G-Databar Introduktion — Øvelser - G-Bar

G-Databar Introduktion — Øvelser 

September 2012

G-Databar på DTU — Øvelser 2 

Dette hæfte indeholder en række opgaver, der skal give nye brugere i G-databaren 

(også kaldet G-Baren) mulighed for at lære computersystemet at kende. 

Jo hurtigere man bliver fortrolig med de muligheder systemet tilbyder, jo lettere 

bliver det at bruge det i dagligdagen — som et værktøj, der skal gøre det 

nemmere at komme igennem dit studium. 

Nogle af opgaverne er obligatoriske, fordi der er tale om grundlæggende funktionalitet, 

mens andre opgaver er valgfrie. Selv om en opgave er valgfri, er det 

en god idé at lave den alligevel – eller måske komme tilbage til den senere i 

øvelsestimen.


Indhold 

1 Trådløst internet og eduroam 5 

1.1 Hvad er eduroam? Og hvorfor skal jeg bruge det? . . . . . . . . 5 

1.2 Opsætning af eduroam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

1.3 eduroam på Windows 7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

1.4 eduroam på Mac OS X 10.7 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

1.5 eduroam på andre platforme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7 

2 Studiemail 8 

2.1 Hvorfor skal jeg have en studiemail? . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

2.2 Adgang til studiemail . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

2.2.1 Via webinterfacet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

2.2.2 Via Thunderbird . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8 

2.3 Forward af mail til ens egen konto . . . . . . . . . . . . . . . . . 10 

3 Print og printere 11 

3.1 Generelt om printere på DTU . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

3.2 Printere i G-Baren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

3.3 Hvordan printer man fra sin egen bærbare? (Win 7) . . . . . . . 11 

3.4 Hvordan printer man så fra terminaler/tynde klienter? . . . . . 13 

4 Software på DTU 14 

4.1 Software til download . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

4.2 Hent Maple 16 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

4.3 Software i skyen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15 

5 Adgang til G-Baren via SunRay-klienterne 17 

5.1 Hvad er en SunRay-terminal/tynd klient? . . . . . . . . . . . . . 17 

5.2 Login og password . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

5.3 Start af programmer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

5.4 Terminal og Filmanager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19 

5.5 Rettigheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

5.6 Specielle mapper og hjemmeside . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21


6 Adgang til G-baren hjemmefra via ThinLinc 22 

6.1 Hent og installer ThinLinc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

6.2 Log på ThinLinc . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

7 SFTP og hjemmedrev i G-Baren. 24 

7.1 Hvad er FTP og SFTP? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

7.2 Installation og opsætning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

7.3 Overførsel via SFTP vha. FileZilla . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25 

7.4 Anvendelse i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

8 Versionsstyring og LATEX 28 

8.1 Hvad er versionsstyring/Subversion? . . . . . . . . . . . . . . . 28 

8.2 Hvad er LATEX? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

8.3 Subversion og LATEX i skøn forening . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

8.3.1 Oprettelse af Subversion-repository . . . . . . . . . . . . 30 

8.3.2 Commit af ændringer til repository . . . . . . . . . . . . 31 

8.3.3 Update og commit af anden bruger . . . . . . . . . . . . 32 

8.3.4 Videregående redigering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33 

8.4 Perspektivering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

8.4.1 SVN og Eclipse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

9 G-Baren i dagligdagen - Case 36 

9.1 Case 1 - Matlab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36


1 Trådløst internet og eduroam 

1.1 Hvad er eduroam? Og hvorfor skal jeg bruge det? 

Education Roaming (eduroam) er en service, der tilbyder sikker og fleksibel 

adgang til internettet. På en lokal computer vil eduroam ligne ethvert andet 

trådløst netværk. Der er dog store forskelle. 

eduroam er et bredt internationalt samarbejde, som tillader gratis tilslutning 

til internettet alle steder, hvor servicen udbydes. Helt konkret betyder dette, 

at man kan bruge sit DTU-login til at komme på internettet på f.eks Københavns 

Universitet eller Aarhus Universitet, da de også er en del af eduroamsamarbejdet. 

Det hele foregår ved at samle brugeroplysningsdatabaserne i et stort netværk, 

hvor nationale servere bliver koblet sammen på tværs af landegrænser, så serveren 

på det sted, hvor man forsøger at komme på internettet, kan spørge 

serveren på DTU om logininformationer, og vice versa. Ud over at tilbyde fleksibel 

adgang til internettet så tilbyder eduroam naturligvis også et højt niveau 

af sikkerhed, med moderne krypteringsmetoder. Indtil videre er i alt 37 lande 

en del af samarbejdet, og stort set hele Vesteuropa er dækket. 

På DTU er der flere forskellige netværk at vælge imellem, når man tænder sin 

computer. B.la “DTU wireless” og lign. Ideen er dog at gå fuldstændig over til 

eduroam, så det er den eneste måde at komme på nettet på. Derfor kan man 

lige så godt starte med at bruge eduroam, selvom opsætningen umiddelbart 

kan virke lidt omstændelig. 

1.2 Opsætning af eduroam 

Opsætningen af eduroam er lidt forskellig, alt efter hvilken type styresystem 

man har. Der bliver her præsenteret vejledninger til 

• Windows 7 

• Macintosh OS X 10.7 

På G-Barens hjemmeside, http://gbar.dtu.dk/, findes der desuden vejledninger 

til 

• Linux / Ubuntu 

• Windows XP 

• Macintosh OS X 10.5/10.6x 

• Android / iOS (telefoner og tablets)


1.3 eduroam på Windows 7 

Til Windows bruges en sikkerhedsklient ved navn SecureW2. Det er en credentials 

manager til Windows-platforme og den står for at holde styr på sikkerhedsinformationer 

og forbindelser. Det er standard at bruge SecureW2 til 

forbindelse til eduroam på en Windows-maskine. Det første man skal gøre er 

at hente klienten: 

• Gå ind på http://downloads.cc.dtu.dk/ 

• Naviger ind i menuen eduroam 

• Download filen eduroam_client_dtu.exe 

• Installer klienten ved at følge instruktionerne på skærmen. Bemærk, at 

den skal installeres som administratorbruger, og det kan være nødvendigt 

at genstarte computeren. 

Klienten er nu installeret, og det er tid til at sætte selve forbindelsen op. 1 

• Åben Network and sharing Center fra kontrolpanelet. 

• Vælg Set up a new connection or network 

• Vælg Manually connect to a wireless network 

• Skriv eduroam i feltet Network name 

• Vælg WPA2-Enterprise i Security type menuen 

• Vælg AES i Encryption type menuen 

• Klik next , herefter vil man se en beskede der fortæller at eduroam netværket 

er blevet tilføjet. 

• Klik dernæst på Change connection settings 

• Klik på fanebladet Security 

• I feltet Choose a network authentication method vælg SecrueW2: SecureW2 

EAP-TTLS og klik på settings. 

• Nu ses SecureW2 interfacet, og her skal man sikre sig, at der i menuen 

Profile er valgt den, som hedder eduroam . Dette er den prækonfigurerede 

indstilling til eduroam. 

• Klik ok (Et par gange indtil man kommer ud på skrivebordet ingen) 

• Opret herefter forbindelse til eduroam netværket som til ethvert andet 

netværk. Man vil her blive spurgt om sine oplysninger hvor man skal 

indtaste : 

1 Guiden her bygger på en engelsk version af Windows 7.


• Studienummer i formatet sNNNNNN@dtu.dk (bemærk at dette ikke er 

ens e-mailaddresse). 

• Adgangskodeord. 

Nu er eduroam sat op, og man behøver ikke at indstille noget igen. Næste gang 

man åbner computeren, og der er et eduroam netværk til rådighed, vil den 

automatisk tilslutte sig. Dette i modsætning til fx DTU Wireless, som kræver 

indtastning af brugernavn og password, hver gang man forbinder. 

1.4 eduroam på Mac OS X 10.7 

Til OS X 10.7xx er der en konfigurationsprofil, man kan bruge, nemlig den 

samme som til iOS. Dog kan OS X sommetider også forbinde uden, men det 

anbefales at hente profilen. 

• Gå ind på http://downloads.cc.dtu.dk/ 

• Naviger ind på eduroam 

• Hent iOS profilen 

• Installer ved at følge instruktionerne på skærmen. 

Man kan nu vælge en forbindelse fra Air port menuen i højre hjørne. 

1.5 eduroam på andre platforme 

eduroam kan benyttes af alle typer af enheder, som understøtter den kryptering, 

der bliver brugt. Dvs. man også sagtens kan anvende sin Android telefon 

til at gå på nettet igennem eduroam. På G-Barens hjemmeside findes der et 

udvalg af guider til, hvordan man opnår forbindelse på forskellige platforme. 

Hvis opsætningen driller, og man virkelig mener at have gjort alt, hvad guiden 

beskriver, er man også meget velkommen til at komme forbi G-Bar-kontoret i 

bygning 308 og få hjælp til opsætningen.


2 Studiemail 

E-mailen er nok den mest anvendte og bedst integrerede del af internettet. På 

DTU får man, sammen med sit login til CampusNet, adgang til en e-mail konto. 

Denne konto har det unikke navn s012345@student.dtu.dk hvor s012345 

er ens studienummer. 

2.1 Hvorfor skal jeg have en studiemail? 

Man kunne spørge: 

Hvorfor skal jeg have en studiemail? 

Megen vigtig information angående kurser, projekter og lign. bliver distribueret 

via CampusNet og studiemail. Dette betyder, at man som studerende har 

pligt til at tjekke sin studiemail jævnligt. Desuden er en studiemail et glimrende 

værktøj til over for en tredjepart at bevise, at man rent faktisk studerer på 

DTU. 

Jamen, jeg har jo allerede en Hotmail/Gmail, hvorfor kan den ikke bruges? 

Det er en kæmpe fordel mht. det administrative arbejde, at alle studerende har 

en mail, som er direkte forbundet til deres studienummer. Hvis administrationen 

vil i kontakt med den pågældende studerende, skal de blot kende hans 

eller hendes studienummer. 

2.2 Adgang til studiemail 

2.2.1 Via webinterfacet 

Ens studiemail kan tilgås på flere måder: CampusNet tilbyder et online webinterface. 

For at se sin mailkonto via dette interface skal man: 

• Åbne og logge på CampusNet med sit brugernavn og kodeord 

• Øverst i menuen finder man et punkt, der hedder Databar Webmail, klik 

på det. 

• Nu åbner et nyt vindue, hvori alle mails kan ses. 

Webinterfacet er ret intuitivt og kan hurtig bruges. 

2.2.2 Via Thunderbird 

Man kan dog også sætte sin egen e-mailklient op til at forbinde med sin studiemail. 

Dette er klart en fordel, hvis man i forvejen har et e-mailprogram, som 

man alligevel anvender i hverdagen.


Opgaven er nu at sætte et stykke klientsoftware op til at kunne modtage og 

sende e-mail via databarens mailservere. Her i guiden bliver der taget udgangspunkt 

i e-mailklienten Thunderbird. Thunderbird er lavet af Mozilla, 

det samme firma, som udvikler Firefox og Filezilla samt en masse andre internetløsninger. 

Hvis man ikke har installeret Thunderbird, kan man hente det 

fra http://www.mozilla.org/en/thunderbird/. Installationen er meget simpel, 

man skal bare følge anvisningerne på skærmen. 

For at sætte Thunderbird op, skal man gøre følgende: 

• Når Thunderbird starter, vil man se et vindue med en faneblad øverst. 

Yderst til venstre er der en kolonne. Gå op i menuen Filer og find punktet 

Ny og vælg Mailkonto 

• Nu kommer der et vindue til syne. Indtast navn i feltet der spørger efter 

navn. I feltet Din E-mail adresse: indtast studiemailadressen. 

• I feltet Adgangskode, indtast DTU password; dvs. det kodeord, som du 

bruger til at logge på CampusNet med. 

• Nu undersøger Thunderbird selv serverkonfigurationerne. Det kan tage 

lidt tid. 

• Man får nu et valg imellem IMAP og POP3. Her er det smartest at vælge 

IMAP, men POP3 virker også 2 

• Man bliver herefter spurgt af Thunderbird, om man er indforstået med 

risikoen. Marker Accepter, og klik Opret konto 

• Nu kan man se, at kontoen bliver oprettet i venstre side af hovedvinduet. 

Man har en overordnet mappe ved navn Indbakke. Thunderbird tjekker 

selv løbende, om man får mail, dvs. man skal ikke selv klikke på Hent 

meddeleser hele tiden. 

For at teste, at det er sat op og virker, kan man sende en mail til en af sine 

medstuderende. 

• Vælg Skriv ny meddelse. Dette kan gøre med genvejen Ctrl+N 

• Indtast modtagers Email @student.dtu.dk 

• Klik Send 

Man kan naturligvis bruge en anden e-mailklient, f.eks. Outlook, hvis man 

hellere vil det. 

Vær dog opmærksom på, at man ikke besidder uendeligt meget plads på mailserveren, 

hvorfor det er tilrådeligt at holde sin indbakke ren og pæn. 

2 IMAP og POP3 er de to mest brugte mail protokoller. IMAP har en række fordele over 

POP3, da IMAP er nyere og understøtter en lang række funktioner, som ikke er tilrådighed 

med POP3.


2.3 Forward af mail til ens egen konto 

Hvis man kun har sin egen, private e-mail-adresse og ikke anvender et program 

til at tjekke den med, så har man muligheden for at fremsende sin studiemail 

til sin private konto. Dette er en stor fordel, hvis man kun bruger f.eks. 

Hotmail eller Gmail til at tjekke sin mail med. For at fremsende sin korrespondance 

fra studiemail til en privat konto skal man gøre følgende: 

• Gå ind på https://www.student.dtu.dk/cgi-bin/dotqmail.cgi 

• Login med studienummer og CampusNet-kodeord 

• Man er nu logget på værktøjet, som hjælper en med opsætning af sin 

studiemail. For at tilføje en adresse, som systemet skal fremsende til, skal 

man indtaste den ønskede adresse i feltet Add forward to. Når adressen er 

indtastet, skal man klikke på Apply 

• Når det er gjort, vil en linje i boksen oven over felterne komme frem. 

I kolonnen Type vil der stå Forward, og i Contents skal der stå den 

mailadresse, man ønsker at fremsende til. Er man kommet til at indtaste 

en forkert e-mail, kan man altid slette linjen igen ved at klikke på Delete 

• Når man er færdig og har verificeret, at man fremsender til den rigtige 

adresse, kan man klikke på Logout, og ændringerne bliver gemt. 

Nu er kontoen sat op til at sende al korrespondance, som rammer studiemailen, 

videre til ens normale indboks.


3 Print og printere 

3.1 Generelt om printere på DTU 

På DTU er der adskillige printere til rådighed, og som studerende kan man 

gratis printe i sort/hvid. Printerne er stillet op forskellige steder på campus og 

bliver administreret forskellige steder fra. Skal man have noget printet i farver, 

stort format eller andet, kan det lade sig gøre i biblioteket i 101. Desuden finder 

man andre tilbud i 101 som f.eks automatiske hæftemaskiner og scannere. Se 

mere på http://www.dtic.dtu.dk/. 

3.2 Printere i G-Baren 

Det er igen vigtigt at understrege, at G-Baren ikke administerer alle printere på 

DTU. F.eks er det i bygning 341 Winbaren, som administrerer printerne. Du 

kan se en liste over de printere, som G-Baren administrerer, på: 

• http://gbar.dtu.dk/wiki/Hardware 3 

Printerne er sluttet til netværket, så man kan printe fra dem på to måder: 

• Fra sin egen computer 

• Fra en terminal 

I denne opgave vil der blive lagt vægt på, hvordan man printer fra sin egen 

computer, da det er meget let at printe fra en terminal. Det er desuden som 

regel meget rart at kunne bruge sit eget system uden at skulle overføre en 

masse filer frem og tilbage i mellem systemer. 

3.3 Hvordan printer man fra sin egen bærbare? (Win 7) 

Dette afsnit beskriver, hvordan man installerer en netværksprinter på en Windows 

7-klient. For instruktioner hørende til andre systemer (fx Mac OS X eller Linux) henvises 

til http: // www. gbar. dtu. dk/ wiki/ Printing . 

Og nu til selve essensen. Hvordan kan jeg få printet mine 20 siders MAT1- eller 

DiploMat-afleveringer ud? Der er nogle små forberedelser, man skal have 

på plads, inden man kan printe fra sin egen computer. Da serverne, som administrerer 

printerne på DTU, kører Linux, er det nødvendigt at åbne for LPR 

Port Monitor i Windows. Ganske kort betyder det, at en Windows klient og en 

Linux server kun kan snakke sammen om at printe, hvis LPR er aktiveret. 

3 Helt i bunden af siden.


Man aktiverer LPR Port Monitor som følger (Windows vil muligvis undervejs 

præsentere dig for et sikkerhedsvindue, som beder dig om at godkende ændringerne; 

dette skal du selvfølgelig gøre): 

• Åbn Control Panel 

• Under Programs and Features sektionen, klik på Turn Windows features 

on and off 

• Find Print and Document services emnet, åbn det og sæt kryds i LPR Port 

Monitor boxen. 

• Klik OK og vent på, at computeren får implementeret ændringerne. 

Dette kan medføre, at man skal genstarte sin computer. 

Nu har man aktiveret LPR-funktionaliteten på sin Windows 7 computer, og 

man er klar til at tilføje en printer. Dette gøres såldes: 

• Åbn Control Panel og find Devices and Printers . Nu vil man se et vindue 

med alle de printere, systemet kender til, altså printere, der før har været 

installeret på systemet. 

• Højreklik og vælg Add Printer 

• Et vindue kommer til syne, der spørger, om man vil tilføje en lokal eller 

netværksprinter. Vælg Add a local Printer . Dette kan virke kontraintuitivt, 

men den er god nok. 

• I det næste vindue, der kommer frem, skal man vælge Create new port, 

og i rullemenuen skal man vælge LPR Port. Klik derefter OK. 

• Nu spørger guiden efter hhv. Name or address of server providing lpd: og 

Name of printer or print queue on that server . I den første rubrik skal man 

indtaste lpd.wireless.dtu.dk . Dette er serveren, som administrerer printerne. 

I den anden rubrik skal man indtaste et printernavn. Dette afhænger 

af, hvor man vil printe henne. Sidder man f.eks i databaren i 306 og vil 

printe der, kan man vælge printeren b306r030p1. 4 Klik OK. 

• Det næste skridt er at vælge den rigtige driver til printeren. Alle printerne 

i G-Baren er af mærket HP, og de understøtter den driver, der hedder HP 

Universal Printing PCL 5. Klik Next. 

• Til sidst skal man indtaste et lokalt printernavn, og her kan man være 

lidt kreativ, da dette navn blot vil blive brugt til at henvise til printeren 

på den lokale maskine. Man kunne f.eks skrive Printeren i databar 306 . 

Klik til sidst Next. 

4 Alle printere har deres navn skrevet på sig, så hvis man er i tvivl, kan man altid kigge på 

selve printeren


• Vælg Do not share this printer og klik Next. 

• Til sidst kan man vælge, om det skal være ens primære printer. Dette er 

af mindre betydning og afhænger af, om man printer tit i databaren eller 

et andet sted. Klik Finish. 

• For at tjekke, at den rent faktisk virker, kan man udskrive en testside ved 

at klikke Print a test page. 

Nu er printeren installeret på systemet, og der skulle meget gerne være printet 

en testside ud. Den samme procedure anvendes til alle printere i G-Baren. 

3.4 Hvordan printer man så fra terminaler/tynde klienter? 

Man kan som sagt også bruge de opstillede Sun Ray terminaler 5 til at printe 

fra. Dette gøres direkte fra programmerne, man anvender. Man vælger simpelthen 

bare Print og vælger den rigtige printer. (Husk, at printernavnet står 

på printeren, hvis man er i tvivl.) 

5 Hvad er en terminal eller tynd klient? Fortvivl ikke! Der kommer opgaver, som belyser 

dette emne i afsnit 5.


4 Software på DTU 

4.1 Software til download 

DTU tilbyder en bred vifte af forskelligt software til fri download og afbenyttelse. 

Listen over software til rådighed omfatter bl.a.: 

• Comsol 

• Maple 

• Origin 

• S-plus 

• ThinLinc 

• SecureW2 eduroam profil. 

Disse programmer ligger på DTU’s servere, og man kan med sit DTU-login tilgå 

dem fra hjemmesiden. Man kan, lidt groft, dele softwaren op i to kategorier. 

• Programmer 

• Klienter/Profiler 

Under kategorien Programmer finder man software som Maple og Comsol. Det 

er egentlige programmer med en kursusrelevant funktionalitet i sig selv, f.eks. 

databehandling. Klienter er software, der tjener en eller anden supportfunktion. 

F.eks Thinlinc, som giver adgang til G-Bar systemet fra et eksternt netværk. 

Proceduren til at hente en klient eller et program er helt den samme. 

4.2 Hent Maple 16 

I denne opgave er målet at hente den seneste version af Maple og installere 

den. Maple er, meget kort fortalt, et stykke matematisk software, som er algebraisk 

funderet. Maple er derfor i stand til at løse ligninger algebraisk/analytisk, 

men rummer samtidig også kraftfulde værktøjer til grafisk fremstilling af data, 

statistisk analyse og en masse andet. Man kommer til at stifte bekendtskab 

med Maple, primært igennem de indledende matematikkurser som DiploMat 

og MAT 1. 

For at hente Maple skal man gøre følgende: 

• Gå ind på siden http://downloads.cc.dtu.dk/. Man ser nu en oversigt 

over software til rådighed i venstre side af browseren.


• Klik på Maple-‘mappen’. 

• Klik på den senste version. I dette tilfælde 16. Der kommer nu en liste 

med versioner af Maple til syne. De forskellige filer passer til forskellige 

styresystemer (Windows, OS X etc), så man skal vælge den fil, der passer 

til ens eget styresystem. 6 

• Højreklik på filen Maple16WindowsInstaller.exe og vælg Save target as... 

• Vælg et passende sted at gemme filen og klik på Save. 

Nu er første del overstået. Installationsfilen er hentet og gemt på den lokale 

computer. Nu skal selve programmet installeres. Maple kommer i en færdigpakket 

installationsfil, og man skal som bruger ikke gøre ret meget. Under 

installationen skal man på et tidspunkt indtaste en aktiveringskode. Denne 

kode findes i toppen af den siden, hvorfra man henter installationsfilen, markeret 

titlen Stand Alone: 

• Højreklik på installationsfilen og vælg Run as administrator. 

• Følge anvisningerne på skærmen. 

• Under punktet Activation skal man indtaste den stand alone-nøgle, som 

findes øverst på siden, hvor man henter Maple. 

Nu er Maple installeret og aktiveret. Hvis Maple klager over ikke at være blevet 

aktiveret, skyldes det typisk, at aktiveringsprocessen ikke er blevet kørt 

som administratorbruger. I så fald skal du blot i Windows’ start menu, under 

Maple 16, højreklikke på Activate Maple og vælge Run as administrator. 

Den nøgle, som er tilrådighed, aktiverer Maple i ca. et år. Dvs. at man skal 

forny sin installation hvert år for at have en fungerende version af Maple. Dette 

kan lyde lidt besværligt, men det skyldes, at den licens, DTU råder over, kun 

gælder for studerende og medfører, at du ikke kan anvende Maple efter endt 

uddannelse. Til gengæld er der typisk en ny version af Maple tilgængelig hvert 

år. 

4.3 Software i skyen 

Udover det software, som kan hentes ned, tilbyder G-Baren også en hel masse 

andet software. Disse programmer kan dog ikke hentes ned på ens egen 

computer, og man bliver derfor nødt til at tilgå dem via enten de opstillede 

terminaler eller en ThinLinc-forbindelse. 

6 Hvis man bruger en 32-bit udgave af et styresystem, kan man ikke bruge et 64-bit program. 

Vær sikker på typen af styresystem! I denne opgave går vi ud fra, at brugeren anvender 

Windows 7.


Den software, som ligger i skyen 7 er som regel programmer, som enten kræver 

megen maskinkraft og/eller har meget dyre licenser. Men man kan altså som 

studerende få adgang til en hel urskov af software bl.a. via G-Baren. 

En komplet liste over tilgængelige programmer vil være for omfattende, men 

programmer, som er værd at nævne, er bl.a. 

• Matlab 

• Comsol 

• SAS 

• Word, Excel 

Man kan finde en mere fyldestgørende liste på http://downloads.cc.dtu. 

dk/. 

I afsnit 5 findes introduktionen til, hvordan man anvender terminalerne og 

ThinLinc til at opnå forbindelse til G-Baren og dermed hele softwarepakken. 

Dette afsnit tjener som en slags motivation til de opgaver, som omhandler terminalerne 

og ThinLinc. Se afsnit 5. 

mer. 

7 Skyen er et udtryk, som bliver brugt om store centraliserede multi-bruger computersyste


Figur 1: En SunRay-klient. 

5 Adgang til G-Baren via SunRay-klienterne 

5.1 Hvad er en SunRay-terminal/tynd klient? 

Mange forskellige steder på campus kan man finde SunRay-terminaler, også 

kaldet tynde klienter, organiseret i såkaldte databarer. 

Man kan via klienterne få adgang til G-Bar software, internet og mange andre 

ting. Igennem mange år har disse klienter faktisk været den primære grænseflade 

imellem brugere og G-Baren. Det har dog ændret sig, især i de sidste par 

år, hvor folk i større og større grad selv har egen computer og derfor bruger 

denne som den primære grænseflade. 

Ikke desto mindre er de tynde klienter stadigvæk en vigtig del af G-Barens virke 

og sørger for at alle, uanset om de har egen computer eller ej, har mulighed 

for at bruge G-Baren. 

SunRay-klienterne kører noget, som hedder ‘Solaris’ udviklet af Sun Microsystems, 

som i dag ejes af Oracle. Det er sådan set bare et styresystem, ligesom 

Windows ellers OS X. Det skal nævnes, at Solaris-styresystemet er en del af 

UNIX-familien af styresystemer (ligesom i øvrigt Apple’s OS X). Dette betyder, 

at nogle af de kommandoer, man bruger på terminalerne, vil blive omtalt 

som UNIX-kommandoer. Da Linux er inspireret af UNIX, er der mange ligheder 

mellem eksempelvis Solaris og Linux.


5.2 Login og password 

Når man kommer til en ledig SunRay-terminal i en af databarene, vil man se 

en loginskærm. 8 . For at kunne bruge SunRay-klienten, skal man naturligvis 

logge ind. 

• Indtast brugernavn (studienummer) og dernæst password 9 . 

Når man logger ind første gang, er standard brugergrænsefladen (også betegnet 

Window Manageren) IceWM. En anden Window Manager kan vælges 

under Options → Session på login-skærmen, f.eks. OpenBox. 

Det er vigtigt at logge ud, når man er færdig med sit arbejde 10 . Lad os som det 

første prøve dette: 

• I det nederste venstre hjørne på den så kaldte menu-bjælke findes en startknap 

med på skriften IceWM. Klik på denne og dernæst på Logout. Tryk 

OK. Man er nu logget ud af systemet. 

• Log ind igen. 

5.3 Start af programmer 

Som fortalt i afsnit 4 har man adgang til en hel masse programmer via SunRayklienterne, 

og dette afsnit beskriver, hvordan programmer startes i G-Baren, 

både fra en grafisk menu og via en terminal (kommandolinje). 

Ved at klikke på knappen med teksten IceWM i nederste venstre hjørne kommer 

en oversigt over programmer frem. Programmerne er ordnet i forskellige 

kategorier, eksempelvis Internet og Course Software. Denne menu fremkommer 

også ved at højreklikke på baggrunden 11 . 

• Start programmet GEdit ved at vælge Text Editors → gedit i menuen. 

• Skriv lidt tekst i GEdit, og gem det som en fil. Dette gøres ved at vælge 

File → Save as. Programmet vil spørge om et filnavn, hvilket f.eks. kunne 

være ‘tekstfil.txt’. 

• Luk GEdit ved at klikke på krydset i øverste højre hjørne. 

8Eller pause skærm, så skal man blot røre musen for at se loginskærmen. 

9Når man indtaster sit password, kan man af sikkerhedshensyn ikke se, at der indtastes 

nogen tegn. 

10Hvis du anskaffer et Smart Card, kan du blot fjerne dette – husk dog at lukke aktive programmer 

og browsere. Smart cards kan erhverves i bygning 321. For mere information, se 

http://www.gbar.dtu.dk/wiki/Smartcard. 

11I de andre brugergrænseflader skal du enten midterklikke eller højreklikke på baggrunden 

for at få menuen frem.


Fra menubjælken nederst i billedet kan man desuden starte tre programmer 

som bruges ofte. Knappen med en computerskærm i venstre side starter en terminal, 

og jordkloden ved siden af, starter en internetbrowser (standardbrowseren 

er som udgangspunkt Firefox). I højre side af menubjælken er et brev, og 

hvis man klikker på det, startes mailprogrammet (standardmailprogrammet 

er Thunderbird). 

Man kan også starte programmer fra en terminal ved at skrive navnet på programmet 

i terminalen. 

• Start en terminal ved at vælge Terminal → xterm on Linux i menuen. 

• Start internetbrowseren Firefox ved at skrive firefox i terminalen og 

trykke Enter. 

• Gå til http://www.gbar.dtu.dk og hent introguiden fra linket i venstre 

side. Denne indeholder mange gode oplysninger om databarsystemet på 

DTU. En anden god ressource er wiki’en samme sted. 

• Hvordan ændrer man sit DTU-password, og hvad kan en evt. grund være 

til, at ændringen tilsyneladende ikke er slået igennem? (Hint: kig i introguiden.) 

• Luk Firefox igen. 

5.4 Terminal og Filmanager 

Denne opgave handler om mapper og filer. Vi vil se på, hvordan mapper oprettes 

og slettes, samt hvordan filer flyttes, slettes og printes. Disse ting kan 

gøres både grafisk i programmet Xfe og med kommandoer i en terminal. 

• Start Xfe fra menuen Desktop Environments → Xfe. 

• Start en terminal fra menuen Terminal → xterm on Linux. 

Man har mulighed for at starte terminaler på såvel Linux- som Solaris-serverne 

i G-Baren. Linux-serverne er beregnet til at køre beregninger og applikationer i 

almindelighed, og det anbefales derfor, at man altid starter en Linux-terminal, 

med mindre man har en god grund til at køre de pågældende kommandoer på 

Solaris-serverne. 

Tabel 1 beskriver, hvordan filer og mapper ændres grafisk og med kommandoer 

i en terminal. Første søjle angiver det, man kan gøre ved filen og mappen. 

Anden søjle angiver kommandoerne til at gøre disse ting i en terminal, mens 

tredje søjle beskriver, hvordan det gøres grafisk. Alle kommandoer til terminalen 

afsluttes med Enter. 

Afprøv nogle af kommandoerne fra tabellen.


Terminal Xfe 

Se indhold af mappe ls Vises grafisk. 

Opret ny mappe mkdir mappenavn Højreklik på baggrunden: 

New folder. Alternativt brug 

ikonet under menulinjen. 

Gå ind i mappe cd mappenavn Dobbeltklik på mappens ikon. 

Gå ud af mappe cd .. Tryk på ikonet med pil op, angivet 

med .. 

Ændre navn på mappe mv navn1 navn2 Højreklik på mappen og vælg 

Rename. 

Slet tom mappe rmdir mappenavn Højreklik på mappen og vælg 

Delete. 

Kopier fil cp navn1 mappe/ Marker filen og træk den hen 

over mappen. Vælg Copy here 

i pop-up menuen. 

Flyt fil mv mappe1/filnavn mappe2/ Marker filen og træk den hen 

over mappen. Vælg Move here 

i pop-up menuen. 

Ændre navn på fil mv navn1 navn2 Højreklik på filen og vælg Rename. 

Slet fil rm filnavn Højreklik på filen og vælg De- 

Print gtklp filnavn 

xpp filname Nb1 Nb2 

eller 

lete, herefter OK. 

Tjek printerkø gtklpq Nb2 Ikke muligt. 

Dobbeltklik på filen og print 

fra programmet, som filen åbnes 

i. 

Tabel 1: Sammenligning af kommandolinje- og Xfe-funktioner. Tip: I forbindelse 

med mappenavne, kan man bruge tilde-tegnet ∼ (AltGr-5) som et alias for 

sin hjemmemappe. 

Nb 1 : Virker kun for tekst-, pdf- og ps-filer. gtklp-kommandoerne virker kun fra en Solaris-ter- 

minal. 

Nb 2 : gtklp og gtklpq kommer op med et grafisk interface, hvor man kan vælge printer. Øn- 

sker man at bruge rene tekst-baserede kommandoer, kan man bruge lp og lpq. 

• Prøv at oprette en mappe til udvalgte kurser (kald den f.eks. ‘Kurser’). 

• Gå ind i mappen, og opret undermapper til de enkelte kurser (navngiv 

f.eks. mapperne med kursusnumrene) 

5.5 Rettigheder 

Filer i et UNIX-filsystem har forskellige rettigheder, der afgør, hvem der kan 

læse en fil, skrive til en fil eller køre et program. Rettigheder skelner mellem 

filens ejer (‘user’), en brugergruppe (‘group’) og alle andre (‘others’). Læs mere 

om rettigheder på: http://www.gbar.dtu.dk/wiki/Permissions . 

Som beskrevet på websiden kan man ændre rettigheder fra kommandolinien 

med chmod kommandoen. Man kan også se og ændre rettighederne fra Xfe: 

Klik med højre museknap på en fil/mappe og vælg Properties fra menuen, og


gå herefter til fanen Permissions. 

• Prøv at ændre rettighederne for mappen ’Kurser’ fra forrige opgave, sådan 

at andre ikke kan læse indholdet af mappen. Dette gøres ved at fjerne 

rettighederne til gruppen og andre (’group’ og ’others’), enten ved hjælp 

af kommandoen chmod go= Kurser i en terminal eller ved i Xfe at fjerne 

alle flueben ud for ’Group’ og ’Others’. 

For at checke om det virker, kan man spørge sin nabogruppe, om de kan se indholdet 

af mappen ’Kurser’ ved at køre kommandoen ls -l ~s012345/Kurser 

i en terminal (s012345 skal selvfølgelig erstattes med det relevante studienummer). 

Bemærk, at rettighederne til hver brugers G-Bar hjemmemappe som standard 

er indstillet således, at alle kan læse filerne (med undtagelse af din e-mail). Det 

er dog kun brugeren selv, der kan ændre indholdet af mappen. Hvis brugeren 

ønsker det, kan dette ændres ved brug af ovenstående kommandoer. 

5.6 Specielle mapper og hjemmeside 

I ens hjemmemappe findes der nogle specielle mapper, f.eks. ’Maildir’, der 

bruges af e-mail-systemet til at gemme ens e-mails. Mange af disse mapper 

har specielle rettigheder, f.eks. er mail-mappen beskyttet mod læsning af alle 

andre brugere som beskrevet ovenfor. 

Hvis man vil have sin egen hjemmeside, skal man oprette en mappe 

‘ ∼ /public_html’. Denne mappe skal kunne læses af webserveren og skal derfor 

have specielle rettigheder. Læs mere om hjemmesider og rettigheder på 

http://www.gbar.dtu.dk/wiki/Student_Homepage .


6 Adgang til G-baren hjemmefra via ThinLinc 

Som sagt har G-baren en stor softwarepakke, som frit bliver stillet til rådighed 

for studerende — men nogle af programmerne ligger kun på DTU’s servere, 

og hvordan kan man så lige bruge dem, når man sidder hjemme? Til det kan 

man benytte programmet ThinLinc. Med ThinLinc får man et grafisk login til 

G-Baren via internettet. 12 Først skal ThinLinc installeres. 

6.1 Hent og installer ThinLinc 

• Hent programmet fra http://downloads.cc.dtu.dk/. 

• En side med klienter til de forskellige styresystemer kommer frem. Download 

klienten til det styresystem, som bruges. 

6.2 Log på ThinLinc 

Man logger på G-Baren med ThinLinc på følgende måde: 

• Start ThinLinc. I Windows startes ThinLinc ved at klikke på ThinLinc ikonet. 

I Linux køres kommandoen tlclient i en terminal. 

• Når programmet er startet, ses et vindue som dette: 

• Udfyld felterne på følgende måde: 

– Server: thinlinc.gbar.dtu.dk 

– Name: Studienummer 

– Password: DTU-password 

12 Faktisk så får man præcis den samme brugergrænsefalde, som hvis man loggede på en 

SunRay terminal.


• Klik på Login for at forbinde til G-Baren. Man er nu logget ind, hvorefter 

man kan vælge en brugergrænseflade. 

Hvis man vil se skrivebordet på ens bærbare computer, skal man trykke F8 og 

herefter vælge Full Screen. Dette gentages for at vende tilbage til fuld skærm i 

ThinLinc.


7 SFTP og hjemmedrev i G-Baren. 

7.1 Hvad er FTP og SFTP? 

FTP står for File Transfer Protocol. FTP er det, man kalder en protokol til overførsel 

af filer imellem computere, dvs. et regelsæt, så computerne er enige om, 

hvordan data skal forstås og behandles. Man kan bruge FTP til f.eks at tilgå et 

online lager via sin lokale computer. 

Et sådant system bygger på en server (udbyder), som stiller et lager til rådighed, 

og en klient, som kan tilgå dette lager via en forbindelse. Helt overordnet 

kan man dele en FTP-forbindelse op i to: 

• En kommandoforbindelse 

• En dataforbindelse 

Kommandoforbindelsen bruges til at sende kommandoer mellem server og 

klient samt til verificering af parternes identitet. Dataforbindelsen bruges den 

faktiske udveksling af filer/data. 

Historisk baggrund: 

FTP-protokollen blev skrevet tilbage i 1971 og har derfor nogle år på bagen. 

Der er jo som bekendt sket en hel del med den digitale verden siden, og det 

har afstedkommet et behov for en mere sikker måde at overføre filer på. Til 

det blev Secure File Transfer Protocol, eller SFTP, udviklet. Navnene er egentligt 

lidt misvisende, da SFTP ikke bygger direkte på FTP, men i stedet på en 

udvidelse af en sikkerhedsprotokol ved navn Secure Shell (SSH). Den gamle 

FTP-protokol havde adskillige sikkerhedsproblemer, f.eks. skulle man sende 

sit kodeord i klartekst, uden kryptering, til udbyderen. Dette gjorde det nemt 

for andre at få fat i ens kodeord og var dermed meget kompromitterende for 

sikkerheden. Dette er lavet om i SFTP, hvor alt — både data- og kommandoforbindelsen 

— er krypteret via SSH. 

Her på DTU får man, igennem G-Baren, stillet et online lager på som udgangspunkt 

10 GB til rådighed. Dette lager kan man tilgå via en SFTP-forbindelse. 

Vi skal nu se på, hvordan man får adgang til dette drev. 

7.2 Installation og opsætning 

Det første, man skal gøre, er at hente en FTP-klient; i dette eksempel vil vi 

bruge et program ved navn FileZilla. FileZilla er udviklet af Mozilla, som også 

har udviklet f.eks. internetbrowseren Firefox og e-mailklienten Thunderbird. 

FileZilla er valgt pga. dets understøttelse af SFTP, og fordi det kan køre på 

alle relevante platforme. Altså kan det både køre på Windows XP, Windows 

7, Linux og OS X. Så uanset, om man har en Mac eller en PC, vil proceduren 

være den samme.


Figur 2: FileZillas interface 

Hent nu programmet ved at gøre følgende: 

• Gå in på FileZillas hjemmeside http://FileZilla-project.org/. 

• Hent FileZilla-klienten. NB: Vær opmærksom på, at versionen passer 

med styresystemet på den lokale computer. 

• Følg installationsinstrukserne på skærmen. 

• Start FileZilla. 

7.3 Overførsel via SFTP vha. FileZilla 

FileZilla kan se en smule uoverskuelig ud, når man bare sådan kigger på det, 

men don’t panic! 

Skærmbilledet er delt op i masse små områder. Øverst er der en konsol til meddelelser, 

under det er det to vinduer, som begge viser et ‘hierarkisk system,’ og 

derunder to vinduer, som viser indholdet af de valgte mapper. Nederst er der 

et vindue, som viser filkøen, dvs. en liste med de filer, som venter på at bliver 

overført. Lige nu er hele den højre side af de to midterste vinduer blank. Dette 

skyldes, at den højre side viser FTP-drevets indhold, og da der endnu ikke er 

forbundet noget FTP-drev, er siden blank. 

• Hvad viser den venstre side så?


Det er nu tid til at sætte en SFTP-fobindelse op. For at gøre dette skal vi oprette 

en såkaldt Site 13 

• Klik på Site Manager ikonet helt oppe i venstre hjørne. Den øvede bruger 

vil måske foretrække genvejskombinationen Ctrl+s. 

• Et nyt vindue ved navn Site Manager kommer til syne. 

• Klik på New Site og indtast et navn. Navnet DTU er oplagt, men vær bare 

kreativ. Til højre ses et faneblad kaldet General. Det er her, informationerne 

skal indskrives. 

• I feltet host skal der indtastes: login.gbar.dtu.dk. 

• I rullemenuen Protocol vælges: SFTP − SSH File Transfer Protocol . 

• I Logon type skal der stå: Normal. 

• Klik Connect. 

Nu vil man se en masse beskeder øverst i konsollen, som før var blank. Det 

er FileZilla, der fortæller, hvordan det går med at oprette en forbindelse. Hvis 

opsætningen er i hus, vil man se en bekræftelse af forbindelsen, og ens drev 

kommer til syne i den venstre side af vinduerne. Der er nu forbindelse til drevet. 

Man vil i feltet Remote site se en adresse i stil med: 

/xbar/nas1/home2/s01/s012345/ 

Dette er bruger s012345’s drev, og kun i denne mappe kan denne bruger kan lave 

ændringer. Førsøger man at uploade eller på anden måde ændre indholdet 

i andre mapper, får man en fejlbesked, der fortæller om manglende tilladelse. 

I FileZilla er det meget nemt at overføre filer imellem serveren og klienten. 

Opgaven er nu at overføre en fil fra den lokale computer til serveren. 

• Naviger hen til den mappe, hvor den ønskede fil ligger på klienten, f.eks. 

c:\dokumenter\filer\. 

• Naviger hen til den mappe, hvor filen skal placeres, f.eks 

/xbar/nas1/home2/s01/s012345/filer/ eller lign. 

• Højreklik på den ønskede fil i klientvinduet og vælg: Upload. 

13 Alt her i guiden bygger en engelsk version af FileZilla, hvis der bruges en dansk version 

af programmet er ordlyden jo naturligvis en anden.


Man vil nu kunne se kommandoforbindelsen i toppen sende de fornødne kommandoer 

til serveren, og nederst vil man kunne se, hvor langt overførslen er 

henne. Hvis filen har en fornuftig størrelse, dvs. ikke alt for stor, vil overførslen 

gå hurtigt, og man vil kunne se, at der øverst i konsollen står noget i retning 

af: 

File transfer successful, transferred bytes in 

seconds 

Det betyder, at overførslen har været succesfuld! Det er tilsvarende nemt at 

overføre i den modsatte retning: 

• Naviger hen til den mappe, hvor den ønskede fil ligger på serveren, f.eks. 

/xbar/nas1/home2/s01/s012345/filer/. 

• Naviger hen til den mappe, hvor filen skal placeres, f.eks 

c:\dokumenter\filer\. 

• Højreklik på filen i klientvinduet og vælg: Download. 

Konsollen viser de fornødne kommandoer og skriver også slutbeskeden File 

transfer successful... Filen er nu hentet ned på den lokale computer fra 

serveren. 

Nu skulle brugeren være i stand til at hhv. downloade fra og uploade til sit 

online drev. Hvis der stadigvæk er tvivl, så gå opgaverne igennem igen. 

7.4 Anvendelse i praksis 

Hvad kan man så bruge dette lager til? Generelt kan det være ret smart at have 

et “uafhængigt” lager, som man altid kan komme til, uanset hvor man befinder 

sig, så længe man har internet. Et sådant lager kan i nogle sammenhænge 

erstatte f.eks. en USB-nøgle. Desuden kan det bruges til at udveksle filer med 

ens medstuderende. 

G-Baren tilbyder jo desuden en del programmer, som man ikke har, og ikke 

kan få, på ens egen computer. Det kan derfor være nødvendigt at overføre data 

imellem sin egen computer og G-Barens servere. Man kunne f.eks. forestille 

sig, at en bruger har indhentet data fra en måling på sin egen computer og gerne 

vil behandle det i Matlab. Dette kræver, at man får data fra den lokale computer 

over på G-Barens server for så at behandle det i Matlab og til sidst sende 

resultaterne tilbage igen. Her er det så oplagt at anvende SFTP-forbindelsen.


8 Versionsstyring og LATEX 

Dette afsnit indeholder nogle lidt mere videregående opgaver, og det er ikke 

strengt nødvendigt at lave disse for at kunne bruge sin computer fornuftigt 

på DTU. Dog giver teknikkerne beskrevet her mulighed for langt lettere at 

samarbejde med andre studerende, og du vil samtidig lære at lave flotte og 

publikationsklare rapporter. 

Vi anbefaler kraftigt, at alle som minimum skimmer dette afsnit. 

8.1 Hvad er versionsstyring/Subversion? 

Når man skriver en større opgave, kan det ofte være en fordel at benytte et 

system til versionsstyring. Der findes flere af denne slags systemer, bl.a. CVS 

og Subversion. G-Baren kører en server, der understøtter begge disse, og som 

kan tilgås over internettet både fra og uden for DTU. Dette afsnit omhandler 

brugen af Subversion (SVN), der er bredt anvendt. 

Subversion er et værktøj til deling og opdatering af data blandt mange brugere. 

Kort fortalt tilbyder SVN et lager, som i SVN-termer hedder et repository, hvor 

man kan have dokumenter, kode eller billeder liggende. 

Fordelen ved anvendelse af versionsstyring er, at mange forskellige brugere 

selvstændigt kan logge på og tilføje, ændre og slette filer efter behag; samtidig 

med dette holder serveren styr på ændringerne, så man nemt kan gå tilbage 

til tidligere versioner, hvis dette er nødvendigt. Denne historik er grundstenen 

i versionsstyring og sikrer mod, at data eller tidligere ændringer går tabt. SVN 

har sin klare force i situationer, hvor mange arbejder på forskellige dele af et 

samlet projekt. 

En anvendelse, man som studerende på DTU bør overveje, er f.eks. i forbindelse 

med programmeringsprojekter, hvor SVN kan bruges til vedligeholde og 

sammenstykke kode, eller i forbindelse med rapportskrivning i sproget LATEX. 

SVN skal dog ikke betragtes som et substitut for f.eks. et netværksdrev til lagring 

af mange hunderede gigabytes af film, musik og store programmer. SVN 

er primært egnet til tekst i råt format (altså ikke Word-dokumenter) og kode. 

I det følgende vil vi se, hvordan man bruger SVN til netop deling af et LATEXdokument. 

Vi vil kigge kort på, hvordan man sætter SVN op, hvordan man får 

adgang, og på nogle af de grundlæggende kommandoer, man kan udføre. Da 

vi har et LATEX-dokument som kerne i denne øvelse, vil der dog først komme 

en meget kort introduktion til LATEX. 

Øvelsen her er ment som en gruppeøvelse; man kan godt udføre den alene, men det 

er klart en fordel at være minimum to. I forbindelse med forståelse og løsning af opgaverne, 

er det en del af opgaven selv at tilegne sig viden, hvor det er nødvendigt (fx 

tidligere opgaver i dette sæt, den føromtalte introguide, G-Barens wiki eller, hvis alt 

andet går galt, Google).


8.2 Hvad er LATEX? 

LATEX 14 er et værktøj til præsentation af tekst og grafik. I konventionelle tekstbehandlingsprogrammer 

har man en grafisk brugerflade (menuer, dialogbokse 

og lign.) til at hjælpe med opsætning og redigering. I LATEX anvendes derimod 

kommandoer som i et programmeringssprog, hvilket gør systemet meget 

kraftfuldt og fleksibelt; LATEX kan med stor fordel bruges til mindre afleveringer 

og rapporter, men det er lige så velegnet til at sætte profesionelle bøger og 

udgivelser. Især, når det kommer til formler og matematiske udtryk, er LATEX 

rigtig stærkt, og af ovennævnte grunde har det udviklet sig til en de facto standard 

i det akademiske og naturvidenskabelige miljø. 

Med denne øvelse er der inkluderet en fil med navnet ‘latex_ex.tex’, som kan 

downloades fra http://www.gbar.dtu.dk/opgaver. Dette er en LATEX-fil, som 

indeholder et kort eksempel på, hvordan LATEX ser ud. Prøv at åbne filen i en 

teksteditor, f.eks GEdit: 

• Åbn en terminal (Terminal → xterm on Linux). 

• Download filen og læg den i din hjemmemappe. Dette kan gøres ved at 

bruge en browser på sædvanlig vis, men også ved at udføre 

wget http://www.gbar.dtu.dk/opgaver/latex_ex.tex 

• Start GEdit: 

gedit latex_ex.tex & 

&-tegnet åbner GEdit i baggrunden, så du fortsat kan benytte terminalen. 

Ved åbning af filen ses en stump kode og noget tekst. Den skarpe læser vil 

bemærke, at indholdet, indtil videre, ikke just ser præsentabelt ud. Det er, fordi 

vi ser den rå LATEX-kode. Det skal her nævnes, at der i filen indgår adskillige 

besværgelser af stor og tyngende vigtighed, men det er uden for målet med 

denne øvelse at beskrive alle kommandoerne og deres funktioner. Lige nu er 

det vigtigste at få en overordnet ide om, hvad LATEX er. 

Du skal nu bede computeren om at generere et nydeligt opstillet dokument på 

baggrund af denne LATEX-fil. Dette kan gøres på følgende måde: 

• Indtast kommandoen pdflatex latex_ex.tex. Dette kalder programmet 

pdflatex, som er LATEX-compileren. Denne indlæser den nævnte fil og 

genererer på baggrund heraf et PDF-dokument. Hvis der er fejl (hvilket 

forhåbentlig ikke er tilfældet!), skrives de ud på skærmen sammen med 

de mange andre oplysninger, som compileren giver. 

14 Udtales la’tek, idet χ’et er det græske bogstav chi.


• Indtast derefter kommandoen acroread latex_ex.pdf & for at se resultatet. 

Når det er lykkedes, bliver det hurtigt evident, at forfatteren bag dette stykke 

kode har begået en matematisk ugerning. 

• Assister og ret fejlen, så ligningen (1) giver mening. (Erstat 0 med et arbitrært 

bogstav fra latin eller græsk.) 

Nu passer pengene, og vi kan bevæge os videre. 

8.3 Subversion og LATEX i skøn forening 

8.3.1 Oprettelse af Subversion-repository 

Som nævnt i introduktionen er SVN et online lager til deling og vedligeholdelse 

af filer. Vi vil her i øvelsen beskæftige os med den grundlæggende funktionalitet 

i SVN via en Linux-terminal. Målet er at give et overblik over, hvordan 

SVN virker. Først skal vil nu se på, hvordan man opretter et sådant lager på 

G-Barens servere. 

• Gå ind på http://www.gbar.dtu.dk og klik på CVS/SVN øverst i menuen. 

Dette giver adgang til den side, der hedder Repository administration. 

• Klik nu på Repository list øverst i menuen. 

• Klik nu på Create repository. 

• Indtast et navn, der ikke indeholder mellemrum eller andre specialtegn. 

Alphanumerisk og underscore er tilladt. Klik på knappen Create repository 

i bunden. 

• Nu er der blevet oprettet et repository, og adressen står øverst. Altså noget 

i stil med svn://USERNAME@svn.gbar.dtu.dk/s012345/repository/, 

hvor s012345 er ens studienummer, og ’repository’ er det navn man har 

givet sit repository. 

• Tilføj en bruger ved at klikke Add new user. Udfyld med password og brugernavn. 

HUSK at oprette en bruger til hvert medlem i gruppen. Undlad 

at bruge noget seriøst password i denne opgave (i det hele taget anbefales 

det, at de passwords, der benyttes til SVN, ikke anvendes andre steder — 

da de gemmes i klartekst). 

• Gentag ovenstående, så der minimum er to repositories, hvor begge/alle 

brugerne har adgang/konti.


Herefter skal vi skal bede computeren om at tjekke det nyoprettede repository 

ud. 

• Indtast kommandoen: 

svn co svn://USERNAME@svn.gbar.dtu.dk/s012345/repository 

N.B.: I ovenstående kommando er bruger det brugernavn, der blev valgt ved 

dannelsel af repositoriet. s012345 er studienummeret på den studerende, som 

“ejer” det (altså fra hvis CampusNet-konto det blev lavet). 

Der kommer naturligvis en loginprocedure, hvor man skal indtaste de brugerinformationer, 

man brugte, da man oprettede sit repository. Dette er et såkaldt 

check-out af repositoriet. Hvis der havde været filer i det, ville de alle sammen 

være blevet downloadet til hjemmemappen. Nu oprettes blot en (næsten) tom 

mappe, som svarer til repositoriet på serveren. SVN husker login-oplysninger 

og URL, så denne lidt besværlige kommando skal kun udføres, første gang 

man tjekker ud. 

8.3.2 Commit af ændringer til repository 

Repositoriet ligner og behandles som enhver anden mappe på Linux-systemet 

(eller hvilken som helst anden OS-platform). Men når det er sagt så er det, 

naturligvis, dog med nogle forbehold. Som udgangspunkt skal man, når man 

opretter mapper, flytter filer eller lign. indlede sin kommando med teksten svn. 

F.eks ønkser man, på en linux platform, at flytte en fil fra et sted til et anden i 

sit repository skal man skrive svn mv i stedet for mv. Kommandoen svn mv er i 

virkeligheden en sammensætning af forskellige kommandoer, som sørger for 

at holde styr på, at SVN er helt med på de ændringer, der foretages. Dette kan 

den normale kommado mv ikke, og det kan skabe utilsigtet opførsel, hvis man 

ikke er konsekvent med at have SVN med på råd, når man flytter sine filer på 

kryds og tværs i sit lokale repository. 

Lige nu er lageret tomt. Det må afhjælpes, og hvad er mere oplagt end at uploade 

vores LATEX-fil fra før. For at uploade en fil skal man gøre følgende: 

• Kopier eller flyt filen til den mappe, som repositoriet udgør i din hjemmemappe, 

og cd til denne mappe. 

• Indstast kommandoen svn add latex_ex.tex. Dette fortæller SVN, at 

du gerne vil tilmelde filen versionsstyring — men det uploader den ikke 

til serveren. 

• Indstast kommandoen svn ci -m "Første upload". Dette laver en commit 

af alle ændringer til serveren. Det vil sige, at SVN ser på, hvilke forskelle 

der er mellem den lokale mappe og serveren — og sørger for, at 

disse ændringer bliver sendt til serveren, så repositoriet modsvarer den


lokale mappe. Der sendes samtidig en beskrivelse af ændringen, som føres 

ind i loggen. (Dette gør, at man senere let kan se, hvilket ændringer 

man har foretaget.) 

Voila. Nu er filen tilføjet og committet. Sørg for, at begge repositories indeholder 

filen — gentag proceduren for det andet repository. 

Det vigtigt at committe, når man er færdig og klar til at dele sit arbjede, fordi 

det først er i dette øjeblik, at de andre brugere kan se ens ændringer. 

Når man efter en lang dags arbejde er klar til at gå hjem, er det altid en god ide 

at køre kommandoen svn status. Denne kommando fortæller, om man har 

noget arbejde i sit lokale repository, som man ikke har tilføjet det offentlige 

repository. Det er også altid en god ide at køre kommandoen med argumentet 

–show–updates. Dette får SVN serveren til at tjekke, om der er indhold på 

serveren, der konflikter med den lokale version. For at committe sine ændringer 

skal man være sikker på, at hele ens lokale reporsitory er ‘up to date’. Gør 

man ikke det, kan man risikere, at SVN bliver forvirret, og det leder til megen 

utilsigtet opførsel i ens repository. 

Læg mærke til det tal, der står efter revision. Dette betyder, groft sagt, hvor 

mange gange lageret er blevet opdateret. SVN holder styr på ændringer og 

gemmer kopier af hver revision. Dette tillader, at man kan gå tilbage til en 

tidligere version at sit arbejde, hvis man er kommet ned ad et galt spor, eller 

hvis ens medstuderende eller kollega har foretaget en ændring, som man ikke 

bryder sig om. En af de store fordele ved versionsstyring er netop, at man har 

backup af alle de forskellige versioner, som projektet har haft. 

8.3.3 Update og commit af anden bruger 

Her skal I bruge begge de repositories, der blev oprettet før. Hvis det er muligt, 

så brug hver jeres terminal, således at I tjekker de forskellige repositories ud i 

jeres egen hjemmemappe. Hvis dette af pladshensyn ikke kan lade sig gøre, så 

kan man godt bruge samme brugers hjemmemappe, så længe de to repositories 

har forskellige navne. For nemheds skyld benævnes de to brugere Bruger 

1 og Bruger 2. 

• Bruger 1 tjekker Bruger 2’s repository ud og ændrer i indholdet af filen. 

Han/hun kan også tilføje filer. Herefter udføres en commit. 

• Bruger 2 udfører herefter, i sit eget repository, kommandoen svn update 

for at opdatere til HEAD. HEAD betyder den seneste revision af projektet. 

Denne kommando kigger på, hvad der er sket på SVN-serveren, siden 

repositoriet sidst blev hentet ned. Eventuelle ændringer overføres til den 

lokale maskine (dvs. en update er det modsatte af en commit). 

• Bruger 2 verificerer, at filen nu er blevet tilføjet i mappen.


For at efterprøve dette koncept følger der nu en meget simpel matematisk opgave: 

• Bruger 1 løser den givne andengradsligning (i LATEX-filen) og indfører resultatet 

i Bruger 2’s LATEX-fil. Commit og verificer, at revisionsnummeret 

går fra n til n + 1. 

• Bruger 2 fortager en update, så Bruger 1’s ændringer hentes ned. 

• For at begge brugere får oplevelsen af både at redigere og at opdatere, 

skal Bruger 2 udføre samme opgave som Bruger 1, helst simultant. Og 

Bruger 1 udfører selvfølgelig også Bruger 2’s opgaver. 

8.3.4 Videregående redigering 

Som nævnt behandles et repository som enhver anden mappe på Linux. 

• Kopier LATEX-filen og giv den et nyt navn, og tilføj den til SVN. Commit 

og verificer herefter, at revisionen er steget til n + 1 (og at den nye fil rent 

faktisk er kommet med). 

Igen er det oplagt, at man arbejder simultant på hinandens repositories, altså 

at Bruger 1 ændrer i Bruger 2’s repository og omvendt. 

Når den sidste opgave er tilendebragt, skulle I nu gerne have opnået en basal 

forståelse for: 

• Hvad versionsstyring og SVN, helt simpelt, går ud på 

• Hvad LATEX, helt simpelt, går ud på 

• Hvordan man åbner og compiler en simpel LATEX-fil 

• Hvordan man opretter et repository 

• Hvordan man tjekker sit eget, eller andres repositories, ud 

• Hvordan man tilføjer en fil og committer 

• Hvordan man kopierer og ændrer filnavne 

Hvis der er stadigvæk, imod alt forventning, skulle være tvivl, så gå opgaverne 

igennem igen og husk ’if all else fails, read the manual!’ (der står masser om 

SVN forskellige steder på nettet).


8.4 Perspektivering 

SVN indeholder mange andre funktioner, som gør det meget fleksibelt. Et eksempel 

er merging (fletning), som gør, at to brugere kan ændre i den samme 

tekstfil, på samme tid, så deres ændringer flettes sammen til sidst. 

LATEXer næsten uundværligt i forbindelse med større opgaver, og SVN er oplagt, 

hvis man er en del af et større projekt (fagprojekt, temadage, bacheloropgave 

etc.). Den store fordel ved kombinationen af LATEX og versionsstyring 

er, at LATEX tillader, at man deler sit dokument op i flere underfiler (kildekoden 

til dette opgavehæfte er skrevet i LATEX og består af 10 filer — en til hvert 

afsnit, og lidt til); dermed kan flere brugere ændre i forskellige filer, uden det 

får indflydelse på de andre, men når man updater og compiler, får man alle 

de andres ændringer med. Enhver, der har arbejdet med bare halvstore Worddokumenter, 

hvor forskellige bidrag manuelt skal kopieres og indsættes, vil 

indse fordelen af dette. 

LATEX er nærmest de facto standard i store dele af det videnskabelige miljø, og 

det kan derfor ikke anbefales nok, at man tidligt kommer i gang. Indlæringskurven 

kan være stejl i starten, men det betaler sig i sidste ende. Der bliver 

afholdt introduktionskurser til LATEX, som stærkt kan anbefales, af DTU’s helt 

egen dedikerede LATEX supportgruppe. Se mere på http://www.student.dtu. 

dk/~latex/. 

8.4.1 SVN og Eclipse 

For dem, som ikke rigtig bryder sig om at arbejde fra kommandolinjen, findes 

der et glimrende alternativ (med grafisk interface og alt muligt!). De af jer, der 

skal have grundlæggende programmering, vil helt sikkert stifte bekendtskab 

med Eclipse som en platform til programmering i f.eks. Java. 

Eclipse understøtter også både LATEX og SVN. Det betyder, at man kan lave 

LATEX-dokumenter samt compile og committe dem til sit repository direkte fra 

Eclipse. Dette gør, at Eclipse faktisk er et ret kraftfuldt værktøj til både LATEX og 

SVN. Som en ekstra bonus fås Eclipse gratis, da det er open source, og til alle 

platforme (Windows, Linux, Mac etc.). Det ligger dog uden for denne øvelse 

indgående at forklare, hvordan man sætter Eclipse op med SVN og lign. Der 

henvises også her til internettet i almindelighed og G-Barens wiki i særdeleshed. 

Derudover findes der en regulær jungle af programmer, der understøtter LATEXkodning 

og SVN. Til LATEX findes bl.a. Notepad++ (Windows), Vim, Emacs, Te- 

Xmaker og LyX 15 , der alle er open-source. I Windows kan man installere TortoiseSVN, 

som integrerer SVN med resten af Windows, så man kan committe 

og opdatere fra Windows’ filfinder. 

15 Som fungerer nogenlunde som et WYSIWYG program, hvor man ikke skriver LATEX-kode.


Det er op til den enkelte bruger at vurdere, hvilken løsning, der passer bedst. 

Hvad der er godt for din makker, er ikke nødvendigvis godt for dig.


9 G-Baren i dagligdagen - Case 

Denne opgave er ment som en overordnet introduktion til, hvad G-Baren kan 

tilbyde, og hvordan man bruger den i sin hverdag. Her er det oplagt at bruge 

programmet Matlab som eksempel. Matlab er et meget kraftfuldt simuleringsog 

databehandlingsprogram, som rummer enormt mange applikationsmuligheder, 

og det er helt sikkert et program, man vil komme til at stifte bekendskab 

med i løbet af uddannelsen. 

Men DTU har ikke licenser til, at studerende selv kan installere Matlab på deres 

computere, og det anbefales derfor at tilgå Matlab via DTU’s databarer, 

f.eks. via G-Baren 16 . Man kan altså ikke få en kopi til installation på sin egen 

computer. Der vil derfor i opgaven indgå meget simpel Matlab-kode, men det 

skal ikke forstås sådan, at denne opgave er en opgave i Matlab, det er en opgave 

om, hvordan man kan anvende G-Barens muligheder og tilbud i hverdagen. 

Opgaven er med vilje formuleret i generelle venderinger. Pointen er, at brugeren 

selv skal løse de problemer, der måtte opstå, vha. opgavekompendiet, 

G-Barens Wiki eller andre kilder. Om man bruger sin egen computer eller de 

tynde klienter er op til den enkelte bruger. Dog skal Matlab bruges til at plotte 

graferne med. 

9.1 Case 1 - Matlab 

Betragt de to funktioner: 

Opgaven er nu: 

y1 =x 4 − 25x 2 

(1) 

y2 =x 3 − 4x (2) 

• Bestem skæringen med x-aksen for de to funktioner 

• Plot de to grafer i Matlab 

• Lav en enkelt sides ‘aflevering’ med de to plots og skæringen med xaksen, 

og forklar hvordan du/I er kommet frem til resultatet. 

• Print afleveringen ud 

16 Andre tilbyder også Matlab på DTU, f.eks. Winbaren.

Version: 19. august 2012 18:12

G-Databar Introduktion — Øvelser - G-Bar

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?