til at tæve folk, der sneg sig ind i gruppen uden at<br />

betale. Jeg meldte mig som frivillig. Jeg fik dog ikke brugt<br />

min autoritet, på nogen måde.<br />

30<br />

Det andet tiltag skolen har i gang er omkring instrumentalundervisningen.<br />

Vi har nu på skolen rigtig dygtige instrumentallærere<br />

i violin, bratsch, cello, fløjte, blokfløjte og klaver. Tiden er<br />

kommet til at vi også vil tilbyde andre end skolens elever mulighed<br />

for at få undervisning på disse instrumenter. Set i lyset af<br />

kommunens mulighedskatalog, hvor det er nævnt, at der kan<br />

være tale om at spare 180 instrumentalpladser på Den kreative<br />

Skole, vil <strong>Steiner</strong>skolen kunne afhjælpe noget af den overefterspørgsel<br />

på instrumentalundervisning, der er i <strong>Silkeborg</strong><br />

kommune. Dette tiltag regner vi med at igangsætte fra september<br />

20<strong>10</strong>. Samtidig kan der også blive mulighed for vore egne<br />

elever at få instrumentalundervisning i klaver. Vi har også talt<br />

om at oprette et par kammerorkester-grupper, hvor udvalgte<br />

elever kan få lov at deltage.<br />

Så aktiviteten på skolen er i top, elevtallet er stigende, og visioner<br />

venter på at blive til virkelighed. Samlet kan man vist godt<br />

konkludere, at her går det godt!!<br />

Rigtig god påske!<br />

Jes Juul Lauesen<br />

7


Fra redaktionen<br />

I indeværende skoleår arbejder vi i kollegiet med vores læreplan.<br />

Der er mange spørgsmål at stille omkring hvordan vi<br />

håndterer <strong>Steiner</strong>skolens gamle læreplan i nutiden – og det<br />

er et spændende arbejde. Hvad er grundlæggende, hvor ønsker<br />

vi fornyelser, hvor har vi indført fornyelser og hvorfor?<br />

Bevidstgørelsen omkring hvorfor vi gør, det vi gør, er<br />

hver gang en sund proces. Alle ved mere om hinandens holdninger,<br />

spørgsmål og overvejelser, hvilket også giver en mere<br />

helstøbt skole på bevidsthedsplanet.<br />

I denne sammenhæng bringer vi denne gang et indlæg fra<br />

Niels Kølbæk om biologiundervisningen. Derudover en beskrivelse<br />

af tegning i 8. klasse, fordi det er denne klasses<br />

tegninger, der er brugt til at illustrere nummeret.<br />

OG: vi hører gerne fra forældre, der har ønsker om temaer,<br />

om specielle pædagogiske områder eller spørgsmål<br />

til læreplanen, som de gerne ville kunne læse om i bladet.<br />

8<br />

Tirsdag tidligt om morgenen stod vi op til morgenmad, som<br />

dagens indkøbshold havde købt dagen før. Vi stod tidligt op,<br />

for vi skulle ud på bustur til Loch Lomond, en sø der er kendt<br />

for sin tema-melodi, med samme navn. Efter morgenmaden og<br />

efter vi havde lavet madpakker, skulle vi gå op til Scotline<br />

Tours, som lå på The Royal Mile (Edinburghs version af Torvet),<br />

hvorfra vi skulle køre i bus, til Loch Lomond.<br />

Vi havde en meget sjov buschauffør (jeg tror han hed Peter).<br />

Han fortalte for eksempel at der IKKE måtte drikkes<br />

alkohol i bussen!.. medmindre han selvfølgelig selv fik noget.<br />

På turen til Loch Lomond, kørte vi igennem forskellige byer<br />

og forbi historiske steder, mens han jokede op og ned ad af<br />

alting. En af de steder vi stoppede, var borgen hvor franskmændene,<br />

i filmen ”Monty Python And The Holy Grail”, kastede<br />

med køer efter kong Arthur. Det var en sjov lille ting<br />

at få med.<br />

Efter et par timer var vi<br />

nået til den sø, vi havde<br />

hørt så meget om. Loch<br />

Lomond. En smuk, lysene<br />

blå sø, omkranset af træer<br />

og med bjerge i baggrunden.<br />

Det, klart, flotteste<br />

på hele turen. Og vi<br />

var heldige. Buschaufføren<br />

havde kørt forbi søen<br />

hver dag i 25 år, og aldrig<br />

set den med is på. Før den<br />

dag.<br />

29


På vej ned mod flyet, blev Yibin og Aibin stoppet da paskontrollen<br />

ikke var glade for de kinesiske pas. Men heldigvis komme<br />

vi alle igennem. Da vi nåede gaten satte vi os og ventede.<br />

De forventningsfulde kommentarer hang i luften , og ikke én<br />

virkede bedrøvet eller træt. David talte om at hun skulle huske<br />

at gå på toilet på flyet, da han aldrig havde prøvet dette.<br />

Efter noget tid kom flyet, som vi skulle flyve med, og vi gik<br />

stille og roligt ind. Samuel og jeg satte os ved siden af hinanden,<br />

vi havde nemlig aftalt at spille Pokémon, på vores Game-<br />

Boys, hele turen.<br />

Jonas sad og glædede sig til at vi skulle flyve, for det havde<br />

han ikke prøvet før.<br />

Turen, der varede halvanden time, føltes utrolig kort, syntes<br />

jeg selv.<br />

Pludselig var vi nået til Edinburgh Airport, hvor vi dansede<br />

ud af flyet i godt humør. Da vi havde hentet vores kufferter<br />

tog vi bussen ind til centrum hvorfra vi skulle gå til vores<br />

hostel.<br />

Efter et godt stykke tid sad vi på vores værelser, på henholdsvis<br />

stue- og 1. etagen. Jeg skulle bo ovenpå sammen med<br />

Oliver, Hadil, Jonas, Isabella og Sabrina, en kombination der<br />

senere på ugen ville holde lærerne vågne lidt for længe. Denne<br />

første dag skulle vi have klassisk engelsk mad: fish &<br />

chips.<br />

Dem der syntes dette så ulækkert ud valgte, forudsigeligt<br />

nok, en pizza. Vi faldt stille i søvn den aften.<br />

28<br />

Biologiundervisningen i <strong>Steiner</strong>skolen.<br />

I naturvidenskabsundervisningen i <strong>Steiner</strong>skolen bliver vi<br />

som lærere stillet overfor den opgave at billedliggøre overfor<br />

barnet de indre arketypiske billeder, således som de<br />

gennem sanserne kommer til udtryk i den ydre fysiske verden.<br />

Barnets udvikling igennem skoletiden følger indre sjælelige<br />

lovmæssigheder, hvor nye sjælelige evner igennem syvårsperioderne<br />

destilleres ud fra de allerede udviklede.<br />

Som borger i denne verden vågner barnet igennem skoletiden<br />

gradvist op til nye sjælelige lag, som barnet gennem sine<br />

ydre sanser bliver opmærksom på i den ydre verden, og som<br />

vi som barnets lærere har til opgave at vise barnet som ydre<br />

billeder på dets egne indre processer.<br />

Fra at have været en del af den drømmende arketypiske<br />

symbolverden træder barnet nu mere og mere ind i den ydre<br />

verden, hvor de arketypiske billeder fremstår som konkrete<br />

ydre former. Derfor må naturfagsundervisningen i <strong>Steiner</strong>skolen<br />

også tage sit udgangspunkt i barnets indre virkelighed<br />

og fremstå i forbindelse til denne.<br />

Naturfagsundervisningen begynder således også allerede fra<br />

den første dag i skolen, hvor klasselæreren modtager barnet<br />

med eventyret om de to børn, der samler blomsterbuketter<br />

på engen.<br />

I de første klasser møder barnet igennem eventyr og fabler,<br />

naturlegender og fortællinger talrige billeder på menneskets<br />

nære forbindelse til dyre- og planteverdenen.<br />

9


Her kan naturligvis både dyrene og planterne tale direkte til<br />

mennesket og udtrykke sig som tænkende, følende og villende<br />

aktører og hjælpere for mennesket.<br />

Igennem de kommende klasser lærer barnet også på en mere<br />

praktisk måde om menneskets forbindelse til dyre - planteverdenen<br />

ved besøg i et landbrug og ved anlæggelse af skolehave.<br />

I 4. klasse kommer den første egentlige naturfagsperiode.<br />

Udgangspunktet er en beskrivelse af det menneskelige legeme,<br />

hovedets frie stilling, den oprejste gang og eksempelvis<br />

hændernes form og funktion etc.<br />

Enkelte dyrearter, som for eksempel blæksprutten, gnavere,<br />

ornen, løven, koen og hvalen skildres i deres tilhørende miljøer,<br />

og ved en enkel sammenligning med mennesket træder<br />

dyrearternes specielle karakterer frem som en kontrast til<br />

menneskets alsidige organisation.<br />

Blæksprutten, muslingen, men også gnaverne kan nu skildres i<br />

deres kvalitative sammenligning med menneskets hovedfunktion,<br />

hos koen ser vi en sammenhæng med menneskets fordøjelsesorganisation,<br />

og hos løven er det brystet og hjertets<br />

rytmiske organisation, der påkalder sig en kvalitativ sammenligning.<br />

Karakteriserende dyrefortællinger fra litteraturen danner<br />

et supplement til den mere naturvidenskabelige beskrivelse<br />

og lærerens egen meditative fordybelse, f.eks. som skildret i<br />

<strong>Steiner</strong>s: ”Mennesket som samklang mellem det skabende,<br />

formende og dannende verdensord”.<br />

<strong>10</strong><br />

8. Klasse i Skotland<br />

Mandag d. 22 februar mødtes vi i Billund Lufthavn, hvor vi<br />

skulle vente i 1,5 time til vi skulle flyve. Tiden gik hovedsageligt<br />

med at fortælle hvad vinterferien var blevet slået ihjel<br />

med, af spændende værktøjer, lige fra spillemaskiner til kælke.<br />

På trods af den kolde, grå og kedelige lufthavnsatmosfære<br />

skabte snakken en hyggelig energi i det store lokale. Larmen<br />

var ikke overvældende, og vi var meget rolige da det jo stadig<br />

var midt på formiddagen, hvor alle var trætte efter en ferie<br />

fyldt med forskelligt sjov.<br />

Der blev afleveret bagage med en glad mine; Vi skulle jo trods<br />

alt til Skotland. Efter noget tid skulle vi gå forbi metaldetektorerne.<br />

Man kunne mærke den skærende paranoia-følelse,<br />

mange af os havde, deriblandt mig. For hvad nu hvis nogen<br />

havde smuglet en kniv i ens håndbagage, eller proppet en pistol<br />

i ens lomme? Dette var heldigvis ikke tilfældet, da det nærmeste<br />

vi kom var en sodavand og nogle cremer.<br />

27


Man kan arbejde med ”stilleben” opstillinger af værktøj,<br />

frugter, fade og kander, instrumenter… man kan tegne forskellige<br />

møbler eller fx hænge et stort klæde op, så det danner<br />

folder, hvor lys og skygge i bløde overgange danner en god udfordring…<br />

I den varme tid af året er det oplagt at gå udendørs, hvor der<br />

er mange konkrete temaer at finde.<br />

Et meget oplagt tema, - når foråret nærmer sig - , er at tegne<br />

træernes knopper i meget forstørret udgave, så de kommer<br />

til at fremstå i deres smukke, skulpturelle udformning og deres<br />

meget forskelligartede form. Dette kan gøres med kul, grafit<br />

eller blyant, eller med de bløde blyanter i jordfarver.<br />

Et andet emne for 8. klasse kan være reklamer. Dette kan gøres<br />

såvel i hovedfag, hvis det kan puttes ind i en dansk- periode,<br />

eller i tegnetimerne (måske kombineres?). Det vil få forskelligt<br />

præg alt efter, hvor det placeres, men eleverne i den<br />

alder er så involveret i fænomenet mode at det er oplagt at<br />

tage det ind i undervisningen og bevidstgøre omkring det.<br />

Sibylla Hofstetter<br />

26<br />

I 5. klasse får barnet den første egentlige botanikperiode.<br />

Forskellige planter fremstilles for barnet ud fra deres sjælelige<br />

stemningsbilleder. Plantemetamorfoser skildres for<br />

barnet ud fra umiddelbare stemningsbilleder, og videre beskrives<br />

hvorledes planten er stillet ind i verden mellem mørke<br />

og lys, mellem jord og himmel, og hvorledes plantens<br />

stemningsudtryk afspejles i de forhold, under hvilken den<br />

lever.<br />

De fire elementer jord, vand, luft og ild ses i forhold til voksesteder<br />

og i forholdet til plantens udvikling af rod, stængel,<br />

blad og blomsterdel.<br />

I de kommende klassetrin gives botanik og zoologi særlig i<br />

tilknytning til jordbrug og geografiperioder.<br />

I 8. klasse gives der perioder i menneskekundskab, fysiologi<br />

og ernæringslære, også i forbindelse til skolekøkken og ernæringslære.<br />

Menneskets fysiologi er her temaet for en af klassetrinnets<br />

perioder. Her videreføres undervisningen i menneskets tredelte<br />

organisation og sammenhængen mellem disse fysiologiske<br />

organisationstrin.<br />

I denne livsperiode hvor kroppen gennemgår en omfattende<br />

forvandling og mennesket for alvor træder ind i tyngdefeltet,<br />

behandles bl.a. skelettets vækstprincip og opbygning.<br />

Fra kraniets knogler til de radiære lemmeknogler arbejdes<br />

med disses formmetamorfose. Ligeledes behandles også enkelte<br />

af sanserne som for eksempel øjets og ørets fysiologi.<br />

med kulstoffets særlige kemi i relation til menneskets organisation.<br />

11


Også her vægtes menneskets fysiologi i en klar sammenhæng<br />

med plante- og dyreverdenen. Og der tages udgangspunkt i<br />

spørgsmål, som eleverne selv måtte have til deres udvikling.<br />

Kemiperioden i 8. klasse beskæftiger sig ligeledes Biologiperioden<br />

i 9. klasse kan overordnet beskrives som "menneskets<br />

tilbageholdte fysiologiske udvikling - for udvikling af højerestående<br />

sjælelige evner”.<br />

Her tages igen, men mere videnskabeligt, udgangspunkt i<br />

sammenlignende fysiologi.<br />

Hvad der som energi ikke direkte strømmer til lemmeudviklingen,<br />

strømmer mere direkte til hjernen og dennes<br />

højere fysiologiske evolution med udvikling af hjernebarken.<br />

Der hersker stadig i samfundet den udbredte misopfattelse,<br />

at mennesket stammer fra aberne, og det til trods for at<br />

videnskaben for længst har tilbagekaldt denne misforståede<br />

evolutionsidé.<br />

I embryologien studeres nu mere direkte, hvorledes de forskellige<br />

evolutionsformer udskiller sig fra en fælles urform.<br />

I fostertidens længde og i selve fosterudviklingen ses indicier<br />

af, hvorledes dyrerigets specialiserede udtryk i langt<br />

højere grad udspringer fra det almene menneskelige evolutionsbillede.<br />

12<br />

I sammenhæng med de tegninger, der er gengivet i dette<br />

blad følger her en beskrivelse af, hvad tegning i 8. Klasse<br />

drejer sig om.<br />

Tegning i 8. klasse<br />

I dette skoleår kommer teknikkerne fra de to foregående år<br />

til kombineret anvendelse.<br />

(I 6. Klasse blev der arbejdet med lys, mørke og skygger, i 7.<br />

Klasse med perspektivtegning).<br />

Klassetrinets tema er ”den saglige tegning”, og det drejer sig<br />

nu om at opøve en vis færdighed i at gengive præcist det man<br />

ser, i alle sine detaljer.<br />

Kravet er, at tingene tegnes rumlig anskuelige. At der er en<br />

klar omridsform, at perspektivet er i orden, og at der er taget<br />

hensyn til lyskilden og dermed til lys/ skyggeforholdene.<br />

Det vågne, bevidste syn udfordres.<br />

I verdenshistorien nærmer eleverne sig nutiden. I tegning<br />

føres de mere og mere ind i nuet, - i nærværet.<br />

25


24<br />

Disse iagttagelser videreføres i <strong>10</strong>. klasse i studiet af menneskets<br />

nervesystem og sanserne.<br />

Også blodkredsløbets og organernes funktioner studeres i<br />

denne periode som et direkte fysiologisk udtryk for menneskevæsenets<br />

udvikling ud over dyrerigets evolutionsstadie. I<br />

perioden i <strong>10</strong>. klasse kan endvidere indgå økologi.<br />

Dette var i korte træk en beskrivelse af biologiundervisningen,<br />

nogenlunde således som den undervises på <strong>Rudolf</strong> <strong>Steiner</strong><br />

<strong>Skolen</strong> i <strong>Silkeborg</strong>.<br />

Niels Christian Kølbek.<br />

13


24. december Snestorm<br />

af Yibin Zhang—8. klasse<br />

Det sner...<br />

Det er snestorm.<br />

Det er langtid siden, jeg sidste gang har set en snestorm...<br />

Det var dengang jeg var fjorten...<br />

Jeg går alene på gaden...<br />

I dag er det den 24. December. Juleaften. Og min 18 års<br />

fødselsdag. Det er en dag, man tilbringer sammen med sin<br />

familie, kæreste, naboer, eller venner. En dag, der er fyldt<br />

med gaver og smillende ansigter.<br />

Men jeg har hverken familie eller venner på det her sted.<br />

Heller ikke kæreste. Ikke mere...<br />

Hvor skal man så være?<br />

Det er det mest travle sted i byen.<br />

Men her er intet liv tilbage.<br />

Ingen mennesker, ingen dyr, ingen biler.<br />

Hvem gider være ude på sådan en dag?<br />

Jeg har aldrig tænkt på at min Jul skulle være sådan. Jeg<br />

har planlagt denne jul så længe. Så længere, at min November<br />

og December kum har handlet om julen. Den her Jul burde<br />

være speciel, med glæde, med gaver og Jack. Ja, Jack!<br />

14<br />

23


''Proserpina?''Hans ord trækker mig tilbage til virklighed.<br />

''Undskyld...''siger jeg.<br />

''Hvad?''siger Jack,''Proserpina. Det er ikke din skyld.''<br />

Jeg rejer mig op fra bænken,''Jack. Jeg er glad for at du<br />

kom. Men vi kan ikke være venner. Det kan vi ikke.''<br />

''Hvorfor?''spørger han.<br />

''Af en grund, som du aldrig kan forstår.''siger jeg.<br />

Du har aldrig elsket mig. Men jeg elsker dig. Og forhelvede.<br />

Stadig.<br />

Mine skridt ryster af kulde. Men min følelse er tilbage. Han<br />

og Austin forsvand bag mig. Sner danser stadig over alt.<br />

Men intet er samme som før.<br />

22<br />

Jeg sætter mig på en bænk.<br />

Stedet virker bekendt.<br />

Jeg kommer i tanke om den første dag vi mødtes...<br />

Det var den 15. September. Den første skoledag for mig på<br />

univesitet. Alle tingene var nye. Nogle søde piger viste mig<br />

rundt på skolen. Jeg smillede, når der burde smilles. Jeg roste,<br />

når der burdte roses. Det var så falsk, det jeg gjorde.<br />

Men jeg kunne ikke gøre for det. Smerten for hjemve var så<br />

stærk. Min pinlige mor. Min ærlige søster. Min skøre stedfar...<br />

''Hold op.'' mumler jeg til mig selv. Jeg har ikke lyst til at<br />

tænke på det lige nu. Hvad nytter det at tænke?<br />

'When passion is over. Only loneliness will be back.'<br />

Da de søde piger endelig forstod, hvad jeg havde brug for.<br />

Gik de venligt væk. Septembers vind var fyldt op med duften<br />

af visneblade og smerten af savn. Solen skinnede, solelys<br />

var koldt. Men jeg følte mig bedre.<br />

Så så jeg ham...<br />

Hans blonde bløde hår lyste, kul sorte øjesten skinnede af<br />

hemlighed, huden var hvid som marmor. Kun skønhed kunne<br />

man se fra ham. Intet andet. Ved siden af ham gik der en<br />

anden dreng. Han havde rødt hår og blå øjne. De skændtes.<br />

15


''Nej. Det vil jeg ikke!'' sagde den rød hårede.<br />

''Det vil jeg heller ikke. Men det bliver vi nød til. Elles vil din<br />

mor ikke lade dig gå på den her skole mere.''sagde den smukke<br />

dreng.<br />

''Men Jack for helvede! Vi kan ikke blive ved på den her måde.''<br />

sagde den rød hårede.<br />

''Blive ved? Hvordan? Tænk ordenligt. Vi.... Har ikke nogen<br />

fremtid.'' sagde drengen, der blev kaldt for Jack.<br />

''Jo, det har vi! Hvis vi gider kæmpe for det!''sagde den rød<br />

hårede.<br />

''Austin. Din mor har ret. Du skal have dig et ordenligt<br />

liv.''sagde Jack.<br />

''Dit svin!''råbte Austin og gav Jack en lussing. Hans øjne<br />

strålede af vrede.''Hvornår kan du se vores forhold med åbne<br />

øjne?''<br />

''Hvornår kan du blive voksen?''sukkede Jack.<br />

''Aldrig.''<br />

Austin forsvandt med sit ord bag bygningen. Jack kiggede<br />

ned, hans hænder rystede. Hans kind gjorde sikkert ondt.<br />

Men jeg kunne mærke, at det ikke var det, han følte lige nu.<br />

Klokken ringede, det gav et chok. Jeg skyndte mig at løbe ind i<br />

klassen.<br />

16<br />

Jeg gik i byen for at købe julegave til Jack. Gader var fyldt<br />

op med mennesker. Luften duftede af brændemandler.<br />

'Julemand' stod foran butiker og delte slik ud til småbørn.<br />

Jeg fik også en lollipop.<br />

Da jeg havde købt gave, gik jeg ind i en cafeteria. Så så jeg<br />

ham, og han.<br />

Jack og Austin sad tæt sammen. Hånd i hånd.<br />

Jeg følte mig ubehageligt. ''Jalousi?''Jeg smiler bitter,''Jeg<br />

burde da være glad for Jack. Han får hans ven igen.''<br />

Jeg gik til dem. Skridt var små og stillet. Min 6 sans følte<br />

nogle. Det ved jeg nu.<br />

''Jeg havde savnet dig Jack.''sagde Austin.<br />

''Undskyld Austin. Efter tre måned forstår jeg endelig. Vores<br />

forhold. Vores følelser. De kan ikke ændes.''sagde Jack,''Jeg<br />

elsker dig. Det har jeg altid gjordt.''<br />

Hans blik og ord var fyldt op med kærlighed. Hans bevægelse<br />

var langsom og kærligt. Det kunne jeg mærke, Det kunne jeg<br />

føle. I dette sekunder forstod jeg det hele.<br />

Han kaldte på min navn, men jeg løbte væk. Jeg tør ikke kigge<br />

på ham. Jeg følte forkert, som om det var mig, der havde ødlagt<br />

deres liv.<br />

21


''Proserpina. Er du okay?''siger en bekendt drengstemme.<br />

Jeg kigger op og møder med hans mørke blik. ''Jack.''siger<br />

jeg ind i mig selv...<br />

Ved siden af ham står den rød hårede Austin. De holder hinanden<br />

hånd i hånd...<br />

''Ja, ja. Jeg har det fint.''Jeg mumler.<br />

Jeg kan husker hans hænder, de er varm og bred. Men de er<br />

ikke mine længere.<br />

''Din mor ringede til mig. Hun er bekymret for dig.'' siger<br />

han.<br />

''Jeg ved det godt.'' Jeg smiler,''Og dig. Jul er ikke en dag,<br />

hvor man skal render rundt udenfor.''<br />

''Undskyld Proserpina. Jeg har aldrig tænkt på at gøre dig<br />

fortræd. Selv.om.., selvom vi kan ikke være kæreste. Så kan<br />

vi da være venner i sted for.'' han sætter sig ved siden af<br />

mig, ''Jeg vil stadig hjælp dig med dine stile. Vi kan stadig<br />

være sammen. Austin, han har ikke nogle imod.''<br />

Hans ord er varm med følelse. Men jeg kan intet føler.<br />

''Ja. Jacks veninde er også min veninde.''siger Austin.<br />

Jeg prøver at smile til ham. Ja, stedet virker bekendt. Scene<br />

virker bekendt.<br />

Det er to dage siden.<br />

20<br />

Næste time var Dansk. Jeg sukkede, hadefag.<br />

Eleverne blev delt op i to mans grupper og skulle skrive en<br />

rapport om Shakespeare. Jeg sukkede igen. Hvorfor hadede<br />

jeg så mange ting??<br />

To sekunder efter var klassen allerede delt op. Det var kun<br />

mig, der sad tilbage.<br />

''Når? Den nye pige?''sagde læren og smillede.<br />

''Jeg har altså et navn.'' smilede jeg venligt tilbage.<br />

''Undskyld. Proserpina.''sagde læreren,''Men hvad skal vi<br />

gøre? Måske skal det så være en tre mans gruppe?''<br />

''Jeg kan godt arbejde alene, hvis det er...''sagde jeg.<br />

''Hun kan også arbejde sammen med mig.''sagde en drenge<br />

stemme,''Jeg har heller ikke nogle at arbejde sammen<br />

med.''<br />

''Jack?!''sagde læreren glad.<br />

''Undskyld jeg kommer for sent.'' Han smilede og sat sig ved<br />

siden af mig.<br />

Det var den blonde dreng jeg så i fri<strong>kvar</strong>teret!..Jeg kiggede<br />

på ham i et øjeblik. Ja, han havde fandeme et vampyr udsende.<br />

''Ja, det er godt, det er godt. Jack er rigtig god til dansk.<br />

Du vil sikkert lærer en masse af ham Proserpina.''sagde læreren.<br />

17


''Okay...''sagde jeg.<br />

Så begyndte timen.<br />

''Proserpina?''Han smilede,''Et rigtig romersk gudinde<br />

navn.''<br />

''Ja...Min far kan godt lide saga.''Svarede jeg.<br />

''Hvad med dig?''sprugte han.<br />

''Historien var meget spændende. Men den gav ikke særlig<br />

meget mening.''<br />

''Hvad mener du?''<br />

''For eksempel Proserpina. Hun gifter sig med sin onkel og<br />

knepper med sin far.''<br />

''Det var jo også i den tid.''<br />

''Ja. En tid hvor man ikke vidste hvad kærlighed var. Ligesom<br />

den lille lort Shakespeare. Oh, undskyld.''<br />

''Det gøre ikke noget. Hvad synes du så kærlighed er? Twilight?''<br />

''Brokeback mountain. Måske. Og dig?''<br />

''A Tale of Two Cities.''<br />

18<br />

En Samtale begyndte og en samtale sluttede. En Samtale begyndte<br />

og en samtale sluttede. Jack var virkelig en sød person.<br />

Han var også klog. Hele timen sad vi og snakkede om vores<br />

mening om litteratur. Lektier lavede vi også.<br />

Jeg fortalte, og Jack skrev. Så behøvede jeg ikke at tænke<br />

på grammatik og stavning. Det var virkelig en befrielse.<br />

Tiden var det bedste middel mod hjemve. Når smerten var<br />

forbi, skulle livet fortsættes. Selvom jeg stadig ikke havde<br />

nogle venner, kunne jeg godt finde en arbejdesmakker. Så var<br />

det okay. Men dansk timerne var virkelig forskellige. Jeg arbejdede<br />

med ham. Ja, Jack... Efter et par uger kom vi sammen.<br />

Som Lev Tolstoj skrev i hans bog Anna Karenina 'Happy families<br />

are all alike; every unhappy family is unhappy in its own<br />

way.' Det var det samme, som mine dage med Jack. Men når<br />

jeg kommer i tanke om dem nu, finder jeg sorgen, der aldrig<br />

voksede sammen.<br />

Decembers sne er blød og følsom. De danser i himlen og danser<br />

på min hænder. Sne smelter og bliver til tårer.<br />

19

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!