Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki

Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki

28.07.2013 Views

14 Databarsystemet DTU hald(s001234) $ nedit .qmail I teksteditoren skrives: &emailadresse@gmail.com ./Maildir/ hvor emailadresse@gmail.com er adressen, hvortil ens e-mails skal sendes. Linjen ./Maildir/ betyder, at e-mails også gemmes lokalt (ellers videresendes de kun). 6.5 UNIX og filsystemet 6.5.1 Filsystemets opbygning Filsystemet i UNIX er opbygget som en træstruktur med mapper. 5 Samme princip kendes fra DOS og Windows. Figur 3: Filsystemets træstruktur. Enhver mappe kan indeholde en række dokumenter (filer) samt eventuelle undermapper, hvor hver undermappe igen kan indeholde dokumenter og undermapper. Strukturen kan f.eks. se ud som skitseret i figur 3, som viser hvorledes en bruger (her s001234) kan have sin hjemmemappe placeret i databarsystemets globale struktur. Umiddelbart efter login vil brugeren befinde sig i sin hjemmemappe med et navn, der svarer til brugerens bruger-id. Brugeren har skriveadgang til hjemmemappe og kan derfor oprette dokumenter og undermapper. 5 En mappe kaldes undertiden også for et bibliotek, direktorie, katalog eller folder.

6 G-Baren 15 I figur 3 forrige side er der vist et eksempel, hvor brugeren s001234 har to dokumenter (dok1 og dok2) liggende i hjemmemappen og en enkelt undermappe (bib.no.1/), der selv indeholder to dokumenter (brev og gml.brev). 6.5.2 UNIX kommandoer I UNIX kan man, som tidligere nævnt, afvikle en opgave enten grafisk, eller kommandoorienteret. Den store fordel ved at afvikle opgaven kommandoorienteret er, at det for den lidt trænede bruger oftest går langt hurtigere. UNIX kommandoer tastes i et terminalvindue, se afsnit 6.1.2. UNIX kommandoer er almindeligvis opbygget efter følgende syntax: kommando 〈parametre〉 〈filnavn(e)〉 hvor filnavn også kan være et mappenavn. Filnavne kan indeholde et eller flere jokertegn eller wildcard. Der er to jokertegn, man bør kende: * kan stå i stedet for ethvert tegn eller enhver tegnsekvens, og ? kan stå i stedet for et enkelt tegn (bemærk, at udtrykkene “dokument” og “fil” dækker over det samme. Sommetider benyttes dokument, sommetider fil). Et eksempel med ls-kommandoen for dokumentlistning er følgende hald(s001234) $ ls -F *tex hvilket giver en liste af alle filer i den aktuelle mappe, hvor navnet slutter med ’tex’. Den angivne parameter ’-F’ betyder, at fil-typen bliver angivet i listen. Bemærk: Selv om UNIX er meget fleksibelt med hensyn til fil- og mappenavne, bør du som hovedregel undgå at bruge mellemrum, skråstreger (/) og andre specialtegn i fil- og mappenavne. De vigtigste UNIX-kommandoer Man når langt i den kommandoorienterede UNIX, såfremt man blot kan kommandoerne vist i tabel 2 den følgende side. Disse kommandoer vil kort blive beskrevet i det følgende. For yderligere oplysninger, skriv f.eks. man 〈kommando〉. Indhold af dokumenter og mapper Et (ASCII) dokuments indhold kan eksempelvis vises i et terminalvindue ved hjælp af kommandoen less efterfulgt af dokumentets navn, som f.eks.: hald(s001234) $ less dok1

14 <strong>Databarsystemet</strong> <strong>på</strong> <strong>DTU</strong><br />

hald(s001234) $ nedit .qmail<br />

I teksteditoren skrives:<br />

&emailadresse@gmail.com<br />

./Maildir/<br />

hvor emailadresse@gmail.com er adressen, hvortil ens e-mails skal sendes. Linjen<br />

./Maildir/ betyder, at e-mails også gemmes lokalt (ellers videresendes de<br />

kun).<br />

6.5 UNIX og filsystemet<br />

6.5.1 Filsystemets opbygning<br />

Filsystemet i UNIX er opbygget som en træstruktur med mapper. 5 Samme<br />

princip kendes fra DOS og Windows.<br />

Figur 3: Filsystemets træstruktur.<br />

Enhver mappe kan indeholde en række dokumenter (filer) samt eventuelle<br />

undermapper, hvor hver undermappe igen kan indeholde dokumenter og<br />

undermapper. Strukturen kan f.eks. se ud som skitseret i figur 3, som viser<br />

hvorledes en bruger (her s001234) kan have sin hjemmemappe placeret i databarsystemets<br />

globale struktur.<br />

Umiddelbart efter login vil brugeren befinde sig i sin hjemmemappe med et<br />

navn, der svarer til brugerens bruger-id. Brugeren har skriveadgang til hjemmemappe<br />

og kan derfor oprette dokumenter og undermapper.<br />

5 En mappe kaldes undertiden også for et bibliotek, direktorie, katalog eller folder.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!