Eksempel på Energi- og Miljøhandlingsplan (pdf) - Energitjenesten

Ebeltoft, Dråby, Handrup sogne
Syddjurs Provsti
Miljøgennemgang 2009
Kirker
Kirkegårde
Sognegård
Mandskabsbygninger
Kontorer

Ved miljøgennemgangen er der fokuseret på følgende områder:
I. Grønne indkøb
II. Affald
III. Planter på kirkegården
IV. Vandforbrug
I. Grønne indkøb
Der foretages grønne indkøb på enkelte områder:
Der anvendes miljøbenzin til motorsav og buskrydder.
Der er afprøvet det miljømærkede tømiddel ”Ice Away) er afprøvet, men resultaterne har ikke
været tilfredsstillende. Der anvendes nu alm. vejsalt og calciumklorid (CaCl 2).
Calciumklorid lukker ikke porerne i jorden i samme grad som vejsalt (natriumklorid).
Det biologiske ukrudtsbekæmpelsesmiddel ”VegaNo” er afprøvet, men resultaterne har ikke
været overbevisende. Der anvendes ikke andre ukrudtsmidler, men gasbrænding og mekanisk
ukrudts-fjernelse.
Der anvendes naturgødning til sommerblomster. (Der anvendes NPK 15-3-14 til plæner og
hække).
Forslag
1. Gennemgang af ”Tjekliste for Grønne indkøb” med henblik på at foretage flere grønne
indkøb lokalt. Nogle produkter kan umiddelbart udskiftes til grønne produkter uden at skulle
skifte leverandør og ofte uden nævneværdig merpris. Dette gælder f.eks. ved valg af
svanemærkede rengøringsmidler.
2. Udarbejdelse af en Grøn indkøbspolitik
Grøn indkøbspolitik er forbundet med en lang række overvejelser. Det vil være en god idé at
nedskrive disse overvejelser og fastlægge nogle afgrænsninger. Det er uoverskueligt at foretage
grønne indkøb indenfor alle områder fra begyndelsen. Det er bedre at udvælge nogle få
områder og så komme i gang. Beslut samtidig hvornår indkøbspolitikken skal revurderes.
3. Indførelse af fælles grønne indkøb i samarbejde med nabosogne (evt. for hele provstiet).
Ved fællesindkøb opnås ofte lavere priser, hvilket kan gøre det muligt at indkøbe flere grønne
produkter, som ellers ville være dyrere end de hidtil anvendte.
Se endvidere bilaget ”Forslag til grønne indkøb for kirkegårde og sognegårde”.
1

II. Affald
Kirkegårdene
Der er kun begrænset sortering af affaldet. Der sorteres systematisk i følgende fraktioner:
Husholdningsaffald
Batterier
Komposterbart – til hjemmekompostering
Restaffald (afhentes og køres til forbrænding)
Desuden vil der lejlighedsvis være affald, f.eks. spildolie, som afleveres eller afhentes specielt.
Gamle gravsten er samlet i midlertidigt depot, indtil aftale om nedknusning er indgået.
Kranse og buketter smides først på komposten efter at plast og oasis (men ikke bindebånd) er fjernet.
Komposten anvendes kun i forbindelse med anlæggelse af gravsted, så der er overskud af kompost.
Noget af afklippet flises.
Sognegård, kirkegårdskontor og graverfaciliteter
Der er kun begrænset sortering af affaldet. Der sorteres systematisk i følgende fraktioner:
Husholdningsaffald mv.
Batterier
Der bør rettes opmærksomhed på bortskaffelse af lysstofrør og sparepærer. Disse skal indsamles
særskilt og afleveres på genbrugsplads. Nogle elektrikere tager defekte rør og sparepærer retur.
2

Forslag til miljøforbedringer på affaldsområdet
De største miljøgevinster opnås ved at producere mindre mængder af affald og ved at producere affald,
som er mindre farligt for miljøet gennem grøn indkøbspolitik.
Det er vigtigt, at affaldet bliver sorteret. Det er især vigtigt, at farligt affald frasorteres og afleveres til
godkendt modtager, som regel kommunens genbrugsplads.
Der er i dag mulighed for at genanvende en lang række affaldsfraktioner. Følg med i, hvilke fraktioner,
der kan afleveres på genbrugspladsen og overvej graden af egen affaldssortering. Genanvendelse er
miljømæssigt at foretrække frem for forbrænding.
Den nuværende hjemmekompostering er en miljømæssig gevinst, da det sparer transport. Det er
imidlertid vigtigt at komposteringen er vellykket. Ellers bliver de store mængder afklip mv. et problem
og ikke en ressource. Se i øvrigt afsnittet ”III. Planter på kirkegården, pkt. 3”
Der er følgende konkrete anbefalinger:
1. Farligt og problematisk affald bør konsekvent frasorteres og afleveres på genbrugsstationen.
Dette gælder for lysstofrør, sparepærer, elektrisk og elektronisk udstyr, elkabler,
spraydåser, PVC, dæk, trykimprægneret træ, asbest, rester af kemikalier og maling mv.
Mange af disse materialer indeholder bl.a. tungmetaller, som ikke nedbrydes ved forbrænding.
PVC findes som hård PVC (tagrender, nedløbsrør, kloakrør), der kan genanvendes, og som
blød PVC (ofte i gummistøvler, regntøj, vandslanger), der skal deponeres.
Dette tiltag vil have stor betydning for miljøet. Det anbefales derfor, at det får højeste
prioritet.
Der henvises i øvrigt til kommunens affaldsregulativ.
2. Genanvendelige materialer foreslås frasorteret, især hvor der er tale om relativt store
fraktioner. Foruden den miljømæssige gevinst, kan der være en økonomisk gevinst, idet blandet
affald er relativt dyrt at bortskaffe. Renovationsafgiften på pap og papir er således ca. 25 %
billigere end på brændbart affald.
På genbrugsstationerne kan der gratis afleveres op til 2000 kg affald årligt. Affald til
genanvendelse er foruden pap og papir også flasker og emballageglas, plastdunke (og andre
plastfraktioner), jern og metal (herunder konservesdåser), samt forskellige byggematerialer.
Gravsten kan også afleveres (indenfor vægtgrænsen) på genbrugsstationen, - efter aftale med
personalet, således at det sikres at stenene bliver nedknust.
Se endvidere bilaget ”Forslag til affaldssortering ved kirkegårde og sognegårde”.
3

III. Planter på kirkegården
Forslag
1. Ukrudtsbekæmpelse
Der anvendes traktorrive og håndholdt gasbrænder, samt naturligvis håndredskaber.
Det anbefales at indkøbe en fladebrænder, da der er forholdsvis store arealer. Der vil herved
kunne spares en del gas og arbejdstimer.
Der anvendes pt. ikke flis eller andre dækkematerialer i nævneværdigt omfang. Overvej evt.
om dette med fordel kan anvendes visse steder, f.eks. ved hække og beplantninger omkring
sognegården, samt evt. visse steder på kirkegården.
Overvej evt. om bunddækkeplanter, som f.eks. Løvefod, Smalbladet Timian, alm. Sct.
Hansurt, Vintergrøn og Lavendel med fordel kan anvendes visse steder, f.eks. på tomme
gravsteder.
Se i øvrigt hæftet ”Ukrudtsbekæmpelse på kirkegårde” fra Kirkeministeriet og Center for Skov,
Landskab og Planlægning, maj 2000.
2. Gødskning
Der anvendes centrifugalspreder til tildeling af kunstgødning til hækkene. Der er tilsyneladende
ikke en effektiv sidebegrænser, så der må formodes at være et vist spild af kunstgødning på
gangarealer mv. Spildet bør undgås, da det enten giver øget vækst af ukrudt eller udvaskning af
næringsstoffer til grundvandet.
Det anbefales at undersøge, om der findes en pneumatisk gødningsspreder, der kan løse
opgaven. Alternativt anbefales det at sprede kunstgødningen med hånd til hækkene.
3. Øget udnyttelse af komposten.
Færdigomsat kompost vil kunne anvendes til hækkene på kirkegården.
Komposten vil her kunne erstatte kunstgødning helt eller delvist, og spild af kunstgødning på
gangene vil blive reduceret til et minimum.
Udlægning af kompost er betydeligt mere arbejdskrævende end spredning af kunstgødning.
Til gengæld vil det ikke være nødvendigt at sprede kompost ved alle hække hvert år, men kun
hvert andet eller måske hvert tredje år, da næringsstofferne frigives langsomt.
I en periode efter udlægning vil komposten hæmme spiring af frøukrudt, hvilket vil give en
mindre arbejdsmæssig besparelse.
4
Komposten skal være færdigomsat for at kunne anvendes til hækkene.
(Meget fin og velomsat kompost kan også anvendes som topdressing på plæner).
Det anbefales at grovsortere plantematerialet i to fraktioner:
1. relativt hurtigt nedbrydelige rester (bl.a. græsafklip, blomster og løv), der evt. kan samles
i store åbne kompostbeholdere
2. langsomt nedbrydelige rester (bl.a. hækafklip og gran). Større grene bør samles fra og
flises inden kompostering. Denne fraktion kan komposteres på kirkegården, hvis der er
plads nok, eller den kan køres til Reno Djurs’ kompostplads i Glesborg.

Hvis kompostering af det langsomt nedbrydelige plantemateriale skal blive vellykket, vil det
være nødvendigt at have flere miler med kompost i forskellig alder. Komposten skal omstikkes
en - flere gange. Der findes kompostmaskiner som er velegnede til at omstikke og belufte
komposten med, alternativt må der anvendes f.eks. minilæsser.
Miljømæssigt er det naturligvis en fordel, at afklip mv. komposteres og nyttiggøres lokalt frem
for at blive transporteret, men det kræver at der er egnede faciliteter.
Mængden af afklip mv. kendes ikke, hvorfor det ikke er muligt at beregne den økonomien ved
fortsat hjemmekompostering.
4. Biologisk skadedyrsbekæmpelse
Der er problemer med gåsebillelarver. Der forsøges pt. kemisk bekæmpelse.
Der er i stedet mulighed for biologisk bekæmpelse ved hjælp af nematoder. Der findes mange
arter af nematoder, og det er vigtigt, at det er den rette art, der vælges mod gåsebillelarverne.
Nematoderne vandes ud når jorden er rigtig varm, typisk i begyndelsen af august.
Gåsebillelarver foretrækker tør, sandet jord. Det anbefales derfor at foretage jordforbedring.
Dette er naturligvis vanskeligt i etablerede plæner, men det er muligt at udrette lidt ved hjælp af
topdressing bestående af en blanding af spaghnum, velomsat fin kompost og sand, som lægges
ud to gange om året i april/maj og juli/august.
Skadedyrsangreb kan endvidere holdes nede på et niveau, der måske er acceptabelt, hvis der er
en god bestand af fugle. Der vinterfodres pt. på alle kirkegård, hvilket er med til at øge
bestanden. Det anbefales endvidere at opsætte redekasser til stære og mejser mv.
Mange professionelle frugtavlere opsætter redekasser, fordi det har en mærkbar effekt.
5

IV. Vandforbrug
Der er opsamling af regnvand fra en del af maskinhuset på kirkegården i Ebeltoft. Dette bruges
tilsyneladende i ”planteskolen”.
Der er registreret følgende vandforbrug:
Ebeltoft Kirkegård 465 m 3
Dråby Kirkegård 14 m 3
Handrup Kirkegård 19 m 3
Ebeltoft Kirke 11 m 3
Dråby Kirke 27 m 3
Handrup Kirke 17 m 3
Sognegård 56 m 3
Vandforbruget på Ebeltoft Kirkegård springer meget i øjnene. Det oplyses, at der ikke vandes generelt,
men kun i forbindelse med udplantning af sommerblomster. Driften af kirkegården i Ebeltoft er vel
ikke forskellig fra driften af de øvrige kirkegårde? Ebeltoft kirkegård er stor, men det kan ikke være hele
forklaringen.
Det anbefales at undersøg om der er toiletter, der løber, eller om der er andre utætheder.
Der er tilsyneladende et spild på ca. 50 liter i timen.
Med et spild på ialt 430 m 3 og en pris på vand og vandafledningsafgift på henholdsvis 2,75 og 25,32
kr./m 3 + halv moms, svarer det til et tab på ca. 13.400 kr. årligt.
Det anbefales at følge vandforbruget ved regelmæssige aflæsninger.
Der er et lidt større vandforbrug i Dråby Kirke, men dette forbruges antageligt på den lille kirkegård
ved kirken?
De øvrige vandforbrug giver ikke anledning til kommentarer.
6