Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki
Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki
18 Databarsystemet på DTU hald(s001234) $ rm dok1 slette dokumentet dok1. Et dokument kan flyttes med kommandoen mv (move). Samme kommando anvendes også til en ændring af navnet på et dokument. Eksempelvis vil kommandoen hald(s001234) $ mv dok2 bib.no.1/dok7 bevirke, at dokumentet dok2 flyttes til mappen bib.no.1, og samtidig vil navnet blive ændret til dok7. Oprette og slette mapper En mappe oprettes med kommandoen mkdir (make directory). Eksempelvis vil hald(s001234) $ mkdir newbib oprette en ny mappe med navnet newbib. Kommandoen hald(s001234) $ rmdir newbib (remove directory) vil slette den igen. (en mappe kan med denne kommando kun slettes, hvis den er tom). Indeholder mappen filer, kan man med kommandoen hald(s001234) $ rm -r newbib (Remove Recursive) slette mappen og alle filer og undermapper deri. 6 Oprettelse og ændring af dokumenter Filer (ASCII) kan ændres ved hjælp af en editor, idet man direkte kan indtaste et dokument uden skjulte formateringskarakterer (som f.eks. i Word). Dette anvendes f.eks. ved indtastning af programmer og LATEX dokumenter. En simpel editor er nedit. Ved at skrive hald(s001234) $ nedit dok1 åbnes et vindue, hvor det reelle indhold af dok1 kan ses og efterfølgende ændres. Der findes et hav af editorer på systemet. Mere avancerede brugere foretrækker ofte emacs, som er en kraftfuld editor, der kender syntaksen for mange programmeringssprog og eksempelvis LATEX. 6 G-Baren er som udgangspunkt sat op til at bede om bekræftelse ved hver enkelt fil der slettes. Dette kan godt forekomme irriterende, hvis man sletter flere hundrede filer ad gangen. Det er derfor muligt at omgå denne beskyttelse ved at benytte den direkte sti til rm: hald(s001234) $ /bin/rm -r newbib Dette sletter således alle filer i newbib uden at tjekke med brugeren ved hver fil.
6 G-Baren 19 Manualer over UNIX-kommandoer Der findes mange kommandoer i UNIX, og for de enkelte kommandoer kan der ofte angives en række parametre. En nyttig kommando, der giver opslag i on-line manualer, er man kommandoen. Eksempelvis vil hald(s001234) $ man cp give et opslag i online UNIX manualer og derfra give en fuldstændig forklaring af, hvordan kommandoen cp til kopiering af dokumenter kan anvendes. Ofte ved man dog ikke, hvilken kommando man skal bruge. I dette tilfælde kan man bruge kommandoen man -k med et nøgleord som argument. Kommandoen hald(s001234) $ man -k copy vil eksempelvis give en liste over de kommandoer, der kan anvendes i forbindelse med kopiering. I denne liste findes så kommandoen cp. En anden nyttig kommando, der svarer til man-kommandoen, er den lidt mere avancerede info, der til tider indeholder flere oplysninger om programmerne end man. Yderligere oplysninger UNIX (incl. Linux) er ved at få en meget stor udbredelse, og der findes derfor en lang række muligheder for yderligere oplysninger, som kan findes vha. f.eks. Google. På G-Barens hjemmeside findes der også nogle gode links til yderligere oplysninger om UNIX. 6.5.3 Opsætning af kommando-omgivelser UNIX-kommandoer afvikles i bestemte omgivelser, og det kan være nyttigt for den mere erfarne bruger at ændre disse omgivelser. Dette afsnit beskriver kort, hvordan disse omgivelser kontrolleres, og hvordan de kan ændres. Kommandoerne afvikles under en såkaldt shell. På DTU anvendes sædvanligvis bash-shell. Eksempler på andre shells er korn-shell og C-shell. Alle nedennævnte bemærkninger knytter sig til bash-shell (men gælder dog med få ændringer for de andre shells). Når man logger ind på systemet, bliver ens environment initialiseret. Man kan se det aktuelle environment med kommandoen env. F.eks. angiver shellvariablen PATH de biblioteker, som gennemsøges for at finde programmer. Der findes en central opsætning, men den erfarne bruger kan ændre i den personlige opsætning ved at editere filerne .profile og .bashrc, som er placeret i hjemmebiblioteket. 7 7 Et dokument, hvis navn starter med et punktum, er et “skjult” dokument. Skjulte dokumenter kan listes med UNIX kommandoen ls -a
- Page 1: Databarsystemet på DTU September 2
- Page 4 and 5: 4 Databarsystemet på DTU Indhold 1
- Page 6 and 7: 6 Databarsystemet på DTU Databar B
- Page 8 and 9: 8 Databarsystemet på DTU ThinLinc
- Page 10 and 11: 10 Databarsystemet på DTU eksplici
- Page 12 and 13: 12 Databarsystemet på DTU Figur 2:
- Page 14 and 15: 14 Databarsystemet på DTU hald(s00
- Page 16 and 17: 16 Databarsystemet på DTU Kommando
- Page 20 and 21: 20 Databarsystemet på DTU I filen
- Page 22 and 23: 22 Databarsystemet på DTU Figur 4:
- Page 24 and 25: 24 Databarsystemet på DTU 6.9 Joba
- Page 26 and 27: 26 Databarsystemet på DTU 7 Winbar
- Page 28 and 29: 28 Databarsystemet på DTU 8 Linux
- Page 30 and 31: Indeks bærbare computere, 5 biblio
- Page 32 and 33: 32 Databarsystemet på DTU
6 G-<strong>Bar</strong>en 19<br />
Manualer over UNIX-kommandoer Der findes mange kommandoer i UNIX,<br />
og for de enkelte kommandoer kan der ofte angives en række parametre.<br />
En nyttig kommando, der giver opslag i on-line manualer, er man kommandoen.<br />
Eksempelvis vil<br />
hald(s001234) $ man cp<br />
give et opslag i online UNIX manualer og derfra give en fuldstændig forklaring<br />
af, hvordan kommandoen cp til kopiering af dokumenter kan anvendes.<br />
Ofte ved man dog ikke, hvilken kommando man skal bruge. I dette tilfælde<br />
kan man bruge kommandoen man -k med et nøgleord som argument. Kommandoen<br />
hald(s001234) $ man -k copy<br />
vil eksempelvis give en liste over de kommandoer, der kan anvendes i forbindelse<br />
med kopiering. I denne liste findes så kommandoen cp.<br />
En anden nyttig kommando, der svarer til man-kommandoen, er den lidt<br />
mere avancerede info, der til tider indeholder flere oplysninger om programmerne<br />
end man.<br />
Yderligere oplysninger UNIX (incl. Linux) er ved at få en meget stor udbredelse,<br />
og der findes derfor en lang række muligheder for yderligere oplysninger,<br />
som kan findes vha. f.eks. Google. På G-<strong>Bar</strong>ens hjemmeside findes der<br />
også nogle gode links til yderligere oplysninger om UNIX.<br />
6.5.3 Opsætning af kommando-omgivelser<br />
UNIX-kommandoer afvikles i bestemte omgivelser, og det kan være nyttigt<br />
for den mere erfarne bruger at ændre disse omgivelser. Dette afsnit beskriver<br />
kort, hvordan disse omgivelser kontrolleres, og hvordan de kan ændres.<br />
Kommandoerne afvikles under en såkaldt shell. På <strong>DTU</strong> anvendes sædvanligvis<br />
bash-shell. Eksempler <strong>på</strong> andre shells er korn-shell og C-shell. Alle<br />
nedennævnte bemærkninger knytter sig til bash-shell (men gælder dog med<br />
få ændringer for de andre shells).<br />
Når man logger ind <strong>på</strong> systemet, bliver ens environment initialiseret. Man<br />
kan se det aktuelle environment med kommandoen env. F.eks. angiver shellvariablen<br />
PATH de biblioteker, som gennemsøges for at finde programmer.<br />
Der findes en central opsætning, men den erfarne bruger kan ændre i den<br />
personlige opsætning ved at editere filerne .profile og .bashrc, som er placeret i<br />
hjemmebiblioteket. 7<br />
7 Et dokument, hvis navn starter med et punktum, er et “skjult” dokument. Skjulte dokumenter<br />
kan listes med UNIX kommandoen ls -a
Change language