Kurateret af Kuratorisk Aktion i samarbejde med Pia ... - Print matters!
Kurateret af Kuratorisk Aktion i samarbejde med Pia ... - Print matters!
Kurateret af Kuratorisk Aktion i samarbejde med Pia ... - Print matters!
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
<strong>Kurateret</strong> <strong>af</strong> <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong> i <strong>samarbejde</strong> <strong>med</strong> <strong>Pia</strong> Arke Selskabet<br />
Den Frie Udstillingsbygning + Nationalmuseet, København<br />
8. januar – 14. februar 2010<br />
Katuaq + Grønlands Nationalmuseum & Arkiv, Nuuk<br />
5. marts – 4. april 2010<br />
BildMuseet, Umeå<br />
6. juni – 26. september 2010<br />
Saqqummersitsineq aaqqissuuneqarpoq <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong>-imit <strong>Pia</strong> Arke Selskabet suleqatigalugu<br />
Illu Saqqummersitsivik Den Frie + Danmarkip Katersugaasivissuani, København<br />
Ulloq 8. januar – 14. februar 2010<br />
Katuaq + Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfi alu, Nuuk<br />
Ulloq 5. marts – 4. april 2010<br />
Assinik Katersugaasivik BildMuseet, Umeå-mi<br />
Ulloq 6. juni – 26. september 2010<br />
Curated by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong> in collaboration with the <strong>Pia</strong> Arke Society<br />
Den Frie Centre of Contemporary Art + The National Museum of Denmark, Copenhagen<br />
January 8 – February 14, 2010<br />
Katuaq + Greenland National Museum & Archives, Nuuk<br />
March 5 – April 4, 2010<br />
BildMuseet, Umeå<br />
June 6 – September 26, 2010
Udgivere / Saqqummiisut / Publishers<br />
<strong>Pia</strong> Arke Selskabet & <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong> (Frederikke Hansen & Tone Ol<strong>af</strong> Nielsen)<br />
Redaktører / Aaqqissuisut / Editors<br />
<strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong> & Mirjam Joensen<br />
Assistance / Ikiuuttut / Assistance<br />
Mirjam Joensen<br />
Oversættelse / Nutserisut / Translations<br />
Bjørn Chemnitz, Stephen Heilmann, Aviâja Rosing Jakobsen, Line Skywalker Karlström, John Kendal,<br />
<strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong>, Juana Petrussen<br />
Korrekturlæsning / Kukkunersiuisut / Copyediting<br />
Mette Jørgensen, <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong>, Naja Møller<br />
Gr<strong>af</strong>i sk Design / Ilioqqaasut / Graphic Design<br />
Kristina Ask, <strong>Print</strong> Matters!, Askeby, Danmark / Denmark<br />
Tryk / Naqiterneqarfi a / <strong>Print</strong>ing<br />
Special-Trykkeriet Viborg A-S, Danmark / Denmark<br />
Oplag / Naqitat / Edition<br />
1000<br />
©<br />
2010 <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong> &<br />
forfatterne / atuakkiortut / the authors<br />
www.kuratorisk-aktion.org<br />
ISBN 978-87-993523-2-6
7<br />
12<br />
12<br />
14<br />
18<br />
18<br />
20<br />
22<br />
22<br />
24<br />
30<br />
30<br />
32<br />
38<br />
38<br />
40<br />
46<br />
46<br />
48<br />
52<br />
52<br />
54<br />
60<br />
60<br />
INDHOLD / IMARISAI / CONTENTS<br />
At skubbe til historien: En introduktion til TUPILAKOSAURUS / Oqaluttuaq ajataq: TUPILA-<br />
KOSAURUS nassuiarlugu / Pushing History Around: An Introduction to TUPILAKOSAURUS<br />
<strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Sektion 1: Skitse til en historiefortælling / Immikkoortortaq 1: Oqaluttuap imassaanut<br />
toqqammavissaq / Section 1: Towards a Historical Narrative<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Mette Jørgensen, Inge Kleivan<br />
Sektion 2: Tupilakosaurus / Immikkoortortaq 2: Tupilakosaurus / Section 2: Tupilakosaurus<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by a<strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Mirjam Joensen & <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Sektion 3: Arktisk hysteri / Immikkoortortaq 3: Issittumi silaaruttutut kamanneq /<br />
Section 3: Arctic Hysteria<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Kirsten Thisted, Iben Mondrup, Anders Jørgensen<br />
Sektion 4: “Etnoæstetik” / Immikkoortortaq 4: “Etnoæstetik” / Section 4: “Ethno-Aesthetics”<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Stefan Jonsson, Sara Olsvig, Lars Kiel Bertelsen<br />
Sektion 5: Scoresbysundhistorier / Immikkoortortaq 5: Ittoqqortoormiiniit Oqaluttuat /<br />
Section 5: Stories from Scoresbysund<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Stefan Jonsson, <strong>Pia</strong> Arke, Mette Jørgensen<br />
Sektion 6: Legende / Immikkoortortaq 6: Oqaluttuat / Section 6: Legend<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Jan-Erik Lundström, Søren Jønsson Granat<br />
Sektion 7: Jeg fi sker kranier og knogler op / Immikkoortortaq 7: Niaqqup saarngi saanikullu<br />
qallorlugit / Section 7: Fishing out skulls and bones<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Erik Gant, Finn Thrane, Carsten Juhl<br />
Sektion 8: Filmprogrammet Den excentriske eskimo / Immikkoortortaq 8: Filmi Eskimuu<br />
silanngajaartoq / Section 8: The fi lmprogram The Eccentric Eskimo<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong>
62<br />
62<br />
64<br />
72<br />
76<br />
78<br />
82<br />
88<br />
92<br />
93<br />
94<br />
95<br />
Sektion 9: Skandinavisk panorama / Immikkoortortaq 9: Isikkivik Skandinaviamiit /<br />
Section 9: Scandinavian Panorama<br />
Introduktion <strong>af</strong> / Ilisarititsineq all. / Introduction by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Værktekster <strong>af</strong> / Sulliviit all. / Texts on artworks by Tine Bryld, Søren Jønsson Granat, Søren Bro Pold,<br />
Kirsten Thisted<br />
Værkliste / Suliat allattorsim<strong>af</strong>fi at / List of works<br />
Udstillingsarrangementer / Saqqummersitsinerit / Events during the exhibition<br />
Biogr<strong>af</strong>i : <strong>Pia</strong> Arke / <strong>Pia</strong> Arke ilisaritillugu / Biography: <strong>Pia</strong> Arke<br />
Biogr<strong>af</strong>i er: Øvrige bidragsydere / Tapeeqataasut allat ilisaritinneri / Biographies: Additional<br />
Contributors<br />
Tak / Qujanaq / Acknowledgements<br />
Institutionelle samarbejdspartnere & Lånere / Suliffeqarfi it suleqatigisat & Atukkiisullu /<br />
Institutional Partners & Lenders<br />
Fonde & Sponsorer / Aningaasaateqarfi it & Aningaasaliisut / Funding & Sponsors<br />
TUPILAKOSAURUS team<br />
Udstillingslokaliteter & Entré / Init saqqummersitsiviit & Isernermi aki / Venues & Admission
At skubbe til historien:<br />
En introduktion til TUPILAKOSAURUS<br />
<strong>af</strong> <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
Der fi ndes omstændigheder, hvor det<br />
kan være nødvendigt at tilbageerobre<br />
historien – altså den store fortælling<br />
om, hvordan steder, kulturer og<br />
lande bliver til – og skrive den om.<br />
For historien skubber begribeligt<br />
nok sådanne skæbner og forhold i<br />
glemsel, som opfattes som ubetydelige,<br />
ubestemmelige eller slet og ret<br />
ubekvemme.<br />
<strong>Pia</strong> Arke (1958-2007) havde en særlig<br />
interesse i at undersøge den lille histories<br />
betydning i forhold til den store<br />
historie. Derfor skubbede hun rundt,<br />
pressede og masede <strong>med</strong> arkiver, levn<br />
og fund for at få den store og de små<br />
historier til at passe, som kollegaen<br />
Iben Mondrup så rammende har<br />
beskrevet Arkes livslange arbejde.<br />
Som frugt <strong>af</strong> den uhellige alliance<br />
mellem en østgrønlandsk syerske og<br />
en dansk telegr<strong>af</strong>i st nær<strong>med</strong>e Arke<br />
sig kolonihistorien – det vil sige<br />
den historie der binder Grønland og<br />
Danmark sammen – på den eneste<br />
pålidelige måde, “nemlig ved at tage<br />
den personligt”, som hun selv formulerede<br />
det.<br />
Og som kunstner undersøgte hun vedholdende<br />
sit felt som et æstetisk materiale,<br />
ved hjælp <strong>af</strong> hvilket man både<br />
kan så personlig tvivl og høste almengyldige<br />
svar. Hun støvede rundt i<br />
gamle arkiver, modernitetens museer<br />
og det arbejdende folks fotoalbums.<br />
Som en anden arkæolog gravede hun<br />
i fortiden for derpå at bringe fundene<br />
og sig selv i dialog <strong>med</strong> det håndgribelige:<br />
kroppen, anerne, naboerne,<br />
hukommelsen.<br />
Arke var <strong>med</strong> historikeren Carsten<br />
Juhls ord en anfægtet antropolog, der<br />
på baggrund <strong>af</strong> sin blandingsidentitet<br />
og sin billedmæssige erfaring skrev<br />
historie nedefra i solidaritet <strong>med</strong> de<br />
små historier, som kulturkritiker Stefan<br />
Jonsson påpeger. Men hun skrev<br />
også fra siden – fra det sted, hvor<br />
bastarden, det omvandrende både-og<br />
eller hverken-eller, rumsterer.<br />
Hendes værker udfolder sig som<br />
en række enkeltstående og serielle<br />
undersøgelser <strong>af</strong> og dybt humoristiske<br />
opgør <strong>med</strong> Vestens konstruktion <strong>af</strong><br />
Grønland som kolonihistorie, som<br />
primitiv kunst og som etnisk oprindelighed.<br />
På forskellig vis fortæller<br />
værkerne en historie ikke blot om<br />
Grønland, men om “Vesten set<br />
udefra” – det vil sige om de mere<br />
skjulte sider og dynamikker i den<br />
store historie. Værkerne formår kort<br />
sagt at pege på det personlige og det<br />
verdenspolitiske – “side by side”.<br />
“Det er ikke populært men det ser<br />
underholdende ud”, som Arke selv<br />
skrev om sin kunstneriske forskningsmetode<br />
og dens resultater.<br />
At det lykkes Arkes værk at <strong>af</strong>dække<br />
oversete og marginaliserede sammenhænge<br />
– såsom danskernes<br />
fortrængning <strong>af</strong> nationens omfattende<br />
kolonihistorie og dens stadige<br />
eftervirkninger den dag i dag – og<br />
fortælle en anden, relationel historie,<br />
synes ironisk nok at være grunden til<br />
dets manglende eksponering, i hvert<br />
fald i Danmark. For sandheden er, at<br />
TUPILAKOSAURUS: <strong>Pia</strong> Arkes opgør<br />
<strong>med</strong> kunst, etnicitet og kolonihistorie,<br />
1981-2006 er den første omfattende<br />
præsentation <strong>af</strong> kunstneren overhovedet.<br />
At tage livtag <strong>med</strong> Arkes værk er<br />
ikke nogen søndagsudfl ugt. For det<br />
første er værket og dets organisering<br />
blevet <strong>af</strong>brudt gennem hendes tidlige<br />
bortgang, og der er fl ere “huller” end<br />
hovedværker. For det andet er vi, der<br />
forsøger at favne, læse og ordne hendes<br />
værk så at sige på den forkerte<br />
side <strong>af</strong> hegnet. <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong> er<br />
danske, hvide, akademiske og kuratorer;<br />
altså nogle, der forvalter noget,<br />
der er en andens.<br />
Men hvis Arkes undersøgelser (som vi<br />
mener) viser, at der ikke fi ndes noget<br />
uantasteligt, rent eller ublandet, så<br />
er det postkoloniale heller ikke noget,<br />
der kun vedrører dem, der har været<br />
koloniseret og nu angiveligt ikke<br />
længere er det. Det er i al væsentlighed<br />
også noget, der berører alle os,<br />
der er rundet <strong>af</strong> kolonimagterne og<br />
metropolerne. Vi er alle som én in the<br />
mix.<br />
Det er det netop dette forhold, vi<br />
ønsker at fremmane <strong>med</strong> valget <strong>af</strong><br />
udstillingstitlen TUPILAKOSAU-<br />
RUS. Betegnelsen anvendte Arke<br />
selv til et <strong>af</strong> sine hovedværker fra<br />
1999, i hvilket hun humoristisk<br />
gransker dem, der gransker Grønland<br />
og skubbede sig selv ind mellem<br />
“tupilak” og “saurus”, mellem myte og<br />
videnskab, for at indtage “o’ets” plads<br />
i betegnelsens midte.<br />
Udstillingens struktur <strong>af</strong>spejler i<br />
tråd <strong>med</strong> titlen, at vi har ladet Arkes<br />
undersøgelser operere på os, og at<br />
vi har tilstræbt at underkaste vores<br />
research-, klassifi cerings- og registreringsprocesser<br />
hendes analysemetode.<br />
For det første har vi todelt udstillingen<br />
og viser hendes arbejder ikke kun<br />
i kunstens, men også i etnogr<strong>af</strong>i ens<br />
rum; altså de to fagområder, som<br />
Arke hovedsageligt arbejdede i og<br />
<strong>med</strong>. Dernæst har vi ikke forsøgt<br />
(eller måske mere sandfærdigt:<br />
forsøgt ikke) at ordne materialet på<br />
nogen irreversibel, overbliksgivende<br />
eller udtømmende måde. I stedet har<br />
vi indladt os på det på alle måder<br />
overvældende materiale, der fi ndes <strong>af</strong><br />
og omkring Arke, og bestræbt os på<br />
at skabe tematiske rum for tværlæsninger<br />
og fl erstemmighed, i et ønske<br />
om at holde hendes værk åbent for de,<br />
der ønsker at tage hendes tråd op.<br />
Således åbner TUPILAKOSAURUSs<br />
første temasektion Skitse til en<br />
historiefortælling <strong>med</strong> en “organiseret<br />
uorden” – et billede på vores arbejde<br />
<strong>med</strong> at fi nde hoved og hale i det<br />
omfattende og spredte materiale, som<br />
Arke efterlod sig. Gennem at vise det<br />
7
syn, der mødte os, da vi påbegyndte<br />
vores research- og registreringsarbejde<br />
og der<strong>med</strong> billedliggøre vores<br />
arbejdspræmisser og -processer, er<br />
der skabt en basis for i samme sektion<br />
at skitsere de første egentlige teser<br />
om det samspil mellem personlige,<br />
videnskabelige og kunstneriske problemstillinger,<br />
der gav form til Arkes<br />
praksis. Disse begyndende teser undersøges<br />
efterfølgende tilbundsgående<br />
i endnu otte temasektioner: Tupilakosaurus,<br />
Arktisk hysteri, “Etnoæstetik”,<br />
Scoresbysundhistorier og Legende (i<br />
henholdsvis Den Frie Udstillingsbygning<br />
i København og Katuaq i<br />
Nuuk) og Jeg fi sker kranier og knogler<br />
op, fi lmprogrammet Den excentriske<br />
eskimo og endelig Skandinavisk panorama<br />
(i henholdsvis Nationalmuseet<br />
i København og Grønlands Nationalmuseum<br />
& Arkiv i Nuuk).<br />
Alle temasektionerne har hentet<br />
deres titel og tematik fra Arkes efterladte<br />
værker. De repræsenterer dog<br />
ikke blot tematikker i hendes virke,<br />
men også læseretninger, som allerede<br />
i hendes levetid blev udstukket <strong>af</strong><br />
kyndige folk i hendes professionelle<br />
omkreds og sociale netværk. Det<br />
drejer sig blandt andre om kunstnere,<br />
8<br />
litterater og fi lmfolk, der kærer sig<br />
om Arkes arv, og som altså foruden at<br />
have inspireret temasektionerne <strong>med</strong><br />
deres tolkninger også har bidraget til<br />
TUPILAKOSAURUS GUIDEN – en<br />
gratis fakta- og formidlingspublikation<br />
– <strong>med</strong> uddybende værktekster.<br />
Foruden guiden – og <strong>af</strong> største betydning<br />
for projektet – udgives begge<br />
Arkes bøger: Etnoæstetik (1995) og<br />
Scoresbysundhistorier. Fotogr<strong>af</strong>i er,<br />
kolonisering og kortlægning (2003) i<br />
nye, tresprogede udgaver (engelsk,<br />
grønlandsk og dansk), hvor<strong>med</strong> de<br />
gøres tilgængelige atter engang for et<br />
dansk og for første gang for et grønlandsk<br />
og et globalt publikum.<br />
Hverken <strong>med</strong> disse bogværker, der<br />
længe har været udsolgt fra forlagene,<br />
eller <strong>med</strong> Arkes forsvundne værker,<br />
har vi ønsket at lave tro kopier <strong>af</strong><br />
originalerne. Bøgerne har vi som sagt<br />
omlagt til internationale udgaver.<br />
Og <strong>af</strong> de mange værker, som Arke i<br />
overensstemmelse <strong>med</strong> sit uhøjtidelige<br />
værkbegreb valgte atter at opløse,<br />
har vi bestemt os for at repræsentere<br />
enkelte gennem billeddokumentation.<br />
Andre har vi valgt at genskabe, fordi<br />
der forelå en “opskrift”.<br />
Oqaluttuarisaaneq tinnersarlugu:<br />
TUPILAKOSAURUS-imik ilisarititsineq<br />
<strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong>-imiit<br />
Pisoqartarpoq pisariaqalerluni<br />
oqaluttuarisaanerup tiguaqqinnissaanut<br />
– tassa oqaluttuarujussuaq<br />
sumiiffi it, kulturit nunallu qanoq<br />
pinngorsimanerat – allaqqillugulu.<br />
Oqaluttuarisaanerummi tupinnanngitsumik<br />
soqutaanngitsutut,<br />
aalajangeruminaatsutut nuanninngitsutulluunniit<br />
isigisat illuartittarpai<br />
puigugassanngorlugit.<br />
<strong>Pia</strong> Arke (1958-2007) immikkut soqutigisaqarsimavoq<br />
oqaluttuannguup<br />
oqaluttuarujussuarmut pingaarutaata<br />
paasiniarnissaanut. Taamaattumik<br />
tinnersaavoq, toqqorsiviit, sipporutat<br />
nassaallu iterngi tikillugit misissorlugit,<br />
taamaalilluni oqaluttuarujussuaq<br />
oqaluttuannguillu imminnut ataqa-<br />
tigiilersinniarlugit, soorlu suleqataata<br />
Iben Mondrup-ip Arkep inuunermini<br />
suliai pillugit allakkamini eqqortumik<br />
taama allattoq.<br />
Tunumiup arnap mersortartup nalunaarasuartaaserisullu<br />
danskiusup<br />
peerariilernerisigut pinngortutut<br />
Arkep nunasiaataanerup oqaluttuassartaa<br />
qanillattorpaa – tassa<br />
Kalaallit Nunaata Danmarkillu<br />
ataqatigiinnerisa oqaluttuassartaat<br />
– uppernarnerpaasutuamik periaaseqarluni,<br />
“tassa nammineq inuttut<br />
tamanna tigullugu”, soorlu nammineq<br />
taama allakkaa.<br />
Eqqumiitsuliortutullu suliani kusanartumik<br />
atugassatut misissugariuar-<br />
Endelig ledsages TUPILAKOSAU-<br />
RUS <strong>af</strong> en række supplerende, om<br />
end selvstændige events: et internationalt<br />
og mere teoretiserende seminar<br />
i København, et debatskabende<br />
folkemøde i Nuuk og fi lmdiskussionsdage<br />
begge steder.<br />
BildMuseet i Umeå, Sverige, overtager<br />
udstillingen, når den har været<br />
vist i København og Nuuk, hvor<strong>med</strong><br />
dens vandring slutter. Udstillingen,<br />
TUPILAKOSAURUS GUIDEN og<br />
alle papers og indlæg fra de offentlige<br />
events danner slutteligt grundsten i<br />
et forestående arbejde <strong>med</strong> at lave og<br />
udgive et omfattende og ræsonneret<br />
katalog over Arkes enestående værk i<br />
begyndelsen <strong>af</strong> 2011.<br />
Med projektet og dets enkelte dele<br />
er det vores håb, at <strong>Pia</strong> Arke får den<br />
plads både i kunsthistorien og på den<br />
politiske dagsorden, som hendes værk<br />
gør hende så fortjent til. Hverken<br />
Grønland eller Danmark, hvis historiske<br />
relation <strong>med</strong> det grønlandske<br />
selvstyres ikr<strong>af</strong>ttrædelse den 21. juni<br />
2009 har taget <strong>af</strong>gørende nye veje,<br />
kan være det foruden. Eller for den<br />
sags skyld verden.<br />
paa, tassuunakkumi inuttut qulalersinneqarsinnaagami<br />
akissutillu<br />
tamanut atuuttut pissarsiarisinnaallugit.<br />
Toqqorsivitoqqat, katersugaasiviit<br />
nutaaliat inuillu sulisut assiisivii<br />
misissuiffi gai. Itsarnisarsiuutut<br />
allatulli qanga pisimasut assappai<br />
taamaalilluni nammineq nassaamilu<br />
akunnerminni paasinartumik oqaloqatigiissinnaajumallutik:<br />
timi, siulit,<br />
sanilit, eqqaamasat.<br />
Oqaluttuarisaanermik ilinniagallip<br />
Carsten Juhlip oqaasii malillugit<br />
Arke inuup inuiaqatigiillu pissusiinik<br />
misissuisuuvoq qulartoq, akusaanini<br />
assilialiornermillu ilisimalikkani<br />
tunngavigalugit oqaluttuamik<br />
naqqaniit allattoq oqaluttuaarannguit
ersoqatigalugit, soorlu eqqumiitsuliornermik<br />
naliliisartup Stefan<br />
Jonssonip erseqqisagaatut. Kisianni<br />
aamma saneraaniit allappoq – akusap,<br />
illugiissitsiitigaluni arlaannaanniinngitsup,<br />
uninngavimminiit<br />
iliuuseqarneratut.<br />
Suliai saqqummerput ataasiakkaatut<br />
nangeqattaartutulluunniit misissuinertigut<br />
itisuumik quianartortalimmillu<br />
illuatungiliuppoq Kitaata<br />
Kalaallit Nunaannik nunasiatut<br />
iluarsaassinerminik oqaluttuaanut,<br />
soorlu eqqumiitsuliornertut itsarnitsatut<br />
kinaassutsillu pinngorfi anut.<br />
Suliat arlalitsigut oqaluttuaraat<br />
Kalaallit Nunaat kisimi pineqanngitsoq,<br />
kisiannili “Kitaa avataanit<br />
isigalugu” – tassa oqaluttuarujussuarmi<br />
toqqorneqarnerusimasut savitussutsillu.<br />
Naatsumik oqaatigalugu<br />
suliat angusaraat nammineq inuttut<br />
inuunermik nunarsuarmilu politikkimik<br />
tikkuussineq – “side by side”.<br />
“Nuannarineqarpianngilaq quianartutulli<br />
illuni”, soorlu Arke<br />
eqqumiitsuliortutut misissueriaatsini<br />
inernerilu pillugit nammineq allattoq.<br />
Arkep suliamigut iluatsippaa imminnut<br />
ataqatigiit takkuitsuukkat illuartitallu<br />
qulaajarnerat – soorlu danskit<br />
naalaga<strong>af</strong>fi ttut nunasiaateqarsimanerminnik<br />
ullumikkumullu atajuartumik<br />
sunniutaanik puiguinerat<br />
– oqaluttuaralugulu alla, oqaluttuaq<br />
akunnaatsuliaq, pingaartumik Danmarkimi<br />
ersersinneqannginneranut<br />
piaarinaatsoortumik tunngaviusorinartoq.<br />
Eqqortormi tassaavoq<br />
TUPILAKOSAURUS: <strong>Pia</strong> Arkep<br />
eqqumiitsuliorneq, inuiaassuseq<br />
nunasiaateqarnerullu oqaluttuassartaanik<br />
apeqqusersuinera, 1981-<br />
2006, eqqumiitsuliortup ilisaritinnera<br />
siullerpaaq annertoqisoq.<br />
Arkep suliaanik paasiniaalerneq<br />
imaaliallaannagassaanngilaq. Siullermik<br />
suliaa aaqqissuineralu qimagutiaarneratigut<br />
unitsinneqarpoq, “amigaatillu”<br />
suliaasa pingaarnersaannit<br />
amerlanerupput. Aappassaanik<br />
uagut, arnap taassuma suliaanik<br />
tigusillutalu atuartugut imaluunniit<br />
aaqqissuussisugut, oqaatigineqarsinnaavugut<br />
ungallut illuatungaaniit-<br />
tutut, kukkusumi. <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
danskiupput, ilinniagartuujullutik<br />
aaqqissuisartuullutillu, tassa allat<br />
suliaannik ingerlatitsisuullutik.<br />
Kisianni Arkep misissuineri (isumarput<br />
malillugu) takutitsipput nassaassaqartoqanngitsoqisornartorsiugassartaqanngitsunik,<br />
minguitsunik,<br />
imaluunniit akuneqanngitsunik,<br />
taamaattumik nunasiaasimanerup<br />
kingorna aamma tassaannaanngilaq<br />
nunasiaatigineqarsimasunuinnaq<br />
tunngasoq maannalu qularnanngitsumiktaamaakkunnaarsimasunut.<br />
Pingaarutilerujussuarmittaaq<br />
uagutsinnik, nunasiaateqarsimasunit<br />
kingoqqisunik illoqarfi ssuarmiunillu,<br />
tamanik attuisuuvoq. Tamattami<br />
akusaavugut – in the mix.<br />
Pissutsillumi taakku tunngavigerpiarlugit<br />
kissaatigisimavarput<br />
saqqummersitsinerup taaguutigissagaa<br />
TUPILAKOSAURUS. Taaguut<br />
taanna Arkep suliami pingaarnerit<br />
ilaannut 1999-imeersumut taaguutigaa,<br />
Kalaallit Nunaannik paasiniaasut<br />
quianartumik paasiniaramigit<br />
nammineq tupilaap paarmortullu<br />
akornannut inissilluni, oqaluttuatoqqat<br />
ilisimatusarnerullu akornannut,<br />
taaguutip qeqqani “o”-tut inissilluni.<br />
Saqqummersitsinerup ilusaata<br />
taaguut malippaa, Arkellu misissuineri<br />
uagutsinnut sunniuteqartinniarsimavavut,<br />
uagullu misissuinitsinni,<br />
immikkoortiterinitsinni nalunaarsuinitsinnilu<br />
nammineq misissueriaasia<br />
malinniarsimavarput. Siullermik<br />
saqqummersitsineq marluinngorlugu<br />
avipparput takutinniarlugu suliai<br />
eqqumiitsuliornerinnarmut tunnganatik<br />
aammattaaq inuit kulturiannut<br />
inooqatigiinnerannullu tunngasuusut;<br />
tassa sammisat arlariit Arkep<br />
pingaarnerutillugit suliai suleqata<strong>af</strong>fi<br />
gisaalu. Tullianik misilissimanngilarput<br />
(eqqornerusumilluunniit:<br />
misilinniarsimanngilarput) suliat<br />
mumisinneqarsinnaanngitsutut,<br />
ataatsikkut takuneqarsinnaasutut<br />
tamakkiivissumilluunniit aaqqissuunnissaat.<br />
Paarlattuanik suliani<br />
amerlaqisuni, Arkep sammisaani,<br />
anguniarsimavarput sammisat<br />
illuatungeriissinnaanissaannut<br />
arlalinnillu paasineqarnissaannut<br />
inissaqartitsinissaq, tamatumani<br />
kissaatigigatsigu suliaanik nangitserusuttunut<br />
ammarneqarnissaat.<br />
Taamaalilluni TUPILAKOSAURUSip<br />
sammisaq siulleq Oqaluttuap imassaanut<br />
toqqammavissaq “aaqqissuussamik<br />
tukattoq” ammarpaa – Arkep<br />
suliarpassuinik siammarsimasunillu<br />
qimataanik aaqqissuussiniarnitsinni<br />
sulinitsinnik takutitsisoq. Misissuinerput<br />
nalunaarsuinerpullu<br />
aallartikkatsigu, taamalu sulinitsinni<br />
tunngavissavut suleriaasissarisarpullu<br />
ersersinniarlugit, qanoq<br />
takusaqarsimanerput tunngavissiivoq<br />
immikkoortumi tassani ersersinniarivut<br />
tunngavilimmik isummiussat<br />
inuit ataasiakkaat, ilisimatusarnerit<br />
eqqumiitsuliornerullu sunniivigeqatigiinnerini<br />
apeqqutaasinnaasut, periaasianik<br />
ilusiliisut. Tunngaviusumik<br />
isummiussat siulliit taakku sukumiinerusumik<br />
misissorneqarsinnaapput<br />
sammisani immikkoortuni tullerni<br />
arfi neq pingasuni: Tupilakosaurus,<br />
Issittumi silaaruttutut kamanneq,<br />
“Etnoæstetik”, Ittoqqortoormiiniit<br />
Oqaluttuat, aamma Oqaluttuat (Den<br />
Frie Udstillingip, København illutaani<br />
Katuaq-milu) aamma Niaqqup<br />
saarngi saanikullu qallorlugit, fi lmi<br />
Eskimuu silanngajaartoq kiisalu<br />
Isikkivik Skandinaviamiit (Katersugaasivissuarmi<br />
Københavnimiittumi<br />
aamma Nunatta Katersugaasiviani<br />
Allagaateqarfi anilu Nuummiittumi).<br />
Sammisat immikkoortitikkat tamarmik<br />
qulequtserneqarput Arkep<br />
qimataasa qulequtaannik sammisaannillu.<br />
Taamaakkaluartoq Arkep suliaanik<br />
takutitsiinnanngillat, aammali<br />
tulleriiaarneqarput ajunngikkallarmat<br />
suleqataasa ilisimasallit inuttullu<br />
attaveqarfi gisaasa sammiviligaat.<br />
Taakku ilagaat eqqumiitsuliortut,<br />
atuakkiortut fi lmiliortartullu, Arkep<br />
kingornutassiaanik erliginnittut, taamalu<br />
sammisat immikkoortiternerinut<br />
isummersuiinnaratik tunisisimasuttaaq<br />
TUPILAKOSAURUS-ip<br />
ILITSERSUUTAANUT – naqitaq piviusunik<br />
paasissutissiinernillu imalik<br />
akeqanngitsoq – suliat oqaasertaannik<br />
itisiliisoq.<br />
Ilitsersuutip saniatigut – piareersaatigisamullupingaarnerpaasu-<br />
9
mik – Arkep atuakkiai marluk<br />
saqqummersinneqarput: Etnoæstetik<br />
(1995) aamma Ittoqqortoormiiniit<br />
Oqaluttuat. Assit, inulerneqarnerat<br />
nunap assiliornerlu (2003) nutaamik<br />
naqillugit oqaatsit pingasut atorlugit<br />
(tuluttut, kalaallisut qallunaatullu),<br />
taamaalilluni qallunaanut atuagassanngoqqilluni<br />
siullermeerlunilu<br />
kalaallinut nunarsuullu sinneranut.<br />
Kissaatigisimanngilarput atuakkiat<br />
taakku (saqqummersinneqarfi mminni<br />
qangarsuarli nungunneqareersut),<br />
Arkelluunniit suliaasa allat tammarsimasut,<br />
pissusivii assileqqissaarlugit<br />
saqqummersinnissaat. Oqaatigeriikkatsitut<br />
atuakkat nunarsuarmut<br />
tamarmut siammartussiarineqarput.<br />
Kiisalu sulianut, Arkep suliaminut<br />
pingaartorsiortannginneranut<br />
ilisarnaatitut aserortersimasaanut,<br />
tunngatillugu aalajangersimavu-<br />
10<br />
gut ataasiakkaat uppernarsaatitut<br />
assinngorlugit takutinniarlugit. Allat<br />
pilerseqqissimavavut, taakkumi<br />
“malitassaqareermata”.<br />
Aamma TUPILAKOSAURUS arlalinnik<br />
ilaneqarpoq, iliuutsinilli namminersuutaasunik:<br />
Nunanit tamalaanit<br />
peqata<strong>af</strong>fi gineqartumik isummersorfi<br />
unerusumillu Københavnimi<br />
isumasioqatigiinneq, oqallissaarilluni<br />
inunnik Nuummi ataatsimiititsineq<br />
kiisalu taakkunani tamani fi lmit pillugit<br />
oqallitsitsinerit.<br />
Sverigimi Umeåmi katersugaasiviup<br />
BildMuseet-ip saqqummersitsineq<br />
nangissavaa Københavnimeereerlunilu<br />
Nuummeereerpat, saqqummersitsinerlu<br />
tassani naggaserneqassaaq.<br />
Saqqummersitsineq, TUPILAKO-<br />
SAURUS-imik ILITSERSUUT pap-<br />
Pushing History Around:<br />
An Introduction to TUPILAKOSAURUS<br />
by <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
There are circumstances in which it<br />
maybe necessary to reconquer history<br />
– that is the broad narrative about<br />
how places, cultures and countries<br />
come into being – and to rewrite it.<br />
For, understandably enough, history<br />
consigns to oblivion those fates and<br />
circumstances that are considered to<br />
be insignifi cant, indeterminable or,<br />
quite simply, inconvenient.<br />
<strong>Pia</strong> Arke (1958-2007) had a special<br />
interest in examining the meaning<br />
of the little history in relation to the<br />
big history. That is why she pushed,<br />
pressured and jostled archives, relics<br />
and fi nds in order to get the big and<br />
the little histories to fi t, as her colleague<br />
Iben Mondrup has so precisely<br />
described Arke’s lifelong work.<br />
As the fruit of an unholy alliance<br />
between an East Greenlandic seamstress<br />
and a Danish telegraphist Arke<br />
approached colonial history – that<br />
is, the history that binds Greenland<br />
and Denmark together – in the only<br />
reliable way, “namely by taking it<br />
personally”, as she herself put it.<br />
And as an artist she investigated her<br />
fi eld as an aesthetic material, with<br />
the help of which one can both sow<br />
personal doubt and harvest generally<br />
valid answers. She searched in old<br />
archives, the museums of modernity<br />
and the photo albums of ordinary<br />
people. Like an archaeologist she dug<br />
into the past in order to bring her<br />
fi ndings and herself into dialogue<br />
with the tangible: the body, her forefathers,<br />
her neighbours, memory.<br />
Arke was, in historian Carsten Juhl’s<br />
words, an <strong>af</strong>fected anthropologist, one<br />
who on the basis of her mixed identity<br />
and her pictorial experience wrote<br />
history from below in solidarity with<br />
the little histories, as cultural critic<br />
Stefan Jonsson points out. But she<br />
also wrote from the sidelines – from<br />
the position where the mongrel, the<br />
walking both-and or neither-nor, rummages<br />
around.<br />
Her works unfold as a sequence of<br />
one-off and serial investigations of and<br />
pialartaalluavataaninngaanneersunillu oqaaserineqartut naggataatigut<br />
tunngaviussapput suliassamut tullermut,<br />
tassalu Arkep suliarpassuinik<br />
ilusilersorluakkamik nalunaarsuusiornissamut,<br />
2011-p aallartinnerani<br />
saqqummersinneqartussamut.<br />
Pilersaarutitsinni immikkoortortaanilu<br />
ataasiakkaani kissaatigaarput<br />
<strong>Pia</strong> Arkep eqqumiitsuliornerup<br />
oqaluttuassartaanut politikkikkullu<br />
ingerlaatsimut ilanngunneqarnissaa,<br />
suliaasami taama pineqarnissaanut<br />
naleqqulluinnartimmassuk. Tamanna<br />
Kalaallit Nunaata Danmarkilluunniit,<br />
oqaluttuarisaanermikkut ataqatigiinnerisa<br />
21. juni 2009-mi kalaallit<br />
namminersulernerisigut pingaarutilimmik<br />
nutaanik illineqalersup,<br />
pinngitsoorsinnaanngilaat. Aammami<br />
nunarsuup tamarmi.<br />
deeply humorous showdowns with the<br />
West’s construction of Greenland as colonial<br />
history, as primitive art and as<br />
ethnic authenticity. In different ways<br />
the works tell a story not just about<br />
Greenland, but also about “the West<br />
seen from outside” – that is, about the<br />
less evident aspects and dynamics of<br />
the big history. In brief, the works succeed<br />
in pointing out the personal and<br />
the global – “side by side”.<br />
“It is not popular, but it looks entertaining”,<br />
as Arke herself wrote of her<br />
artistic research methods and their<br />
results.<br />
That Arke’s work succeed in uncovering<br />
overlooked and marginalised<br />
circumstances – such as the Danes’<br />
repression of the nation’s comprehensive<br />
colonial history and its <strong>af</strong>tereffects<br />
still felt to this very day – and<br />
presenting a different, relational<br />
history seems, ironically, to be the<br />
reason for its lack of exposure – in<br />
Denmark at any rate. For the fact<br />
is that TUPILAKOSAURUS: <strong>Pia</strong>
Arke’s Issue with Art, Ethnicity, and<br />
Colonialism, 1981-2006 is the fi rst<br />
ever comprehensive presentation of<br />
the artist.<br />
Getting to grips with Arke’s work<br />
is no easy matter. In the fi rst place<br />
the work and its organisation were<br />
interrupted by her all too early death,<br />
and there are more “holes” than<br />
main works. Secondly, we who try to<br />
embrace, read and arrange her work<br />
are on the wrong side of the fence, so<br />
to speak. The members of <strong>Kuratorisk</strong><br />
<strong>Aktion</strong> are Danish, white, academics<br />
and curators, that is, people who<br />
administer something that belongs to<br />
someone else.<br />
But if Arke’s investigations show<br />
(as we think they do) that nothing<br />
is faultless, pure or unmixed, then<br />
neither is the postcolonial something<br />
that concerns only those who have<br />
been colonised and are now allegedly<br />
no longer so. It is essentially also<br />
something that concerns all of us who<br />
have been for<strong>med</strong> by the colonial powers<br />
and the metropoles. We are all one<br />
in the mix.<br />
It is precisely this circumstance that<br />
we wish to highlight through our<br />
choice of the exhibition title, TUPILA-<br />
KOSAURUS. Arke herself used the<br />
designation for one of her key works<br />
from 1999, in which she humorously<br />
explores those who explore Greenland<br />
and pushed herself in between<br />
“tupilak” and “saurus”, between myth<br />
and science, to occupy the place of the<br />
“o” in the middle of the word.<br />
Like the title, the structure of the exhibition<br />
refl ects that we have allowed<br />
Arke’s investigations to operate on us,<br />
and that we have sought to subject<br />
our research, classifi cation and registration<br />
processes to her method of<br />
analysis. Firstly, we have divided the<br />
exhibition into two parts and show<br />
her works not only in the space of art,<br />
but also in the space of ethnography,<br />
according to the two main fi elds in<br />
and with which Arke worked. Then,<br />
we have not tried (or perhaps more<br />
accurately: have tried not) to arrange<br />
the material in some irreversible,<br />
over-view-giving or exhaustive way.<br />
Instead we have engaged with the<br />
in every way overwhelming material<br />
that exists by and around Arke<br />
and endeavoured to create thematic<br />
spaces for cross-readings and polyphony<br />
in a wish to keep her work<br />
open for those who want to follow up<br />
on her themes and methods.<br />
Thus, the fi rst theme section of<br />
TUPILAKOSAURUS, Towards a<br />
Retelling of History, opens with “an<br />
organised disorder” – a picture of<br />
our work to make head or tail of the<br />
copious, scattered material that Arke<br />
left behind. By showing the sight that<br />
met us when we began our work of research<br />
and registration, and thereby<br />
visualising the premises and process<br />
for and of that work, a basis has been<br />
created for outlining in the same<br />
section the fi rst actual theses on the<br />
interplay between personal, scientifi c<br />
and artistic problematics that gave<br />
form to Arke’s practice. These initial<br />
theses are subsequently investigated<br />
in depth in the eight theme sections:<br />
Tupilakosaurus, Arctic Hysteria,<br />
“Ethno-Aesthetics”, Stories from<br />
Scoresbysund and Legend (fi rst at<br />
Den Frie Centre of Contemporary Art<br />
in Copenhagen and then in Katuaq<br />
in Nuuk) and Fishing out skulls and<br />
bones, the fi lm programme The Eccentric<br />
Eskimo and fi nally Scandinavian<br />
Panorama (fi rst at the National<br />
Museum in Copenhagen and then at<br />
the Greenland National Museum &<br />
Archives in Nuuk).<br />
All the theme sections derive their titles<br />
and themes from the works Arke<br />
left behind. However, they represent<br />
not only themes in her practice, but<br />
also interpretative approaches that<br />
had already in her lifetime been identifi<br />
ed by insightful people in her professional<br />
and social networks. Among<br />
others these include artists, writers,<br />
critics and fi lmmakers who value<br />
Arke’s legacy and who besides having<br />
inspired the theme sections with their<br />
interpretations have also contributed<br />
to the TUPILAKOSAURUS GUIDE –<br />
a free publication containing analytic<br />
texts on the works along with factual<br />
information about Arke and her work.<br />
In addition to the guide – and of the<br />
greatest importance for the project<br />
– both Arke’s books, Etno-Aesthetics<br />
(1995) and Stories from Scoresbysund:<br />
Photographs, Colonisation and<br />
Mapping (2003), are being published<br />
in new trilingual editions (English,<br />
Greenlandic and Danish), whereby<br />
they have become accessible once<br />
more for a Danish readership and for<br />
the fi rst time for a Greenlandic and<br />
international public.<br />
Neither with these works, which<br />
have long been out of print, nor with<br />
those of Arke’s works that have<br />
disappeared have we wished to make<br />
faithful copies of the originals. The<br />
books have, as already mentioned,<br />
been transfor<strong>med</strong> into international<br />
editions. And of the many works that<br />
Arke, in accordance with her laidback<br />
work concept chose to dissolve once<br />
more, we have decided to represent<br />
some through pictorial documentation,<br />
while we have chosen to recreate<br />
others because a “recipe” existed.<br />
Finally, TUPILAKOSAURUS is<br />
accompanied by a number of supplementary<br />
albeit independent events:<br />
an international and more theoretical<br />
seminar in Copenhagen, a community<br />
meeting for the general public in Nuuk<br />
and fi lm discussion days in both places.<br />
After the exhibition has been shown in<br />
Copenhagen and Nuuk, it will be taken<br />
over by BildMuseet in Umeå, Sweden,<br />
where its travels will end. Finally, the<br />
exhibition, the TUPILAKOSAURUS<br />
GUIDE and all papers and contributions<br />
from the public events will form<br />
the cornerstone in the coming work<br />
to make and publish a comprehensive<br />
catalogue raisonné of Arke’s unique<br />
oeuvre at the beginning of 2011.<br />
With this project and its individual<br />
parts it is our hope that <strong>Pia</strong> Arke will<br />
acquire the place both in the history<br />
of art and on the political agenda that<br />
her work so much deserves. Neither<br />
Greenland nor Denmark, whose<br />
relations have moved into a decisive<br />
new phase with the entry into force of<br />
Greenlandic Self-Government on June<br />
21, 2009, can do without her. Nor for<br />
that matter can the world.<br />
11
TEMASEKTION 1: SKITSE TIL EN HISTORIEFORTÆLLING<br />
Den franske idéhistoriker Michel Foucault<br />
må have skæmtet bare lidt, da han<br />
for at besvare sit eget spørgsmål: “Hvad<br />
er en forfatter?” forestillede sig følgende<br />
scenarie. En stor forfatter – eksempelvis<br />
den tyske fi losof Friedrich Nietzsche –<br />
<strong>af</strong>går ved døden, og det samlede værk<br />
skal nu udgives. Idet vi allerede forstår<br />
Nietzsche som forfatter, stilles vi overfor<br />
spørgsmålet om alt, hvad fi losoffen havde<br />
skrevet, sagt og efterladt sig skal betragtes<br />
som et værk. Hvor stopper man?<br />
Alt hvad Nietzsche selv fi k udgivet<br />
skal selvfølgelig <strong>med</strong>. Og udkastene til<br />
hans værker? Klart. De slettede passager<br />
og noterne på bunden <strong>af</strong> papiret? Jo da.<br />
Og hvis man blandt noterne fi nder<br />
henvisninger til et vigtigt møde, en vigtig<br />
adresse eller måske en dosmerseddel? Er<br />
det et værk?<br />
Vores situation i en nøddeskal. Vi<br />
vidste fra starten, at vi ville lave en<br />
retrospektiv udstilling <strong>med</strong> <strong>Pia</strong> Arke,<br />
som ikke skulle være et endegyldigt<br />
udsagn om kunstnerens værk og virke.<br />
Den skulle derfor ikke følge det lineære<br />
udviklingsperspektiv, der er så typisk<br />
for retrospektive satsninger, og som ofte<br />
ender <strong>med</strong> at lukke et oeuvre for fortolkning<br />
i forsøget på udtømmende at<br />
forklare det. Og skulle den være<br />
monogr<strong>af</strong>i sk, så skulle den i hvert fald<br />
være fl erstemmig.<br />
Det skyldtes dels, at Arke, som vi<br />
oplevede det, aldrig ville lægge sig helt<br />
fast på et standpunkt. Så hvordan kunne<br />
vi? Men det skyldes også, at hun allerede<br />
i mere end 20 år havde beskæftiget sig<br />
<strong>med</strong> at undersøge Grønland, Danmark<br />
og de historiske forhold, der knytter<br />
dem sammen, da hun gik bort. Og <strong>med</strong><br />
al sandsynlighed ville hun have fortsat<br />
undersøgelserne i lige så mange år frem i<br />
tiden. Hvem ved, hvor de ville have taget<br />
hende hen?<br />
Hvad vi til at begynde <strong>med</strong> ikke havde<br />
gjort os klart var, at Arke havde opløst<br />
mange <strong>af</strong> sine værker, og at dette efter<br />
alt at dømme hang sammen <strong>med</strong> et værkbegreb,<br />
som i sig selv ville negere idéen<br />
om at vise hendes oeuvre. Efter nogen<br />
tids research måtte vi også konstatere,<br />
at nogle <strong>af</strong> de værker, som har været i<br />
privateje simpelthen er forsvundet.<br />
Arkes manglende og efterladte ting<br />
strittede samlet set i alle retninger<br />
og konfronterede os <strong>med</strong> Foucaults<br />
dilemma. For at være sandfærdige har vi<br />
derfor valgt at indlede denne første sektion<br />
<strong>med</strong> at italesætte vores dilemma. Vi<br />
håber der<strong>med</strong> at kunne begrunde andre<br />
valg, som vi har foretaget i udstillingen.<br />
For eksempel at vi ikke har rekonstrueret<br />
Arkes opløste eller forsvundne<br />
værker undtagen i nogle få tilfælde, hvor<br />
der ikke kunne være tvivl om, hvordan<br />
det skulle gøres, eller hvor fristelsen var<br />
for stor.<br />
Vores forlegenhed begrænser sig dog<br />
ikke blot til at skulle <strong>af</strong>gøre, om noget<br />
skal betragtes som et værk eller ej.<br />
Spørgsmålet er snarere, hvordan vi som<br />
udelt danske overhovedet er i stand til<br />
12<br />
at kuratere en Arke retrospektiv? Det<br />
mener vi, at vi trods alt kan, fordi vi<br />
også er rundet <strong>af</strong> kolonihistorien, om end<br />
<strong>med</strong> omvendt fortegn. Vores kuratoriske<br />
drive består i en etisk forlegenhed og en<br />
længsel efter at forstå sammenhængen<br />
mellem den historiske kolonialisme og de<br />
aktuelle fobier og dertil knyttede idéer<br />
om kulturel overlegenhed og større ret til<br />
at regere.<br />
Derfor var det nærliggende at koble<br />
vidnesbyrdet om vores arbejdsproces,<br />
som man møder i indgangen til udstillingen,<br />
<strong>med</strong> værker <strong>af</strong> Arke, der peger på<br />
spørgsmålet om, hvor man taler fra – som<br />
i gr<strong>af</strong>i kken Længsel (1981) og Arkes kort<br />
over Rigsfællesskabet, hvor hun har trukket<br />
sine personlige tilknytningspunkter<br />
og -linjer mellem Danmark og Grønland<br />
op. På den måde kommer de symbolsk til<br />
at stå for det sted, hvor vores interesser<br />
og praksisser mødes, og hvor det bliver<br />
muligt for os at kuratere Arkes værk.<br />
Ingen, der har beskæftiget sig <strong>med</strong><br />
Arke, har kunne undgå at lægge mærke<br />
til hendes hulkamera. Hun byggede det<br />
selv og sørgede for, at det var stort nok<br />
til, at hun kunne være og overnatte i det,<br />
om hun ville. Det fylder <strong>med</strong> andre ord<br />
godt i landskabet; alligevel var det terrængående<br />
og nåede til så fjerntliggende<br />
pynter som Kronborg, Lønstrup Klint i<br />
Vendsyssel og Narssaq point i Sydgrønland.<br />
Kameraet spiller da også en væsentlig<br />
rolle i vores forestillinger om Arke og<br />
er derfor centralt placeret i En skitse<br />
til en historiefortælling et sted mellem<br />
tese og empiri, mellem det vi tror, og det<br />
vi ser. Sektionen rummer således både<br />
kameraet set udefra – en rekonstruktion<br />
<strong>af</strong> selve kameraet (der er gået tabt),<br />
beretninger om dets tilblivelse og rejser<br />
samt en række <strong>af</strong> de billeder, der kom ud<br />
<strong>af</strong> det – og så rummer den aspekter <strong>af</strong><br />
mere indvendig karakter.<br />
Arke så fotogr<strong>af</strong>i et som en slags<br />
kunstarternes bastard. Og hun opfattede<br />
desuden sig selv som netop dét, en bastard.<br />
Hulkameraet for sin del betragtes<br />
gerne som den mest primitive form for<br />
fotoapparat, kort sagt en prototype. Og<br />
grønlandsk kunst opfattes også gerne<br />
som primitiv i den romantiske forstand <strong>af</strong><br />
prototype på skabertrang og det oprindelige<br />
symbiotiske forhold til Naturen. Som<br />
når den danske autoritet på området,<br />
Bodil Kaalund, skriver værket Grønlands<br />
Kunst og ikke – mindre besiddende i<br />
både grammatisk og overført forstand<br />
– fritstiller kunstneren fra landet og<br />
forfatter et værk om grønlandsk kunst.<br />
Bag den lille forskel – det er jo bare et<br />
“k” mere eller mindre – lurer store opgør.<br />
Opgør <strong>med</strong> identitet og essentialisering,<br />
<strong>med</strong> tavshed og historieskrivning, <strong>med</strong><br />
sentimentalitet og videnskab.<br />
I de efterfølgende sektioner er ønskemålet,<br />
at disse opgør ikke længere<br />
lurer, men at de derimod udfoldes og<br />
undersøges i lys lue.<br />
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 1:<br />
OQALUTTUALIORNISSAMUT<br />
MISSINGERSUINEQ<br />
Isumaliortaatsip oqaluttuarisaaneranik<br />
ilisimatuup franskiusup Michel Foucault<br />
apeqqutini nammineq akinialeramiuk quiasaarilaarsimassaaq:<br />
“Atuakkiortoq sunaava?” imalu<br />
takorluugaqarsimassaaq. Atuakkiortorsuaq<br />
– soorlu noorleq Friedrich Nietzsche – toquvoq,<br />
suliarisimasaalu tamaasa maanna saqqummersinneqassallutik.<br />
Nietzsche atuakkiortutut<br />
ilisarereersimagatsigu, apeqqusertariaqalerparput,<br />
isumaliortartup allassimasai, oqaatigisimasai<br />
qimassimasaallu tamarmik suliarisimasaatut<br />
isigisariaqarnersut. Qanoq killiliisaagut?<br />
Nietzschep nammineq saqqummersissimasai<br />
soorunami ilaasapput. Allaqqitassiaammi? Ilumut.<br />
Allatamini piiarsimasai pappilissap naqqani<br />
allattugai? Soorunami. Allattugaasalu akornanni<br />
innersuutinik ataatsimiisimanermut pingaarutilimmut,<br />
najukkamut iml. eqqaamassutissiaanik<br />
nassaaraanni? Nammineq taakku suliatut ilivitsutut<br />
isigineqassappat?<br />
Tassa taamatorpiaq inissisimavugut. Aallaqqaataanniit<br />
ilisimavarput, <strong>Pia</strong> Arke pillugu<br />
suliarisimasaannik saqqummersitsiniarnitsinni,<br />
eqqumiitsuliortup suliarisimasaanik iliuuserisimasaanillu<br />
tamakkiisumik takutitsisinnaanata.<br />
Taamaammat inuup suliarisimasaasa eqqartorneqartarnerini<br />
nalinginnaasartoq malinniarsimanngilarput,<br />
tassa ineriartornera malittaralugu<br />
suliaasa isummersorneqarnerini periarfi ssaasut<br />
tamakkerniarneqartarneri. Inullu ataasiinnaq<br />
eqqartorneqassappat, taava arlalinnik erinalerlugu<br />
saqqummersittariaqassavarput.<br />
Tassunga pissutaasut ilagaat, Arke, misigisimagatsigu,<br />
isummani aalajanginngisaanaraa.<br />
Taama pissuseqarpat aamma sooq uagut taamaaliussanngilavut?<br />
Pissutsit aamma ilagaat, ukiut<br />
20-it sinnerlugit toqussi tikillugu Kalaallit Nunaat,<br />
Danmark oqaluttuarisaanikkullu pissutsit suuneri<br />
imminnullu qanoq attaveqalersimaneri misissorsimammagu.<br />
Ilimanarporlu ukiuni suli taama<br />
amerlatigisuni tamanna misissorsimassagaluaraa.<br />
Sunalu tikissimassaneraa takorlooruminaappoq?<br />
Aallaqqaataannit arajutsisimavarput, Arkep<br />
suliarisimasani amerlasuut isatersimammagit,<br />
tassungalu qularnanngitsumik isumaliortaaseq<br />
una pissutaagunarluni nammineq suliarisimasani<br />
isummatut kingusinnerusukkut nalilersuinissami<br />
pingaartissimannginnamigit. Misissuereerluta<br />
paasilerparput, suliaasa inunnik pigineqalersimasut<br />
ilaat tammaannartarsimasut.<br />
Arkep suliarisimasai amigaataasut amiakkuilu<br />
suni tamaani tikkuussisutut ipput taamaalillunilu<br />
Foucault-ip akunnattoorneratut inissisimalluta<br />
paasivarput. Ilumuussuseq qimakkumanagu<br />
takutitsivissani immikkoortut aallartinnerini<br />
akunnartoornerput oqaasertaliinnassallugu<br />
aalajangersimavugut. Neriulluta saqqummersitsiniarnitsinni<br />
aalajangertarnivut taamaalilluta<br />
tunngavilersorsinnaallutigit. Soorlu Arkep suliarisimasai<br />
isaterneqarsimasut tammarsimasulluunniit<br />
pinngortinniarsimanngilavut, ilaannaalli<br />
qanoq suliarineqarnissaannik nalorngissutigisimanngisavut,<br />
iml. ussernartorsiorfi gisimasavut<br />
pinngorteqqissimallutigik.<br />
Ajuusaarnittali killerinngilaa eqqumiitsuliatut<br />
suliat arlaat isigineqarsinnaanerinik aalajangerniartarnerput.<br />
Taakkunanili apeqqutaanerulluni,<br />
uagut qallunaajusugut Arkep suliarisimasaannik<br />
saqqummersitsiniarnitsinni qanoq illersorneqarsinnaasumik<br />
isumaginnissinnaanerput?
Sapersorinngilavulli, tassami aamma uagut<br />
nunasiaateqarnerup oqaluttuassartaannik<br />
aqqusaarneqarsimagatta, naak killormut pissuseqaraluartumik.<br />
Taama isumaginninnitsinnut<br />
ingerlatsisuusimavoq inuiattut kanngusuuteqarnerput<br />
taamatullu nunasiaateqarnerup<br />
oqaluttuassartaata aammalu nassuerutigiumanngisatta<br />
imminnut qanoq ataqatigiissuseqarnerisa<br />
paasisaqarfi gerusunneri tassungalu<br />
atasumik kulturikkut q<strong>af</strong>fasinnertut naalagaanerusutullu<br />
immitsinnut isumaqarfi ginerput.<br />
Taamaammat qanoq suleriaaseqarsimanerput<br />
nassuiaateqarfi gissallugu naleqqutissaaq, saqqummersitsinerup<br />
isaariaanni tamanna takuneqarsinnaavoq,<br />
tassani Arkep suliai tikkuussisutut<br />
immata, apeqqusiillutik sumik oqariartortoqarneranik<br />
– soorlu Længsel (1981) aamma Arkep<br />
Naalaga<strong>af</strong>feqatigiinnerup nunataasa assiliorneri,<br />
tassani nammineq inuttut attuumassuteqarninni<br />
nalunaarsorsimammagit Danmarkip Kalaallillu<br />
Nunaata akornanni titarnilersuinikkut. Taamaalilluni<br />
soqutigisatta pissusittalu naapinneri soorlu<br />
takussutissinneqartut, Arkellu suliaanik illersuinitsinnik<br />
isumaginnissinaalersilluta.<br />
Kinaluunniit Arkep suliarisimasaanik sammisaqarsimasup<br />
maluginngitsoorsinaangilaa<br />
assiliiviliaa putuinnalik. Nammineq sanasimavaa<br />
imalu angissusilerlugu nammineq iserfi galugu<br />
unnuiffi gisinnaallugu. Allatut oqaatigalugu angisuujuvoq;<br />
taamaattorli angallanneqarsinnaalluni<br />
sumiiffi nnut imminnut ima ungasitsigisunut soorlu<br />
Kronborg, Vendsyssel-imi Lønstrup Klint aamma<br />
Narsami Nuugaarsummut angallanneqarsimalluni.<br />
Assiliisummi aamma Arkemik takorluuisarnitsinnut<br />
ilaavoq saqqummersitamilu En skitse<br />
til en historiefortælling qitiulluni inissinneqarsimalluni<br />
tassa ilimagisap atuuttullu akornanni,<br />
isumaqassutsitta isigisattalu akornanni.<br />
Immikkoortup taamaalilluni assiliisut silataanit<br />
isikkua – aamma assiliisutip sanaqqinneqarsimasup<br />
(tammarsimasulli) imaraa, pinngoriartornerani<br />
oqaluttuaq angalasimanera kiisalu<br />
tassannga assit pinngortinneqasimasut ilaallutik<br />
– kiisalu qamuuna eqqaasassat ilaatigut ilaallutik.<br />
Arke assiliisummik assilisaq eqqumiitsuliornikkut<br />
akusatut isigerusunneraa. Imminullu aamma<br />
taama paasilluni, tassa akusatut. Assiliissutip<br />
putullip nammineq takutippa atortup annikinnerpaanik<br />
atortulikkap pissusaa, tassa assiliisuut pissuseqqaammisut<br />
ittoq. Kalaallit eqqumiitsuliaat<br />
aamma taama pissuseqqaammisut isikkulittut<br />
paasineqartarpoq, qanga pissutsit nuannaartoralugit<br />
pinngortiteqqaarniarnermi pinngortitamut<br />
atalluinnarnermik paasineqarsinnaasoq. Soorlu<br />
qallunaat ilaata tamakkuninnga paasisimasaqarluartup<br />
Bodil Kaalundip atuakkami Kalaallit<br />
Eqqumiitsuliaat allaatiginnissimaneratut, oqaasiliornikkut<br />
piginnaasaqarnerunngikkaluarluni<br />
aamma isummatigut – eqqumiitsuliortoq nunamit<br />
kiffaanngissusilermagu kalaallillu eqqumiitsuliaannik<br />
atuakkiortillugu.<br />
Assigiinngissutip annikitsup – tassa k –<br />
akerliussutsimik takutitsineq ilimasaarutigaa.<br />
Akerliussutsimik kinaasusilimmik pingaarnersiuinermillu<br />
imalimmik, oqaaseqannginnermik<br />
oqaluttuarisaanermillu allaaserinninnermik,<br />
qanga pissutsinut nuannaartorinninnermik<br />
aamma ilisimatusarnermik.<br />
Immikkoortuni tulliuttuni kissaatiginarpoq,<br />
taama akerliuniarnerup ersikkunnaarsimanissaa,<br />
killormulli q<strong>af</strong>fakaatinneqassasut alapernaasutsillu<br />
ikummarinneranik misissorneqassallutik.<br />
THEME SECTION 1: TOWARDS A HISTORICAL NARRATIVE<br />
The French thinker Michel Foucault<br />
must have been joking a bit when in<br />
order to answer his own question: “What<br />
is an author?” he imagined the following<br />
scenario. A great writer – for instance the<br />
German philosopher Friedrich Nietzsche<br />
– dies, and his collected works are now<br />
to be published. Inasmuch as we already<br />
see Nietzsche as an auhtor, we are faced<br />
by the question as to whether everything<br />
the philosopher had written, said and<br />
left behind should be regarded as a work.<br />
Where does one stop?<br />
Everything that Nietzsche himself had<br />
published must of course be included. And<br />
the dr<strong>af</strong>t versions of his works? Obviously.<br />
The deleted passages and the notes at<br />
the bottom of the paper? Sure thing. And<br />
if one fi nds among the notes references<br />
to an important meeting, an important<br />
address or perhaps a shopping list? Are<br />
these works?<br />
Our situation in a nutshell. We knew<br />
from the start that we wanted to curate a<br />
retrospective exhibition of <strong>Pia</strong> Arke that<br />
should not be the ultimate statement<br />
about the artist’s work and practice.<br />
Therefore it would not follow her development<br />
in the linear perspective that is so<br />
typical of retrospectives, and which often<br />
ends by closing an artist’s oeuvre for<br />
further interpretation in an attempt at<br />
explaining it exhaustively. And if it was<br />
to be monographic, then it should at any<br />
rate be polyphonic.<br />
This was because Arke, as we experienced<br />
her, was never willing to adopt a<br />
defi nitive viewpoint. So how could we? But<br />
it was also because at the time of her death<br />
she had already been occupied for more<br />
than 20 years in investigating Greenland,<br />
Denmark and the historical circumstances<br />
that bind them together. And in<br />
all probability she would have continued<br />
her investigations for just as long into the<br />
future, had she lived. Who knows where<br />
they would have led her?<br />
What we had not been aware of at the<br />
start was that Arke had dissolved many of<br />
her works, and that this was apparently<br />
connected with a work concept that in<br />
itself would negate the idea of showing her<br />
oeuvre. After a while we were also forced to<br />
conclude that some of the works that were<br />
privately owned have simply disappeared.<br />
Taken together, the missing works and<br />
those that were left behind pointed every<br />
which way and confronted us with Foucault’s<br />
dilemma. For the sake of honesty<br />
we have therefore chosen to start this<br />
fi rst section by articulating our dilemma.<br />
In doing this we hope to be able to justify<br />
other choices that we have made throughout<br />
the exhibition. For instance, that we<br />
have not reconstructed Arke’s dissolved or<br />
disappeared works except in a few cases<br />
where there could not be any doubt as<br />
to how this should be done, or where the<br />
temptation was too strong.<br />
However, our diffi culty is not limited<br />
to simply having to decide whether<br />
something should be regarded as a work<br />
or not. The question is rather how in<br />
our unmixed Danishness we are at all<br />
able to curate an Arke retrospective?<br />
Appearances to the contrary, we think<br />
we are because we too are products of<br />
that colonial history, albeit the other way<br />
round. Our drive as curators is based on<br />
an ethical embarrassment and a longing<br />
to understand the connection between<br />
historical colonialism and current phobias<br />
with their concomitant ideas of cultural<br />
superiority and a greater right to rule.<br />
It was therefore natural to link the<br />
evidence that one meets at the entrance to<br />
the exhibition regarding our work process<br />
with works by Arke that point to the question<br />
of where one is speaking from – as in<br />
the print Longing (1981) and Arke’s map<br />
of the United Kingdom of Denmark in<br />
which she has marked her personal points<br />
and lines of attachment between Denmark<br />
and Greenland. In this way they come to<br />
stand for the place where our interests<br />
and practices meet, and where it becomes<br />
possible for us to curate Arke’s work.<br />
No one who has been interested in<br />
Arke can have failed to notice her pinhole<br />
camera. She made it herself and saw to it<br />
that it was big enough for her to be able to<br />
get into it and spend the night there if she<br />
wanted to. In other words, it is a fair size,<br />
but was nevertheless capable of crosscountry<br />
travel and reached such remote<br />
spots as Kronborg, Lønstrup Klint and<br />
Vendsyssel in West and North Jutland,<br />
and Narssaq Point in South Greenland.<br />
And indeed the camera plays an<br />
important role in our ideas about Arke. It<br />
therefore has a central place in Towards a<br />
Historical Narrative somewhere between<br />
thesis and empiricism, between what we<br />
believe and what we see. The section thus<br />
contains both the camera seen from outside<br />
– a reconstruction of the camera itself<br />
(it has been lost), accounts of its genesis<br />
and travels and a number of the pictures<br />
it produced – and, in addition, it contains<br />
aspects of a more inner nature.<br />
Arke saw the photograph as a kind of<br />
mongrel art form. And she saw herself<br />
as just that, a mongrel. For its part the<br />
pinhole camera is regarded as the most<br />
primitive form of photographic apparatus,<br />
in brief a prototype. And Greenlandic art<br />
is also often seen as primitive in the romantic<br />
sense of a prototype of the urge to<br />
create and an original symbiotic relation<br />
to Nature. As when a Danish authority<br />
in the fi eld, Bodil Kaalund, writes the<br />
work Grønlands Kunst [Greenland’s<br />
Art] and does not – less possessive both<br />
grammatically and fi guratively – set the<br />
artist free of the country and write a<br />
work on Greenlandic art. Behind the little<br />
difference – just an “ic” more or less – lurk<br />
major confrontations. Confrontations with<br />
identity and essentialisation, with silence<br />
and the writing of history, with sentimentality<br />
and science.<br />
In the following sections our wished-for<br />
objective is that these confrontations<br />
should no longer lurk behind the scenes<br />
but that they should on the contrary<br />
unfold and be examined in full blaze.<br />
13
<strong>Pia</strong> Arke.<br />
1. tilbageblik til 1966 i Dundas. 1989<br />
Det må være en familie. Voksne,<br />
der står og taler. Børn,<br />
der gynger foran huset. En<br />
barnevogn, en cykel, en vippe,<br />
blomster. Billedet minder om<br />
den slags tegninger, børn som<br />
regel når at lave et enormt<br />
antal <strong>af</strong> i deres barndom – far,<br />
mor, børn og hus. Forestillingen<br />
om en familie, der knytter sig til<br />
alle de konkrete steder, vi har<br />
boet, som faste landmærker i<br />
erindringens landskab.<br />
Billedet er et tilbageblik til en<br />
barndom et sted i Grønland;<br />
et visuelt forsøg på at erindre<br />
noget, som er hændt. Det er<br />
en scene, der udspiller sig,<br />
fremkaldt <strong>af</strong> erindringen, og<br />
dens dramatik holder fast i<br />
den nutid, hvorfra der huskes.<br />
Scenen kalder ikke på en nostalgi,<br />
men synes at give plads<br />
og fremtid til det liv, der ligger<br />
mellem dengang og nu. Det<br />
selvbiogr<strong>af</strong>i ske er en nutidig<br />
handling, som henter sit materiale<br />
fra virkelighedens gemmer<br />
og sætter det i scene eller i spil.<br />
En selvbiogr<strong>af</strong>i opfi nder ikke<br />
sin historie – den omformer<br />
den. Billedet er grumset, fl osset<br />
i kanten, omgivelserne utydelige<br />
og uden horisont. Det er et<br />
punkt i tiden; et sted, der ligger<br />
mellem Grønland og Danmark,<br />
mellem bjørneskindbukser og<br />
blomster, mellem en grønlandsk<br />
mor og en dansk far. Den nutidige<br />
erindring forsøger ikke at<br />
genskabe et oprindeligt og rent<br />
“jeg”, men udforsker en broget<br />
og tvetydig herkomst.<br />
Det selvbiogr<strong>af</strong>i ske er personligt,<br />
men hænger også sammen<br />
<strong>med</strong> stedet og stedets historie.<br />
Den faktuelle personlige baggrund<br />
griber ud efter det faktiske<br />
steds historie. Sammenhængen<br />
mellem det personlige<br />
liv og stedet cirkulerer omkring<br />
14<br />
forholdet til fortiden og til historien<br />
om Danmark og Grønland.<br />
På et gammelt skolekort over<br />
Grønland bekræfter både kortet<br />
selv og påtegnede steger den<br />
offi cielle historie mellem Danmark<br />
og Grønland; men parallelt<br />
<strong>med</strong> den personlige historie,<br />
for de punkter stregerne peger<br />
på i Grønland, er <strong>Pia</strong> Arkes<br />
faktiske barndomshjem. Arke<br />
mente, at kortet over Grønland<br />
lignede Elefantmandens<br />
monstrøse hoved fra en bestemt<br />
vinkel – i sig selv en læsning<br />
<strong>af</strong> kortet, som overskrider den<br />
traditionelle grænse for, hvad et<br />
kort <strong>af</strong>tegner.<br />
Den selvbiogr<strong>af</strong>i ske handling<br />
bevæger sig mellem de konkrete<br />
hjem eller bosteder og udforsker<br />
en broget og tvetydig forbindelse<br />
mellem Danmark og Grønland.<br />
Bevægelsen minder om<br />
andre udforskninger, som missionærer,<br />
opdagelsesrejsende,<br />
etnogr<strong>af</strong>er og kartogr<strong>af</strong>er har<br />
udført, men kun næsten. For<br />
som barndomserindringer<br />
generelt er også den offi cielle<br />
historie blevet genfortalt mange<br />
gange og på mange måder.<br />
Barndomserindringerne er en<br />
skæv parallel til de gængse<br />
forestillinger om forbindelsen<br />
mellem Danmark og Grønland,<br />
der minder om, at historien er<br />
mange og grumset.<br />
Mette Jørgensen<br />
<strong>Pia</strong> Arke. 1. uummannami<br />
1966-imut qiviarneq. 1989<br />
Ilaqutariiussagunavipput. Inersimasut<br />
imminnut oqaluuttut. Meeqqat illup<br />
saavani issakatsiaartut. Meeraaqqat<br />
qamutaat assakaasullit, sikkili, qeerlumiusaarfi<br />
k, naasut. Assi eqqaanarpoq<br />
meeqqat meeraanerminni titartatagaasa<br />
ilaannut – ataata, anaana, meeqqat<br />
illulu. Ilaqutariinnik aalajangersimasuni<br />
najugalinnik takorluuineq,<br />
najugaqarfi gisimasatsinni eqqaamasat<br />
silarsuaanni aalajangersimasumik<br />
naleqqatut.<br />
Assi Kalaallit Nunaanni sumiiffi it<br />
ilaanni meeraanermut qiviarneruvoq;<br />
suna pisimasoq eqqaaniarlugu<br />
assilianngortitsiniarneq. Pisoq<br />
takusinnaasaq, eqqaamasanit pilersinneqartoq,<br />
pikkunartortaanillu<br />
ullumikkumut, eqqaamaneqarfi anut,<br />
attatiinnarniarneqartoq. Pisoq<br />
eqqaakulunnerinnarmik pingaartitsinermik<br />
takutitsinngilaq, isumaqarnarnerullunili<br />
tarpaasoq inuunermullu,<br />
taamanikkut ullumikkullu pisut<br />
akornanni, siunissaliisoq. Nammineq<br />
misigisanik allaatiginninneq ullumikkorpiaq<br />
iliuusaavoq, pisimasuinnik<br />
tunngavilik taakkuninngalu assilianngortitsineqpinnguanngortitsinerluunniit.<br />
Nammineq misigisanik allaatiginninneq<br />
oqaluttuaanngilaq taassuminnga<br />
allanngortitsisoq. Assi isortuuvoq,<br />
sinai ingitsertut, avatangiisai ersernerluttut<br />
killingusaaqaranilu. Tassa<br />
piffi ssami uniffi k; sumiiffi k Kalaallit<br />
Nunaata Danmarkillu akornanniittoq,<br />
qarliit nanut naasullu akornanniittoq,<br />
anaanap kalaallip ataatallu qallunaap<br />
akornanniittoq. Ullumikkut eqqaamasatigut<br />
anguniarneqanngilaq qanga<br />
nagguimmik namminiviussusivimmillu<br />
pilersitseqqinniarneq, tassaallunili<br />
pinngorfi mmik tamalaartumik marloqiusaasumillu<br />
misissuineq.<br />
Nammineq misigisanik allaatiginninneq<br />
inummut namminerpiamut<br />
tunngavoq, taamaattorli aamma sumiiffi<br />
mmut taassumalu oqaluttuassartaanut<br />
atalluni. Inuttut namminertut<br />
tunulequttat piviusuusut akuliupput
sumiiffi up oqaluttuassartaanut piviusuusumut.<br />
Nammineq inuunerisap<br />
sumiiffi gisallu imminnut ataqatigiinnerisa<br />
kaaviiaarfi gaat qanga pisunut<br />
qanoq isiginninneq aamma Danmarkip<br />
Kalaallit Nunaatalu oqaluttuassartaannut.<br />
Kalaallit Nunaata assingata atuarfi mmi<br />
atugassiap qanganitsap nammineq<br />
nunap assingatut nalunaaqqutsersukkatigullu<br />
uppernarsarpaat Danmarkip<br />
Kalaallit Nunaatalu akunnerminni<br />
pisortatigoortumik oqaluttuassartaat,<br />
tassungali assingusumittaaq inuup<br />
nammineq oqaluttuassartaa, tassami<br />
Kalaallit Nunaata assingani sumiiffi it<br />
nalunaaqqutserneqarsimasut tassaapput<br />
<strong>Pia</strong> Arkep meera<strong>af</strong>fi gisimasai. Arke<br />
isumaqarpoq Kalaallit Nunaata assingata<br />
assipalukkaa iloqiaap (tuluup Elefantmandimik<br />
taaneqartartup) niaqua<br />
iloqiaasortaaq aalajangersimasumiit<br />
isigalugu – tassa nunap assinganik<br />
qimerluuineq, nunap assinganik qimerluueriaatsit<br />
nalinginnaasut sinaakkutaannik<br />
qaangiisoq.<br />
Nammineq misigisanik allaatigisaq<br />
angerlarsim<strong>af</strong>fi givisat najugaqarfi -<br />
gisimasaviilluunniit akornanni<br />
ingerlaartutut ippoq, paasiniaanerullunilu<br />
Danmarkip Kalaallit Nunaatalu<br />
tamalaartumik marloqiusaasumillu<br />
attaveqatigiinnerannik. Ingerlaaseq<br />
eqqaanarsinnaavoq misissuinernut<br />
allanut, ajoqersuiartortitat, ilisimasassarsiortut,<br />
inuiaat kulturiannik<br />
inuusaasiannillu paasiniaasut kiisalu<br />
nunap assiliortartut suliaannut,<br />
kisiannili taamaangajaannarluni.<br />
Meeraanermimmi nalinginnaasumik<br />
eqqaamasatulli pisortatigoortumik<br />
oqaluttuaq oqaluttuareqattaarneqartaqaaq<br />
assigiinngeqisunillu. Meeraanermit<br />
eqqaamasat equngasumik<br />
assingupput Danmarkip Kalaallit<br />
Nunaatalu attaveqatigiinnerannik<br />
nalinginnaasumik takorloortakkanut,<br />
eqqaasitsisumik oqaluttuarisaaneq<br />
oqaluttuassartarpassuaqartoq isortorlu.<br />
Mette Jørgensen<br />
<strong>Pia</strong> Arke.<br />
First Flash Back to 1966 in Dundas. 1989<br />
It must be a family. Grownups<br />
standing around talking.<br />
Children on swings in front of<br />
the house. A pram, a bicycle,<br />
a seesaw, fl owers. The picture<br />
reminds us of the kind children<br />
often make a huge number of in<br />
childhood – dad, mum, children<br />
and house: the idea of a family<br />
that attaches itself to the specifi<br />
c places where we have lived,<br />
as permanent landmarks in the<br />
landscapes of our memories.<br />
The picture looks back to<br />
a childhood somewhere in<br />
Greenland; a visual attempt at<br />
recalling something that has<br />
happened. It is a scene that<br />
is taking place – summoned<br />
by memory – and its dramatic<br />
content grips the present from<br />
where it is remembered. The<br />
scene does not evoke nostalgia,<br />
but seems to make room and a<br />
future for the life that is placed<br />
between then and now. The<br />
autobiographical is an action<br />
in the present that derives its<br />
material from the hiding places<br />
of reality and gives it dramatic<br />
life.<br />
An autobiography does not<br />
invent its story – it transforms<br />
it. The picture is murky, frayed<br />
at the edges, the surroundings<br />
are unclear and without a<br />
horizon. It is a point in time, a<br />
place situated between Greenland<br />
and Denmark, between<br />
bearskin trousers and fl owers,<br />
between a Greenlandic mother<br />
and a Danish father. The present-day<br />
recollection does not try<br />
to recreate an original and pure<br />
“I”, but explores a confusing and<br />
ambiguous descent.<br />
The autobiographical is personal,<br />
but is also connected with<br />
the place and its history. The<br />
factual personal background<br />
reaches out for the history of<br />
the actual place. The link between<br />
the personal life and the<br />
place circles around the relation<br />
to the past and to the story of<br />
Denmark and Greenland.<br />
On an old school map of Greenland<br />
we fi nd confi rmation both<br />
from the map itself and from<br />
the lines drawn on it of the<br />
offi cial history shared between<br />
Denmark and Greenland; but<br />
this is parallel with the personal<br />
history since the places the<br />
lines point to in Greenland are<br />
places where <strong>Pia</strong> Arke actually<br />
lived as a child. Arke thought<br />
that the map of Greenland<br />
resembled the Elephant Man’s<br />
monstrous head from a certain<br />
angle – in itself a reading of the<br />
map that goes beyond the traditional<br />
limits for what a map<br />
represents.<br />
The autobiographical action<br />
moves among the concrete<br />
homes or settlements and<br />
explores a variegated and<br />
ambiguous connection between<br />
Denmark and Greenland. The<br />
movement is similar to other<br />
explorations that missionaries,<br />
explorers, ethnographers and<br />
cartographers have carried out,<br />
but only almost. But as is the<br />
case with childhood memories<br />
in general, the offi cial history<br />
is also retold many times<br />
and in many ways. Childhood<br />
memories are a skewed parallel<br />
to current ideas about the connection<br />
between Denmark and<br />
Greenland that remind us that<br />
history is manifold and murky.<br />
Mette Jørgensen<br />
15
<strong>Pia</strong> Arke.<br />
Hulkamer<strong>af</strong>otogr<strong>af</strong>i erne. 1988-<br />
Året efter at <strong>Pia</strong> Arke var begyndt<br />
på malerskolen på Det Kgl. Danske<br />
Kunstakademi, gav hun sig<br />
i 1988 til at eksperimentere <strong>med</strong><br />
hulkameraer. Det særlige ved et<br />
hulkamera er, at det ikke har nogen<br />
linse, men er forsynet <strong>med</strong> et<br />
ganske lille hul, som er tildækket,<br />
indtil billedet skal tages. Når lyset<br />
strømmer ind gennem hullet, rammer<br />
det en fi lm, der er anbragt på<br />
den modsatte side inde i kameraet.<br />
Efter at have <strong>af</strong>prøvet hulkamerateknikken<br />
i Danmark fi k Arke i<br />
1990 sit store hulkamera sendt<br />
<strong>med</strong> skib til Narsaq. Hun valgte,<br />
ligesom nogle <strong>af</strong> de gamle brugere<br />
<strong>af</strong> camera obscura-teknikken, at<br />
bruge en kasse, der var så stor,<br />
at hun selv kunne være inde i<br />
den. Den var lavet <strong>af</strong> krydsfi ner<br />
og lægter og var 165 cm x 140<br />
cm og 170 cm høj. Lyset kom ind<br />
gennem et hul på 1,43 mm, der var<br />
boret gennem en tynd metalplade<br />
på den ene væg, mens fi lmen på<br />
den modsatte væg var en 6 ASA<br />
sort-hvid lithfi l 50 cm x 60 cm. Fra<br />
Narsaq fi k hun hulkameraet kørt<br />
til Nuugaarsuk tæt ved, hvor hun<br />
havde boet nogle år i sin barndom.<br />
Huset var revet ned, men Arke<br />
fi k hulkameraet stillet op, så<br />
det kunne fange den udsigt, som<br />
familien engang havde h<strong>af</strong>t: fjeld,<br />
vand og is.<br />
Resultatet var smukke, let slørede<br />
landskabsfotogr<strong>af</strong>i er. Når hun<br />
sad inde i kassen, kunne hun se<br />
billedet blive til, og hun havde<br />
også mulighed for at skygge <strong>med</strong><br />
kroppen, så fi lmen blev mindre<br />
belyst visse steder. Eksponeringstiden<br />
var fra 15 min. og opefter, og<br />
fremkaldelsen måtte på grund <strong>af</strong><br />
fi lmens størrelse foregå i et stort<br />
kar, som gjorde det vanskeligt at<br />
kontrollere processen. Arke sagde<br />
senere om “fejlene”, at de 25 år der<br />
var gået, siden hun boede der, “var<br />
på en måde nedfældet i billedet”<br />
(Weekendavisen, 29. april – 6. maj<br />
1999).<br />
I 1993 gik Arke et skridt videre<br />
ved at lade et <strong>af</strong> sine grønlandske<br />
hulkamer<strong>af</strong>otogr<strong>af</strong>i er i form <strong>af</strong> en<br />
16<br />
stor fotostat indgå i nye kontrastfulde<br />
fotogr<strong>af</strong>i er. På et <strong>af</strong> dem<br />
sidder Arke selv <strong>med</strong> ryggen til og<br />
betragter det gamle fotogr<strong>af</strong>i . Hun<br />
ser ikke ud til at have noget på fødderne,<br />
men til gengæld har hun en<br />
lang grønlandsk kvindefestkamik<br />
på hovedet! Billedet blev i beskåret<br />
form trykt i den tosprogede<br />
ugeavis Sermitsiaq (nr. 5, 1994),<br />
hvor billedteksten begyndte <strong>med</strong><br />
ordene: “Tag kamikken over hovedet,<br />
så alle kan se hvor du kommer<br />
fra.” Det var et effektivt blikfang<br />
for Arkes tankevækkende kunstpolitiske<br />
debatindlæg i Grønlands<br />
største avis, hvor hun reagerede<br />
på, at grønlandsk kunst blev<br />
udstillet sammen <strong>med</strong> etnogr<strong>af</strong>i ske<br />
genstande. Den enkelte grønlandske<br />
kunstner måtte selv forholde<br />
sig til sine rødder. Ingen går rundt<br />
<strong>med</strong> en kamik på hovedet, og Arke<br />
kunne også have formidlet sit<br />
budskab ved f.eks. at være iført<br />
grønlandsk nationaldragt, men det<br />
ville ikke have virket umiddelbart<br />
provokerende.<br />
Arke brugte også den samme store<br />
fotostat <strong>af</strong> hulkamer<strong>af</strong>otogr<strong>af</strong>i et<br />
fra Nuugaarsuk som baggrund til<br />
en række fotogr<strong>af</strong>i er <strong>af</strong> sig selv<br />
sammen <strong>med</strong> to andre unge kvinder,<br />
der ligesom hun selv var født i<br />
Østgrønland, og som nu befandt sig<br />
i Danmark. På et <strong>af</strong> dem står de<br />
tre kvinder stive og gravalvorlige<br />
<strong>med</strong> armene strakt ned langs siderne.<br />
Det virker, som om de har en<br />
distance til det, de har i hænderne,<br />
og som straks giver associationer<br />
til Grønland: en tromme og trommestik,<br />
en træmaske og en dukke<br />
iført grønlandsk kvindefestdragt.<br />
Fotogr<strong>af</strong>i et er et <strong>af</strong> fi re i værket<br />
De tre Gratier (1993), men det er<br />
fjernt fra forestillingen om tre<br />
yndefuldt dansende kvinder. De<br />
moderne kvinders kropssprog og<br />
måden, de holder de grønlandske<br />
genstande på, tyder ikke på nogen<br />
levende forbindelse <strong>med</strong> fortidens<br />
kultur, men som alle Arkes værker<br />
er også det åbent for fortolkning.<br />
Inge Kleivan<br />
<strong>Pia</strong> Arke.<br />
Assiliivimmik putuinnalimmik<br />
assilisat. 1988-<br />
<strong>Pia</strong> Arke Det Kgl. Danske Kunstakademi<br />
qalipaanermik ilinnialernerminiit ukioq<br />
ataaseq qaangiuttoq assiliivinnik putuinnalinnik<br />
assiliilluni 1988-imi misiligaasalerpoq.<br />
Assiliiviit putuinnallit allaaqutigaat<br />
igalaartaasaqannginnamik, kisiannili<br />
assiliinissap tungaanut poorlugu assikkamik<br />
putunnguaqarlutik. Qaamaneq<br />
putunnguakkut appakaakkaangami assiliiviup<br />
assikkap illuatungaani inissinneqarsimmasup<br />
iluani fi lmimut nuuttarpoq.<br />
Assiliivimmik putuinnalimmik periaaseq<br />
Danmarkimi misiligartareerlugu Arkep<br />
assiliivini putuinnalik angisooq Narsamut<br />
umiarsuakkut 1990-imi nassiuppaa. Camera<br />
obscura-mik atuisartut allat assigalugit<br />
karsiliorsimavoq ima angitigisumik<br />
nammineq iluaniissinnaanngorluni. Karsi<br />
krydsfi nerinit quassuttuunillu sanaavoq<br />
165 cm x 140 cm-inik angissuseqarluni 170<br />
cm-inillu portussuseqarluni. Qaamaneq<br />
putuarannguakkut karsip iigaata illuatungaani<br />
saviminermi saattumi putuliakkut<br />
1,43 mm-itut angitigisukkut appakaattarpoq,<br />
fi lmilu iikkap illuatungaaniittoq<br />
qalipaateqanngitsumik assiliisarpoq<br />
tassaalluni 6 ASA lithfi l 50 cm x 60 cmitut<br />
angitigisoq. Assiliivini putuinnalik<br />
Narsamiit ungasinngitsuanut Nuugaarsuliaatitippaa,<br />
meeraanermini ukiuni<br />
arlalinni najugaqarfi gisimasaminut.<br />
Illugisimasaat ingitserneqareersimavoq,<br />
Arkelli assiliivini putuinnalik inissippaa,<br />
ilaqutariit qanga isikkiviat assilisinnaajumallugu:<br />
qaqqat, imaq sikullu.<br />
Inernerai pinngortitamik assilisat<br />
ersernerlulaaraluarlutik kusanartut.<br />
Karsip iluaniitilluni assilisami piviusunngornerat<br />
takusinnaavaa, timinilu<br />
atorlugu tarrartalersorsinnaavaattaaq,<br />
taamaalilluni fi lmip ilaa qaamanikillisissinnaallugu.<br />
Qaammarfi gititsineq 15<br />
min. sivisunerusumillu pisarpoq, fi lmillu<br />
angissusia pissutigalugu ersersaaneq<br />
baaliarujussuarmi pisariaqarluni, taamalu<br />
ersersaaneq nakkutigiuminaallisarluni.<br />
Arke “kukkunerit” pilllugit kingorna oqarpoq<br />
tassaniinnerminit ukiut 25-t qaangiutereersut<br />
“tassaniissimanini assilissatigut<br />
ilaatigut uppernarsarneqartoq” (Weekendavisen,<br />
29. april – 6. maj 1999).<br />
Arke 1993-imi ingerlaqqippoq assiliivimmik<br />
putuinnalimmik Kalaallit Nunaanni<br />
assilisani assiliarujussuanngortikkamigit<br />
tarralersornerullugit assileqqillugit.<br />
Taakku ilaanni Arke nammineq tununn-
galluni assilisatoqqani isiginnaarpaa.<br />
Kamillaangarpasippoq, kisiannili arnat<br />
kalaallisuuisa kamisaat nasaliussimavaa!<br />
Assi killornerullugu aviisimi Sermitsiami<br />
(nr. 5, 1994) naqinneqarpoq, assillu allagartaa<br />
aallartippoq: “Kamik nasaliuguk,<br />
taava tamarmik takusinnaassavaat<br />
suminngaanneersuunersutit.” Tassa Arkep<br />
sunniutilimmik takutitsiniutaa Kalaallit<br />
Nunaanni aviisit annersaanni eqqumiitsuliornermik<br />
politikkip oqallisigineqarnerani<br />
eqqarsaatissiisumik akuliunnermigut,<br />
qisuariarfi gisaami tassaavoq kalaallit<br />
eqqumiitsuliaasa itsarnitsanut akuliullugit<br />
saqqummersinneqartarnerat. Kalaallit<br />
eqqumiitsuliortut ataasiakkaat namminneerlutik<br />
kingoqqiffi tik isummerfi gisariaqarpaat.<br />
Kamimmik nasaqartoqarneq<br />
ajorpoq, Arkellumi isummernini takutissimasinnaagaluarpaa<br />
soorlu kalaallisoornermigut,<br />
kisianni taava taama uumisaarutaasimatiginavianngikkaluarpoq.<br />
Assiliivittaaq putuinnalik atorlugu<br />
Nuugaarsummi assilisami tassuma<br />
assiliarujussuanngortinnera tunuliaqutaraa<br />
assilissanut arlalinnut nammineq<br />
arnallu inuusuttut allat, namminermisulli<br />
Tunumi inunngorsimasut, Danmarkimilu<br />
maanna najugaqartut, ilagalugit. Assit<br />
ilagaat arnat pingasut qeratt<strong>af</strong>faarillutik<br />
annoqalutillu tallitik ammut tikkortillugit<br />
assilisissimasut. Soorluuna tigummiaminnit<br />
avissaarusuppasissut, ingerlaannarlu<br />
Kalaallit Nunaannik eqqaasitsillutik:<br />
qilaammik katuamillu, kiinarpammik<br />
inuusamillu kalaallisoortumik. Assi suliat<br />
sisamat De tre Gratier-imiittut (1993)<br />
ilagaat, kisiannili arnanik kusanartunik<br />
qitittunik takorluuisarnermit allaaqaaq.<br />
Arnat nutaaliat timiminnik ilusiliinerat<br />
kalaallillu sanaavinik tigummiariaasiisa<br />
ersersinngilaat siuaasat kulturiannut<br />
qamanngavik attaveqarneq, taamaattorli<br />
Arkep suliaasa tamarmik pisarnerattut<br />
qanoq paasineqarsinnaanerat ammavoq.<br />
Inge Kleivan<br />
<strong>Pia</strong> Arke.<br />
The camera obscura photographs. 1988-<br />
In 1988, the year <strong>af</strong>ter <strong>Pia</strong> Arke had<br />
started at the School of Painting at<br />
the Royal Danish Academy of Fine<br />
Arts in Copenhagen, she began to<br />
experiment with pinhole cameras.<br />
The special thing about the pinhole<br />
camera is that it does not have a<br />
lens, but instead a very small hole,<br />
which is covered until the picture is<br />
to be taken. When the light pours<br />
in through the hole, it hits a fi lm on<br />
the opposite side of the camera.<br />
In 1990, <strong>af</strong>ter having tried out the<br />
technique in Denmark, Arke had her<br />
big pinhole camera sent by ship to<br />
Narsaq. Like some of the old users<br />
of the camera obscura technique,<br />
she chose to use a box that was large<br />
enough for her to be inside it. It<br />
was made of plywood and laths and<br />
had a fl oor area of 165 cm x 140 cm<br />
and a height of 170 cm. The light<br />
entered through a 1.43 mm hole bored<br />
through a thin metal plate on one<br />
wall, while the fi lm on the opposite<br />
wall was a 6 ASA black-and-white<br />
lithfi l 50 cm x 60 cm. From Narsaq<br />
she had the camera brought to Nuugaarsuk<br />
close to where she had lived<br />
for some years in her childhood. The<br />
house had been pulled down, but Arke<br />
had her camera set up so that it could<br />
catch the view that the family had<br />
once had: mountains, water and ice.<br />
The outcome was beautiful, slightly<br />
blurred landscape photos. When<br />
she sat inside the box, she could<br />
watch the picture forming, and it<br />
was also possible for her to shadow<br />
it with her body, so that less light<br />
fell on the fi lm. The exposure time<br />
was from 15 min. and upwards,<br />
and because of the size of the fi lm<br />
it had to be developed in a big tub,<br />
which made it diffi cult to control the<br />
process. Arke said later of her “mistakes”<br />
that the 25 years that had<br />
passed since then “were in a way<br />
registered in the picture” (Weekendavisen,<br />
April 29 – May 6, 1999).<br />
In 1993 <strong>Pia</strong> Arke went a step further<br />
by having one of her Greenland<br />
pinhole photos form part of new<br />
photographs containing a strong<br />
element of contrast. In one of them<br />
Arke herself is sitting with her back<br />
to the camera and looking at the<br />
old photo. She doesn’t seem to have<br />
anything on her feet, but to make<br />
up for that she has a long, decorated<br />
woman’s kamik on her head! In a<br />
cut form the picture was printed in<br />
the bilingual weekly Sermitsiaq (no.<br />
5, 1994), where the caption began<br />
with the words: “Put your kamik<br />
on your head, so everyone can see<br />
where you come from.” It was an<br />
effective eye-catcher for Arke’s<br />
thought-provoking contribution to<br />
the art-political debate in Greenland’s<br />
biggest newspaper; her reaction<br />
to the fact that Greenlandic art<br />
was being exhibited together with<br />
ethnographical objects. It was up<br />
to the individual Greenlandic artist<br />
to relate to her or his roots. Nobody<br />
walks around with a kamik on their<br />
head, and Arke could also have<br />
communicated her message by, for<br />
instance, being clad in the Greenlandic<br />
national costume, but that<br />
would not have had an im<strong>med</strong>iately<br />
provocative effect.<br />
Arke also used the same big<br />
photostat of the pinhole photo from<br />
Nuugaarsuk as the background for<br />
a series of photos of herself together<br />
with two other young women, who<br />
like herself had been born in<br />
East Greenland and now lived in<br />
Denmark. On one of the photos the<br />
three women are standing, stiff<br />
and deadly serious, with their arms<br />
stretched down along their sides.<br />
It seems that they wish to distance<br />
themselves from what they have in<br />
their hands, objects that one im<strong>med</strong>iately<br />
associates with Greenland: a<br />
drum, a drumstick, a wooden mask<br />
and a doll in the costume worn by<br />
Greenlandic women at celebrations.<br />
The photo is one of four in the work<br />
The Three Graces (1993), but it is far<br />
from representing three gracefully<br />
dancing women. The modern body<br />
language and the way in which the<br />
women are holding the Greenlandic<br />
objects does not indicate a living<br />
connection with the culture of the<br />
past, although, like all Arke’s works,<br />
this one too is open to interpretation.<br />
Inge Kleivan<br />
17
TEMASEKTION 2: TUPILAKOSAURUS<br />
Temasektionen Tupilakosaurus<br />
kredser om <strong>Pia</strong> Arkes kunstneriske<br />
metode og belyser nogle <strong>af</strong> de centrale<br />
problemstillinger og greb, som hun<br />
arbejdede <strong>med</strong>. Den viser og gengiver<br />
hovedsageligt værker, der stammer fra<br />
en udstilling, som fandt sted i 1999 på<br />
Museet for Samtidskunst i Roskilde, til<br />
hvilken Arke bidrog <strong>med</strong> en veritabel<br />
udstilling i udstillingen. Men den rummer<br />
også et par tematisk beslægtede<br />
sort-hvide sølvgelatine tryk fra serien<br />
Perlustrationer 1-10 (1994) (nogle gange<br />
også refereret til som Nature Morte)<br />
og en vitrine <strong>med</strong> researchmateriale,<br />
der ligeledes peger på <strong>af</strong>gørende træk i<br />
Arkes kunstneriske forskning.<br />
Alle værkerne i En installation<br />
der handler om historier, som hendes<br />
bidrag til udstillingen i Roskilde hed,<br />
bearbejder et givent nummer <strong>af</strong> den videnskabelige<br />
monogr<strong>af</strong>i serie Meddelelser<br />
om Grønland, der siden 1878 og <strong>med</strong> 2-3<br />
bind årligt har publiceret international<br />
grønlandsforskning og ekspeditionsberetninger<br />
fra Grønland. De tilegner<br />
sig nærmere bestemt billeddelen <strong>af</strong><br />
geolog Eigil Nielsens skrift Tupilakosaurus<br />
heilmani n. g. et n. sp. fra 1954<br />
og løfter illustrationerne ud <strong>af</strong> deres<br />
kontekst – videnskabstraditionen og i<br />
videre forstand de koloniale fremstød<br />
ind i frem<strong>med</strong>e territorier, som i århundreder<br />
har muliggjort den – for at sætte<br />
dem ind i museets hvide kube.<br />
At Arke trækker videnskaben ind i<br />
kunstens rum er ikke noget lune, men<br />
en nøje overvejet metode, som skal<br />
<strong>af</strong>dække, hvorvidt de to instanser kunne<br />
tænkes at have trukket på samme koloniale<br />
hammel; hvordan deres indbyrdes<br />
forhold (historisk og aktuelt) ser ud; og<br />
i hvilken udstrækning man kan pille<br />
de to instanser fra hinanden og sætte<br />
udvalgte dele sammen til en ny og mere<br />
brugbar praksis, som man kunne kalde<br />
kunstnerisk forskning.<br />
Styrken ved kunstnerisk forskning er,<br />
ifølge Carsten Juhl, at der forskes inden<br />
i emnet, der bliver undersøgt, og ikke<br />
henover det, sådan som det er tilfældet<br />
<strong>med</strong> vanlig forskning. Det var netop en<br />
sådan forskning inden i emnet, der var<br />
på færde i En installation der handler<br />
om historier. Elementerne og måden, de<br />
var installeret på, var enkel, stram og <strong>af</strong><br />
en betragtelig museal coolness. Dog over<br />
indgangen til installationen hænger der<br />
<strong>med</strong> ét en stor <strong>af</strong>pillet lårbensknogle og<br />
gør sig ud til bens midt i illusionen om<br />
det entydigt museale.<br />
Knoglen peger på Arkes ambivalens:<br />
På den ene side forventes man at praktisere<br />
i henhold til de gældende normer.<br />
Men på den anden side kan man som<br />
“etnisk” ikke transcendere kategorien<br />
“etnisk kunstner” og blive “kunstner”<br />
slet og ret. Man kan <strong>med</strong> andre ord<br />
mime europæerne, men i sagens natur<br />
aldrig blive helt som dem. For, som<br />
litteraturkritiker Kirsten Thisted<br />
18<br />
pointerer: “…samtidig <strong>med</strong> at den<br />
koloniserede mimer autoritetens former,<br />
‘<strong>af</strong>-autoriserer’ han/hun i en vis forstand<br />
disse former: fratager dem deres monumentale<br />
magt. Den koloniale autoritet<br />
kan ikke gardere sig mod denne spot<br />
og trussel: at de koloniserede fylder<br />
teksten ud <strong>med</strong> deres eget indhold.”<br />
Arke havde altså ikke blot et ben i<br />
hver lejr – et i sin grønlandske og et<br />
andet i sin danske livsverden. Hun<br />
havde også et ben i siden på videnskabens<br />
og museets autoritet. Med sit<br />
valg <strong>af</strong> et kanoniseret formsprog og<br />
<strong>med</strong> truslen om at gå over gevind (eller<br />
rette gå piblokto – men herom senere)<br />
og fylde det <strong>med</strong> “etnisk” indhold,<br />
<strong>af</strong>monterer hun museet som et stykke<br />
europæisk historie og siger i stedet, at<br />
det handler om fl ere historier – ikke om<br />
én rå sandhed, men om rå mængder <strong>af</strong><br />
menings- og modsætningsfylde, som den<br />
store historie slet ikke kan rumme.<br />
“Truslen” kommer måske tydeligst<br />
til udtryk i videoværket Tupilakosaurus<br />
(1999), som i øvrigt har givet<br />
nærværende udstilling sit navn. Videoen<br />
er struktureret omkring en lang<br />
række modsætningspar: tupilakken<br />
overfor øglen (-saurus), mytefi guren<br />
overfor den præhistoriske videnskab,<br />
kunstneren overfor videnskabsmanden,<br />
kvinden overfor manden, den oprindelige<br />
overfor den civiliserede, den farvede<br />
overfor den hvide, det udagerende<br />
overfor det nøgterne, kroppen overfor<br />
kundskaben, objektet overfor subjektet,<br />
og så fremdeles.<br />
Det er naturligvis ikke polariseringer,<br />
som Arke har opfundet. Hun iscenesætter<br />
blot et nøglebegreb i vores kontinentale<br />
fi losofi , som siger, at al ting har en<br />
modsætning, og at modsætningerne er<br />
gensidigt udelukkende. De kan tilsammen<br />
udgøre en enhed, og de kan være i<br />
indbyrdes kamp, men de er og forbliver<br />
uforenelige.<br />
Som modspil til denne tankegang<br />
udviklede Arke en “rodet” praksis,<br />
i hvilken hun helt bevidst indlem<strong>med</strong>e<br />
traditionelt “uvidenskabelige”<br />
og “uæstetiske” størrelser i sin<br />
kunstneriske forskning: følelserne,<br />
kitschen, det “etniske”, politikken og<br />
det traumatiske. Og netop fordi hendes<br />
praksis så stort på videnskabens krav<br />
om værdifrihed og inddrog anfægtelsen<br />
og det personlige, blev hun i stand til<br />
at opstille en – for endnu engang at<br />
trække på Juhls indsigter – “grønlandsk<br />
vidensarkæologi”.<br />
Det personlige skal vel at mærke<br />
forstås i en udvidet forstand, for som<br />
kritiker Erik Gant præciserer så, har<br />
“meningen <strong>med</strong> hendes billeder har<br />
vistnok aldrig været, at de skulle tale<br />
for sig selv. Tværtimod skal de fungere<br />
netop som <strong>med</strong>ie for alskens intentioner,<br />
budskaber og engagementer i forholdet<br />
mellem hende selv og andre.”<br />
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 2:<br />
Sammisap Tupilakosaurus-ip sammivaa <strong>Pia</strong><br />
Arkep eqqumiitsiliortutut periaasia nassuiarlugillu<br />
qitiusumik apeqqutit paasinninnerillu<br />
ilaat, nammineq suliarisani. Annerusumik<br />
takutippaat takuteqqillugillu suliat, Museet for<br />
Samtidskunst-imi Roskildemiittumi 1999-imi<br />
saqqummersitsinermeersut, saqqumersitsinermimi<br />
tassani Arke peqataavoq saqqummersitsivissuarluni.<br />
Ilagaattaarli sølvimik issortitamik<br />
naqitat imminnut qanittut marlussuit<br />
tulleriiaani Perlustrationer 1-10 (1994) (ilaatigut<br />
taaneqartartoq Nature Morte) ilaasut, kiisalu<br />
misissuinermi atortut igalaaminermik puukkat,<br />
Arkep pingaartumik eqqumiitsuliornermik ilisimatusarnermini<br />
periaasianik tikkuussisuttaaq.<br />
Roskildemi saqqummersitsinermi taaneqartumi<br />
En installation der handler om historier,<br />
suliat ilanngussai tamarmik ilisimatusarnikkut<br />
allaatigisanik saqqummersitsiviusartumi<br />
Meddelelser om Grønland-imi, nunat tamalaat<br />
Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnerminnik tassungalu<br />
ilisimasassarsiortarnernik allaatiginninnernik<br />
1878-imiilli ukiumut marluk-pingasoriarluni<br />
saqqummersinneqartartut, normuisa<br />
ilaannik aalajangersimasumik suliareqqiinnerupput.<br />
Erseqqinnerusumik oqaatigalugu<br />
ujarassiuup Eigil Nielsenip allaatigisaata<br />
Tupilakosaurus n. g. et n. sp.-p 1954-imeersup<br />
assitaanik, taamalu assitaliussat ataqatigiinnerannit<br />
kaanngartillugit – ilisimatusarnermi<br />
periaasitoqqat ingerlateqqikkaannilu nunanik<br />
takornartanik nunasianngortitsiortornernik<br />
ukiuni untritilinni arlalinni periarfi ssiisut – suliareqqiinermigut<br />
katersugaasiviup qaqortumik<br />
issoqqaarissuliaanut inissinniarlugit.<br />
Arkep ilisimatuussutsip eqqumiitsuliornerup<br />
silarsuaanut nuutsinera nalaatsornerinnaanngilaq,<br />
periaasiullunili eqqarsaatigilluagaq,<br />
qulaarsiniartussaq eqqarsaatigineqarsinnaanersoq<br />
taakku nunasiaateqarnerup sannerutaanik<br />
nutsueqatigiissimanerat, akunnerminni pissusii<br />
(oqaluttuarisaanermi ullumikkullu) qanoq isikkoqarnersut,<br />
qanorlu annertutigisumik taakku<br />
marluk avissaartuutitinneqarsinnaanersut,<br />
immikkoortuisalu qinikkat katiteqqinnerisigut<br />
qanoq nutaamik atorsinnaanerusumillu periaaseqartoqarsinnaanersoq,<br />
taaneqarsinnaasumik<br />
eqqumiitsuliornikkut ilisimatusarneq.<br />
Carsten Juhl malillugu eqqumiitsiliornikkut<br />
ilisimatusarnerup nukittoqutigaa misissukkamut<br />
pulalluni ilisimatusarneq, qaatsialaaginnarani,<br />
soorlu nalinginnaasumik ilisimatusarnerit<br />
pisartut. Misissukkanullumi pulalluni<br />
ilisimatusarneq tassarpiaavoq En installation<br />
der handler om historier-mi atorneqartoq.<br />
Atortut periaatsillu ikkussuinermi atorneqartut<br />
pisariitsuupput, maleqqissaagaqarluni<br />
katersugaasiveqarnermullu assut ajattuerpalaarluni.<br />
Taamaattoq ikkussuinermut isaariaata<br />
qulaaniippoq quttoqqap saanikua pisuutaasutut,<br />
katersugaasiveqarnerup ataasiinnarmik sammiveqarneranik<br />
sinnattup qeqqqani.<br />
Saanikoq Arkep arlariinnik isumaqarneranik<br />
tikkuussivoq. Illuatungaani naatsorsuutigineqarpoq<br />
periaatsit atuuttut malinneqassasut.<br />
Kisianni aappaatigut “inuiannut ataneq”-rup<br />
suussutsimigut qaangersinnaanngilaa “inuiannut<br />
atasutut eqqumiitsuliortoq” oqaatigilluaannarlugu<br />
“eqqumiitsuliortunngorluni”. Allatut<br />
oqaatigalugu europamiut issuarneqarsinnaapput,<br />
pissusiviusulli pissutigalugit taamaattuinn-
TUPILAKOSAURUS<br />
gunngisaannassaaq. Soorlumi Kirsten Thisted-ip<br />
erseqqissaraa: “…nunasiaatitaasut oqartussaasut<br />
pissusii issuarniaatigalugit pissutsit taakku<br />
pineqartup ilaatigut ‘oqartussa<strong>af</strong>fi iartarpai’:<br />
pissaaneqangaarnerannik arsaarlugit. Nunasiaatillit<br />
mitallernermut sioorasaarinermullu<br />
taamaatumut illersorsinnaanngillat: nunasiaatigineqartut<br />
sinnera ulikkaartarpaat namminneq<br />
pigisaminnik.”<br />
Tassa Arke arlariinniiginnarsimanngilaq –<br />
illuatungaani kalaaliusutut illuatungaanilu<br />
qallunaatut silarsuarmini. Aammali ilisimatuussutsip<br />
katersugaasiviillu oqartussaaneri naallerarpai.<br />
Malitassaqqissunik oqaasilioriaatsimigut<br />
killissaminillu qaangiinissaminik sioorasaarinermigut<br />
(eqqornerusumilluunniit issittumi<br />
silaaruttutut kamanneq – kingusinnerusukkut<br />
tikinneqarumaartoq) “inuiannullu ataneq”-mik<br />
immersuinermigut katersugaasivik isaterpaa<br />
europamiut oqaluttuaata ilaatulli, oqarlunili<br />
oqaluttuat arlallit pineqartut – eqqortoq naakkittaatsoq<br />
ataasiinnaanngitsoq, tassaallutilli<br />
naakkittaatsumik isummernernik illuatungeriinnernillu<br />
imallit amerlaqisut, oqaluttuarujussuup<br />
imarisinnaanngilluinnagai.<br />
“Sioorasaarineq” immaqa erseqqinnerpaavoq<br />
videoliami Tupilakosaurus-imi, saqqummersitsinermullumi<br />
uunga atsiunneqarsimalluni.<br />
Video immiunneqarsimavoq illuatungeriit<br />
amerlaqisut sammillugit: tupilak paarmortumut<br />
(-saurus), oqaluttuatoqqap inuttaa oqaluttuarisaanermik<br />
qanganitsamik ilisimatusarnermut,<br />
eqqumiitsuliortoq ilisimatuumut, arnaq<br />
angummut, nunap inuia qaammaasalimmut,<br />
inuk simersoq qaqortumik amilimmut, avammut<br />
iliuusilik silatusaartumut, timi ilisimasaqarnermut,<br />
susaq susumut, assigisaallu.<br />
Illuatungeriissitsinerit soorunami Arkep nassaarisarinngilai.<br />
Takusassiariinnarpaa uagut<br />
nunavissuarmiut eqqarsartaaserput, tassalu<br />
suulluunniit iluatungeqartut, illuatungeriillu<br />
imminnut mattuttartut. Arlariillutik ataatsimut<br />
peqatigiissinnaapput, aammali imminnut assortuussinnnaapput,<br />
kisiannili kattussinnaanngillat<br />
kattutinngisaannassallutillu.<br />
Eqqarsartaatsimut tassunga illuatungiliullugu<br />
Arke “tukattumik” periaasiliorpoq,<br />
taamalu siunertaqarluni eqqumiitsuliornermik<br />
ilisimatusarnermini ilannguppai pissusitoqqat<br />
“ilisimatuujunnginneq” aamma “kusanartulerinnginneq”:<br />
misigissutsit, eqqumiitsuliornikkut<br />
naleqanngissuseq, “inuiannut ataneq”, politikki<br />
kingunerlutsitsinerillu. Periaatsiminilumi<br />
ilisimatuussutsip naleqartitsinermi nammineersinnaassutsimik<br />
piumasaanik soqutiginninnginnermigut<br />
tarnikkulli erloqissuteqarnernik<br />
innunnillu ataasiakkaanik ilanngussinermigut<br />
pilersippaa – Juhl-ip paasisai issuaqqillugit –<br />
“kalaallit ilisimasamikkut itsarnisarsiornerat”.<br />
Inuit ataasiakkaat soorunami silinnerusumik<br />
paasineqassaaq, soorlu Erik Gant-ip eseqqissaraa<br />
“assilisaasa siunertarisimanngisaannannguatsiarpaat<br />
taakku namminneerlutik<br />
oqaluttuarnissaat. Akerlianik tassarpiaapput<br />
nammineq allallu akunnerminni siunertanik,<br />
isummiussinernik pimoorussinernillu nalunaaruteqaataasussat.”<br />
THEME SECTION 2: TUPILAKOSAURUS<br />
The theme section Tupilakosaurus looks<br />
at <strong>Pia</strong> Arke’s artistic method and illuminates<br />
some of the central problematics<br />
and devices that she worked with. It<br />
shows and reproduces works that mainly<br />
derive from an exhibition at the Museum<br />
of Contemporary Art in Roskilde in 1999,<br />
to which Arke contributed with a veritable<br />
exhibition within the exhibition. But<br />
it also contains a couple of thematically<br />
related black-and-white silver gelatine<br />
prints from the series Perlustrations 1-10<br />
(1994) (sometimes also referred to as<br />
Nature Morte) and a showcase with research<br />
material that also points to vital<br />
features in Arke’s artistic research.<br />
All the works in An installation that<br />
has to do with histories, which was the<br />
title of her contribution to the exhibition<br />
in Roskilde, process a given issue<br />
of the series of scientifi c monographs<br />
Meddelelser om Grønland [Communications<br />
on Greenland], which, since 1878<br />
and with two or three volumes each year,<br />
has published international research on<br />
Greenland and expedition reports from<br />
Greenland. More precisely the works take<br />
possession of the pictorial part of Geologist<br />
Eigil Nielsen’s treatise Tupilakosaurus<br />
heilmani n. g. et n. sp. from 1954<br />
and remove the illustrations from their<br />
context – the scientifi c tradition, and in a<br />
further sense the colonial advances into<br />
foreign territories that have for centuries<br />
made the tradition possible – to place<br />
them inside the museum’s white cube.<br />
That Arke draws science into the<br />
space of art is not just a whim, but a<br />
carefully considered method designed to<br />
show whether the two phenomena could<br />
be thought to have pulled together in<br />
the same colonial direction; what their<br />
mutual relationship (historically and<br />
currently) looks like; and to what extent<br />
one can separate the two phenomena<br />
and put selected parts together to form<br />
a new and more useful practice that<br />
might be called artistic research.<br />
The strength of artistic research is,<br />
according to Carsten Juhl, that such<br />
research is conducted inside the subject<br />
being investigated and not over it as is<br />
customarily the case with research. It<br />
was precisely research of this kind that<br />
was involved in An installation that has<br />
to do with histories. The elements and<br />
the way they were installed were simple,<br />
stringent and of a considerable museological<br />
coolness. But suddenly over the<br />
entrance to the installation there hangs<br />
a big plucked thigh bone and breaks the<br />
illusion of the severely museal setting.<br />
The bone highlights Arke’s ambivalence:<br />
on the one hand, you are expected<br />
to practise in accordance with the norms<br />
in force. But, on the other hand, you as<br />
“ethnic” cannot transcend the category<br />
of “ethnic artist” and become an “artist”<br />
pure and simple. You can, in other<br />
words, mimic the Europeans, but in<br />
the nature of things never become just<br />
like them. For, as literary critic Kirsten<br />
Thisted points out: “…at the same<br />
time as the colonised mimic the forms<br />
of authority, they in a certain sense<br />
‘de-authorise’ these forms: deprive them<br />
of their monumental power. Colonial<br />
authority cannot protect itself against<br />
this mockery and the threat that the<br />
colonised will fi ll out the text with their<br />
own content.”<br />
Thus, Arke did not just have a foot in<br />
each camp – one in her Greenlandic and<br />
the other in her Danish world. She also<br />
had a bone to pluck with the authority<br />
of science and the museum. With her<br />
choice of a canonised idiom and with<br />
the threat of going off the deep end (or<br />
rather going piblokto – but more about<br />
that later) and fi lling her form with<br />
“ethnic” content, she dismantles the<br />
museum as a piece of European history<br />
and says instead that it is a matter of<br />
several histories – not of one raw truth,<br />
but of raw quantities of meaningfulness<br />
and opposition that the big history is<br />
quite unable to contain.<br />
Perhaps the “threat” comes most<br />
clearly to expression in the video work<br />
Tupilakosaurus (1999) from which the<br />
present exhibition derives its name.<br />
The video is structured around a large<br />
number of paired oppositions: tupilak<br />
against reptile (-saurus), mythical fi gure<br />
against prehistoric science, artist against<br />
scientist, woman against man, original<br />
against civilised, coloured against white,<br />
dynamic against down-to-earth, body<br />
against knowledge, object against subject,<br />
and so on.<br />
These are of course not polarisations<br />
that Arke has invented. She merely<br />
puts on stage a key concept in our<br />
continental philosophy that states that<br />
everything has its opposite, and that the<br />
oppositions are mutually exclusive. Together<br />
they can form a unity, and they<br />
can engage in confl ict with one another,<br />
but they are and remain irreconcilable.<br />
To counter this mindset Arke developed<br />
a “messy” practice, in which she<br />
quite deliberately incorporated traditionally<br />
“unscientifi c” and “unaesthetic”<br />
quantities in her artistic research: feelings,<br />
kitsch, the “ethnic”, politics and<br />
the traumatic. And precisely because<br />
her practice disregarded the demands<br />
of science for value-free research and<br />
included involvement and the personal,<br />
she was able to set up a – to draw once<br />
again on Juhl’s insights – “Greenlandic<br />
archaeology of knowledge”.<br />
The personal, it should be noted, is to<br />
be understood in an expanded sense, for<br />
as critigue Erik Gant points out: “it has<br />
probably never been the idea that her<br />
pictures should speak for themselves.<br />
On the contrary, they are meant to<br />
function precisely as the <strong>med</strong>ium for<br />
all sorts of intentions, messages and<br />
commitments in the relation between<br />
herself and others.”<br />
19
<strong>Pia</strong> Arke. En installation der handler om historier<br />
(Staven; Hammeren; Må kun berøres <strong>med</strong> tommelfi<br />
nger og lillefi nger; Tupilakosaurus. An interesting<br />
study about the triassic myth of Kap Stosch; og<br />
Uden titel (Knoglen)). 1999<br />
I forbindelse <strong>med</strong> installationen<br />
En installation der handler om<br />
historier (1999) får Arke fat i en<br />
mængde korrekturark til selve<br />
billeddelen <strong>af</strong> Dr. Eigil Nielsens<br />
Tupilakosaurus heilmani n. g. et n.<br />
sp. An interesting batrachomorph<br />
from the Triassic of East Greenland<br />
og tager <strong>af</strong>handlingen – der udkom<br />
i 1954 som en del <strong>af</strong> den videnskabelige<br />
monogr<strong>af</strong>i serie Meddelelser<br />
om Grønland – under kærlig kunstnerisk<br />
behandling.<br />
Hvad der synes at have fascineret<br />
Arke ved <strong>af</strong>handlingen er<br />
især Nielsens navngivning <strong>af</strong> en<br />
200 mill. år gammel urpadde efter<br />
den grønlandske myte om Tupilakmonstret.<br />
For hende et <strong>af</strong>gørende<br />
udsagn om, hvorledes Grønland<br />
snarere end et uberørt og rent<br />
sted er en konstruktion skabt <strong>af</strong><br />
alle de fund, beskrivelser, billeder,<br />
kortlægninger og koloniseringer,<br />
som vestlige, og især danske,<br />
opdagelsesrejsende, missionærer og<br />
kolonisatorer har foretaget i landet.<br />
Som hun skrev til museet, hvor hun<br />
skulle udstille: “[Jeg vil både] have<br />
fat på de større strukturer i dansk<br />
forskningshistorie i Grønland, og<br />
omvendt vil [jeg] dykke ned i de dybere<br />
lag i selve ordet Tupilakosaurus<br />
… Det ene i Tupilak, som hører<br />
til tiden før Kristningen <strong>af</strong> grønlænderne,<br />
og deres mytiske verden.<br />
Det andet Saurus, som udfra et<br />
mere videnskabeligt synspunkt har<br />
<strong>med</strong> jordens skabelseshistorie at<br />
gøre …”<br />
I videoen Tupilakosaurus<br />
besøger kunstneren således Geologisk<br />
Museum i København, hvor<br />
hun tålmodigt lytter til <strong>af</strong>delingslederens<br />
tørre historie om forgængeren<br />
og forbilledet Eigil Nielsen.<br />
En historie fortættet <strong>med</strong> latinske<br />
klassifi ceringsord om fundet <strong>af</strong> et<br />
triassisk hvirveldyr i Nordøstgrønland.<br />
Der krydsklippes til kunstneren,<br />
som håndfast håndterer<br />
og stabler billedkorrekturarkene<br />
til Nielsens <strong>af</strong>handling, alt imens<br />
vi hører en oplæsning <strong>af</strong> Tupilakmyten,<br />
som i al korthed handler om<br />
en åndemaner, der laver en tupilak<br />
ud <strong>af</strong> forskellige dyre- og menneskeknogler<br />
(og andre, også mere<br />
20<br />
ædle dele), hvorefter han besjæler<br />
den, så den får overnaturlige<br />
kræfter. Parallellen til ovennævnte<br />
konstruktion <strong>af</strong> Grønland er iøjnefaldende.<br />
Arke fortalte forud for udstillingen:<br />
“Min metode vil ligesom<br />
indenfor al forskning og billedkunst<br />
være, at jeg objektiverer, i dette<br />
tilfælde, forskningshistorien i<br />
Grønland. Jeg opsøger dens lokaler<br />
og de mennesker, der knytter sig til<br />
den. Min idé <strong>med</strong> dette er bl.a. at<br />
undersøge forholdet mellem viden<br />
og ikke viden. Fordi hvad er det vi<br />
skal vide for at se billeder? Behøver<br />
vi vide noget? Skal vi vide noget?”<br />
På gulvet ved siden <strong>af</strong> videoen<br />
møder vi atter stakkene <strong>af</strong> billedkorrekturark<br />
i form <strong>af</strong> readymaden<br />
Må kun berøres <strong>med</strong> tommelfi<br />
nger og lillefi nger. Titlen,<br />
der er hentet fra Tupilak-myten,<br />
forekommer absurd i forhold til<br />
idéen om rationalitet og viden, som<br />
Nielsens <strong>af</strong>handling repræsenterer.<br />
Titlen og videre myten kan slet<br />
ikke rummes heri.<br />
I Staven og Hammeren har Arke<br />
ikke blot adskilt billederne fra<br />
selve <strong>af</strong>handlingen. Hun har også<br />
klippet dem ud <strong>af</strong> billeddelen og sat<br />
dem sammen til nye billedserier og<br />
-fortællinger, der nu udspiller sig<br />
på museal vis <strong>med</strong> passepartout og<br />
i ramme. Hvad sker der, når vi er<br />
overladt til billederne i sig selv? Og<br />
ikke mindst når de hentes fra et<br />
gammelt geologisk <strong>af</strong>handlingsmateriale<br />
passivt hengemt i et lager<br />
og ind i æstetikkens rum?<br />
I Nielsens sammenblanding <strong>af</strong><br />
det grønlandsk-folkloristiske og det<br />
græsk-videnskabelige i navngivningen<br />
<strong>af</strong> den Nordøstgrønlandske<br />
fossil – tupilak-o-saurus! – øjnede<br />
Arke et miskmask, som hun kunne<br />
bruge til kunstnerisk at skyde sig<br />
ind og skubbe til Vestens verdensbilleder<br />
og historieskrivning. Hun<br />
indtog så at sige “O’ets” plads i<br />
betegnelsen for derfra at kaste et<br />
granskende og temmelig <strong>af</strong>slørende<br />
blik på dem, der gransker Grønland.<br />
Mirjam Joensen &<br />
<strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
<strong>Pia</strong> Arke. Oqaluttuarisaaneq<br />
pillugu ikkussuineq (Ajaappiaq;<br />
Kaataq; Taamaallaat<br />
kullumik eqeqqumillu attugassaq;<br />
Tupilakosaurus.<br />
Itsarujussuarnisamik Kap<br />
Stosch-imeersumik soqutiginartumik<br />
paasiniaaneq;<br />
aamma Qulequtaqanngitsoq<br />
(Saaneq)). 1999<br />
Oqaluttuarisaaneq pillugu ikkussuineq-mik<br />
ikkussuinermut atatillugu pappialarpassuit<br />
kukkunersiuinermut atortut Arkep<br />
pissarsiarai Dr. Eigil Nielsenip allaatigisaata<br />
Tupilakosaurus heilmani n. g. et n.<br />
sp. An interesting batrachomorph from the<br />
Triassic of East Greenland-p – ilisimatuut<br />
misissuinerminnik saqqummersitsivigisartagaanni<br />
Meddelelser om Grønlandimi<br />
1954-imi naqitap – assiliartai eqqumiitsuliortorpalaavilluni<br />
suliarileramigit.<br />
Arkep alutorinerpaasimagunarpaa<br />
Nielsenip allaatigisamini paarmortumik<br />
200 mill.-inik pisoqaassusilimmik<br />
atsiisimanera kalaallit oqaluttuaanni<br />
oqaluttuarineqartartoq Tupilak atsiullugu.<br />
Tassuunakkut naqissuserneqarsoraa<br />
Kalaallit Nunaat atorneqanngitsutut<br />
minguitsutullu iinnarani piviusunngortinneqarsimasoq<br />
nassaarpassuarnit,<br />
allaatigisanit, assinit, nunap assiliornerinit<br />
nunasiaatigineqalernernillu, kitaamiut,<br />
pingaartumik danskit, ilisimasassarsiortut,<br />
ajoqersuiartortitat nunasiaatillillu<br />
nunami ingerlataannit. Soorlu katersugaasivimmut<br />
saqqummersitsivissaminut<br />
allattoq: “Itisilerniarpara danskit Kalaallit<br />
Nunaanni ilisimatusarnerisa oqaluttuassartaannik<br />
tarpaanissaq, paarlattuanillu<br />
oqaatsip Tupilakosaurus-ip nammineq<br />
isumaa itisilerniarlugu … Siulleq Tupilak,<br />
kalaallit kristumiunngunngikkallarnerannut,<br />
upperisarsiornerminni silarsuaannut,<br />
atasuusoq. Aappaa Saurus (paarmortoq)<br />
ilisimatuussusermit isigalugu nunarsuup<br />
pinngortitaaneranut tunngasuusoq …”<br />
Taamaalilluni eqqumiitsuliortup Tupilakosaurus-ip<br />
videoliarinerani Københavnimi<br />
Geologisk Museum pulaarpaa, naammagittarlunilu<br />
tusarnaarlugu immikkoortortami<br />
pisortap qasunartumik oqaluttuarigaa siulini<br />
malitassatullu isigisani Eigil Nielsen. Qimerlulimmik<br />
itsarujussuarnisamik Tunup avannaani<br />
nassaarnermik oqaluttuaq latinerisut<br />
oqaatsinik ulikkaartoq. Eqqumiitsuliortoq<br />
killuunneqarpoq, taassumalu Nielsenip<br />
allaaserisaata assitai pappialanut kukkunersiuinernut<br />
atorneqartartunut qajasssuaatsumik<br />
katersorpai, tunuanilu tusaasinnaavarput<br />
Tupilak pillugu oqaluttuarpaluttoq,<br />
naatsumik oqaatigalugu oqaluttuarineqarpoq<br />
angakkoq tupilaliortoq, uumasut inuillu
assigiinngitsut saarni (allallumi uinimmeersut)<br />
katiterlugit, kingornagullu sulluarlugu<br />
uummartikkaa, pissaaneqangaalersillugu.<br />
Kalaallit Nunaata qanoq sananeqarneranik<br />
siuliani oqaatigineqartumut assingunera<br />
erseqqeqaaq.<br />
Saqqummersitsinissaq sioqqullugu Arke<br />
oqaluttuarpoq: “Periaasera soorlu ilisimatusarnerit<br />
assilialiornerillu tamarmik<br />
iluanni pisartutut aalajangersimasumik<br />
takutitsiniartuuvoq, uani pineqarluni Kalaallit<br />
Nunaata ilisimatusarfi gineqarnerata<br />
oqaluttuassartaa. Illutaat inuillu tassunga<br />
tunngasut ornittarpakka. Taamaaliorninni<br />
isummiutama ilagaat paasiniarniarlugu ilisimasaqarneq<br />
ilisimasaqannginnerlu qanoq<br />
naleqqiunneqarsinnaanersut. Tassami suna<br />
ilisimasariaqarparput assiliaq takusinnaajumallugu?<br />
Ilisimasaqarnissarput pisariaqarpa?<br />
Ilisimasaqartariaqarpugut?”<br />
Videop saniani takoqqippavut pappialat<br />
assilissanik kukkunersiuinermut atortussiat<br />
Taamaallat kullumik eqeqqumillu<br />
attugassaq-mut atugassaq naammasseriigaq.<br />
Qulequtaa tupilammik oqaluttuameersoq<br />
eqqumiissorinarpoq pisariillisaanermut<br />
ilisimasaqarnermullu, Nielsenip<br />
nalunaarusiaatigut ersersinneqartumut,<br />
naleqqiullugu. Qulequtaa oqaluttuatoqarlu<br />
tassaniissinnaanngilluinnarput.<br />
Ajaappiaq-mi aamma Kaataq-mi naammagisimanngilaa<br />
assilissat allaatigisamit<br />
avissaartiinnarnissaat. Assiliartaattaaq<br />
qiortarsimavai katiteqqillugillu nutaanik<br />
nangittunik assilialiorsimalluni oqaluttuartalerlugit,<br />
taamalu katersugaasivimmiippalaartilerlugit<br />
sinilerlugit sinaata killingani<br />
qaqortortalerlugit. Qanoq pisoqassava assiliartaat<br />
kisiisa isigilerutsigik? Minnerunngitsumillu<br />
assilissat ujarassiuup qangarsuarli<br />
nalunaarusiaanit sunatik toqqorsivimmiittutoqqanit<br />
aaneqarsimappata kusanartuliornerullu<br />
silarsuaanut eqqullugit?<br />
Kalaallit inuiattut eqqaamasaasa<br />
Tunullu avannaani ujaranngornikup<br />
grækerit ilisimatusartut taaguusiisarneri<br />
kattullugit Nielsenip atsiineratigut –<br />
tupilak-o-saurus! – Arkep takulerpai sukujuit,<br />
eqqumiitsuliortutut atorsinnaallugit<br />
Kitaamiut nunarsuarmik isiginninnerannut<br />
oqaluttuarisaanermillu allannerannut<br />
pulanissaminut tinnersaanissaminullu.<br />
Taava imminut “O”-jutilerpoq, tassanngaanniimmi<br />
Kalaallit Nunaannik misissuilluartut<br />
misissuilluarluni uliingaatsiarlugillu<br />
isigisinnaarniassagamigit.<br />
Mirjam Joensen & <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
<strong>Pia</strong> Arke. An installation that has to with histories<br />
(The Measuring Stick; The Hammer; May only be<br />
touched with thumb and little fi nger; Tupilakosaurus:<br />
An interesting study about the triassic myth of<br />
Kap Stosch; Untitled (The Bone)). 1999<br />
In connection with the installation<br />
An installation that has to do with<br />
histories (1999) Arke gets hold of<br />
proofs for the illustrated part of<br />
Dr. Eigil Nielsen’s Tupilakosaurus<br />
heilmani n. g. et n. sp. An interesting<br />
batrachomorph from the Triassic of<br />
East Greenland and takes his treatise<br />
– which was published in 1954 as<br />
part of the series of scientifi c monographs<br />
Meddelelser om Grønland –<br />
under tender artistic treatment.<br />
What seems to have fascinated<br />
Arke about the study is especially<br />
Nielsen’s naming of a 200-millionyear-old<br />
stegocephalia <strong>af</strong>ter the<br />
Greenlandic myth of the Tupilak<br />
monster. For her this was a crucial<br />
statement about how rather than<br />
being an untouched and pure place<br />
Greenland is a construction created<br />
by all the fi nds, descriptions, pictures,<br />
mappings and colonisations<br />
that Western and especially Danish<br />
explorers, missionaries and colonisers<br />
have brought about in the<br />
country. As she wrote to the<br />
museum where she was due to<br />
exhibit: “[I want both] to get hold<br />
of the larger structures in Danish<br />
research history in Greenland, and<br />
conversely to dive down into the<br />
deeper layers in the actual word<br />
Tupilakosaurus … One in Tupilak,<br />
which belongs to the era before the<br />
Christianising of Greenlanders and<br />
their mythical world. The other<br />
Saurus, which from a more scientifi<br />
c viewpoint has to do with the<br />
history of the world’s creation …”<br />
So, in the video Tupilakosaurus<br />
the artist visits the Geological<br />
Museum in Copenhagen, where she<br />
patiently listens to the head of department’s<br />
somewhat arid account<br />
about his predecessor and model<br />
Eigil Nielsen. A story fi lled with<br />
Latin classifi cations concerning the<br />
fi nding of a Triassic vertebrate in<br />
North East Greenland. The camera<br />
cross-cuts to the artist, who is<br />
fi rmly handling and stacking the<br />
proof sheets for Nielsen’s treatise<br />
at the same time as we hear a reading<br />
of the Tupilak myth, which has<br />
to do with a shaman who, briefl y<br />
related, makes a tupilak from various<br />
animal and human bones (and<br />
other more vital parts), <strong>af</strong>ter which<br />
he gives it life so that it acquires<br />
supernatural powers. The parallel<br />
to the above-described construction<br />
of Greenland is striking.<br />
Arke said prior to the exhibition:<br />
“As in all research and visual art<br />
my method will be to objectivise, in<br />
this case, the history of research in<br />
Greenland. I visit its premises and<br />
the people who are connected with<br />
it. My idea here is, among other<br />
things, to investigate the relation<br />
between knowledge and non-knowledge.<br />
Because what is it we need<br />
to know to see images? Do we need<br />
to know anything? Do we have to<br />
know anything?”<br />
On the fl oor next to the video<br />
we again meet the piles of picture<br />
proofs in the form of the ready-made<br />
May only be touched with thumb<br />
and little fi nger. The title, which has<br />
been taken from the Tupilak myth,<br />
seems absurd in relation to the idea<br />
of rationality and knowledge that<br />
Nielsen’s study represents. The title<br />
and even more so the myth cannot<br />
be contained in it.<br />
In The Measuring Stick and<br />
The Hammer Arke has not merely<br />
separated the images from the study<br />
itself. She has also cut them out<br />
and put them together to make new<br />
series of images and narratives that<br />
are now displayed in museological<br />
fashion with passepartouts and<br />
frames. What happens when we are<br />
left to the images in themselves? And<br />
not least when they are taken out of<br />
an old geological dissertation passively<br />
put away in a storeroom and<br />
are brought into the space of art?<br />
In Nielsen’s mixture of the<br />
Greenlandic-folkloric and the<br />
Greek-scientifi c in the naming of<br />
the Northeast Greenlandic fossil –<br />
tupilak-o-saurus! – Arke detected a<br />
mishmash that she could use in order<br />
to insert herself artistically and<br />
give a push to the world images<br />
and history writing of the West.<br />
She took, so to speak, the place of<br />
the “O” in the name as a position<br />
from which to cast an investigatory<br />
and rather revelatory eye on those<br />
who investigate Greenland.<br />
Mirjam Joensen & <strong>Kuratorisk</strong> <strong>Aktion</strong><br />
21
TEMASEKTION 3: ARKTISK HYSTERI<br />
Denne sektion tager umiddelbart<br />
udgangspunkt i et værk fra 1997 <strong>med</strong><br />
titlen Arktisk hysteri (nogle gange<br />
også refereret til som Arctic Hysteria<br />
IV). Den var den måske mest eksotiske<br />
<strong>af</strong> de mange frugter, som <strong>Pia</strong><br />
Arkes undersøgelser <strong>af</strong> fænomenet<br />
– og i videre forstand <strong>af</strong> samspillet<br />
mellem køn og kolonisering – bar.<br />
Det kan undre, men denne side<br />
<strong>af</strong> hendes virke er påfaldende<br />
fraværende i de hidtidige analyser,<br />
kunstkritikker og kuratoriske<br />
koncepter, som hendes værk har<br />
givet anledning til. Ikke desto mindre<br />
er der myriader <strong>af</strong> kvinder i Arkes<br />
billedunivers – påklædte, udklædte,<br />
<strong>af</strong>klædte, gamle, unge, forstum<strong>med</strong>e,<br />
forelskede. You name it. Og det myldrer<br />
<strong>med</strong> traditionelt mandligt konnoterede<br />
dyder som polarforskning,<br />
kortlægning, fangst og fotogr<strong>af</strong>ering.<br />
Måske det har at gøre <strong>med</strong> det<br />
forhold, at etnicitet, “race” og oprindelighed<br />
er stærkere markører <strong>af</strong><br />
“andethed” end køn? Eller rettere,<br />
at det er for meget forlangt <strong>af</strong> den<br />
vestlige tankegang, at den skal tænke<br />
begge kategorier sammen, og ikke<br />
blot fokuserer enten på køn eller på<br />
etnicitet.<br />
Uanset hvordan det forholder<br />
sig, så er “arktisk hysteri” et begreb<br />
inden for psykopatologien; en vestlig<br />
videnskabstradition, som beskæftiger<br />
sig <strong>med</strong>, hvordan psykiske lidelser<br />
opstår, og hvordan de kommer til<br />
udtryk i form <strong>af</strong> symptomer og personlighedstræk.<br />
Det er nærmere bestemt en<br />
betegnelse for en såkaldt kulturbetinget<br />
tilstand, der menes at kunne<br />
ses især om vinteren og mestendels<br />
hos kvinder, der er inuitter, og som<br />
bor nord for polarcirklen. Symptomerne<br />
er rædselsvækkende i sig selv:<br />
hysteri, depression, <strong>af</strong>føringsindtagelse,<br />
ufølsomhed over for stærk<br />
kulde og den tvangsprægede og<br />
meningsløse gentagelse <strong>af</strong>, hvad der<br />
netop er blevet sagt til én.<br />
Længe havde man ment, at hysteri<br />
var en psykisk tilstand, der skyldtes<br />
en lidelse i livmoderen. Lægekunstens<br />
far, Hippokrates, forklarede, at hysteri<br />
skyldtes, at livmoderen begyndte<br />
at vandre rundt i kroppen i længslen<br />
efter at blive befrugtet.<br />
Freud gjorde senere op <strong>med</strong> denne<br />
antagelse og fi k placeret livmoderen<br />
der, hvor den sidder i dag. Han<br />
bestemte i stedet hysteri til at skyldes<br />
en mangelfuld fortrængning <strong>af</strong> seksuelle<br />
overgreb eller blot konfl ikter<br />
mellem seksuelle ønsker og indre<br />
forbud i barndommen. Overgrebet og<br />
konfl ikten dukker i denne forklarings-<br />
22<br />
model op igen i det voksne menneske<br />
i form <strong>af</strong> hysteriske symptomer. For<br />
så vidt er det en årsagssammenhæng,<br />
der ikke har noget <strong>med</strong> køn at gøre.<br />
Men køn og biologi sniger sig alligevel<br />
ind ad bagdøren hos Freud.<br />
For seksualitetens domæne deles<br />
her op i to udtømmende og gensidigt<br />
udelukkende kategorier: den aktive<br />
mandlige og den passive kvindelige<br />
seksualitet.<br />
Da hysterikeren ligeledes per<br />
defi nition oplever verden passivt, er<br />
der ikke langt til genindskrivningen<br />
<strong>af</strong> den antikke tese om, at hysteri<br />
– hvad enten det er arktisk eller <strong>af</strong><br />
mere tempereret natur – er et typisk<br />
kvindeligt fænomen.<br />
Med sektionen håber vi at italesætte,<br />
at kolonialismens vigtigste<br />
ideologiske undertrykkelsesform<br />
ikke kun er racisme, men også den<br />
særlige form for sexisme, der ligger<br />
i at hyper-femininisere den etniske<br />
kvinde.<br />
Med andre ord har kolonialister<br />
konsekvent læst de oprindelige<br />
befolkningers kulturer som tegn på<br />
kvindagtighed, mens metropolens<br />
kultur selvsagt blev læst som mandig.<br />
I tråd her<strong>med</strong> har man nedtonet eller<br />
fortrængt de elementer i begge kulturer,<br />
der bestred dette system.<br />
Oprindelige folks mænd var ikke<br />
mandfolk i denne optik. De var derimod<br />
både kvindagtige og passive. Dog<br />
var de mest passive <strong>af</strong> alle de indfødte<br />
kvinder.<br />
Racisme og sexisme er altså ikke<br />
blot ideologier, der bor dør om dør,<br />
men også beslægtede undertrykkelsesformer,<br />
der tjener til at skabe og<br />
vedligeholde hinanden.<br />
Uden at bekende sig til den<br />
ene eller anden kritiske tradition<br />
undersøgte Arke ikke desto mindre,<br />
hvordan magt og ulighed synes at<br />
være faste ingredienser i opskriften<br />
på identitetskategorier som køn,<br />
seksualitet, alder, klasse, funktionsduelighed<br />
(kropslig og sjælelig) og<br />
etnicitet.<br />
Karakteristisk for Arke bliver undersøgelsen<br />
<strong>af</strong> skæringspunktet mellem<br />
alle disse identiteter og ideologier<br />
i den inuitiske kvindekrop hverken<br />
tragisk, patetisk eller sentimental.<br />
Den er snarere indlevet, humoristisk<br />
og til tider ironisk.<br />
For skindet bedrager som bekendt.<br />
Og bag de overdrevent pelspåklædte<br />
polarforskermænd i Arktisk hysteri<br />
gemmer der sig lige så megen nøgen<br />
skønhed, som de arktiske modeller<br />
ved deres side var blevet så rigeligt<br />
begavet <strong>med</strong> fra henholdsvis naturens<br />
og kolonialismens hånd.<br />
SAMMISAQ IMMIKKOORTORTAQ 3:<br />
ISSITTUMI PUUTUT<br />
Immikkoortumi uani assilissat tulleriiaat<br />
1997-meersut Issittumi silaaruttutut kamanneq<br />
(ilaanni issuarneqartarneratut Arctic Hysteria<br />
IV) taaguutillit aallaavigineqarnerupput.<br />
<strong>Pia</strong> Arkep tamanna misissuiffi ginerani naammassisaasa<br />
immaqa alutornarnerit ilagaat<br />
– annertunerusumik paasillugu suiaassutsip<br />
nunasiaqarnerullu imminut ataqatigiinneri<br />
– kisimi.<br />
Eqqumiiginarsinnaavoq, suliarisimasaasa<br />
akornanni tamanna annertunerusumik ilanngunneqarsimannginnera,<br />
suliaannut allanut<br />
soorlu eqqumiitsuliornikkut isornartorsiuinerit<br />
illersukkanillu periutsinut sanilliullugu.<br />
Taamaakkaluartoq Arkep assilialiortarnermini<br />
arnat amerlaqisut takutittarsimavai<br />
– atisallit, atikkersorsimasut, mattaangasut,<br />
utoqqaat, inuusuttut, nipangeqqasut, asannittut.<br />
Killeqanngillat. Anguterpalaartunilu angutaassutsimullu<br />
eqqaasitsisunik ulikkaarpoq<br />
soorlu, issittumi ilisimasassarsiortut, nunap<br />
assiliorneri, piniarneq aamma assiliisarnerit.<br />
Pissutsit ima issinnaapput, inuiaassuseq,<br />
ammip “qalipaataa” aamma sorlaqarneq allaassuteqarnermiit<br />
“ilisarnaataanerullutik”<br />
suiaassutsimiit? Iml., nunat killiit eqqarsartaasiannut<br />
piumasarissallugu ingasappallaartoq,<br />
pissutsit taakku ataatsimoorullugit<br />
eqqarsaatiginissaat, tassa suiaassuseq aamma<br />
inuiaassuseq immikkoortillugit kisiisa aallutinnginnissaat.<br />
Pissutsit qanorluunniit ikkaluarpata, taava<br />
“issittumi silaaruttutut kamanneq” tarnip pissusaannik<br />
nappaammut taaguutaavoq; nunat<br />
killiit ilisimatusarnikkut ileqquini, tarnikkut<br />
nappaatit qanoq pinngortarnerini sammisaqartuni,<br />
qanorlu ilisarnaateqartarnersut<br />
aamma kinaassutsimut sunniuttarnersut.<br />
Erseqqinnerusumik taallugu kulturip<br />
nassataanik pisartunut taaguut, pingaartumik<br />
ukiukkut saqqummersartoq inuiaat<br />
inuit arnartaanni qaasuitsumi najugalinni<br />
takussaanerusartutut isumaqarfi gineqartoq.<br />
Ilisarnaatai nammineq amiilaarnartutut<br />
isigisariaqarput: puunneq, nikallunganeq,<br />
ananik nerineq, issimut misigissuseqannginneq<br />
aamma oqarfi gineqarsimatilluni oqaaseq<br />
isumaqartinnagu uteqattaartuarnera.<br />
Puuttarneq sivisuumik isumaqarfi gineqarsimavoq,<br />
tarnikkut nappaat illiami nappaammit<br />
pinngortuusoq. Nakorsaasarnerup aallarniisuata<br />
Hippokrates nassuiaatigisimavaa,<br />
puuttarnerup patsisigigaa illiap kinguaasaqalerusulluni<br />
timimi angalaalersarneranik.<br />
Taama isumaliorneq kingusinnerusukkut<br />
Freud-ip akerlilerpaa illiap maanna inissisimaneranut<br />
inissikkamiuk. Aalajangiulluguli<br />
puuttarneq tassaasoq kinguaassiutitigut<br />
kannguttaatuliorfi gineqarsimanermik<br />
eqqartuisimannginnerup kingunerigaa iml.<br />
kinguaassiutitigut piumassuseqarnerup<br />
meeraallunilu eqqarsaatikkut nangarneqartarsimanerup<br />
aporaannerinnaatut isigisariaqarluni.<br />
Kannguttaatuliorneq aporaannerlu<br />
nassuiaat taanna malillugu inummi
inersimasumi puunnermik ilisarnaateqarluni<br />
saqqummeqqittarpoq. Tassa taama ataqatigiissitsinikkut,<br />
suiaassuseq apeqqutaanngilaq.<br />
Suiaassuseq pinngortitaanerlu Freud isumaliutaannut<br />
tunoqqutsilluni takkuttarpoq.<br />
Kinguaassiutitigut piumassuseq immikkoortunut<br />
marlunnut immikkoortikkamiuk,<br />
immikkut illuatungeriissillugik nassuiaatigineqarsinnaasunut:<br />
Angutip iliuuseqarnikkut<br />
arnallu uninngasumik kinguaassiutitigut<br />
piumaassuseqarnerinut.<br />
Puuttarnerup nassuiarneqarnermigut<br />
silarsuaq iliuusseqanngitsutut misigisarmagu,<br />
ilimagisap qanganitsap atuutileqqinnissaa<br />
ungasinngilaq, puunneq – issittuni allaniluunniit<br />
kiannerusuni atuuttartoq – tassa arnani<br />
atuunnerusartoq.<br />
Saqqummersitap immikkoortuani uani<br />
neriuutigaarput takutissallugu, nunasiaateqarnerup<br />
isumaliortaatsikkut naqisimannittaasia<br />
ammip qalipaataannaannik<br />
atortoqanngimmat, kisialli aamma kinguaassiutikkut<br />
isiginnittaatsikkut immikkut<br />
ittukkut, tassa inuianni ingasattajaartumik<br />
arnaassuseqarneranik isiginnittaaseq.<br />
Allatut oqaatigalugu nunasiaateqarniat<br />
tamatigut nunat inoqqaavisa inooriaasii<br />
arnarpalunnermik takutitsisutut isiginiartarsimavaat,<br />
taamalu isiginnittaatsip nassataralugu<br />
nammineq aallaavittik anguterpaluttuusoq.<br />
Taamma isiginnittaaseqarnerup<br />
nassataraa kulturini taakkunani allatut<br />
isumaasinnaasut sakkukillisarneqartarneri<br />
iml. eqqaanaveersaarneqartarneri.<br />
Taama isiginnittaatsimi nunat inoqqaavini<br />
angutit angutaasuseqanngillat. Arnarpasillutilli<br />
iliuuseqassanatik. Arnartaalli tamani<br />
suli iliuuseqannginnerusarlutik.<br />
Taamaalilluni ammip qalipaataa suiaassuserlu<br />
naapertorlugit naqisimannittarneq<br />
isumaliortarnermut sanileriillutik tunngaviuinnaratik,<br />
aammali naqisimannittarnermi<br />
assingusuullutik sakkuupput, atorneqartarnermikkut<br />
imminnut piorsaqatigiittartut.<br />
Ileqqut taakku arlaannaalluunniit salliutinngikkaluarlugu<br />
Arkep misissorniarsimavai,<br />
pissaaneq naligiinnginnerlu suiaassutsip,<br />
kinguaassiutitigut piumassuseqarnerup, utoqqaassutsip,<br />
inuiaqatigiinni inissisimanerup,<br />
iliuuseqarsinaanerup (timikkut tarnikkullu)<br />
kiisalu inuiaassutsip kinaassuserneqartarneranut<br />
qanoq atorneqartarneri misissorsimallugu.<br />
Arkemut ilisarnaataasumik misissuineq<br />
tamanna kinaassutsinut inuiaqatigiillu inuit<br />
arnartaasa timaannut isiginnittaatsit akornanni<br />
naapiffi it alianartuugatillu, persuarsiornaratillu<br />
killisimaarnanngillat. Paasinninnermilli<br />
qaninneraluni tissinarluni ilaatigullu<br />
quianarsinnaalluni.<br />
Isikkummi suussuseq takutittanngilaa.<br />
Issittumi silaaruttutut kamanneq issittuni<br />
ilisimasassarsiortut amernik ingasaallugu<br />
oqorsaasersorsimasut tunuani toqqukkanik<br />
ima angitigisumik kusanartigisoqarpoq,<br />
soorlu sanianiittut issittumi isiginnaagassiat-takutitsisut<br />
pinngortinneqarnerminni<br />
nunasiaanerullu pitsaanerpaannik tunniussaannik<br />
kusanassuseq takutikkaat.<br />
THEME SECTION 3: ARCTIC HYSTERIA<br />
This section takes its im<strong>med</strong>iate point<br />
of departure in a work from 1997<br />
titled Arctic Hysteria (sometimes also<br />
referred to as Arctic Hysteria IV). It<br />
was the perhaps most exotic of the<br />
many fruits born of <strong>Pia</strong> Arke’s investigations<br />
of the phenomenon – and<br />
in a further sense of the interaction<br />
between gender and colonisation.<br />
It may seem surprising but this<br />
aspect of her work is strikingly absent<br />
from the analyses, critiques and curatorial<br />
concepts that her oeuvre has<br />
so far occasioned. Nonetheless there<br />
are myriads of women in Arke’s pictorial<br />
universe – dressed, undressed,<br />
stripped, old, young, dumbstruck,<br />
in love. You name it. And it teems<br />
with virtues that have traditionally<br />
masculine connotations – like polar<br />
exploration, mapmaking, hunting and<br />
photography.<br />
Perhaps this is related to the fact<br />
that ethnicity, “race” and originality<br />
are stronger markers of “otherness”<br />
than gender? Or, rather, that it is<br />
asking too much of Western thinking<br />
to expect it to think both categories<br />
together and not just focus either on<br />
gender or on ethnicity.<br />
What ever the explanation, “Arctic<br />
hysteria” is a concept in psychopathology;<br />
a Western scientifi c tradition<br />
that concerns itself with how psychic<br />
disorders arise, and how they are<br />
expressed in the form of symptoms<br />
and personal characteristics.<br />
More precisely, it is a designation<br />
for a so-called culturally conditioned<br />
state that is thought to manifest itself<br />
especially in winter and mostly in<br />
Inuit women living north of the Polar<br />
Circle. The symptoms are terrifying<br />
in themselves: hysteria, depression,<br />
eating faeces, insensitivity to severe<br />
cold and the compulsive and meaningless<br />
repetition of what has just been<br />
said to one.<br />
For many years it had been thought<br />
that hysteria was a psychic state<br />
that was due to a uterine disorder<br />
The father of the art of <strong>med</strong>icine,<br />
Hippocrates, explained that hysteria<br />
was caused by the womb that in its<br />
longing to be impregnated begins to<br />
wander around in the body.<br />
Freud later demonstrated the<br />
falsity of this assumption and succeeded<br />
in placing the womb in the<br />
position it occupies today. Instead he<br />
determined that hysteria was due to<br />
the inadequate suppression of sexual<br />
violations or merely confl icts between<br />
sexual wishes and inner prohibitions<br />
in childhood. In this explanatory<br />
model the violation and the confl ict<br />
reappear in the adult in the form of<br />
hysterical symptoms. This is in fact a<br />
causal explanation that has nothing<br />
to do with gender.<br />
But in Freud gender and biology<br />
nevertheless sneak in through the<br />
backdoor. For the domain of sexuality<br />
is divided here into two exhaustive<br />
and mutually exclusive categories:<br />
active male and passive female sexuality.<br />
As the hysteric, by defi nition,<br />
experiences the world passively, it is<br />
not far to the reinstatement of the antique<br />
thesis that hysteria – whether<br />
it is Arctic or of a more temperate<br />
nature – is a typically female phenomenon.<br />
With this section we hope to put<br />
into words the idea that colonialism’s<br />
most important form of suppression<br />
is not only racism, but also the<br />
special form of sexism contained in<br />
the hyper-feminisation of the ethnic<br />
woman.<br />
In other words, colonialists have<br />
consistently read the cultures of indigenous<br />
peoples as signs of femininity,<br />
while the culture of the metropole<br />
was of course read as masculine. The<br />
elements in both cultures that confl<br />
icted with this system have accordingly<br />
been downplayed or repressed.<br />
In this optic the men of the original<br />
peoples were not proper men. On the<br />
contrary, they were feminine and passive.<br />
However, the most passive of all<br />
were the indigenous women.<br />
Racism and sexism are therefore<br />
not just ideologies, living next door to<br />
one another, but also related forms<br />
of oppression, that help to create and<br />
maintain one another.<br />
Without declaring adherence to<br />
any particular critical tradition Arke<br />
nevertheless investigated how power<br />
and inequality seem to be constant<br />
ingredients in the recipe for such<br />
categories of identity as gender, sexuality,<br />
age, class, functionality (of body<br />
and mind) and ethnicity.<br />
It was characteristic of Arke<br />
that the investigation of a point of<br />
intersection for all these identities<br />
and ideologies in the body of the Inuit<br />
woman becomes neither tragic, nor<br />
pathetic, nor sentimental. Rather, it<br />
is empathic, humorous and at times<br />
ironic.<br />
For appearances can be deceptive,<br />
as we know. And behind the exaggeratedly<br />
fur-clad polar explorers in<br />
Arctic Hysteria there is concealed just<br />
as much naked beauty as the Arctic<br />
nudes at their side had been so copiously<br />
endowed with by nature’s and<br />
colonialism’s hand.<br />
23
<strong>Pia</strong> Arke. Krabbe/Jensen. 1997<br />
Med sin sammenstilling <strong>af</strong> tre<br />
approprierede fotogr<strong>af</strong>i er – to<br />
fra Th.N. Krabbes bog Grønland.<br />
Dets Natur, Beboere og<br />
Historie fra 1929 og et taget <strong>af</strong><br />
telegr<strong>af</strong>i st Sven Lund Jensen<br />
i Østgrønland i 1947 – skaber<br />
<strong>Pia</strong> Arke et helt nyt værk. Vi<br />
<strong>af</strong>koder let de to sort-hvide<br />
billeder som “etnogr<strong>af</strong>i ske”,<br />
dvs. billeder <strong>af</strong> “frem<strong>med</strong>e”,<br />
ikke-europæiske folk, taget <strong>af</strong><br />
en europæer i den hensigt at<br />
dokumentere eksistensen <strong>af</strong><br />
det pågældende folk og dets<br />
særegenhed. Hvor fotogr<strong>af</strong>en<br />
selv er usynlig, er de to østgrønlændere<br />
i bogstaveligste<br />
forstand stillet til skue.<br />
Det er stærke, fl ertydige billeder.<br />
Personerne står fastfrosset<br />
i deres positur, formentlig<br />
opstillet <strong>af</strong> fotogr<strong>af</strong>en. Men de<br />
giver sig ikke betingelsesløst<br />
hen; der er en direkthed i<br />
deres blikke, som brænder sig<br />
fast og udfordrer beskueren.<br />
Samtidig er der noget ubehageligt<br />
ved det. Især kvindens<br />
nøgenhed har en snert <strong>af</strong><br />
overgreb. Vi er fjernt fra den<br />
erotiserende fascination <strong>af</strong><br />
“naturmennesker”, som præger<br />
europæisk malerkunst. Begge<br />
billeder fremstår som nøgternt<br />
registrerende. Vi har at gøre<br />
<strong>med</strong> et stykke naturvidenskabelig<br />
dokumentation <strong>af</strong> mennesker,<br />
lidt som sommerfugle<br />
spiddet på deres nåle.<br />
Den virkning forstærker kunstneren<br />
<strong>med</strong> billedet i midten.<br />
Det er mere amatøragtigt og<br />
har karakter <strong>af</strong> et snap shot,<br />
selv om den unge kvinde helt<br />
klart poserer for fotogr<strong>af</strong>en.<br />
Der er tale om en helt anden<br />
form for “privat” fotogr<strong>af</strong>i .<br />
Fotogr<strong>af</strong>en har ønsket sig et<br />
billede <strong>af</strong> netop denne kvinde,<br />
og den nøgterne distance, som<br />
præger de to andre billeder,<br />
24<br />
er derfor her <strong>af</strong>l øst <strong>af</strong> nærvær<br />
og kommunikation. Kvinden<br />
smiler imødekommende og<br />
vipper koket – måske lidt<br />
genert – <strong>med</strong> tæerne i sine kamikker.<br />
Fotogr<strong>af</strong>ens etnicitet<br />
er ikke længere vigtig. Men<br />
vi kan gætte, at han nok er<br />
mand, og at han er forelsket.<br />
Med kontrasten mellem dette<br />
billede og de to andre stiller<br />
kunstneren spørgsmål især<br />
til de to sort-hvide billeder<br />
og den form for kulturmøde,<br />
de repræsenterer. Fordi<br />
fotogr<strong>af</strong>en så åbenlyst er til<br />
stede i det midterste billede,<br />
selv om vi ikke kan se ham,<br />
får vi også øje på fotogr<strong>af</strong>en i<br />
de to andre billeder. Der<strong>med</strong><br />
mister han sin autoritet som<br />
objektiv registrant. Vi kan<br />
pludselig stille spørgsmål til<br />
hans tilstedeværelse. Hvem<br />
var han? Med hvilken ret<br />
stillede han sine “objekter” op<br />
på den måde? Hvad tænkte de<br />
pågældende? Hvorfor <strong>med</strong>virkede<br />
de? Hvilken form for<br />
kommunikation fandt der sted<br />
før og efter, at billedet blev<br />
taget?<br />
Ved på den måde at bringe to<br />
typer <strong>af</strong> fotogr<strong>af</strong>i i konfl ikt og<br />
dialog <strong>med</strong> hinanden åbner<br />
Arke for en postkolonial fortolkning<br />
<strong>af</strong> de velkendte gamle<br />
fotogr<strong>af</strong>i er, som er <strong>af</strong>billedet<br />
igen og igen, uden at nogen<br />
har sat spørgsmålstegn ved<br />
den form for repræsentation<br />
og dominans, som de er udtryk<br />
for. Billederne er ikke længere<br />
neutrale fremstillinger <strong>af</strong> en<br />
bestemt “kultur”, men resultatet<br />
<strong>af</strong> et stærkt asymmetrisk<br />
kulturmøde, hvor den ene part<br />
<strong>med</strong> sit blik bemægtiger sig<br />
den anden og tager sig retten<br />
til at defi nere ham og hende.<br />
Eller i hvert fald prøver på det.<br />
Kirsten Thisted<br />
<strong>Pia</strong> Arke.<br />
Krabbe/Jensen. 1997<br />
Assinik pigilersimasaminik pingasunik<br />
– marluk Th.N. Krabbep atuakkiaanit<br />
Grønland. Dets Natur, Beboere og<br />
Historie 1929-meersumit ataaserlu<br />
nalunaarasuartaaserisup Sven Lund<br />
Jensenip Tunumi 1947-mi assilisaa<br />
– sanileriissitsinermigut <strong>Pia</strong> Arke<br />
nutaarluinnarmik saqqummersitsivoq.<br />
Assit qalipaaateqanngitsut ingerlaannaq<br />
paasisinnaavavut tassaasut “inuit<br />
kulturiannik ileqquinillu ilisimatusarnertut”,<br />
tassa “takornartat”,<br />
europamiuunngitsut, europamiumit<br />
assilineqarsimasut, siunertaralugu<br />
inuit taakku ilumut tassaniinnerannik<br />
allaaqutaanillu uppernarsaatissatut.<br />
Assiliisoq nammineq takussaanngilaq,<br />
tunumiulli marluk oqaatigilluaannarlugu<br />
takusassianngortinneqarput.<br />
Assit sakkortuut assigiinngitsunik<br />
paasineqarsinnaasut. Inuttaat<br />
ilutsimikkut qeratarpalupput, qularnanngitsumik<br />
assiliisumit taama<br />
peqquneqarlutik. Taamaattoq tunniutiinnavissimanngillat;toqqaallutik<br />
isiginnipput, isiginnaartumut<br />
puiugassaajunnaarlutik unammillerlutillu.<br />
Taamaattoq aappaatigut<br />
nuanninngitsortaqarput. Pingaartumik<br />
arnap tamataqannginnera<br />
innarliinerpalaarpoq. “Nunap inutoqaanik”<br />
kajungernartutut alutorsarnitsinnit,<br />
europamiut qalipaasarnerminni<br />
malunnartinniartagaannit,<br />
ungaseqaagut. Assit taakku marluk<br />
tamarmik silatusaartumik isiginninniarluni<br />
takutitsiniaasuupput.<br />
Tassani pineqarpoq pinngortitamik<br />
ilisimatusartutut inunnik uppernarsaatissarsiorneq,<br />
pakkalussanut<br />
kappoqqummik kapineqarsimasunut<br />
assingukannersinnaasumik.<br />
Taama sunniuteqarnera eqqumiitsuliortup<br />
qeqqani assitaliussamigut<br />
sakkortusarpaa. Assi assiliisartuimmit<br />
assilineqarpasinngilaq imaaliallaannaq<br />
assilisaarpasilluni, naak arnaq<br />
inuusuttoq assilineqarnis saminut<br />
inissilluarsimagaluartoq. Taanna<br />
“nammineerluni” assilisaavoq allaallu-
Change language