Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki

6 G-Baren 15
I figur 3 på forrige side er der vist et eksempel, hvor brugeren s001234 har
to dokumenter (dok1 og dok2) liggende i hjemmemappen og en enkelt undermappe
(bib.no.1/), der selv indeholder to dokumenter (brev og gml.brev).
6.5.2 UNIX kommandoer
I UNIX kan man, som tidligere nævnt, afvikle en opgave enten grafisk, eller
kommandoorienteret. Den store fordel ved at afvikle opgaven kommandoorienteret
er, at det for den lidt trænede bruger oftest går langt hurtigere. UNIX
kommandoer tastes i et terminalvindue, se afsnit 6.1.2.
UNIX kommandoer er almindeligvis opbygget efter følgende syntax:
kommando 〈parametre〉 〈filnavn(e)〉
hvor filnavn også kan være et mappenavn. Filnavne kan indeholde et eller flere
jokertegn eller wildcard. Der er to jokertegn, man bør kende: * kan stå i stedet
for ethvert tegn eller enhver tegnsekvens, og ? kan stå i stedet for et enkelt
tegn (bemærk, at udtrykkene “dokument” og “fil” dækker over det samme.
Sommetider benyttes dokument, sommetider fil).
Et eksempel med ls-kommandoen for dokumentlistning er følgende
hald(s001234) $ ls -F *tex
hvilket giver en liste af alle filer i den aktuelle mappe, hvor navnet slutter med
’tex’. Den angivne parameter ’-F’ betyder, at fil-typen bliver angivet i listen.
Bemærk: Selv om UNIX er meget fleksibelt med hensyn til fil- og mappenavne,
bør du som hovedregel undgå at bruge mellemrum, skråstreger (/) og andre
specialtegn i fil- og mappenavne.
De vigtigste UNIX-kommandoer Man når langt i den kommandoorienterede
UNIX, såfremt man blot kan kommandoerne vist i tabel 2 på den følgende
side. Disse kommandoer vil kort blive beskrevet i det følgende. For yderligere
oplysninger, skriv f.eks. man 〈kommando〉.
Indhold af dokumenter og mapper Et (ASCII) dokuments indhold kan
eksempelvis vises i et terminalvindue ved hjælp af kommandoen less efterfulgt
af dokumentets navn, som f.eks.:
hald(s001234) $ less dok1