Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki

Databarsystemet på DTU 

September 2010 

1

Forfattere: Henrik Madsen, Bernd Dammann, Mark Gjøl, Povl Ole 

Haarlev Olsen, Jørn Villesen Christensen, Karen Markvard Martensen, 

Christian Theede, Christian Thode Larsen, Jakob Rosenkrantz 

de Lasson og Anders la Cour Bentzon. 

Med bidrag fra Joakim C. Allerup. 

Dokumentet er skrevet med LATEX. 

Version: 31. august 2010 23:09 

3

4 Databarsystemet på DTU 

Indhold 

1 Introduktion 5 

2 Databarsystemet 5 

2.1 De faste databarer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

2.2 Brug af bærbare computere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5 

3 Portalen og CampusNet 7 

4 Support og Helpdesk 7 

5 ThinLinc – login hjemmefra 7 

6 G-Baren 9 

6.1 Log ind og ud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9 

6.2 Brugergrænseflader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11 

6.3 Browsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

6.4 E-mail og e-mailklienter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13 

6.5 UNIX og filsystemet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

6.6 Software i G-Baren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

6.7 Printere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

6.8 Netværkskommandoer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21 

6.9 Jobafvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

7 Winbaren 26 

7.1 Dokumenter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

7.2 Installation af software i Winbaren . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

7.3 Formatering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

7.4 Printere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

7.5 Scannere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

7.6 UNIX fra Winbaren . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27 

8 Linux 28 

8.1 Programmer til Linux . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28 

8.2 DTU-LUG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29 

9 Mac på DTU 29 

9.1 MacVærk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29

2 Databarsystemet 5 

1 Introduktion 

Formålet med dette hæfte er dels at give en introduktion til databarsystemet 

på DTU, og dels at give en grundlæggende indføring i brugen af G-Databaren 1 

og Windows databaren. Yderligere introducerer kapitel 3 Portalen samt Campusnet, 

som er DTU’s undervisningsinformationssystem. For at gøre noten så 

kort som muligt er der i høj grad brugt henvisninger til hjemmesiderne for databarerne: 

http://www.gbar.dtu.dk og http://www.winbar.dtu.dk. En oversigt 

over databarerne på DTU kan findes på http://www.databar.dtu.dk. 

2 Databarsystemet 

Formålet med databarsystemet er at stille applikationer og computerkraft til 

rådighed for studerende og forskere i forbindelse med skemalagt undervisning, 

rapportskrivning og behov for at foretage beregninger i forbindelse med 

forskning, projekter og lignende. 

2.1 De faste databarer 

Databarsystemet på DTU består af en række databarer fordelt på DTUs område, 

se tabel 1 på den følgende side. Kortet på bagsiden viser, hvor hver enkelt 

databar er placeret. Fra databarerne kan terminaler og printere anvendes, og 

da alle databarer er koblet til samme filsystem, vil man altid have adgang til 

sine filer. 

Alle databarer skal overholde nogle krav til netværksprogrammel og software, 

som sikrer, dels at databarerne kan kobles sammen, dels at et minimum af 

software er tilgængelig overalt. 

Der er mulighed for at forbinde til en Windows Desktop i UNIX- og Linuxdatabarerne 

(Remote Desktop) 2 . Tilsvarende er der i Windows databarerne 

også adgang til en UNIX- og Linux-desktop (ThinLinc). 

2.2 Brug af bærbare computere 

Såfremt du har en bærbar computer med mulighed for at gå på et trådløst 

netværk, kan du anvende den i stedet for de tynde klienter (UNIX systemet). 3 

Efter installation af en såkaldt ThinLinc klient, som beskrevet i afsnit 5 på side 

7, kan du bruge din bærbare som enhver anden tynd klient. 

1 Ofte kaldet G-Baren 

2 Se http://www.gbar.dtu.dk/wiki/Windows_FAQ 

3 Tynde klienter er de terminaler, der stilles til rådighed i G-Baren og i enkelte andre data- 

barer på DTU. Se tabel 1.


Databar Bygning Type af databar Antal arbejdspladser 

B-Bar 116 Windows databar 135 

Diplom E- og IT-Bar 308 Winbar 45 

325 Winbar 84 

E-Bar 341 Winbar/Linux 64 

325 48 

G-Bar 302 UNIX / Linux 34 

(SunRay-terminaler) 303N UNIX / Linux 96 

303S UNIX / Linux 11 

305 UNIX / Linux 30 



K-Bar 208 Winbar 27 

208 UNIX 22 

210 Winbar 60 

M-Bar 402 Windows databar 24 

414 Windows databar 40 

421 Windows databar 53 

VR-Bar 305 Windows 25 

101-Databaren 101 Winbar 64 

Tabel 1: Bygninger med databar-arbejdspladser 

For at få adgang til internettet og beregningsserverne i G-Baren gennem 

det trådløse net, vil vi anbefale at du benytter Eduroam. Eduroam-nettet er 

universiteternes gratis trådløse netværk til studerende og ansatte. Med Eduroam 

kan du også komme på nettet på en række andre universiteter i Danmark 

og i udlandet. Opsætningen til Eduroam afhænger af styresystem (Windows, 

Linux, MacOS), og det er muligt at du skal installere et program (SecureW2), 

før du kan komme på det trådløse net af denne vej. Se G-Barens wiki 

(http://www.gbar.dtu.dk/wiki/Eduroam) for yderligere information. 

Alternativt kan du benytte det net, der hedder “DTU”. For at logge på, 

skal du indtaste dit brugernavn og password, hver gang du går online, hvilket 

kan være besværligt. Derudover er “DTU” ikke krypteret, hvilket betyder, at 

folk i princippet kan aflytte din kommunikation. Af disse grunde anbefaler vi 

brugen af Eduroam i stedet.

5 ThinLinc – login hjemmefra 7 

3 Portalen og CampusNet 

DTUs webportal på http://portalen.dtu.dk/ giver en oversigt over informationer 

tilgængelige for alle studerende og medarbejdere på DTU. Her kan 

man se nyheder, hvilke kurser man er tilmeldt, informationsgrupper samt meget 

mere. Portalen virker også som en forside for CampusNet. CampusNet 

giver adgang til en række studierelevante data og funktioner, f.eks. er det her 

man tilmelder og framelder sig kurser, finder oplysninger på medstuderende 

og ofte er der diskussionsgrupper i tilknytning til de enkelte kurser. Der er 

også mulighed for at læse sin studie e-mail samt hente gratis software. 

Ønsker man at tilgå CampusNet direkte uden om Portalen, kan dette gøres 

på adressen: http://www.campusnet.dtu.dk/ eller endnu kortere: 

http://cn.dtu.dk/. 

4 Support og Helpdesk 

Hvis du har brug for teknisk support med IT-systemerne på DTU, kan du 

skrive til itsupport@student.dtu.dk. Dette er en generisk e-mailadresse, og 

supportmedarbejderne vil sørge for at videresende din forespørgsel til rette 

vedkommende – uanset om det drejer sig om Winbaren, G-Baren, K-Baren 

m.v. Vær venligst så specifik som overhovedet muligt i formuleringen af dit 

spørgsmål; jo flere detaljer, du giver med det samme, jo mindre vil det være 

nødvendigt for supportteknikerne at spørge dig efterfølgende, og jo hurtigere 

kan dit problem blive løst. 

Alternativt kan du besøge G-Barens supportkontor, som ligger i bygning 

308, lokale 119 (lokalnr. 51265). De hjælper med spørgsmål ang. G-Baren, inkl. 

problemer, du måtte have med at forbinde dig til DTU-netværket fra mobile 

enheder eller din hjemmecomputer. De kan også hjælpe dig, hvis du har 

problemer med at installere kursusprogrammer på Linux- eller Windowscomputere. 

Åbningstiderne kan ses på http://www.gbar.dtu.dk. 

Hvis du har glemt dit password, bliver du nødt til at besøge studiekontoret 

i bygning 101 med gyldig identifikation for at få et nyt. 

5 ThinLinc – login hjemmefra 

Det er muligt at logge på G-Baren hjemmefra eller via det trådløse net på DTU. 

På denne måde kan man sidde ved sin computer og benytte G-Barens regnekraft 

og store udvalg af programmer. G-Baren anbefaler og supporterer til 

dette formål produktet ThinLinc fra Cendio A/B.


ThinLinc er en klient, der kombinerer teknologier som SSH og VNC til at 

oprette et remote grafisk login. For dem, som ikke er klar over, hvad dette betyder, 

kan det beskrives som et “vindue”, hvori der startes en terminal session, 

som hvis du sad på en af G-Barens terminaler. 

ThinLinc klienten kan gratis hentes fra http://www.gbar.dtu.dk/software 

til både Linux, Mac og Windows. 

Efter endt installation startes programmet med enten tlclient i en Linux 

terminal eller ved at finde ThinLinc ikonet i Windows. Programmet skulle herefter 

gerne vise følgende (du skal dog selv indtaste serveradresse, brugernavn 

og password): 

Figur 1: Thinlinc client login.


• Server: thinlinc.gbar.dtu.dk 

• Name: Dit studienummer 

• Password: Dit DTU - password 

Herefter er man klar til at tilslutte, hvilket gøres ved at trykke Login. Nu 

vælges der så brugergrænseflade på samme vis som normalt i G-Baren, og 

derefter er man kørende. 

Som meget nyttige funktioner i ThinLinc kan nævnes support for lyd og 

support for den lokale printer, der er tilsluttet, hvor klienten køres fra, f.eks. 

din hjemmecomputer. For flere oplysinger omkring opsætning af ThinLinc klienten, 

se G-Barens hjemmeside. 

Det er også muligt at logge på G-Baren via Winbars maskiner, som også 

tilbyder adgang via ThinLinc. 

6 G-Baren 

G-Baren er opbygget som et moderne UNIX (Solaris, Linux) baseret computersystem. 

Der findes en klynge af centrale beregningsservere i G-Baren, som er 

koblet op til en række SunRay-servere (grayNN). SunRay-serverne sørger for, 

at man kan bruge de forskellige arbejdspladser i G-Baren, og derfor skal man 

IKKE starteprogrammer på dem. 

I tilknytning til G-Baren findes desuden et antal computere, som er forbeholdt 

brugere tilknyttet en såkaldt HPC gruppe (High Performance Computing) 

– Se http://www.hpc.dtu.dk/, hvortil der også henvises for oplysninger 

om adgang og brug. 

6.1 Log ind og ud 

6.1.1 Log ind 

For at logge ind i G-Baren skal man først indtaste sit username (også kendt som 

login eller bruger-id). Typisk er det ens studienummer af formen s001234. 

Efter man har indtastet sit username og trykket enter, spørger systemet om 

password. 

Bemærk: Når du indtaster dit password, vises der intet i password-feltet, 

heller ikke ‘*’. Dette er en sikkerhedsfeature, så folk ikke kan se, hvor langt dit 

password er. Når password er indtastet, og man har klikket ok, vil man blive 

logget ind. 

Databarerne på DTU er koblet sammen, og det er derfor samme username 

og password, der skal anvendes i alle databarer. Med mindre andet nævnes


eksplicit, vil det altid være dette password, som der refereres til, i tilfælde hvor 

et sådant skal bruges. 

Er man i besiddelse af et smartcard, kan man logge på ved blot at indsætte 

kortet. Smartcards koster 40 kr. og kan købes i IMMs information i bygning 

321. For mere information om smartcards, se G-Barens hjemmeside. 

6.1.2 Grafisk brugergrænseflade 

Når man er logget ind på systemet, mødes man af den grafiske brugergrænseflade. 

Som standard er denne IceWM, men det kan ændres på loginskærmen 

ved tryk på “Options” → “Session”, hvis man foretrækker en anden grafisk 

brugergrænseflade. Vi anbefaler dog, at man bruger IceWM. 

I de grafiske brugergrænseflader kan de fleste programmer startes fra menuen 

(se afsnit 6.2 på modstående side). 

Terminaler En terminal i Unix tilbyder kommandoorienteret brug af systemet 

og er foretrukket af mange, fordi terminaler med lidt øvelse tillader hurtigere 

og mere effektiv brug af systemet. Ydermere er der kommandoer og 

programmer, som kun kan tilgås via en terminal. Terminaler kan tilgås fra menuen. 

6.1.3 Ændring af password 

For at ændre sit password skal man åbne en terminal og skrive passwd: 

hald(s001234) $ passwd 

Først oplyses de kriterier, det nye password skal overholde for at blive accepteret 

af systemet. Systemet vil derefter spørge om ens nuværende password 

for at sikre, at andre ikke ændrer ens password. 

Når man har indtastet sit password, vil systemet spørge to gange efter ens 

nye password. 

Da ændringen af ens password skal ud til mange maskiner, kan der gå op 

til 3 minutter, før ændringen er gældende overalt. 

Det anbefales på det kraftigste, at man ændrer sit password, første gang man bruger 

databarsystemet! 

6.1.4 Log ud 

Når man er færdig med at bruge systemet, skal man logge ud. Dette sker ved, 

at man trykker på Logout i menuen. Bruger man smart-card, ”logges ud” ved 

fjernelse af kortet.


Det er vigtigt, at man afslutter større programmer, f.eks. browsere, emailprogrammer, 

OpenOffice, Maple, Matlab og Splus, inden man logger ud. Hvis 

dette ikke sker, vil man optage de fælles systemressourcer og licenser unødvendigt. 

6.2 Brugergrænseflader 

Hvor den mest effektive brug af UNIX oftest opnås ved terminal brug, vil mange 

foretrække en grafisk repræsentation, da dette som regel er mere intuitivt. 

6.2.1 Menuen 

I alle grafiske miljøer på G-Baren er der en fælles menu, der bliver vedligeholdt 

centralt. Menuen startes typisk med et midterklik eller højreklik på baggrunden. 

Fra denne menu kan man starte de fleste programmer, der er installeret 

på G-Baren. Ved programstart fra menuen vil programmet blive afviklet på 

den mindst belastede server. 

6.2.2 Filbrowser 

G-Baren tilbyder en fil browser ved navn XFE. Man kan enten starte XFE ved 

i terminalen at skrive xfe eller igennem menuen under punktet “Desktop Environment”. 

For mere information, se G-Barens hjemmeside. 

6.2.3 IceWM 

Det grafiske miljø (eller window manager), der anbefales af G-Baren, hedder 

IceWM (se figur 2 på næste side). Denne window manager minder lidt om 

Windows i udseende. Menuen kan findes på samme måde som i Windows 

ved at klikke på knappen i menubjælken nederst i venstre hjørne. 

Vinduer Vinduer flyttes i IceWM på samme måde, som de flyttes i Windows, 

ved at venstreklikke på den øverste bjælke i vinduet og trække den. Vinduets 

størrelse kan ændres ved at klikke på kanten af vinduet og trække det. De 

samme knapper, som man finder på et vindue i Windows, finder man også i 

IceWM. 

I højre side af bjælken findes tre knapper, hvor knappen længst til højre lukker 

vinduet, knappen i midten maksimerer det, og knappen til venstre minimerer 

det. I venstre side af menubjælken er der endnu en knap. Denne knap 

giver en liste over, hvad man kan gøre med vinduet. Samme liste får man 

frem, hvis man højreklikker et vilkårligt sted på bjælken. Dobbeltklikker man 

på knappen i venstre side, lukkes vinduet.


Figur 2: IceWM 

Ud over de sædvanlige operationer, som er kendt fra Windows, tilbyder 

IceWM nogle ekstra funktioner. Det er muligt at rulle vinduet op, så det kun 

er den øverste bjælke, der er synlig. Yderligere kan man justere vinduets placering 

i forhold til de andre vinduer på skrivebordet eller placere det på et helt 

andet skrivebord. Dette gøres fra vinduemenuen (venstre knap) under punktet 

“Move to”. 

Man kan få en liste over åbne vinduer ved at midterklikke på baggrunden. 

Disse er opdelt efter, hvilket skrivebord de er på. 

Skriveborde Man har som udgangspunkt fire skriveborde i IceWM. På denne 

måde kan man gruppere vinduer, der har indbyrdes relevans. Man kan 

f.eks. have en browser på et skrivebord og rapporter på et andet. Man kan let 

skifte skrivebord ved at klikke på et af de fire tal i menubjælken. 

Temaer Synes man ikke om standardtemaet i IceWM, kan man let skifte det 

ud med en række andre temaer. Disse findes i bunden af startmenuen under 

“Settings” → “Themes”. Er man inkarneret Windows-bruger kan det måske 

være fordelagtigt at vælge XP-temaet. 

6.3 Browsere 

Der er adskillige internetbrowsere installeret på G-Baren. Af grafiske browsere 

4 tilbyder G-Baren Mozilla Firefox og Opera. Disse startes med hhv. firefox 

4 G-Baren kan tilbyde tekstbaserede browsere, der dermed kun kører i en terminal. Disse 

browsere indeholder intet grafik og kan derfor ikke vise billeder, men kun tekst. Blandt disse 

kan nævnes lynx, w3m og links, som udmærker sig på hver deres måde.


og opera i terminalen, eller under “Internet” → “Browsers” i menuen. Firefox 

er ydermere standardbrowseren og kan således startes via “Internet” → 

“Default Browser” i menuen. 

6.4 E-mail og e-mailklienter 

Hver medarbejder og studerende på DTU har en personlig e-mail adresse, og 

for studerende er e-mail adressen sXXXXXX@student.dtu.dk, hvor sXXXXXX 

er den studerendes studienummer. Det er vigtigt, at man jævnligt tjekker sin 

e-mail, da undervisere og administrationen på DTU ofte sender beskeder ud 

på CampusNet eller direkte til de studerendes e-mail adresser. 

Den studerende har forskellige muligheder for at tilgå sin e-mail. Ved at 

logge ind på CampusNet og vælge “Webmail” i baren foroven kan e-mailen 

tilgås i en internet browser. Man har hér mulighed for at læse nye e-mails, 

besvare eller videresende e-mails, skrive nye e-mails, arkivere modtagne emails 

i undermapper mm. 

Ved at logge ind på en terminal i G-Baren kan den studerende ligeledes 

tilgå sin e-mail fra en af de installerede e-mail klienter. Pt. er Mozilla Thunderbird 

standard grafisk mailklient. Den er som udgangspunkt sat op til at logge 

på din studiemail, så for at få adgang til dine mails skal du blot indtaste dit password. 

Klienten kan startes enten fra terminalen, ved at skrive thunderbird, 

eller fra menuen, ved at gå ind under “Internet” → “Mail clients” → “Thunderbird”. 

Medmindre du ændrer det, kan Thunderbird også startes ved i menuen 

at vælge “Internet” → “Default Mail Client”. 

G-Baren har flere tekstbaserede mail-programmer, hvoraf pine anbefales. 

Dette kan startes fra menuen ved at navigere ind under “Internet” → “Mail 

clients” → “Pine”, eller ved at skrive pine i en terminal: 

hald(s001234) $ pine 

Første gang pine startes, bliver du mødt af en velkomstsskærm. Tryk Enter 

for at komme videre til hovedmenuen. Pine navigeres kun med pile- og genvejstaster. 

Nederst i terminalen ses en oversigt over genveje, der kan bruges. 

Er der en ^ foran genvejen skal ctrl holdes nede, mens genvejen tastes. 

Endelig er der også mulighed for at tilgå sin e-mail fra sin egen bærbare 

eller stationære computer. E-mail kan hentes vha. POP eller IMAP protokollen, 

se http://www.gbar.dtu.dk/ for detaljer om opsætningen. 

6.4.1 Automatisk videresendelse af e-mail 

Ønsker man at få videresendt sin mail, kan dette let lade sig gøre ved at oprette 

filen .qmail i hjemmebiblioteket. Dette kan man f.eks gøre ved at bruge teksteditoren 

NEdit:


hald(s001234) $ nedit .qmail 

I teksteditoren skrives: 

&emailadresse@gmail.com 

./Maildir/ 

hvor emailadresse@gmail.com er adressen, hvortil ens e-mails skal sendes. Linjen 

./Maildir/ betyder, at e-mails også gemmes lokalt (ellers videresendes de 

kun). 

6.5 UNIX og filsystemet 

6.5.1 Filsystemets opbygning 

Filsystemet i UNIX er opbygget som en træstruktur med mapper. 5 Samme 

princip kendes fra DOS og Windows. 

Figur 3: Filsystemets træstruktur. 

Enhver mappe kan indeholde en række dokumenter (filer) samt eventuelle 

undermapper, hvor hver undermappe igen kan indeholde dokumenter og 

undermapper. Strukturen kan f.eks. se ud som skitseret i figur 3, som viser 

hvorledes en bruger (her s001234) kan have sin hjemmemappe placeret i databarsystemets 

globale struktur. 

Umiddelbart efter login vil brugeren befinde sig i sin hjemmemappe med et 

navn, der svarer til brugerens bruger-id. Brugeren har skriveadgang til hjemmemappe 

og kan derfor oprette dokumenter og undermapper. 

5 En mappe kaldes undertiden også for et bibliotek, direktorie, katalog eller folder.


I figur 3 på forrige side er der vist et eksempel, hvor brugeren s001234 har 

to dokumenter (dok1 og dok2) liggende i hjemmemappen og en enkelt undermappe 

(bib.no.1/), der selv indeholder to dokumenter (brev og gml.brev). 

6.5.2 UNIX kommandoer 

I UNIX kan man, som tidligere nævnt, afvikle en opgave enten grafisk, eller 

kommandoorienteret. Den store fordel ved at afvikle opgaven kommandoorienteret 

er, at det for den lidt trænede bruger oftest går langt hurtigere. UNIX 

kommandoer tastes i et terminalvindue, se afsnit 6.1.2. 

UNIX kommandoer er almindeligvis opbygget efter følgende syntax: 

kommando 〈parametre〉 〈filnavn(e)〉 

hvor filnavn også kan være et mappenavn. Filnavne kan indeholde et eller flere 

jokertegn eller wildcard. Der er to jokertegn, man bør kende: * kan stå i stedet 

for ethvert tegn eller enhver tegnsekvens, og ? kan stå i stedet for et enkelt 

tegn (bemærk, at udtrykkene “dokument” og “fil” dækker over det samme. 

Sommetider benyttes dokument, sommetider fil). 

Et eksempel med ls-kommandoen for dokumentlistning er følgende 

hald(s001234) $ ls -F *tex 

hvilket giver en liste af alle filer i den aktuelle mappe, hvor navnet slutter med 

’tex’. Den angivne parameter ’-F’ betyder, at fil-typen bliver angivet i listen. 

Bemærk: Selv om UNIX er meget fleksibelt med hensyn til fil- og mappenavne, 

bør du som hovedregel undgå at bruge mellemrum, skråstreger (/) og andre 

specialtegn i fil- og mappenavne. 

De vigtigste UNIX-kommandoer Man når langt i den kommandoorienterede 

UNIX, såfremt man blot kan kommandoerne vist i tabel 2 på den følgende 

side. Disse kommandoer vil kort blive beskrevet i det følgende. For yderligere 

oplysninger, skriv f.eks. man 〈kommando〉. 

Indhold af dokumenter og mapper Et (ASCII) dokuments indhold kan 

eksempelvis vises i et terminalvindue ved hjælp af kommandoen less efterfulgt 

af dokumentets navn, som f.eks.: 

hald(s001234) $ less dok1


Kommando Kort beskrivelse 

ls lister indhold af en mappe 

less, more, view viser indhold af fil 

cd skift mappe 

pwd vis aktuel mappe 

cp kopiering af filer (dokumenter) 

rm fjern dokumenter 

mv flyt, omdøb dokumenter 

mkdir/rmdir opret/fjern et underbibliotek 

xpp, lp, lpr udskriv dokument 

man, info vis manual/info for en kommando 

gfile vis fil-type 

emacs avanceret (og god) editor 

nedit let anvendelig (grafisk) editor 

vi, vim den oprindelige unix-editor 

exit afslut terminal-sessionen 

Tabel 2: De vigtigste UNIX kommandoer 

Hvis dokumentet fylder mere end én skærmside, vil less i første omgang kun 

vise den første side. Man kan forlade less ved at trykke på tasten ‘q’. Der 

findes andre, og ofte bedre, kommandoer til at se indholdet af dokumenter, se 

tabel 2. 

En liste med indholdet af en mappe udskrives på skærmen med kommandoen 

ls. Hvis der ønskes flere oplysninger end blot navnene på dokumenterne 

og bibliotekerne, anvendes eksempelvis ls -l (parameteren -l giver en uddybende 

liste): 

hald(s001234) $ ls -l 

Hvis situationen er som skitseret i figur 3, vil man få noget, der ser ud som: 

drwxr-xr-x 3 s001234 s00 512 Aug 8 13:23 . 

drwxr-xr-x 3 s001234 s00 512 Aug 8 13:22 .. 

drwxr-xr-x 2 s001234 s00 512 Aug 8 13:22 bib.no.1 

-rw-r--r-- 1 s001234 s00 10 Aug 8 13:13 dok1 

-rw-r--r-- 1 s001234 s00 257 Aug 8 13:23 dok2 

Vi vil ikke forklare den fulde betydning af alle disse oplysninger. Det kan dog 

nævnes, at det første tegn på linien bl.a. kan være et ‘d’ (svarende til en mappe) 

eller et ‘-’ (svarende til en fil). Herudover giver linien oplysninger om læse- (r) 

og skrive- (w) rettigheder, ejer, gruppetilhørsforhold, dokumentets størrelse 

og tidspunkt for sidste rettelse.


Skift mellem mapper Skift mellem forskellige mapper sker med kommandoen 

cd (change directory), f.eks. vil 

hald(s001234) $ cd bib.no.1 

bringe os ned i undermappen bib.no.1. Kommandoen 

hald(s001234) $ cd .. 

bringer os tilbage igen, eller generelt et niveau op i træstrukturen. Endelig vil 

kommandoen 

hald(s001234) $ cd 

altid bringe os tilbage i hjemmemappen. 

Det er også nyttigt at kende til ∼ tegnets funktion. Hvis man benytter kommandoen 

hald(s001234) $ cd ~s001233 

vil man skifte til brugeren s001233’s hjemmemappe. Dette kan kun lade sig 

gøre, såfremt man har execute-rettigheder til denne mappe. Hvis man også vil 

se indholdet af denne mappe, skal man derudover have læserettigheder. 

Bemærk, at man benytter “/”, når man ønsker at angive en sti (path) ud 

fra root mappen (toppen af træet), og ellers angives stien med reference til 

den mappe, man befinder sig i. Ved hjælp af kommandoen pwd (print working 

directory), kan man altid se, hvilken mappe man befinder sig i. 

Kopiere, slette og flytte dokumenter Et dokument kopieres med kommandoen 

cp (copy) efterfulgt af det gamle og det nye navn, dvs. kommandoen 

hald(s001234) $ cp gml.brev nyt.brev 

vil bevirke, at der oprettes et nyt dokument med navnet nyt.brev, der er magen 

til det eksisterende gml.brev. Kommandoen kan også bruges til at kopiere 

flere dokumenter ad gangen. I så fald skal det “nye” navn være navnet på en 

mappe. Hvis vi står i undermappen bib.no.1, vil kommandoen 

hald(s001234) $ cp ../dok* . 

bevirke, at filerne dok1 og dok2 kopieres ned i bib.no.1. Bemærk, at ‘..’ angiver 

den mappe, der ligger netop et niveau over det aktuelle, og ‘.’ angiver den 

mappe, vi står i. Tegnet ‘*’ er en såkaldt wildcard karakter, der angiver en 

vilkårlig karakterstreng (dok* angiver således alle dokumenter, der begynder 

med dok). 

Et dokument slettes med kommandoen rm (remove) efterfulgt af navnet 

på dokumentet (forudsat at brugeren har skrivetilladelse til dokumentet og 

mappen). Eksempelvis vil kommandoen


hald(s001234) $ rm dok1 

slette dokumentet dok1. 

Et dokument kan flyttes med kommandoen mv (move). Samme kommando 

anvendes også til en ændring af navnet på et dokument. Eksempelvis vil 

kommandoen 

hald(s001234) $ mv dok2 bib.no.1/dok7 

bevirke, at dokumentet dok2 flyttes til mappen bib.no.1, og samtidig vil navnet 

blive ændret til dok7. 

Oprette og slette mapper En mappe oprettes med kommandoen mkdir 

(make directory). Eksempelvis vil 

hald(s001234) $ mkdir newbib 

oprette en ny mappe med navnet newbib. Kommandoen 

hald(s001234) $ rmdir newbib 

(remove directory) vil slette den igen. (en mappe kan med denne kommando 

kun slettes, hvis den er tom). 

Indeholder mappen filer, kan man med kommandoen 

hald(s001234) $ rm -r newbib 

(Remove Recursive) slette mappen og alle filer og undermapper deri. 6 

Oprettelse og ændring af dokumenter Filer (ASCII) kan ændres ved hjælp 

af en editor, idet man direkte kan indtaste et dokument uden skjulte formateringskarakterer 

(som f.eks. i Word). Dette anvendes f.eks. ved indtastning af 

programmer og LATEX dokumenter. 

En simpel editor er nedit. Ved at skrive 

hald(s001234) $ nedit dok1 

åbnes et vindue, hvor det reelle indhold af dok1 kan ses og efterfølgende ændres. 

Der findes et hav af editorer på systemet. Mere avancerede brugere foretrækker 

ofte emacs, som er en kraftfuld editor, der kender syntaksen for mange 

programmeringssprog og eksempelvis LATEX. 

6 G-Baren er som udgangspunkt sat op til at bede om bekræftelse ved hver enkelt fil der 

slettes. Dette kan godt forekomme irriterende, hvis man sletter flere hundrede filer ad gangen. 

Det er derfor muligt at omgå denne beskyttelse ved at benytte den direkte sti til rm: 

hald(s001234) $ /bin/rm -r newbib 

Dette sletter således alle filer i newbib uden at tjekke med brugeren ved hver fil.


Manualer over UNIX-kommandoer Der findes mange kommandoer i UNIX, 

og for de enkelte kommandoer kan der ofte angives en række parametre. 

En nyttig kommando, der giver opslag i on-line manualer, er man kommandoen. 

Eksempelvis vil 

hald(s001234) $ man cp 

give et opslag i online UNIX manualer og derfra give en fuldstændig forklaring 

af, hvordan kommandoen cp til kopiering af dokumenter kan anvendes. 

Ofte ved man dog ikke, hvilken kommando man skal bruge. I dette tilfælde 

kan man bruge kommandoen man -k med et nøgleord som argument. Kommandoen 

hald(s001234) $ man -k copy 

vil eksempelvis give en liste over de kommandoer, der kan anvendes i forbindelse 

med kopiering. I denne liste findes så kommandoen cp. 

En anden nyttig kommando, der svarer til man-kommandoen, er den lidt 

mere avancerede info, der til tider indeholder flere oplysninger om programmerne 

end man. 

Yderligere oplysninger UNIX (incl. Linux) er ved at få en meget stor udbredelse, 

og der findes derfor en lang række muligheder for yderligere oplysninger, 

som kan findes vha. f.eks. Google. På G-Barens hjemmeside findes der 

også nogle gode links til yderligere oplysninger om UNIX. 

6.5.3 Opsætning af kommando-omgivelser 

UNIX-kommandoer afvikles i bestemte omgivelser, og det kan være nyttigt 

for den mere erfarne bruger at ændre disse omgivelser. Dette afsnit beskriver 

kort, hvordan disse omgivelser kontrolleres, og hvordan de kan ændres. 

Kommandoerne afvikles under en såkaldt shell. På DTU anvendes sædvanligvis 

bash-shell. Eksempler på andre shells er korn-shell og C-shell. Alle 

nedennævnte bemærkninger knytter sig til bash-shell (men gælder dog med 

få ændringer for de andre shells). 

Når man logger ind på systemet, bliver ens environment initialiseret. Man 

kan se det aktuelle environment med kommandoen env. F.eks. angiver shellvariablen 

PATH de biblioteker, som gennemsøges for at finde programmer. 

Der findes en central opsætning, men den erfarne bruger kan ændre i den 

personlige opsætning ved at editere filerne .profile og .bashrc, som er placeret i 

hjemmebiblioteket. 7 

7 Et dokument, hvis navn starter med et punktum, er et “skjult” dokument. Skjulte dokumenter 

kan listes med UNIX kommandoen ls -a


I filen .bashrc kan man for eksempel meget let tilføje personlige navne til bestemte 

UNIX-kommandoer eller mere komplicerede sekvenser. Eksempelvis 

vil en tilføjelse af følgende linie 

alias dir=’ls -F’ 

bevirke, at en ny kommando dir kan anvendes til at liste dokumenterne i et 

bibliotek (efter at terminalen er blevet lukket og åbnet igen, og forudsat at man 

bruger bash-shell’en). 

6.6 Software i G-Baren 

6.6.1 Menu og terminal 

G-Baren tilbyder brugerne adgang til en lang række programmer, hvoraf de 

fleste er tilgængelige via menuen og resten fra kommandolinjen. En omfattende 

liste af programmer findes på G-Barens hjemmeside, http://www.gbar. 

dtu.dk/. 

Software til din egen computer kan downloades fra http://www.gbar.dtu. 

dk/software/. 

6.6.2 Microsoft Windows fra G-baren 

Det er muligt at starte forskellige Microsoft Windows applikationer 8 eller en 

fuld Microsoft Windows session fra G-Baren. Se under ’Microsoft’ i menuen. 

Windows serveren vil spørge efter brugerens password, hver gang man 

starter en applikation direkte fra G-Baren (SunRay session), medmindre man 

er logget på via en ThinLinc klient. Her kan man udnytte ThinLincs unikke 

’single sign-on’ funktionalitet. 

Dit hjemmebibliotek i databarsystemet vil under Windows være drev ‘H:’, 

og der må ikke lægges programmer eller data andre steder end på dette drev. 9 

De fleste af databarsystemets printere vil automatisk være tilgængelige. 

Har man blot brug for at læse eller skrive f.eks. Word- eller Excel-dokumenter, 

kan man med fordel anvende StarOffice/OpenOffice direkte i UNIX. G-Bar 

Support anbefaler, at man undgår at bruge Windows programmerne og i stedet 

benytter sig af de programmer, der er installeret lokalt i G-Baren, da disse 

generelt virker bedre. 

Hvis du installerer OpenOffice eller StarOffice på din egen PC, vil du have 

100% kompatibilitet med dokumenter skrevet i G-Baren. 

8 Vi understøtter pt. Word, Excel og Powerpoint fra menuen. 

9 Faktisk kan du ikke se andre diske end H:-drevet under Windows.


6.7 Printere 

I G-Baren er der adgang til en lang række PostScript-printere. Typisk vil man 

printe fra et program, hvor enten printerkommando indtastes, eller printer 

vælges fra en liste. Hvis ikke en printer kan vælges direkte i det pågældende 

program, anbefales det, at man benytter en af printkommandoerne xpp eller 

gtklp til print fra programmer. I programmet xpp kan ligeledes ses en komplet 

oversigt over tilgængelige printere, og programmet kan startes fra kommandolinjen: 

hald(s001234) $ xpp 

Denne oversigt og de forskellige muligheder for print i G-Baren er også beskrevet 

på siden http://www.gbar.dtu.dk/index.php/Printing_from_the_G-Bar. 

På denne side findes endelig en vejledning i, hvordan man kan installere G- 

Barens printere på sin egen bærbare computer og herefter printe direkte derfra. 

6.8 Netværkskommandoer 

6.8.1 Tekstbaseret login på andre maskiner 

ssh står for Secure SHell og opfattes både som et program og en krypteret netværksprotokol. 

Den erstatter programmer som rsh og telnet, der er ukrypterede 

og derfor langt mindre sikre. 

ssh kan f.eks. anvendes til at logge ind på DTU’s systemer fra et hvilket 

som helst sted, hvilket eksempelvis kan se såldes ud: 

hald(s001234) $ ssh login.gbar.dtu.dk 

Herefter bedes der om password, hvorefter man er logget ind. ssh har en masse 

andre muligheder såsom portforwarding, xforwarding osv. Er du interesseret 

i dette, henvises der til G-Barens hjemmeside eller http://www.google. 

com/. 

I windows er det også muligt at anvende ssh, hvortil programmet PuTTY 

ofte anvendes. Det kan hentes på http://www.chiark.greenend.org.uk/ og er 

nemt at gå til. For at bruge klienten angives den server, man ønsker at tilslutte 

sig, samt hvilken protokol man ønsker at benytte. Eksempel: For at tilslutte til 

G-Bar serveren hald, benyttes følgende oplysninger: 

• Hostname – login.gbar.dtu.dk (〈servernavn〉.gbar.dtu.dk ) 

• Protocol – SSH


Figur 4: Screenshot af gftp. 

6.8.2 Overførsel af filer over internettet 

I de fleste tilfælde har man nogle filer, man gerne vil arbejde på derhjemme og 

på G-Baren. Nogle ønsker at bruge en diskette eller et USB-memorystick. Der 

er også mange, der simpelthen mailer filen til sig selv og så tjekker mailen på 

DTU. Disse løsninger fungerer i de fleste tilfælde fint, men der findes meget 

lettere, hurtigere og mere sikre måder at gøre dette på, hvilket de følgende 

sektioner vil vise. 

gftp De fleste kender nok til filoverførselsprotokollen FTP og ønsker måske 

at overføre filer frem og tilbage fra DTU. I G-Baren er der installeret en grafisk 

FTP-klient kaldet gftp. 

Klienten startes enten fra menuen eller med kommandoen gftp, hvorefter 

et vindue i stil med dét på figur 4 fremkommer. 

For de brugere, som ikke behøver en grafisk klient, kan den klassiske ftp 

eller det noget mere avancerede ncftp anvendes. 

Bemærk: FTP er en ikke-krypteret protokol. Dvs. at al data (inklusiv brugerid 

og password) sendes over nettet ukrypteret! Vælg derfor helst den krypterede 

SFTP (SSH) protokol! 

scp scp står for Secure CoPy og bruges, som navnet antyder, til at overføre 

filer på en sikker måde. Sikkerheden består i, at al trafik krypteres, hvilket


ofte gøres med ssh. scp anvendes stort set ligesom cp kommandoen med scp 

〈kilde〉 〈destination〉. 

Kopiér lokal fil til en fjern maskine: 

hald(s001234) $ scp fil bruger@server:dir/fil 

eller kopiér fil på fjern maskine til lokal server: 

hald(s001234) $ scp bruger@server:dir/fil fil 

Til Windows kan den grafiske klient WinSCP anbefales, og den kan hentes 

på http://winscp.net/eng/. Som det kan ses på figur figur 5, er vinduet i 

WinSCP delt i to. De lokale filer på venstre side og remote på højre. Det er nu 

bare at “hive” filer frem og tilbage mellem venstre og højre side for at kopiere 

filer frem og tilbage. Kopieringen sker så i baggrunden med scp, der som 

nævnt krypterer med ssh. 

Figur 5: Screenshot af WinSCP.


6.9 Jobafvikling 

Dette afsnit omhandler kommandoer, som kan anvendes i forbindelse med 

afvikling af programmer, f.eks. hvordan man styrer sine processer. 

Mht. afvikling af mange jobs og/eller parallelle programmer skal man huske 

ikke at overbelaste systemet. Det er tilladt at køre små testkørsler på op 

til 4 processorer i en kort periode (max. 10-15 minutter). Større kørsler skal afvikles 

under kontrol af et batch-system. Læs mere herom på http://www.gbar. 

dtu.dk/index.php/GridEngine. Hvis du har brug for flere ressourcer, kan du 

kontakte mailto:gbar-support@student.dtu.dk. 

6.9.1 Liste over processer – ps 

ps viser en liste over de processer, der kører på den aktuelle maskine. Et eksempel: 

hald(s001234) $ ps -fu s001234 

UID PID PPID C STIME TTY TIME CMD 

s001234 16055 15989 0 10:09:42 pts/204 0:00 /usr/dt/bin/sdt_shell -c 

s001234 16130 16122 0 10:09:42 pts/204 0:01 /usr/bin/gnome-session 

s001234 16251 1 0 10:09:48 ? 0:05 gnome-panel 

s001234 16253 1 0 10:09:48 ? 0:02 nautilus --no-default-window 

s001234 16145 1 0 10:09:43 pts/204 0:01 /usr/lib/gconfd-2 12 

s001234 16051 15989 0 10:09:42 ? 0:00 perl dtuinfo gray1:15 303.46. 

s001234 16243 1 0 10:09:48 ? 0:01 gnome-smproxy --sm-client-id 

s001234 16259 1 0 10:09:55 ? 0:00 /usr/lib/mixer_applet2 

s001234 16245 1 0 10:09:48 ? 0:03 /usr/bin/metacity 

s001234 15989 20421 0 10:09:40 ? 0:00 /bin/ksh /usr/dt/bin/Xsession 

s001234 16148 1 0 10:09:44 pts/204 0:01 xscreensaver -nosplash 

s001234 20417 591 0 Jul 22 ? 1:59 /usr/openwin/bin/Xsun :15 

s001234 16023 1 0 10:09:41 ? 0:01 /opt/SUNWut/bin/utaudio 

-f betyder full, -u betyder user. Ovenstående viser altså kun s001234’s processer. 

10 

6.9.2 Stop en proces – ctrl-c 

ctrl-c benyttes til at en stoppe en proces, der kører fra kommandolinien. Eksempel 

på brug: 

10 Bemærk at den ps, der bruges som standard i G-Baren, er en del af Solaris og derfor opfører 

sig lidt anderledes end den, man er vant til fra Linux. .


hald(s001234) $ xcalc 

[ctrl-c] 

hald(s001234) $ 

6.9.3 Baggrunds- og forgrundsjob 

& efter en kommando betyder, at kommandoen udføres i baggrunden. Dette 

gør f.eks., at et terminalvindue efterfølgende kan anvendes til at udføre flere 

kommandoer i. Eksempel: 

hald(s001234) $ firefox & 

6.9.4 Dræb en proces – kill og xkill 

Hvis en proces enten er låst eller er løbet løbsk, kan man ”dræbe” den givne 

proces. Kommandoen xkill gør, at næste gang du klikker på et grafisk vindue, 

vil den tilhørende proces blive ”dræbt”. Det er dog ikke altid, at man har et 

grafisk vindue, og man må da skrive ps for at få procesid og ”dræbe processen” 

med kill. 

Eksempel på brug: 

hald(s001234) $ kill 12345 

hald(s001234) $ kill -9 12345 

Normalt bliver et program blot spurgt, om det vil lukke ned. Derved kan 

programmet nå at gemme et evt. dokument. Ved brug af -9 foran processnummret 

bliver et program ”dræbt” med det samme. Dette kan være nødvendigt, 

hvis programmet er gået ned eller på anden måde er låst fast. 

Bemærk: Jobs, der har kørt mere end en CPU-time, bliver slået ned! Der må 

højst bruges 4 CPU’er per job. Er et job krævende, skal man bruge batchsystemet. 

Se http://www.gbar.dtu.dk/index.php/GridEngine for mere information.


7 Winbaren 

Windows databarerne er baseret på Windows XP-klienter, der er udstyret med 

skærme med høj opløsning og CD/DVD-brændere. Mange af dem har to skærme, 

hvilket er en stor hjælp ved programmering, når man læser flere dokumenter 

samtidig, surfer osv. Klienterne er rigtige desktopcomputere og har deres 

egen processor, RAM samt et forholdsvis kraftigt grafikkort. Dette gør dem 

meget brugbare til opgaver, der kræver megen regnekraft, så længe opgaven 

ikke tager mere end højst et par timer at klare. 

Der er en gruppe af Windows 2003/2008-servere, der bl.a. står for brugergodkendelse, 

opbevarer dine dokumenter og andre data samt giver adgang til 

printere. 

7.1 Dokumenter 

Studierelevante data kan gemmes på H-drevet (dokumenter, der gemmes i 

“My Documents” gemmes automatisk på H-drevet). Gemmer man sine data 

her, vil de kunne tilgås, når man logger på en hvilken som helst computer i 

Windows databarerne. Hver bruger må gemme op til 500 MB på drev H, og 

hvis man har mere liggende, vil man få en advarsel, når man logger på. Hvis 

man ikke sletter noget, således at man kommer under 500 MB, vil ens konto 

blive lukket. Der må kun gemmes data og programmer, der er studierelevante. 

Det er muligt at tilgå H-drevet på din bærbare eller hjemmefra ved at tilslutte 

direkte til Winbar serverne. Det vil blive til H-drevet på din Windows 

computer. Se mere på http://www.winbar.dtu.dk/. 

Drev I: er forbundet til dit “UNIX-hjemmedrev”, og her ligger de filer, du 

kan se på UNIX computerne på DTU. Det er muligt at tilgå dette drev hjemmefra, 

som beskrevet i afsnit 6.8.2 på side 22. Du må gemme op til 1 GB på 

I-drevet. Du skal være opmærksom på, at alle kan se dine filer, hvis de ligger 

i roden på I-drevet, med mindre du har ændret rettighederne (for flere oplysninger 

om filrettigheder se http://www.gbar.dtu.dk/). 

7.2 Installation af software i Winbaren 

De programmer, der anvendes mest i den enkelte databar, er automatisk installeret. 

Resten af programmerne kan installeres ved at finde genvejen “Installation 

of programs” på skrivebordet, navigere ind til det program, som man 

ønsker at installere, og aktivere genvejen til programmet. Installationen af programmet 

foregår helt automatisk. Installationstiden afhænger af det enkelte 

program, men det tager sjældent mere end et minut. Der er over 180 programmer 

at vælge imellem.

7 Winbaren 27 

7.3 Formatering 

Hvis der skulle opstå problemer med computeren, er det muligt at formatere 

computeren ved at trykke på “Symantec Ghost Client”-knappen nederst til 

højre og vælge “Reinstall Windows...”. Det tager ca. 10 min. 

7.4 Printere 

Når du ønsker at printe, vil computeren automatisk være sat til at vælge den 

printer, der er nærmest dig. Det er muligt at få en liste over alle printerne i 

Winbaren ved at trykke: Start -> Printers and Faxes. 

Hvis du vil printe i Winbaren fra bærbar på Wireless, så læs guiden på 

hjemmesiden (http://www.winbar.dtu.dk/). 

7.5 Scannere 

Der er opstillet scannere i flere lokaler i Winbaren, se en komplet liste på hjemmesiden 

(http://www.winbar.dtu.dk/Guides/). På selve scanneren er der en 

mærkat, der fortæller, hvad scannerens hjemmeside hedder. Gå ind i en Internet 

browser, og naviger til scannerens hjemmeside. Dernæst lægges det materiale, 

der skal scannes, i scanneren. På hjemmesiden kan du vælge mellem 

PDF, JPG eller TIFF format, og enten i sort/hvid eller farver. Når du har valgt 

format, trykker du “Scan”. Hvis scanneren er gået i dvale, vil der kunne gå op 

til et halvt minut, før du får det scannede dokument op på skærmen. Herfra 

kan du så vælge at gemme det, hvor du ønsker det. Scan kun fra computere i 

samme lokale som den pågældende scanner. Det er ikke muligt at scanne fra 

Wireless. 

7.6 UNIX fra Winbaren 

Vil man køre UNIX appikationer fra Windows PC’en, kan man åbne en Thin- 

Linc session og åbne en desktop-forbindelse med G-baren, som beskrevet i 

afsnit 5 på side 7.


8 Linux 

Linux er et styresystem oprindeligt startet af Linus Thorvalds og bygger på 

Open Source princippet. Dvs. at kildekoden til Linux, i modsætning til Windows, 

er frit tilgængelig. Dette indebærer også, at der er rigtig mange mennesker, 

der har kigget koden igennem og kontrolleret, at der ikke er sikkerhedshuller, 

bagdøre og andre ubehageligheder gemt. 

Linux har i manges øjne været et alternativ kun egnet for nørder. Dette har 

ændret sig drastisk de senere år. Installation og brug af Linux kan være lige 

så let som Windows. Forskellen ligger blot i, at du på Linux har mange flere 

valgmuligheder for opsætningen af dit system – Og så er Linux, samt langt 

størstedelen af programmerne til Linux, gratis! 

Linux ligner i høj grad UNIX, hvorfor man med meget få anstrengelser kan 

få gjort opkoblingen fra sin egen PC til G-Barens system helt transparent. I 

G-Bar supporten kan du få hjælp til de følgende distributioner 11 : 

• Ubuntu Linux 

• Debian Linux 

Desuden kan du besøge os på vores kontor i bygning 308, hvis du har yderligere 

problemer. Vi bestræber os på altid at have installations CD’er til Ubuntu 

Linux-distributionen, som du gratis kan få på vores kontor. Så kig forbi, hvis 

du er interesseret. 

8.1 Programmer til Linux 

På DTU bliver der brugt en række programmer i forbindelse med undervisningen. 

Nogle af disse programmer kan erhverves af de studerende, enten gratis 

eller for et beskedent beløb. G-Baren forsøger at samle det software, DTU tilbyder. 

Se vores software-side: http://www.gbar.dtu.dk/software/ 

Andre sider, der er værd at nævne, er http://sourceforge.net/ og http: 

//freshmeat.net/. Hvis du står og mangler noget software, som ikke lige er 

inkluderet i din distribution, kan det være du kan finde det her. Softwaren på 

disse sider er fortrinsvis gratis 12 og til Linux/Unix miljø. Man kan dog også 

finde software til både Windows og Mac. Installation fra disse sider kan dog 

være lidt mere besværlig, og nybegyndere kan få brug for hjælp. 

11Se evt. http://www.distrowatch.com/ for at se nogle af de mange forskellige distributioner 

der findes. 

12På SourceForge er det et krav, at programmerne er Open Source.

9 Mac på DTU 29 

8.2 DTU-LUG 

Folk fra Linux-verdenen er gode til at organisere sig og hjælpe hinanden. Dette 

gøres blandt andet i LUGs, som står for Linux User Group. En sådan eksisterer 

også på DTU og hedder DTU-LUG. De arrangerer blandt andet install-party 

i starten af semestrene. Mere information kan findes på http://dtulug.dtu. 

dk/. 

9 Mac på DTU 

Der er gode forhold for Mac-brugere på DTU. Du kan forbinde til databarene 

fra din Mac, og du kan køre de programmer, der bruges i undervisningen, på 

din Mac. Du kan også printe til databarenes printere direkte fra din Mac. 

9.1 MacVærk 

En række Mac-brugere holder faste møder hver tirsdag. Det er et godt sted at 

få hjælp, hvis du har nogle spørgsmål til Mac på DTU. Møderne foregår efter 

klokken 18 i S-huset. 

MacVærk arrangerer et informationsmøde kort efter studiestart. Her kan 

du få at vide, hvilke muligheder der er. Brugergruppen stiller en række Macs 

til rådighed for alle studerende på DTU i kaffestuen i S-huset, og disse bliver 

flittigt brugt. 

Desuden arrangerer MacVærk forskellige arrangementer med større eller 

mindre relation til Mac. 

Vi glæder os i MacVærk til at se dig til informationsmødet. Læs mere på 

http://macvaerk.dtu.dk/.

Indeks 

bærbare computere, 5 

bibliotek, 15 

oprette, 18 

slette, 18 

brugergrænseflade, 10 

IceWM, 11 

CampusNet, 7 

databarer, 5 

på DTU, 6 

dokument 

flytte, 17 

kopiere, 17 

oprettelse, 18 

redigering, 18 

slette, 17 

visning, 15 

e-mail, 13 

i G-Baren 

grafisk, 13 

tekstbaseret, 13 

tilgå studiemail, 13 

videresendelse af e-mail, 13 

editor, 18 

Eduroam, 5 

filbrowser 

ROX, 11 

filsystem, 14 

FTP, 22 

gftp, 22 

Secure CoPy (scp), 22 

WinSCP, 23 

G-Bar 

hardware, 9 

menu, 11 

servere, 9 

30 

support, 7 

grafisk brugergrænseflade 

Menuen, 10 

Helpdesk, 7 

High Performance Computing, 9 

IceWM, 11 

skriveborde, 12 

temaer, 12 

vinduer, 11 

internet browser, 12 

Firefox, 12 

Opera, 12 

jobafvikling, 24 

baggrunds- og forgrundsjob, 25 

dræb en proces, 25 

liste over processer, 24 

større jobs, 24, 25 

stop en proces, 24 

Linux, 28 

brugergruppe, 29 

DTU-LUG, 29 

programmer til, 28 

log ind, 9 

log ud, 10 

Mac, 29 

brugergruppe, 29 

Mac OS X, 29 

MacVærk, 29 

mappe 

oprette, 18 

skift imellem, 17 

slette, 18 

Microsoft, 20 

Excel, 20 

hjemmemappe, 20

INDEKS 31 

Powerpoint, 20 

Windows, 20 

Word, 20 

opsætning 

kommando-omgivelser, 19 

password 

ændring, 10 

glemt password, 7 

Portalen, 7 

print, 21 

fra bærbar, 21 

i G-Baren, 21 

i Winbaren, 27 

program 

redigering, 18 

start fra menu, 11 

remote grafisk login, 7 

shell, 19 

bash-shell, 19 

Smart-card, 10 

software, 20 

download, 20 

i G-Baren, 20 

StarOffice/OpenOffice, 20 

ssh, 21 

PuTTY, 21 

support, 7 

til G-Bar, 7 

til Winbar, 7 

terminal, 10 

kommandoer, 15 

ThinLinc, 5, 7, 20, 27 

trådløst net, 5 

tynd klient, 5 

UNIX, 14, 19 

bibliotek, 15 

filsystem, 14 

hjemmemappe, 14, 26 

kommandoer, 15 

on-line hjælp, 19 

Winbar, 26 

print, 27 

scan, 27 

software, 26 

UNIX fra, 27 

Window Manager 

IceWM, 11 

XFE, 11

32 Databarsystemet på DTU

G-Barens hjemmeside: http://www.gbar.dtu.dk/ 

Winbarens hjemmeside: http://www.winbar.dtu.dk/ 

G-Barens software download: http://www.gbar.dtu.dk/software/ 

Campusnet: http://www.cn.dtu.dk 

Trådløst netværk: Eduroam 

Alternativt trådløst netværk: DTU 

LATEXpå DTU: http://www.student.dtu.dk/~latex/ 

DTUs Linux User Group: http://dtulug.dtu.dk/ 

DTUs Mac brugergruppe: http://macvaerk.dtu.dk 

Almindelig IT Support: itsupport@student.dtu.dk 

G-Bar Support: gbar-support@student.dtu.dk 

Winbar Support: dbsupport@winbar.dtu.dk 

33

Databarsystemet på DTU - G-Bar Wiki

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?