Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet - Vadehavssekretariatet

PILOTPROJEKT NATIONALPARK VADEHAVET
Afsluttende rapport fra
Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

Afsluttende rapport fra
Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet

Afsluttende rapport fra Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
Udgivet af sekretariatet for Styregruppen for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
Udgivet: September 2005
Udarbejdelse er fi nansieret af Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.
© Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse.
Layout, opsætning og tryk: Laursen Grafi sk A/S, Tønder
Oplag: 800 eks.
Forsidefoto: Billedet viser hvordan tidevandet er med til at forme Vadehavet, i dette tilfælde fra en vadefl ade
med et træformet lo-system øst for Sønderho på Fanø. Farvespillet i billedet stammer fra de forskellige salttålende
græsarter, der vokser på fl aden, og fra de forskellige bundforhold. Billedet er taget fra ca. 250 meters
højde i overskyet vejr (som nedsætter kontrasten i farverne).
Billedet viser en areal på ca. 350x350 meter. Fotograf: Jan K. Winther
Fotos:
Jan K. Winther: Side 4, 8, 26, 30, 34, 37, 38, 42, 50, 54, 59, 60
Lars M. Rasmussen: Side 12, 19, 20, 33, 41, 46, 49, 52, 62, 63, 66, 67, 73
John Frikke: Side 6, 28, 36
John B. Frederiksen: Side 40
Claus Nissen: Side 64, 71
Jacob P. Andersen: Side 65
Hagge: Side 10, 14, 21
Fanø Turistbureau: Side 53, 56
Alle kort i rapporten er bragt med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen
Rapporten kan hentes som pdf-fi l på pilotprojektets hjemmeside: www.nationalpark-vadehavet.dk

Indholdsfortegnelse
FORORD. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
1. SAMMENFATNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
2. STRATEGI OG HANDLINGSPLAN. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
2.1 Vision, målsætning og strategi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
2.2 Geografi sk afgrænsning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Model 1. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Model 2. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
2.3 Handlingsplan (kort sigt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.3.1 Landskabelige værdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.3.2 Naturværdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.3.3 Friluftsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2.3.4 Kulturhistoriske værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
2.3.5 Erhverv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
2.3.6 Formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
2.3.7 Landdistriktsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
2.4 Handlingsplan (lang sigt) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
2.4.1 Natur- og landskabelige værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
2.4.2 Formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
2.5 Samfundsøkonomiske analyser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
2.5.1 Forudsætninger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
2.5.2 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
2.5.3 Lokaløkonomisk analyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
2.5.4 Resultater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
3. STATUS OG UDVIKLINGSMULIGHEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.1 Landskabelige værdier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.1.1 Landskabskarakterområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
3.1.2 Sårbarhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
3.1.3 Udviklingstendenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
3.1.4 Områder af national geologisk interesse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
3.1.5 Vadehavets generelle beskyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
3.2 Naturværdier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
3.2.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
3.2.2 Tiltag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
3.2.3 Urørt natur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
3.2.4 Naturgenopretning og -pleje . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
3.2.5 Viden, information og dialog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
3.3 Friluftsliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.3.1 Nuværende muligheder for friluftsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.3.2 Forslag til styrkelse af friluftslivet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
3.3.3 Besøgscentrenes fremtidige rolle som støttepunkter for friluftslivet . . . . 36
3.4 Kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
3.4.1 Generelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
3.4.2 Formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
3.4.3 Pleje, synlighed, tilgængelighed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
3.4.4 Resultater og konsekvenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
3.5 Erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
3.5.1 Landbrug . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
3.5.2 Turisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
3.5.3 Fiskeri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
3.5.4 Havne og industri. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
3.6 Formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
3.6.1 Eksisterende formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
3.6.2 Den fremtidige formidling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
3.6.3 En samlet formidlingsplan for Nationalpark Vadehavet. . . . . . . . . . . . . 53
3.7 Forvaltningsmodeller. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
3.7.1 Formidlings- og servicefunktioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
3.7.2 Øvrige opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
3.7.3 Organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
3.7.4 Udarbejdelse af en forvaltningsplan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
3.7.5 Øvrige opgaver . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
3.7.6 Regelforenkling. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
3.7.7 Organisation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
3.8 Landdistriktsudvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
3.8.1 Befolkningens fordeling i by og på land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
3.8.2 Udviklingsstrategier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
3.8.3 Landdistriktsprogrammet 2007-2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
3.8.4 Indsatsområder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
4. PILOTPROJEKTETS GENNEMFØRELSE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
4.1 Opgaveformulering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
4.2 Organisation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
4.3 Økonomiske grundlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
4.4 Borgerinddragelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
4.5 Konkrete projekter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
5. GENERELLE BILAG OG KORTBILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

4
1 Sammenfatning

Forord
Styregruppen for pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
indstiller, at der etableres en nationalpark i Vadehavsområdet.
Etableringen skal ske inden for de rammer,
som styregruppens rapport udstikker.
Det er især en forudsætning for bred opbakning, at
der sikres direkte lokal indfl ydelse på nationalparkens
styring, drift og planlægning, samt at det stadigt vil
være muligt at udvikle et erhvervsliv, der er i overensstemmelse
med naturgrundlaget inden for en nationalpark,
ligesom det er en forudsætning, at etableringen
af en nationalpark ikke i sig selv, vil give begrænsninger
for erhvervsaktiviteter uden for nationalparken.
Styregruppen er enig om, at Vadehavet er det mest
unikke naturområde i Danmark set i internationalt
perspektiv, og at det derfor vil være naturligt, at oprettelse
af de første nationalparker i Danmark omfatter
Vadehavet.
Styregruppen er også enig om, at naturværdierne i
selve Vadehavet gennem internationale aftaler og nationale
udpegninger allerede er godt beskyttet. Selv om
en af forudsætningerne for igangsættelse af et pilotprojekt
i Vadehavet var, at man fremkom med forslag til
yderligere styrkelse af naturværdierne i en nationalpark
i Vadehavet, lægger styregruppen også stor vægt på, at
andre forhold har lige så høj prioritet.
Det drejer sig især om, at se en etablering af en nationalpark,
som et tiltrængt bidrag til:
• at styrke udviklingen i Vadehavsregionen – erhvervsmæssigt
og bosætningsmæssigt, hvor især de egentlige
landdistrikter langs vadehavskysten allerede i
dag »lider en stille og upåagtet død«;
• at iværksætte en række initiativer omkring »nationalparken«,
som understøtter den regionale/lokale
identitet (selvfølelse) som grundlag for levedygtige
(landsby)samfund i området.
• at understøtte og koordinere den eksisterende natur-
og kulturvejledning, der i imponerende omfang
fi nder sted i Vadehavsområdet i dag. I den forbindelse
vil en mere hensigtsmæssig anvendelse af de
samlede administrative og markedsføringsmæssige
ressourcer kunne anvendes til en forbedret service
over for egnens egne borgere og skoler samt en samlet
promovering af »VADEHAVET«.
Det er styregruppens opfattelse, at de ovenfor nævnte
Forord
aspekter skal indgå i en samlet planlægning og administration
for »nationalparken«, som iværksættes og gennemføres
under medvirken af områdets borgere.
Et fl ertal i styregruppen har den opfattelse, at en »Nationalpark
Vadehavet« skal omfatte de Natura 2000områder,
der ligger i – eller grænser op til Vadehavet:
• Havområdet ud til 3-sømilegrænsen (undtaget er Esbjerg
Havns administrationsområde og indsejlingen
gennem Grådyb)
• Øerne og Skallingen
• Varde Ådal og de uinddigede strandenge og forlande
langs fastlandet - samt
• Marskområderne bag digerne på fastlandet.
Samlet set en afgrænsning i overensstemmelse med Det
Trilaterale Samarbejdsområde.
Det er opfattelsen, at denne afgrænsning giver optimale
muligheder for løsning af ovennævnte opgaver samtidig
med at nationalparkbestyrelsen (Nationalparkens
øverste myndighed med ansvar over for Miljøministeren)
får overdraget ansvaret for gennemførelse af den
kommende Natura 2000-planlægning – samt sikrer, at
den efterfølgende udmøntning (administration) af de
fi re »vadehavskommuner« sker i overensstemmelse med
fælles krav og principper.
Repræsentanter i styregruppen for Dansk Landbrug,
Kristen Fromsejer og Claus Christensen samt borgmester
Svend Ole Gammelgaard, Skærbæk Kommune
og borgmester Peter Christensen, Højer Kommune
kan alene acceptere en »Nationalpark Vadehavet« der
omfatter:
• Havområdet ud til 3-sømilegrænsen - (undtaget er
Esbjerg Havns administrationsområde og indsejlingen
gennem Grådyb).
• Øerne og Skallingen
• Grænsen på den øvrige uinddigede del af fastlandet
følger middelhøjvandslinien.
• I de inddigede områder følger grænsen digekronen
Denne afgrænsning omfatter (bortset fra mindre by-
sommerhus-, natur- og landbrugsområder på øerne)
alene områder, der i forvejen er omfattet af det trilaterale
vadehavssamarbejdes beskyttelsesområde.
5

Forord
6
Det er de ovennævnte repræsentanters opfattelse, at
denne afgrænsning indbefatter de mest værdifulde
naturarealer i Vadehavsområdet for en lang række arter
og naturtyper, uden at væsentlige erhvervsinteresser på
fastlandet bliver berørt af nationalparken.
En sådan afgrænsning går på tværs af de eksisterende
Natura 2000-områder, hvorfor det ikke vil være sandsynligt,
at nationalparkmyndigheden kan få til opgave
at gennemføre Natura 2000-planlægningen. Hovedopgaverne
for en nationalpark med denne udstrækning
vil blive informations og brugerserviceopgaver samt i
samarbejde med de øvrige myndigheder på området at
udarbejde en overordnet plan for nationalparken.
Begge forslag indeholder desuden mulighed for
overførsel af kompetence og myndighedsudøvelse på
søterritoriet fra de statslige myndigheder til nationalparkmyndigheden
– i takt med opbygning af faglig
ekspertise på områderne.
Som det fremgår er styregruppen delt i spørgsmålet om
afgrænsning af en nationalpark. Men styregruppen ønsker
at præcisere, at vi er enige om, at der bør etableres
en nationalpark i vadehavsområdet, som vil kunne
skabe udviklingsmuligheder for egnen, og som vi gerne
vil se iværksat. Det skal nævnes at der også har været
arbejdet med en tredje model, som tager yderligere
områder med på fastlandet. Den tredje model kunne
der ikke opnås enighed om.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at styregruppen fi nder,
at det i lyset af den kommende kommunalreform
vil være naturligt at opfordre de kommende »Vadehavskommuner«
(Varde, Fanø, Esbjerg og Tønder)
til at drøfte »Nationalpark Vadehavet«. Styregruppen
foreslår ligeledes, at dens endelige rapport samt efterfølgende
nationale udviklinger vil danne baggrund for
disse drøftelser i de tre kommunale sammenlægningsudvalg
og i Fanøs byråd i begyndelsen af 2006, og at
man derefter vil underrette den nationale følgegruppe
og miljøministeren herom i foråret 2006.
Branderup, 30. september 2005
På styregruppens vegne
Udvalgsformand Jens Andresen,
Sønderjyllands Amt
Formand for styregruppen

1. Sammenfatning
På baggrund af miljøministerens igangsættelsesbrev af
26. februar 2004 har styregruppen udarbejdet en vision
med plan for afgrænsning og indhold af en Nationalpark
Vadehavet. En enig styregruppe står bag denne
rapport til miljøministeren.
Styregruppen har følgende overordnede mål for Nationalpark
Vadehavet:
Nationalpark Vadehavet skal medvirke til, at udviklingen
i Vadehavsregionen styrkes såvel økonomisk,
erhvervsmæssigt og socialt som natur- og miljømæssigt
og dermed bidrage til lokalsamfundenes
beståen og udvikling. Det forventes, at der ved en
målrettet beskyttelse af natur- og kulturværdier
frigøres et potentiale af muligheder, der øger eksistensgrundlaget
for den befolkning, der er bosiddende
i området.
Styregruppen har følgende vision for Nationalpark
Vadehavet:
Vadehavet er et internationalt unikt naturområde.
Nationalpark Vadehavet er et sammenhængende
område bestående af såvel havet som øerne og marsken.
Området indeholder den bedst beskyttede
natur i Danmark, hvor udvikling i natur og kultur
fortsat skal ske i samspil med menneskers bosætning
og tradition. Styregruppen fi nder, at beskyttelsesniveauet
er tilstrækkeligt for udpegning af en
Nationalpark Vadehavet. Vadehavet er internationalt,
og forvaltningen heraf skal desuden varetages i
det trilaterale samarbejde med Tyskland og Holland
for at koordinere en bæredygtig udvikling.
I Nationalpark Vadehavet har selvforvaltning en
central placering for at sikre, at en udvikling af natur,
kultur og erhverv i området gennemføres således,
at der til stadighed bibeholdes og skabes liv på
landet. Forvaltningen skal derfor varetages med en
høj grad af borgerinddragelse 1 .
Nationalpark Vadehavet skal byde på en lang række
tilbud fra oplevelsen af urørt natur over kulturhistoriens
vingesus med menneskets samspil med
havet til aktiv fritidsbrug af naturen.
Sammenfatning 1
Formidlingen af Nationalpark Vadehavet skal være
aktiverende og engagerende på en sådan måde, at
såvel lokale beboere som besøgende oplever nationalparken
som en helhed.
Styregruppen har opstillet en lang række mål for, hvad
der er opnået om 25 år, bl.a.:
• At der er sikret større sammenhængende naturområder
i især klit, strand, strandeng og havområder, hvor
naturen kan udvikle sig dynamisk uden menneskelige
indgreb.
• At der er taget yderligere skridt til at mindske forureningen
af havmiljøet – og især til at hindre mulige
miljøkatastrofer, f.eks. i forbindelse med skibsforlis.
• At der er skabt en sammenhæng i formidlingen af
området, så den besøgende møder ét samlet og koordineret
tilbud om formidling af områdets natur- og
kulturværdier. Samtidigt er der gennem en aktiv
formidling sikret en spredning af friluftslivet, så en
øget tilstrømning af turister ikke belaster følsomme
naturområder ud over deres bæreevne.
• At hele udviklingen er sket gennem aktiv borgerinddragelse
og med en lokalt baseret administration, så
der i området er skabt et fælles ejerskab og en fælles
identitet i forhold til nationalparken.
• At der er skabt vilkår, så der i området er et aktivt
landbrug der kan sikre den fortsatte afgræsning af de
store naturarealer såsom strandenge og marskenge,
der er opstået som følge af menneskers udnyttelse,
og hvis naturværdier kun kan opretholdes ved fortsat
drift med græsning eller høslet.
• At landbruget fortsat skal kunne udvikle sig og derved
medvirke til at bevare regionens særegne og åbne
kulturlandskab.
Afgrænsningsforslaget omfatter hele Vadehavet, mod
vest afgrænset ved 3-sømilegrænsen og mod øst afgrænset
af geesten, således at hovedparten af marskområderne
ligger i nationalparken. Se bilag 5. Forslaget
hænger nøje sammen med styregruppens ønske om
at sikre en samlet forvaltning af et sammenhængende
område.
I forbindelse med pilotprojektet har NIRAS udarbejdet
en samfundsøkonomisk- og velfærdsøkonomisk
analyse samt en lokaløkonomisk analyse. Analysen
tager udgangspunkt i to opstillede scenarier foruden et
7

8
1 Sammenfatning

asisscenarie. Konklusionen på analysen er, at scenarie
1 med en nationalpark med østlig grænse ved digerne
og med fokus på naturpleje, naturbevarelse og formidling
af naturen vil give et velfærdsøkonomisk overskud
på mellem 0,6 og 1,7 mia. kr. Scenarie 2, med en nationalpark
indeholdende alle Natura 2000-områderne
eks. Ribe Østerå, samt en kulturhistorisk zone, der
omfatter alle berørte ejerlav på fastlandet med fokus
vest for digekronen på naturpleje, naturbevarelse og
formidling af naturen, vil medføre en velfærdsøkonomisk
omkostning på mellem 0,85 og 2,6 mia. kr.
Den lokaløkonomiske analyse giver et billede af de
økonomiske eff ekter, som nationalparkprojektet vil
have på husholdninger, virksomheder og kommuner i
undersøgelsesområdet. Resultatet viser, at der et betydeligt
lokaløkonomisk overskud forbundet med etablering
og drift af nationalparken i de to scenarier. Scenarie
1 bidrager med 379 mio. kr. til lokalområdet, mens
scenarie 2 bidrager med godt 1 mia. kr. over 23 år.
Styregruppen anbefaler for naturens vedkommende,
at der især bliver prioriteret en indsats i relation til de
naturværdier, som er særegne for vadehavsområdet.
Det er primært havområder, vadefl ader, strande, klitter,
strandenge og marsk.
En væsentlig styrkelse af naturen ligger i udarbejdelsen
af en samlet forvaltningsplan for nationalparken, som
tilstræber kontinuitet i naturens udvikling og ensartet
forvaltning i nationalparken. Styregruppen påpeger en
lang række muligheder for at styrke naturen, bl.a. ved
at sikre store områder med urørt natur og ved at arbejde
aktivt for, at de inddigede marskområder udgør en
mosaik af forskellige niveauer af benyttelse (græsning,
høslet, varieret vandstandsniveau, intensiv/ekstensiv
benyttelse) samt skabelse af spredningskorridorer og
forbedring af levevilkårene for vandrefi sk med tilknytning
til Vadehavsområdet gennem naturgenopretning
af vandløbene med udløb i Vadehavet.
For landskabets vedkommende beskriver rapporten det
fl ade, åbne og særegne vadehavslandskab som er helt
unik i dansk som såvel internationalt perspektiv. Landskabelige
hensyn bør inden for en fremtidig nationalpark
veje tungt i forhold til placering af større tekniske
anlæg og bevoksning.
Sammenfatning 1
Styrkelsen af friluftslivet vil ske under hensynstagen til
områdets bæreevne. Alle friluftsaktiviteter kan, hvis de
koordineres rigtigt, styrkes uden at slide på naturområderne.
En styrkelse af de historiske kvaliteter i Vadehavsområdet
vil give oplevelsen af området en ekstra dimension.
Styregruppen anbefaler en væsentlig styrkelse af
kulturværdierne, ikke blot de synlige dele af kulturen,
men også skikke og kulturer, som er opbygget og vedligeholdt
gennem århundreder.
Styregruppen fi nder det vigtigt, at der kommer en
erhvervsmæssige udvikling i forbindelse med Nationalpark
Vadehavet. Styregruppen har specielt beskæftiget
sig med landbrug, turisme, fi skeri og havne og industri.
Der peges på en lang række indsatsområder for
alle sektorer.
Formidlingen er en af hjørnestenene i en nationalpark,
hvorfor styregruppen ser oplagte fordele ved at lave et
samarbejde mellem de mange formidlere, som allerede
fi ndes i området.
Styregruppen skitserer et helt konkret forslag til en
kommende forvaltning, inklusiv hvilke opgaver en forvaltning
kan tænkes at påtage sig. Udgangspunktet er,
at forvaltningen rykker nærmere brugeren af området.
Én blandt mange opgaver er at lave en regelforenkling,
som vil gøre det lettere for brugeren af området at vide
hvilke regler, der gælder for ham/hende.
Det har været et selvstændigt mål at sikre en høj grad
af borgerinddragelse. Op mod 180 personer har deltaget
i en lang række arbejdsgruppemøder. Arbejdsgrupperne
har været geografi sk opdelt, grundet områdets
størrelse. Der har således været nedsat arbejdsgrupper
i Tønder, Skærbæk, Ribe og Esbjerg. Det viste sig vanskeligt
at inddrage »almindelige« borgere, idet mange
af deltagerne på den ene eller anden måde tidligere har
debatteret Vadehavets beskyttelse/benyttelse, men som
en af arbejdsgruppedeltagerne formulerede det, »så har
pilotprojektet været med til at visse grupper nu taler med
hinanden, så noget godt har det da medført, om der bliver
nationalpark eller ej.«
9

2 Strategi og handlingsplan
10

2. Strategi og handlingsplan
2.1 Vision, målsætning og strategi
Overordnet målsætning
Rækkefølgen af de fi re punkter udtrykker ikke en prioritering:
• Nationalpark Vadehavet skal medvirke til, at udviklingen
i Vadehavsregionen styrkes såvel økonomisk,
erhvervsmæssigt og socialt som natur- og miljømæssigt
og dermed bidrage til lokalsamfundenes beståen
og udvikling. Denne udvikling skal ske under hensyntagen
til:
• At de udpegede Natura 2000-områder inden for
nationalparken beskyttes i overensstemmelse med
den internationale lovgivning, Den trilaterale Vadehavsplan
og Vadehavsbekendtgørelsen.
• At der fortsat kan tages skridt til at sikre befolkningen
mod oversvømmelse eller - når behov skulle
opstå herfor– ikke være til hinder for en forbedring
af denne sikkerhed.
• Nationalparken skal aktivt søge at give naturen
mulighed for at udfolde sig, især for de arter og naturtyper,
der har givet Vadehavsområdet sin særlige
internationale status.
• Nationalparken skal bevare og fremme kulturarven
– samt give borgerne og turister optimale muligheder
for at opleve og forstå den særegne vadehavsnatur
og kulturlandskabet.
• Nationalparken skal sikres ved lokal forankring og
medejerskab i forvaltningen og i beslutningsprocesserne.
Strategi
Opfyldelse af målsætningerne skal ske i en fortsat
proces med inddragelse af borgere, erhvervsliv, organisationer
og myndigheder i Vadehavsregionen i en
integreret kystzoneplanlægning og -forvaltning – hvor
søterritorium og landarealer indgår i sammenhæng,
hvor koordination og samarbejde mellem de forskellige
ansvarlige myndigheder forbedres, hvor lovgivning og
regler forenkles - og søges harmoniseret med de øvrige
to vadehavslande.
Vision
Vadehavet er et internationalt unikt naturområde.
Nationalpark Vadehavet er et sammenhængende om-
Strategi og handlingsplan 2
råde bestående af såvel havet som øerne og marsken.
Området indeholder den bedst beskyttede natur i
Danmark, hvor udvikling i natur og kultur fortsat skal
ske i samspil med menneskers bosætning og tradition.
Styregruppen fi nder, at beskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt
for udpegning af en Nationalpark Vadehavet.
Vadehavet er internationalt og skal varetages i det
trilaterale samarbejde med Tyskland og Holland for at
koordinere en bæredygtig udvikling.
I Nationalpark Vadehavet har selvforvaltning en central
placering for at sikre, at en udvikling af natur,
kultur og erhverv i området gennemføres, således at
der til stadighed bibeholdes og skabes liv på landet.
Forvaltningen skal derfor varetages med en høj grad af
borgerinddragelse 1 .
Nationalpark Vadehavet skal byde på en lang række
oplevelser fra oplevelsen af urørt natur over kulturhistoriens
vingesus med menneskets samspil med havet
til aktiv fritidsbrug af naturen.
Formidlingen af Nationalpark Vadehavet skal være
aktiverende og engagerende på en sådan måde, at såvel
lokale beboere som besøgende oplever nationalparken
som én helhed.
Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder,
med store vadefl ader og enestående kystnære naturarealer.
Natur og landskab i området er derfor i tidens løb
blevet beskyttet gennem en lang række forskellige reguleringer
og er omfattet af internationale aftaler – både
de mere generelle som Ramsarkonvention og Natura
2000-direktiver, men også den specielle trilaterale vadehavsaftale
mellem Holland og Tyskland. På grund af
områdets udstrækning, det varierede naturindhold og
de mange forskellige myndigheder, der hver er ansvarlig
for deres hjørne af naturbeskyttelsen, kan beskyttelsen
af Vadehavet virke uoverskuelig for borgerne.
Disse forhold kan i nogle situationer virke hæmmende
på en bæredygtig udvikling af både natur og erhverv i
området.
Styregruppen ser en etablering af en samlet nationalpark
for det danske Vadehavsområde som et middel til
at sikre både den fremtidige naturbeskyttelse og den
nødvendige udvikling af området.
11

2 Strategi og handlingsplan
12
Styregruppens vision for, hvad der tænkes opnået i de
første 25 år af en nationalparks levetid er derfor:
• At der ved en målrettet beskyttelse af natur- og kulturværdier
frigøres et potentiale af muligheder, der
øger eksistensgrundlaget for den befolkning, der er
bosiddende i området.
• At der gennem en samlet planlægning for naturbeskyttelse
og kulturmiljø i området både er sket en
sikring af værdierne og en forenkling, så beskyttelsen
er blevet overskuelig for borgere og myndigheder.
• At man samtidigt gennem planlægningen har sikret,
at aktiviteter, der er bæredygtige i forhold til naturgrundlaget,
kan gennemføres ved så enkle procedurer
som muligt.
• At der er skabt optimale muligheder for et aktivt og
diff erentieret landbrug, som foruden konventionelle
brug også rummer landbrug med specialprodukter,
turistfaciliteter og landbrug, som udfører natur- og
landskabspleje. Landbruget skal udvikles økonomisk
optimalt og medvirke til at opretholde dynamiske
landdistrikter og bevare kulturlandskabet.
• At der er givet vilkår for udvikling og markedsføring
af lokale produkter, baseret på Vadehavets naturgrundlag,
både for at støtte den økonomiske udvikling
i lokalområdet og for at sikre den fælles identitet
for beboerne i og ved nationalparken.
• At det gennem den samlede planlægning for området
er sikret, at der kan ske en udvikling af beboelse,
erhverv og turisme, der ikke skader naturgrundlaget
– i særlig grad områdets funktion som rasteområde
for store dele af verdens bestande af vandfugle.
• At der er sikret større sammenhængende naturområder
i især klit, strand, strandeng og havområder, hvor
naturen kan udvikle sig dynamisk uden menneskelige
indgreb.
• At der er taget yderligere skridt til at mindske forureningen
af havmiljøet – og især til at hindre mulige
miljøkatastrofer, f.eks. i forbindelse med skibsforlis.
• At der er gennemført et eller fl ere større naturgenopretningsprojekter,
særligt med det formål at skabe
bedre adgang for Vadehavets vandrefi sk til vandløbene
og at skabe bedre yngleforhold for engfugle på
marsk- og strandengsarealer.
• At der gennem planlægning, vejledning og opdyrkning
af tilskudmuligheder er skabt en sikring og en
forbedring af områdets kulturmiljø. Især de egnskarakteristiske
bygningskulturer og sammenhængen
mellem landskab og bebyggelse vil have bedre vilkår.
• At der er skabt en sammenhæng i formidlingen af
området, så den besøgende møder ét samlet og koordineret
tilbud om formidling af områdets natur- og
kulturværdier. Samtidig er der gennem en aktiv
formidling sikret en spredning af friluftslivet, så en
øget tilstrømning af turister ikke belaster følsomme
naturområder ud over deres bærevene.
• At der er sket en planlægning af mulighederne for
friluftsliv, så beboere og turister kan tilbydes et varieret
tilbud af muligheder for aktiviteter i området
– uden at det belaster områdets naturgrundlag.
• At området gennem en koordineret markedsføring
og gennem en forbedring af turismefaciliteterne og
–tilbudene kan øge indtjeningen fra turismeerhvervet,
og samtidig gennem planlægning og formidling
sikre, at en øget turisme sker på et bæredygtigt
grundlag.
• At hele udviklingen er sket gennem aktiv borgerinddragelse
og med en lokal baseret administration, så
der i området er skabt et fælles ejerskab og en fælles
identitet i forhold til nationalparken.
• At turismen via en bæredygtig udvikling kan tilbyde
produkter af høj kvalitet baseret på »autencitet«.
• At fi skeriet fortsat har muligheder og rammer for en
udvikling, bl.a. via et samarbejde mellem monitering
af Vadehavets ressourcer, forskning og praksis.
• At havne og industri samles i kompetenceklynger,
som bl.a. kan være kraftcentre for innovation og udvikling
af miljømæssigt bæredygtige løsninger.

2.2 Geografi sk afgrænsning
I igangsættelsesbrevet af 26. februar 2004 er afgrænsningsaspektet
beskrevet som følgende:
»Pilotprojektet vil tage udgangspunkt i Vadehavet, og det
skal resultere i forslag til konkret afgrænsning af en evt.
nationalpark, herunder en vurdering af, om det er hensigtsmæssigt
at medtage områder bag digerne.«
Styregruppen har arbejdet med to alternative forslag
– kaldet »Model 1« og »Model 2«. De to forslag rummer
dels hver sin afgrænsning, men som et resultat af
denne forskellighed også hvert sit forslag til struktur
og forvaltning. Flertallet i styregruppen indstiller
model 2 og et mindretal kan acceptere model 1. I
forbindelse med styregruppens drøftelser har der også
været arbejdet med en 3. model, hvor der ud over området
i Model 2 også indgår alle de ejerlav, der har jord
i marsken. Disse områder skulle indgå som en særlig
»kulturhistorisk« zone. Det var dog ikke muligt at
samle bred opbakning om denne model.
Model 1
Model 1 omfatter selve Vadehavet samt øerne og Skallingen
(undtaget er Esbjerg Havns administrationsområde
og indsejlingen gennem Grådyb).
Grænsen på fastlandet følger digekronen, og på
uinddigede områder følger den middelhøjvandslinien.
Grænsen mod Nordsøen forløber langs 3sømilegrænsen.(se
bilag 5).
Model 1 omfatter således 133.949 ha.
Begrundelse.
• Forslaget omfatter (bortset fra mindre by- sommerhus-,
natur- og landbrugsområder på øerne) alene
områder, der i forvejen er omfattet af både det trilaterale
vadehavssamarbejdes beskyttelsesområder samt
af Natura 2000-områder (både Fuglebeskyttelses- og
Habitatområder).
• Forslaget omfatter fortrinsvis de mest værdifulde naturarealer
i Vadehavsområdet for en lang række arter
og naturtyper.
• Det egnsudviklingsmæssige fokus kommer til at ligge
på øerne.
• Bortset fra mindre områder på øerne omfatter forslaget
ikke landbrugsjord i omdrift.
Strategi og handlingsplan 2
Model 2
Model 2 omfatter området i Model 1 samt de øvrige
arealer, som indgår i Det trilaterale Samarbejdsområde
– dvs. størstedelen af de inddigede marskarealer på
fastlandet samt Varde Ådal.
• Forslaget omfatter alle Natura 2000-områder i og
ved Vadehavet. Ribe Østerå-området er dog ikke
medtaget, selvom det er en del af område nr. 51.
Model 2 omfatter således 154.409 ha, hvoraf 147.820
ha har status som Natura 2000-område og 125.049 ha
har status som vildtreservat. Forslaget indeholder også
14.118 ha. som er beskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens
§3.
Begrundelse
• Forslaget omfatter foruden de naturmæssige kerneområder
i model 1 også værdifulde natur- og udviklingsområder
på fastlandet.
• Dette forslag rummer i langt højere grad en helhedsorienteret
afgrænsning, hvor såvel de naturmæssige
og forvaltningsmæssige sammenhænge er optimale.
• Da denne model indeholder langt fl ere privatejede
arealer end i model 1, som vil blive forvaltet af de
kommunale myndigheder , betinger dette, at den
lokale indfl ydelse på forvaltningen af hele nationalparken
naturligvis må være langt større end i model
1. Det er derfor logisk at foreslå en overdragelse af
ansvaret for Natura 2000-planlægningen fra staten
til Nationalparkbestyrelsen.
• Ved at planlægge for det samlede Vadehavsområde
opnås en større fl eksibilitet i planlægningen. Der bør
kunne tages større hensyn til f.eks. produktionslandbrug
eller turistinteresser i delområder, da området
anskues som et hele og ikke som mindre isolerede
dele.
• Selvom afgrænsningen ved at følge de allerede fastlagte
Natura 2000-grænser ikke bliver enkel og tydelig
i landskabet, skønner styregruppen ikke, at det vil
skade opfattelsen af en nationalpark. For publikum
er det af mindre betydning, hvor en nationalpark
konkret begynder i marken – mens det for lodsejerne
på den anden side ikke er et problem med en »kompliceret«
afgrænsning. De er i forvejen bevidste om,
hvilke dele af deres arealer, der er beliggende i Natura
2000-områder.
13

2 Strategi og handlingsplan
14
Zonering
For at tilgodese udviklingen af såvel de naturmæssige
værdier som livsgrundlaget for lokalbefolkningen,
herunder også de erhvervsmæssige muligheder, vil en
udformning og planlægning indebære, at området
kunne opdeles i forskellige zoner - hvor et eller fl ere
aspekter gives en særlig fokus – på bekostning af andre.
Følgende grundlag foreslås:
1. »Naturzoner«. Udgøres af de områder, der i dag i
hovedsagen henligger i naturtilstand. Det vil sige alle
vandområderne og landområder, der hovedsageligt består
af beskyttede naturtyper, strand og skov. I forbindelse
med den detaljerede planlægning for nationalparken
inddeles naturzonen i 2. En »egentlig naturzone«,
hvor hovedmålet er urørt natur. Denne zone tager
udgangspunkt i de eksisterende mest beskyttede områder
efter Vadehavsbekendtgørelsen samt i landområder,
der ønskes helt undtaget for menneskelig drift, samt en
»rekreativ« zone, hvor hensyn til friluftsliv og kulturmiljø
vægtes på linie med naturinteresserne.
2. »Kulturzonen«. Udgøres af landbrugsarealer med
eller uden spredt bebyggelse.Her er hovedmålet at opretholde
det åbne kulturlandskab og bevare og styrke
kulturmiljøet samt sikre plads til aktivt landbrug. Naturinteresserne
tilgodeses ved opfyldelse af målsætningen
for de konkrete Natura 2000-udpegninger.
3. »By- og erhvervszonen«. Udgøres af tættere bebyggelse,
sommerhusområder, erhvervsområder (som
Rømø Havn) samt af mere intensive rekreative anlæg.
Her er hovedmålet at bevare og styrke det typiske
kulturmiljø samtidigt med, at der sikres mulighed for
udvikling af erhverv og rekreative interesser.’

2.3 Handlingsplan (kort sigt)
2.3.1 Landskabelige værdier
Styregruppen anbefaler at bevare og udvikle det karakteristiske
åbne landskab ved at prioritere følgende:
• At der i en nationalpark skal gennemføres en samlet
planlægning for området, der sikrer, at det åbne
landskab bevares, og at det i nogle områder genskabes.
Landskabelige hensyn bør inden for en fremtidig
nationalpark veje tungt i forhold til placering af
større tekniske anlæg og bevoksning.
• At der gennem en samlet planlægning for området
og aktivering af støttemidler til ejere af bygninger,
eventuelt gennem landdistriktsmidlerne, sikres bevarelse
af de velbevarede karakteristiske marskgårde
og landsbyer, der udgør en oplevelsesrig helhed og
understreger de karakteristiske bebyggelsesstrukturer.
2.3.2 Naturværdier
Vadehavsområdet er allerede i dag godt beskyttet, og
visse områder vurderes at være blandt de bedst beskyttede
i Europa. Styregruppen er af den holdning, at
beskyttelsesniveauet er kvalifi cerende for udpegning
til nationalparkstatus. En række naturtyper vil kunne
få øget naturindhold ved gennemførelse af naturgenopretningsprojekter,
f.eks. genslyngning af vandløb og
varieret afgræsning af strandenge.
Styregruppen anbefaler, at der især bliver prioriteret en
indsats i relation til de naturværdier, som er særegne
for vadehavsområdet. Følgende er styregruppens målsætninger
for naturtyperne:
Havområder og vadefl ader:
• Der skal ske bestræbelser på at reducere forureningen.
En stor andel af vadefl ader og havområder skal
sikres imod nævneværdige menneskelige indgreb og
forstyrrelser, så der skabes de bedst mulige fødeområder
og levesteder.
Strand og klit:
• Områdets strande og klitter skal i nogle områder,
under hensyntagen til befolkningens sikkerhed,
udvikle sig naturligt og dynamisk som unikke naturlandskaber,
der opleves som »vild« natur, til gavn for
artsrigdommen og naturkvaliteten.
Strategi og handlingsplan 2
Strandenge:
• Strandengene skal sikres således, at der sikres en variation
med hensyn til fysiske og økologiske processer,
blandt andet ved at der sikres forskelle i afgræsning.
Marsken:
• Marsken skal udvikles således, at der sikres en mosaik
bestående af arealer med forskellig udnyttelsesgrad
og vekslende fugtighed, til gavn for især fuglelivet.
En styrkelse af naturværdierne i Vadehavsområdet skal
bl.a. ske ved en indsats på følgende områder:
• En sikring af store områder med urørt natur.
• En sikring af de inddigede marskområder, via en
diff erentieret udnyttelsesgrad, hvor dannelsen af en
mosaik kan bestå af afgræsning,høslet og intensiv
drift, samt fremme af naturlige vandstandsvariationer.
• Skabelse af spredningskorridorer og forbedring af
levevilkårene for vandrefi sk med tilknytning til Vadehavsområdet
gennem naturgenopretning af vandløbene
med udløb i Vadehavet.
• Udarbejdelse af en samlet forvaltningsplan for nationalparken,
som tilstræber kontinuitet i naturens
udvikling og ensartet forvaltning i nationalparken,
herunder inddragelse af zoneringsaspektet.
Rækken af foreslåede tiltag vil ikke alene styrke naturen
og dens mulighed for udvikling, men også bidrage
til at der skabes større sammenhængende naturområder.
En af de for styregruppen afgørende begrundelser
for at udpege en Nationalpark Vadehavet er muligheden
for at lave en samlet planlægning for hele området,
som bl.a. tilstræber kontinuitet i naturens udvikling og
ensartet forvaltning i nationalparken.
Grundlæggende er vadehavsområdet så stort, at styregruppen
fi nder, at der er plads til forskellige former
for benyttelse af naturtyperne. Styregruppen ønsker, at
områdets naturmæssige diversitet styrkes gennem diff erentieret
benyttelse, fra den urørte natur, over varieret
græsningstryk, til intensiv landbrugsudnyttelse.
2.3.3 Friluftsliv
Naturoplevelsen har en afgørende betydning for vores
naturforståelse og dermed også for forståelsen af behovet
for beskyttelse af natur og miljø. Naturen har des-
15

2 Strategi og handlingsplan
16
uden en meget vigtig funktion for vores velbefi ndende
som »optankningssted« for den stressede hverdag.
Besøgende i en nationalpark vil foruden adgang til en
rig og mangfoldig natur også have en forventning om
at kunne opleve områdets landskab og kulturværdier
samt om at fi nde et godt udbud af faciliteter og muligheder
for aktiviteter.
Styregruppen fi nder det vigtigt at kanalisere færdslen
hen, hvor naturen er mest robust for herigennem
at beskytte de mere sårbare naturområder og bevare
de mange og vigtige naturværdier. Friluftslivet og
muligheder for naturoplevelser er en vigtig del af nationalparkens
formål; men samtidig er det vigtigt, at
benyttelsen sker i overensstemmelse med beskyttelsen.
Indsatsen kunne derfor særlig rettes mod følgende
områder:
• Gennem en samlet planlægning for friluftslivet sikre,
at benyttelsen sker i overensstemmelse med beskyttelsen
samtidig med, at de besøgende får muligheder
for adgang til enestående naturoplevelser samt et
bredt udbud af faciliteter og muligheder for aktiviteter.
I denne forbindelse skal man særlig undersøge
og overveje, hvilke aktiviteter og oplevelser, det i
øjeblikket er muligt at give de besøgende, og om der
evt. er behov for nye aktiviteter kombineret med
nye anlæg. Gennem en helhedsforvaltning må man
desuden sikre, at der skabes sammenhæng mellem
forvaltningen og brugernes ønsker og forventninger.
• Konkrete tiltag kan være at udbygge de eksisterende
færdselsmuligheder og stisystemer til gavn for både
lokalbefolkningen og for turismen, herunder også
forbedring af mulighederne for handicappede. Stisystemet
kan tage udgangspunkt i både eksisterende
byer, landsbyer og sommerhusområder, men også
ude i mindre naturområder og i områder med landskabs-
og kulturværdier, hvor der kan laves rundture.
Et udvidet stisystem bør omfatte både vandre-, cykel-
og rideruter med forbindelse til de nuværende
systemer og erhverv.
• I denne forbindelse kan mulighederne for en øget
færdsel på digerne i udvalgte områder undersøges,
forudsat at digesikringen ikke forringes. Digerne er
gode til at få udsigt over Vadehavet fra og til fugleobservationer.
Visse steder kunne det desuden være
muligt at etablere egentlige observationssteder, som
ikke vil forstyrre fuglene.
• I forbindelse med et forbedret og sammenhængende
stisystem, bør mulighederne for forskellige overnatningsformer
øges, både for vandrere, cyklister, ryttere
og bilister. Dette kan bl.a. ske gennem etablering
af primitive overnatningspladser eller indretning af
overnatningsrum i f.eks. nedlagte landbrugsejendomme,
der også vil kunne udnyttes af ridende til
opstaldning.
• Den samlede planlægning for friluftslivet i en eventuel
nationalpark bør særligt vurdere, om det er
muligt at justere eller ændre de nugældende regler
for jagt og sejlads samt fritids- og sportsfi skeri uden
at svække det samlede beskyttelsesniveau. Gennem
en samlet planlægning bør det desuden tilstræbes at
forenkle forretningsgangen for at få dispensation fra
de gældende regler.
• Koordinering af de eksisterende besøgs- og udstillingscentre
vil være vigtig for at sikre de besøgendes
optimale udbytte af natur- og kulturoplevelserne
i området. Man bør desuden vurdere behovet for
yderligere udbygning af udstillings- og besøgscentrene
bl.a. også som udgangspunkt for forvaltning,
overvågning, overnatning samt som lokale møde- og
aktivitetssamlingspunkter. I den forbindelse kan man
også se på mulighederne for at udnytte eksisterende
bygninger til nye formål.
2.3.4 Kulturhistoriske værdier
Styregruppen ønsker en generel styrkelse af de kulturhistoriske
værdier i Nationalpark Vadehavet. Der eksisterer
en stærk kultur i området med rige muligheder
for formidling. Denne kultur skal understreges tydeligere
i fremtiden.
Styregruppen anbefaler at i en kommende Nationalpark
Vadehavet bør følgende fremmes:
- Øget og sammenhængende formidlings- og markedsføringsindsats
vedr. kulturhistoriske værdier
- Samarbejde om udvikling af formidling af natur og
kultur
- Forvaltning af de kulturhistoriske værdier på basis af
solid viden
- Støtte til vedligehold af bevaringsværdige bygninger
- Kreative ideer til genbrug af bevaringsværdige bygninger
- Opmærksomhed på den immaterielle del af kulturhistorien

- Bredt engagement i bevarelsen af de kulturhistoriske
værdier
2.3.5 Erhverv
Landbrug
Styregruppen ønsker at landbrugserhvervet udvikles
optimalt ved blandt andet at:
• Fremme og koordinere lokale initiativer om produktion
og afsætning af »Marsklam« og »Marskkød«.
• Analysere landbrugets behov og muligheder på vadehavsøerne
for hvilke miljøkrav, der kan tilpasses
områdets særlige forhold med henblik på, at udviklingen
kan ske på en bæredygtig måde.
• Udarbejde særlige kriterier for »Støtteordninger for
Nationalparker« og i samarbejde med interessere
lodsejere oprette pilotområder, hvor ordningen kan
gennemføres.
• Evaluere sammenlægninger af landbrug i de seneste
20 år og indarbejde konklusioner og anbefalinger i
en overordnet (forvaltnings)plan for Nationalparken.
Derigennem kan man medvirke til at opfylde
de bæredygtige (trilaterale) målsætninger for
Vadehavsregionen.
Styregruppen er enige om, at
• der ikke skal oprettes særlige buff erzoner omkring en
nationalpark, og at en status som nationalpark i sig
selv ikke må få konsekvenser for landbrugsdriften på
arealer uden for nationalparken.
• en nationalpark ikke vil være til hinder for, at vedligeholdelse
og oprensning af vandløb og deres udløb i
Vadehavet kan ske.
Turisme
For turismeerhvervet peger styregruppen på følgende:
• Nedsætte en markedsføringsgruppe, der skal undersøge
og tage initiativ til fælles projekter for at
gennemføre visioner og strategier. Den skal fremme
og synliggøre bæredygtigheden, kombinere turismeudvikling,
natur- og landskabsbenyttelse med lokalbefolkningens
behov. Den skal desuden sikre, at den
eksterne og interne markedsføring hænger sammen.
• Udvikle »feriepakker« med en kombination af overnatning,
bespisning, naturoplevelser og kulturhistoriske
værdier – eksempelvis en »Vadehavscykelrute« i
tilknytning til den internationale Nordsø-cykelrute.
Strategi og handlingsplan 2
• Udvikle et analyseværktøj, der kan synliggøre udviklingen
via behandlingen af div. statistikker og opgørelser
fra branchen, understøttet af bl.a. jævnlige
tællinger af trafi k og gæster.
• Forbedre tilbudene til de turister, der ønsker en aktiv
ferie – uden for områder, hvor andre turister først og
fremmest ønsker at slappe af – under hensyntagen til
naturbeskyttelsesreguleringer mm.
• Skabe plads for fordybelsen.
• Udvikle infrastrukturen i området for at imødekomme
behovene for individuelle målgrupper (f.eks.
tilbud til handicappede).
• Skabe yderligere adgang – men de rigtige steder, der
kan tåle det uden at blive ødelagt – og på en sådan
måde, at de forskellige målgrupper føler, at der er
plads til dem.
• Kombinere andre foreningers tilbud, så f.eks. jægeres
og lystfi skeres ekspertise udnyttes.
• Organisere tilbagevendende »Vadehavsbegivenheder«
baseret på lokal identitet såsom hvalfangst, kystforvaltning
og saltindvinding etc., bl.a. en årlig Vadehavsfestival.
• Udvikle krydstogter i Vadehavet og præsentere Vadehavet
som et samlet område.
• Etablere/udbygge et netværk af fugle- og andre overvågningslokaliteter
i Vadehavsregionen som et specifi
kt turisttilbud.
• Bruge eksisterende (evt. forladte) bygninger som
»kulturzoner« i landskabet, så de renoveres/udbygges/gøres
egnet til at modtage gæster
• Etablere et centralt natur- og kulturformidlingscenter,
suppleret med »træfpunkter« som introduktion
til områdets forskellige steder
• Formidling i marken skal være på fl ere sprog, og der
kunne ske en udbygning af hjemmesiden
www.vnn.dk til at omfatte hele nationalparken.
Fiskeri
For fi skerierhvervet ønsker styregruppen at:
• basere ressourceforvaltningen på langtidsplaner, der
tager højde for dynamikken i området.
• der i tråd med traditionen for blandet fi skeri i vadehavsområde
etableres et princip om blandede licenser
til småskalafi skeri.
• der skal skabes rammer for forsøgsfi skeri, der kan
afprøve nye former for fi skeri eller opdræt, der kan
17

2 Strategi og handlingsplan
18
bidrage til at reducere påvirkningen af miljøet, forbedre
eff ektiviteten og bidrage til en udviklingen af
erhvervet.
• skabe muligheder for at erhvervet kan fl uktuere
med de naturgivne forhold ved at der etableres en
kort og smal adgang til myndighedsbehandling, så
sagsbehandlingen bliver så hurtig, at der kan ageres i
forhold til vilkårene i naturen.
• der sker en udvikling af en platform for samarbejde
mellem fi skerisektoren, forskningssektoren og overvågende
myndigheder, så Nationalpark Vadehavet
kan udvikles til et laboratorium, hvor fi skeriet udvikles
i direkte samarbejde mellem forskning og praksis.
• der udformes en overordnet markedsføringsstrategi
for vadehavsprodukter, der tager højde for markedsføring
såvel udadtil såvel som indadtil (lokalsalg).
Havne og industri
Styregruppen peger på følgende indsatsområder for
havne og industri:
• Intensivere oprettelsen af industriklynger
Esbjerg Havn har ikke blot udviklet sig til et logistik-center,
men også til et industriområde. Esbjerg
Havn skal sikres optimale udviklingsmuligheder for
industriel udvikling, bl.a. udviklingen af tunge industrielle
aktiviteter, såsom kraftværker, skibsværfter,
ophugningsaktiviteter, petrokemisk industri, transport
mv.
• Langsigtet planlægning til sikring af besejlingsforholdene
i Esbjerg Havn og Rømø Havn
Der skal sikres en opretholdelse af besejlingsforholdene
på Esbjerg Havn samt Rømø Havn, herunder
også fremtidig øgning af vanddybden for herved at
give mulighed for udvikling og fremme af miljøvenlig
søtransport.
• Etablering af »videns-centre«
For at kunne opfylde sektorens behov for specialisering,
samle industri i bestemte områder samt udvikle
off shoresektoren og havnekoncepter, er det nødvendigt
at tilbyde specialviden. Disse behov kan f.eks.
dækkes af nye uddannelser i »videns-centre«, som
kan tilvejebringes i samarbejde mellem universiteter,
forskningsinstitutioner og virksomheder.
2.3.6 Formidling
Besøgende i Nationalpark Vadehavet skal have et bredt
udbud af formidlingsaktiviteter og -faciliteter af høj
kvalitet og en nem og samlet adgang til disse. For at
sikre helhed i formidlingen af Nationalpark Vadehavet
er det vigtigt, at der træff es foranstaltninger til, at der
etableres en koordineret og helhedsorienteret formidling
af hele vadehavsregionen.
Formidlingen skal være et væsentligt element i markedsføringen
af »Nationalpark Vadehavet« med samspillet
mellem natur og menneske som et bærende
element. Det skal for den besøgende skabe en helhedsbillede
både af området og af de elementer området
indeholder af natur, kultur og menneskelige aktiviteter.
Derfor skal der være en:
• Indirekte formidling der giver besøgende en helhedsoplevelse
af »Nationalpark Vadehavet«, uanset
hvordan deres tilgang til nationalparken er, og skaber
en samlende identitet omkring nationalparken.
• Direkte formidling der på en eff ektiv måde kan
formidle hele nationalparkens natur og kultur med
respekt for de forskellige lokaliteters særlige indhold
og autenticitet.
De første skridt mod en eff ektiv og professionel
formidling:
I den kommende forvaltning af nationalparken prioriteres
det højt at etablere og organisere en eff ektiv formidlingsorganisation
i tilknytning til nationalparken.
• Etablering af en koordinerende funktion, der har
ansvaret for gennemførelsen af formidlingsopgaverne
i tilknytning til nationalparken, under hensyntagen
til de enkelte formidlingsinstitutioners organisation
og formål.
• Etablere et netværk bestående af de formidlingsinstitutioner,
der er i vadehavsområdet i »Vadehavets
Natur- og kulturformidlerudvalg«.
• Skabe en platform for et tæt samarbejde mellem
nationalparkens formidlingsorganisation og turistbranchen.
• Organisere de »lokale fortællere« i området, der med
deres lokale vinkel og særlige vinkler kan bidrage
kvalitativt til nationalparkens formidling.
• Tage skridt til at udvikle samarbejdet mellem nationalparkområdets
formidlingsinstitutioner gennem

konkrete faglige og organisatoriske projekter.
• Udvikle en mærkningsordning / certifi cering af samarbejdspartnere,
der kan sikre en ensartet høj kvalitet
af formidlingen indenfor nationalparken.
• Anbefale »Ansøgning om midler til fi nansiering af en
koordinerende natur/kulturvejleder-funktion i Vadehavsområdet«
til Friluftsrådet, hvor en række af ovenstående
skridt vil blive forsøgt afprøvet og udviklet.
2.3.7 Landdistriktsudvikling
Styregruppen fi nder at landdistriktsudviklingen kan
styrkes ved følgende tiltag:
1. Oprettelse af græsningsselskaber
For at sikre et tilstrækkeligt antal dyr til at forestå en
fortsat (evt. øget) afgræsning af marskarealerne undersøges
det, om det er muligt at etablere græsningsselskaber.
Strategi og handlingsplan 2
2. Undersøgelse af udviklingspotentialet inden for fi skeriet
Der ønskes fortsat et bæredygtigt fi skeri i Vadehavet,
hvor nye arter kan indgå (multe, østers).
3. Koordinere og understøtte initiativer til udvikling og
markedsføring af lokale/regionale vadehavsprodukter
Understøtte allerede påtænkte initiativer om produktion
og afsætning af vadehavslam og marskkvæg.
4. Registrering af bevaringsværdige og egnskarakteristiske
bygninger
På baggrund af de kulturmiljøatlas (som er under udarbejdelse
i forbindelse med det trilaterale samarbejde),
at der foretages en registrering af bevaringsværdige og
egnskarakteristiske bygninger i landområderne og en
prioritering for en bevarings- og renoveringsindsats.
19

2 Strategi og handlingsplan
20
2.4 Handlingsplan (lang sigt)
2.4.1 Natur- og landskabelige værdier
På længere sigt må man forvente en øget havspejlsstigning
som følge af klimaændringer. En havspejlsstigning
vil medføre ændringer i landskabet og i sammensætningen
af naturtyper. Udstrækning af strandenge og
højsande vil i så fald blive indskrænket. Der ligger bl.a.
klare indikationer for, at i sin yderste konsekvens vil
vaderne omdannes til tidevandslaguner. Der hersker
usikkerhed om omfanget af havspejlsstigningen.
Digesikkerhedsspørgsmålet har højeste prioritet, hvorfor
kystbeskyttelsens sikkerhedsniveau under hensyntagen
til havspejlsstigninger bør inddrages i en samlet
planlægning for et eventuelt nationalparkområde.
2.4.2 Formidling
Det langsigtede mål for formidlingen er at skabe en
helhedsformidling både i tid og rum, hvor natur, kultur
og menneskelig aktivitet er de bærende elementer.
Det er vigtigt at formidlingen understreger dynamikken
i naturen og livsvilkårene for menneskene i området,
også som grundlag for områdets kultur gennem
tiden.
Der er en lang tradition for formidling i Vadehavsområdet,
og der er en række institutioner der hver har
opbygget deres identitet, der dels er bestemt af deres
historie, dels er bestemt af deres lokalisering og dels
er bestemt af deres indholdsmæssige og strukturelle
formål.
Denne brede vifte af forskellige institutioner er på en
gang en styrke i deres mangfoldighed af erfaringer,
indfaldsvinkler og viden, men kan samtidig være en
svaghed hvis selvstændigheden og identitetsforskellene
bliver for store til at de kan smedes sammen til at
fremstå som en helhed ved formidlingsarbejdet.
Det langsigtede mål er at skabe en stærk formidlingsorganisation
der i nationalparkens eget regi kan
løse formidlingsopgaver, og samtidig skabe et samlet
formidlingsmiljø hvor der er plads til at selvstændige
formidlingsorganisationer knyttes til nationalparken
for eksempel gennem associeringsaftaler.
Det vil være vigtigt for det langsigtede mål at overveje
i hvilken grad der skal opbygges en formidlingsorganisation
indenfor en nationalparks egen forvaltning og
/ eller hvorvidt opgaven skal placeres i en associeret,
selvstændig driftsvirksomhed. Ved en løsning med en
selvstændig driftsvirksomhed er det vigtigt at få afklaret
hvor og hvordan selve styringen af formidlingen
placeres og organiseres.

2.5 Samfundsøkonomiske analyser
I nærværende afsnit redegøres der for forudsætninger
og resultatet af den samfundsøkonomiske analyse.
Formålet med analysen har været at belyse de mulige
samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekvenser
i Vadehavsregionen ved en eventuel etablering af en nationalpark.
Dette afsnit indeholder to scenarier, som beregningerne
tager udgangspunkt i. Scenarierne, i
såvel indhold som afgrænsning, beskriver dog ikke
styregruppens endelige indstilling, men har været
udgangspunkt for en økonomisk analyse.
2.5.1 Forudsætninger
I analysen er inddraget to udviklingsscenarier, der
betegnes hhv. »Den lille nationalpark« og »Den store
nationalpark«. Disse scenarier holdes op mod et basisscenarium,
der beskriver den udvikling, der under alle
omstændigheder vil ske i området frem til 2025, uafhængigt
af om der etableres nationalpark.
Ved den lille nationalpark er afgrænsningen ved di-
Strategi og handlingsplan 2
gekronen eller ved højvandslinien for ikke inddigede
områder. På øerne er medtaget internationale beskyttelsesområder.
Fokus ved den lille nationalpark er på
naturpleje, naturbevarelse og formidling af naturen.
Den store nationalpark er omfattet af aftaleområdet
for det trilaterale vadehavssamarbejde samt en kulturhistorisk
zone, der omfatter alle ejerlav på fastlandet,
der har arealer i aftaleområdet. Som for den lille nationalpark
er fokus vest for digekronen på naturpleje,
naturbevarelse og formidling af natu-ren. Mellem de
to afgrænsninger (de inddigede marskområderne) er
fokus primært rettet mod kulturhistorie.
For alle scenarier gælder, at løbende implementering
af EU-direktiver som eks. Habitat- og Vandramme-direktivet
vil skulle respekteres.
Basisscenariet forudsætter, at områdets udvikling sker
under lovgivningens og EU-direktivernes almindelige
rammevilkår, eksisterende restriktioner og fredninger,
herunder Natura 2000.
I den følgende tabel 2.1 er summeret en række forudsætninger
for hvert af scenarierne.
21

2 Strategi og handlingsplan
22
Variable Basisscenariet Den lille nationalpark Den store nationalpark
Fysisk afgrænsning - 149.900 ha 244.450 ha
Befolkningsudvikling Nedgang på 0,2 % per år over For bosætningen forventes på 20 års sigt en For bosætningen forventes på 20 års sigt en
de næste 20 år.
vækst på 0% per år.
vækst på 0,5% per år.
Turisme For turismen forventes på 20
års sigt en vækst på 1% per år.
2.5.2 Resultater
Den samfundsøkonomiske analyse består af en erhvervsøkonomisk
analyse og en velfærdsøkonomisk
analyse. Den erhvervsøkonomiske analyse fokuserer på,
hvordan de regionale økonomiske eff ekter af etablering
og drift af nationalparken fordeler sig på hovedgrupper,
dvs. stat, amt, kommune, landbrug og erhverv.
Særligt er det antaget, at landbruget kompenseres fuldt
ud af staten for evt. arealomlægninger. Som følge heraf
stilles landbruget uændret i forbindelse med realiseringen
af begge scenarier. Det er endvidere forudsat, at
omlægningerne er baseret på frivillighed. Den velfærdsøkonomiske
analyse viser, hvordan nationalparken vil
bidrage til den samlede velfærd i Danmark.
Vækst på 1,4 % per år, heraf forventes 0,4
% per år at skyldes etableringen af »Den
lille nationalpark«.
Landbrugsarealer i parken - Landbrug i alt: 15.500 ha.
SFL: 200 ha.
Ingen ændringer for landbruget i forhold til
basisscenariet.
Naturgenopretning/ kulturhistoriske
projekter
16 mio. kr. mere end basisscenariet.
Omlægning af yderligere 200 ha ifht. basisscenariet.
Parkinfrastruktur 10 km handicapstier
50 km ridestier
5 observationstårne mv.
Vækst på 1,8 % per år, heraf forventes 0,8 %
per år at skyldes etableringen af »Den store
nationalpark«.
Landbrug i alt: 89.400
SFL: 33.350
Landbrugsarealer i marskområderne indenfor
afgrænsningen vil gennem frivillige aftaler blive
omfattet af regler svarende til de ydre koge i
Tøndermarsken (2/3 vedvarende græs, stop for
pesticid og gødningsanvendelse, afvanding 10
cm under niveau). Endvidere vil der i højere
grad end i dag arbejdes målrettet med MVJ
- aftaler.
196 mio. kr. mere end basisscenariet.
Omlægning af yderligere 1.680 ha ifht. basisscenariet.
50 km handicapstier
200 km ridestier
10 stk. observationstårne mv.
Offentlig planlægning Renovering af eks. P-pladser Renovering af eks. P-pladser
Formidling Renovering af eks. centre samt opførelse af
et nyt center på Fanø.
Oprettelse af hjemmeside og ensretning af
eksisterende turistmateriale.
Renovering af eks. centre samt opførelse af et
nyt center på Fanø.
Oprettelse af hjemmeside og ensretning af eksisterende
turistmateriale.
Udarbejdelse af kulturhistorisk turistmateriale.
Markedsføring
Tabel 2.1: Kvantifi cering af scenarier
General markedsføring af nationalparken General markedsføring af nationalparken samt
markedsføring af vadehavsprodukter.
Hovedkonklusionerne for den velfærdsøkonomiske
analyse er:
• Samlet set er der entydigt knyttet en velfærdsøkonomisk
gevinst til etablering af »Den lille nationalpark«.
Uanset valg af tidshorisont og diskonteringsfaktor
vil nationalparken generere et velfærdsøkonomisk
overskud på mellem 612 mio. kr. og 1,7 mia.
kr. Ændringen i arealanvendelsen giver isoleret set
anledning til begrænsede velfærdsøkonomiske omkostninger
for samfundet som helhed. Hovedårsagen
til dette er investeringer i naturgenopretningsprojekter
og vådområder. De væsentligste velfærdsøkonomiske
gevinster i scenariet er knyttet til turismeudviklingen,
udviklingen i ejendomspriserne samt de

ekreative værdier. Hertil kommer, at der netto vil
skabes 318 nye jobs som følge af det lille scenarium.
• Etablering af »Den store nationalpark« vil ifl g. den
velfærdsøkonomiske analyse være forbundet med en
velfærdsøkonomisk omkostning på mellem 852 mio.
kr. og 2,6 mia. kr. afhængig af diskonteringsfaktor og
tidshorisont. Der skal således tilføres ressourcer fra
resten af samfundet til nationalparken i forbindelse
med dette scenarium. I analysen slår det igennem, at
der omlægges betydelige arealer fra omdrift til i hovedsagen
vedvarende græs. Den velfærdsøkonomiske
omkostning, som er forbundet med denne omlægning,
varierer mellem knap 2,1 mia. kr. og 7 mia.
kr. afhængig af tidshorisont og diskonteringsfaktor.
Dette tal inkluderer afl edte eff ekter. Den andel af
turismestigningen, som nationalparken er årsag til,
udgør på den anden side et betydeligt bidrag til den
regionale økonomi. Endvidere skabes der 745 nye
jobs som følge af scenariet.
Der er gennemført en følsomhedsberegning på følgende
nøgleparametre:
• Med og uden skatteforvridningstab
• Turismens stigning forøges og reduceres med 50 %
• Afl edte eff ekter i landbruget forøges og reduceres
med 50 %
• Rekreative værdier reduceres med 50 %
• Ejendomsprisstigning øges og reduceres med 50 %
Resultatet af følsomhedsanalysen er vist på fi gur 2.1.
Figur 2.1: Følsomhedsberegning
3.000.000.000
2.000.000.000
1.000.000.000
(1.000.000.000)
(2.000.000.000)
(3.000.000.000)
(4.000.000.000)
-
Følsomhedsberegning
Scenarie1 Scenarie 2
Udgangssituation
Uden
skatteforvridningstab
Turisme som skyldes
NP stiger 50%
Turisme som skyldes
NP falder 50%
Afledte effekter af
landbrug stiger 50%
Afledte effekter af
landbrug falder 50%
Ejendomspriser stiger
ikke
Ejendomspriser stiger
dobbelt så meget
Rekreative værdier
stiger halvt så meget
1 Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut
2 Samfundsøkonomisk model, som AKF har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Turistråd
3 Allerede afholdte omkostninger
Strategi og handlingsplan 2
Som det fremgår af fi gur 2.1, er der ingen af de forudsatte
ændringer i centrale parametre, som kan ændre
fortegnet på udfaldet af de to scenarier.
• Kun udenlandske turister, som har nationalparken
som hovedformål med rejsen, indregnes i den velfærdsøkonomiske
analyse. Beregningerne af velfærdsøkonomiske
eff ekter af ændringer i arealanvendelse
og i turisme inkluderer afl edte eff ekter. For landbruget
er der indregnet en reduktion i følgeerhvervenes
bruttooverskud i 5 år. Efterfølgende forudsættes
faktortilpasning. For turismen er der regnet med, at
de samlede eff ekter er en faktor 1,68 højere end de
direkte eff ekter. Denne faktor er udledt af AKF’s 1
beregninger på LINE modellen 2 .
• I forbindelse med omlægning af landbrugsjord er der
forudsat frivillighed. Derfor er sunk costs 3 ikke indregnet.
• Det skal understreges, at kun eff ekter, som er et resultat
af etablering og drift af parken, er inddraget
i den velfærdsøkonomiske analyse. Der er således
forudsat betydelige investeringer, med afgørende effekter
i såvel den off entlige som den private sektor.
Udover den velfærdsøkonomiske analyse er der gennemført
en erhvervsøkonomisk analyse. Som for den
velfærdsøkonomiske analyse spiller afgrænsningen af
analysen en afgørende rolle – kun investeringer, som
nationalparken har kontrol med, og konsekvenserne
heraf er regnet med. Kun eff ekter, som berører lokalområdet
er inddraget. I beregningen af den budgetøkonomiske
eff ekt af arealomlægninger og turismevækst
er kun inddraget det direkte bruttooverskud forbundet
hermed. Dvs. tabt jordrente for landbruget og kun
direkte forbrugseff ekter for turismen.
Hovedkonklusionerne for den erhvervsøkonomiske
analyse er:
• De direkte eff ekter af »Den lille nationalpark« er
stærkt positive for den regionale økonomi. Staten
afholder investeringerne i parken samt udgifterne
forbundet med den ændrede arealanvendelse. Amter
og kommuner får en positiv eff ekt af ændret bosætningsmønster.
Landbrugssektoren kompenseres
23

2 Strategi og handlingsplan
24
fuldt ud for tabet ved arealomlægningerne. Væksten
i turismen har betydning for erhvervslivet, herunder
især turismeerhvervet. Fordelingseff ekterne for »Den
lille nationalpark«/scenarium 1 fremgår af fi gur 2.2.
• For »Den store nationalpark« gør det sig også gældende,
at de direkte eff ekter har en positiv betydning
for den regionale økonomi. Staten har højere
udgifter end ved »Den lille nationalpark«. Den
øgede tilfl ytning har positiv betydning for amter og
kommuner, som får forøget skattebetalingerne. Den
forøgede turisme betyder en positiv direkte forøgelse
af bruttooverskuddet i erhvervslivet. Fordelingseffekterne
for »Den store nationalpark«/scenarium 2
fremgår af fi gur 2.3.
Figur 2.2: Erhvervsøkonomiske fordelingseffekter, scenarium 1
300.000.000
250.000.000
200.000.000
150.000.000
100.000.000
50.000.000
-
(50.000.000)
(100.000.000)
Stat
Fordelingsøkonomiske effekter, scenarie 1
Amt
Kommune
Landbrug
Erhvervsliv
Husholdninger
2.5.3 Lokaløkonomisk analyse
På styregruppens foranledning er der også udarbejdet
en lokaløkonomisk analyse. Analysen bygger videre på
de to scenarier og de økonomiske analyser, som blev
gennemført i forbindelse med rapporten Erhvervs- og
velfærdsøkonomisk analyse af Nationalpark Vadehavet
– Visioner, scenarier og økonomiske analyser. 4
Den lokaløkonomiske analyse giver et billede af de
økonomiske eff ekter, som nationalparkprojektet vil
have på husholdninger, virksomheder og kommuner i
undersøgelsesområdet.
Analysen viser grundlæggende i hvilket omfang, de
lokale parter opnår indkomstforøgelser eller – reduktioner.
Analysen tager udgangspunkt i de eff ekter, som
Fiskeri
Figur 2.3: Budgetøkonomiske fordelingseffekter, scenarium 2
1.200.000.000
1.000.000.000
800.000.000
600.000.000
400.000.000
200.000.000
-
(200.000.000)
(400.000.000)
(600.000.000)
Stat
NPV 23 år 6%
NPV uendelig 6%
Fordelingsøkonomiske effekter, scenarie 2
Amt
Kommune
Landbrug
Erhvervsliv
Husholdninger
NPV uendelig 6%
Fiskeri NPV 23 år 6%

etablering og drift af nationalparken giver i lokalområdet,
såvel som de afl edte eff ekter, der kommer af ny
tilfl ytning i området forårsaget af nationalparken.
De økonomiske eff ekter kommer til udtryk i to nøgleresultater.
For det første som en bruttoprofi t fordelt på
husholdninger, virksomheder og kommuner, og for det
andet som en jobeff ekt i form af lokale jobs.
2.5.4 Resultater
Tabel 2.2 opsummerer analysens hovedresultat i form
af den samlede ændring i lokalområdets bruttoprofi t.
Scenarie 1
Scenarie 2
Sektor, mio. kr.
NPV 6%, 23 år NPV 6%, 23 år
Kommune 133 491
Landbrug - -
Erhvervsliv 134 332
Husholdninger 110 223
I alt 379 1.045
Tabel 2.2: Resultat af lokaløkonomisk analyse
Figur 2.4: Jobeffekt
Nye job
600
500
400
300
200
100
-
Jobeffekt
2003
2005
2007
2009
2011
2013
2015
2017
2019
2021
2023
2025
Strategi og handlingsplan 2
Som det fremgår af tabel 2.2 er der et betydeligt lokaløkonomisk
overskud forbundet med etablering og drift
af nationalparken i de to scenarier. Scenarie 1 bidrager
med 379 mio. kr. til lokalområdet, mens scenarie 2
bidrager med godt 1 mia. kr. over 23 år.
Figur 2.4 viser jobeff ekten af de to scenarier.
I 2025 vil der være etableret 250 nye lokale jobs i
scenarie 1. Som det fremgår af fi gur 2.4 skabes de nye
jobs i scenarie 1 i et lineært forløb. Dette skyldes at
de fl este nye jobs opstår i turismesektoren, hvor der er
forudsat en jævn udvikling over beregningshorisonten.
Derudover har den øgede bosætning og investeringerne
i nationalparken en eff ekt.
I scenarie 2 er den lokale jobeff ekt jævnt stigende til
et niveau på 529 lokale jobs i 2025. Den forholdsvis
højere stigningstakt skyldes den øgede jobeff ekt, som
turismen skaber.
Lokal jobeffekt sc 1
Lokal jobeffekt sc 2
25

3 Status og udviklingsmuligheder
26

3. Status og udviklingsmuligheder
3.1 Landskabelige værdier
Vadehavsområdet er et dynamisk område under stadig
udvikling og er geologisk og landskabeligt enestående i
Danmark. Vadehavsøerne er resultatet af havets virke,
hvor tidevandet, stormfl oder og vinden har spillet
den altafgørende rolle i dannelsen. Her er der store
områder med strande og klitlandskaber. På fastlandssiden
udgøres landskabet af den relativt unge marsk,
hedeslette fra sidste istid og bakkeøer fra forrige istid
(benævnt geesten). Det vidtstrakte udsyn er den væsentligste
af vadehavsområdets landskabskarakterer.
Området er i høj grad præget af fl ade og meget åbne,
inddigede marsklandskaber, som er delvist upåvirket af
tekniske anlæg.
Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra
det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere
sammensat med både åbne ekstensive landbrugsområder
og store sammenhængende naturområder, bestående
af åbne, kuperede klitheder, plantageområder,
kærområder, småsøer, enge og overdrev, samt mindre
uinddigede, fl ade og åbne marskenge.
Vadehavet er betegnelsen for det fl advandede kystfarvand,
som ligger mellem fastlandskysten og Nordsøen.
Det danske Vadehav er delvist afspærret fra Nordsøen
ved et system af højtliggende banker og øer, kaldet
barrierer: I nord af halvøen Skallingen, de danske vadehavsøer
Fanø, Mandø og Rømø, og i syd af den nordlige
del af den tyske ø Sild.
På fastlandssiden udgøres landskabet af marsk, som er
dannet inden for de sidste godt 500 år, hedesletter fra
sidste istid og bakkeøer fra forrige istid. I vadehavsområdet
bruges betegnelsen geest (= det tørre land) som
en samlet betegnelse for bakkeøer og hedesletter. Marsken
og vadehavsøerne er resultatet af havets udligning
af kysten, af tidevandet, stormfl oder og af vinden.
Marskjorden (klægen) er meget frugtbar på grund
af det store indhold af næringsstoff er, som havet har
afl ejret sammen med ler, silt og sand. Opbygningen af
diger har gjort systematisk afvanding og opdyrkning af
marsken mulig. Alligevel har det traditionelle billede
med vedvarende græsning og høslæt været dominerende
fl ere steder op til vore dage. Det første havdige blev
bygget i Tøndermarsken i 1556, hvor det seneste (Det
Status og udviklingsmuligheder 3
fremskudte Dige) er indviet i 1982. De øvrige havdiger
er alle opført i 1900-tallet.
Langs Vadehavets kyster fi ndes velbevarede kulturminder,
f.eks. gårde og byer, som understreger områdets
særpræg og identitet. Den karakteristiske byggestil
samt byernes placering i landskabet er begge eksempler
på områdets særpræg og identitet. Vadehavsområdet
rummer blandt andet fælles træk i bosætningshistorie
og i befolkningens evne til at udnytte havets muligheder
og til at tilpasse sig dets trusler. Dette er bl.a. kendetegnet
ved bosætning på værfter.
3.1.1 Landskabskarakterområder
Vadehavsområdet er opdelt i 31 landskabskarakterområder
af meget forskellig størrelse, jf. bilag 6b. Det
vidtstrakte udsyn er én af de væsentligste dele af vadehavsområdets
landskabskarakter. Området er i høj grad
præget af fl ade og meget åbne, inddigede marsklandskaber.
Det regelmæssige mønster af tætte afvandings- og bevandingsgrøfter,
der opdeler området i rektangulære
landbrugsfl ader, er karakteristisk for Tøndermarsken.
Landbrugsarealerne udnyttes i en vis udstrækning til
vedvarende græsning og er ellers intensivt dyrkede.
De mange velbevarede marskgårde, som ligger hævet
på værfter og kilometerlange hav- og ådiger, er også
karakteristiske for Tønderområdet, hvorimod de øvrige
inddigede marskarealer stort set er ubebyggede. Især
i Vadehavets nordlige del træff er vi større uinddiget
marsk - Grønningen på Fanø, Skallingen og Varde
Ådal.
Vadehavsøerne og Skallingen adskiller sig væsentligt fra
det øvrige landskab. Her er landskabskarakteren mere
sammensat, med både åbne ekstensive landbrugsområder
og store sammenhængende naturområder bestående
af åbne, kuperede klitheder, plantageområder,
kærområder, småsøer, enge og overdrev, samt mindre
uinddigede, fl ade og åbne marskenge. Desuden er kådnergårde,
kommandørgårde, søfartsmiljøer på Rømø
og Fanø, store ferie- og sommerhusområder - og ikke
mindst store, åbne strandlandskaber karakteristiske.
Landskabskarakteren består længst mod øst af bakkeøer,
som hæver sig op over marskens niveau. Disse
27

3 Status og udviklingsmuligheder
28
bakkeøer og hedesletterne består typisk af intensivt
dyrkede landbrugsfl ader, som opdeles af hegn og mindre
nåletræsbeplantninger samt få større plantageområder.
Gårdene ligger hovedsagligt samlet i langstrakte
landsbyer på geestranden, i overgangen mellem marsk
og hedeslette/bakkeø.
3.1.2 Sårbarhed
For at bevare det vidtstrakte udsyn bør de åbne vidder
og geestranden friholdes for tekniske anlæg og bevoksning.
For at opretholde karakteren er det ligeledes
vigtigt at bevare landsbyer og marskgårde, der udgør
en oplevelsesrig helhed og understreges af de karakteristiske
værftsstrukturer.
3.1.3 Udviklingstendenser
Undersøgelsesområdet afgrænses på fastlandet i princippet
af den 3 km brede kystnærhedszone, hvor der er
begrænsede muligheder for by-, erhvervs- og turistudvikling.
Der er dog nogen turistudvikling i form af nye
feriehoteller og sommerhuse omkring bl.a. Emmerlev
Klev og på Rømø. Inden for landbruget er der mange
ønsker om udvidelse af kvæg- og svinefarme.
Den øgede standardisering af byggestil ved opførelse
af nye bygninger, bevæger sig væk fra egnens oprindelige
byggestil, hvilket kan være medvirkende til en
ændring af landskabsoplevelsen.
3.1.4 Områder af national geologisk interesse
Pilotprojektområdet indeholder ikke mindre end seks
områder af national geologisk interesse:
1. Skallingen - et af de største naturlige marskområder
i Nordeuropa bl.a. indeholdende Varde Å som er
det eneste vandløb i det nordeuropæiske vadehav,
som løber ureguleret i Vadehavet
2. Varde Å som er det eneste vandløb i det nordeuropæiske
vadehav, som løber ureguleret i Vadehavet
3. Marbæk Klinten – indeholdende de yngste påviste
prækvartære afl ejringer i landet
4. Juvre Dyb - Koresand har kystmorfologisk stor
værdi som det bedste nutidige danske eksempel på
et højsand i vækst hen imod en mulig udvikling af
en barriere-klitø.
5. Emmerlev Klev – den eneste danske lokalitet, hvor
man kan studere en uforstyrret Eem mose.
6. Tøndermarsken – et af de bedst bevarede eksempler
på et landskab, en kultur og en livsform, der er
karakteristisk for det nordvesteuropæiske lavlandsområdet
langs Nordsøen. Marskens landskab, bebyggelse
og driftsform udgør et hele, der til helt op i
1900-tallet har været stabilt gennem århundreder.
Alle områder rummer et stort potentiale for formidling,
undervisning og forskning.

3.1.5 Vadehavets generelle beskyttelse
Vadehavet har siden 1907, hvor den første fredning
blev gennemført ved Jordsand, og i 1939, hvor Albuebugten
øst for Fanø blev udlagt som vildtreservat og
dele af Skallingen blev landskabsfredet, været genstand
for en stigende grad af beskyttelse.
Med 1970-ernes generelt øgede miljøbevidsthed rettedes
blikket for alvor mod Vadehavet og dets potentiale
som et af Europas væsentligste vådområder. I 1977
blev store dele af det danske Vadehav og tilstødende
landarealer således foreslået udpeget som Ramsarområde
(endelig udpegning skete i 1987) og siden EF
fuglebeskyttelses- og habitatområde (i henholdsvis
1983 og 1998). Siden 1982 er områdets naturværdier
desuden søgt beskyttet gennem en aftale om et trilateralt
samarbejde med Tyskland og Holland. Disse internationale
forpligtelser er gået hånd i hånd med nationale
og lokale beskyttelsesforanstaltninger, der blandt
andet er resulteret i udnævnelsen af hele Vadehavet
som Vildtreservat i 1979 og som Naturreservat i 1982,
Loven om en saltvandssø i Margrethe Kog i 1983,
Loven om Beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken
i 1988, regionplantillægget i 2001 (implementering af
Vadehavsplanen fra 1997) og senest den igangværende
implementering af Natura 2000-bestemmelserne.
For nogle af områdets beboere og brugere har disse
love og bestemmelser været nødvendige og velkomne
forsøg på at beskytte, hvad de opfatter som et fantastisk
og unikt naturområde, mens andre har oplevet de
samme tiltag som mere eller mindre uberettigede indgreb
i hverdagen. Dette hænger sammen med, at der
i forlængelse af de forskellige tiltag er fulgt en række
restriktioner på landbrugsproduktion, fi skeri, jagt og
anden færdsel, hvilket i midten af 1990-erne førte
til en udbredt mistillid til og modstand mod statens
forsøg på at forvalte området fra centralt hold. For at
forbedre kommunikationen blev der i 1993 etableret
et Rådgivende Udvalg for Vadehavet. Utilfredsheden
kulminerede med en stor demonstration på Rømødæmningen
i 1995, og i 2001 afviste de to amter,
Ribe og Sønderjyllands amter efter stor lokal debat et
forslag om i samarbejde med Tyskland og Holland at
sætte hele Vadehavet på UNESCOs Verdensarvsliste.
Den seneste internationale udpegning skete i 2002, da
Vadehavet, som det femte havområde i verden, blev
Status og udviklingsmuligheder 3
udpeget som »Særligt Følsomt Havområde – PSSA« af
FN’s søfartsorganisation IMO.
3.1.6 Lov- og planlægningsmæssige bindinger
Udover de generelle love, bekendtgørelser o.l. på natur-,
miljø- og planområdet er der i vadehavsområdet
nogle særlove og –bekendtgørelser specielt for hele eller
dele af vadehavsområdet:
• Bekendtgørelse om fredning og vildtreservat i Vadehavet,
»Vadehavsbekendtgørelsen«
• Lov om en saltvandssø i Margrethe Kog
• Tøndermarskloven
• Den trilaterale Vadehavsplan
• Esbjergdeklarationen (2001)
Mht. de generelle retlige bindinger er området omfattet
i større eller mindre grad af følgende:
• Internationale naturbeskyttelsesområder, jf. kap.3.2
Naturværdier
• Beskyttede naturtyper og fredninger i henhold til
Naturbeskyttelsesloven, jf. kap. 3.2 Naturværdier
• Kystnærhedszonen
De vigtigste planlægningsmæssige bindinger er de
gældende regionplaner/regionplanforslag for de 2 amter
og det fælles regionplantillæg »Vadehavet og dets
omgivelser«, jf. i øvrigt »Notat om regler gældende for
Vadehavet« 27.9.2004.
I henhold til regionplanerne, - Regionplan 2012 fra
Ribe Amt og Regionplanforslag til 2005-2016 fra Sønderjyllands
Amt er området omfattet af bl.a. følgende
regionplanmæssige udpegninger:
• Naturområder, områder med naturinteresser og biologiske
korridorer
• Værdifulde landskabsområder og kystlandskaber
• Bevaringsværdige kulturmiljøer
• Værdifulde landbrugsområder og værdifulde landbrugsområder
med naturinteresser
• Lavbundsarealer og særligt følsomme landbrugsområder
• Kirkelandskaber
• Skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning
er uønsket
• Turistområder, sommerhus- og byzoneområder
29

3 Status og udviklingsmuligheder
30

3.2 Naturværdier
3.2.1 Generelt
Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder med
store vadefl ader og enestående kystnære naturarealer.
Vadehavet er karakteriseret ved store arealer med havspejl,
dyb, priler, vadefl ader og højsande. Enestående
kystnære naturarealer støder op til Vadehavet, og hele
området er i høj grad præget af en dynamisk udvikling,
som efter tusinder af år stadig foregår via havstrømme,
bølger og tidevand.
Vadehavets betydning som rasteplads er altafgørende
for millioner af fugle på træk mellem ynglepladser i det
arktiske område og deres vinterkvarterer i Afrika, men
også for mange ynglefugle, havpattedyr og fi sk er vadehavsområdet
af meget vital betydning. Der er således
ingen tvivl om, at vadehavsområdet med de nuværende
naturværdier kvalifi cerer til en nationalparkstatus.
Vadehavet er landets største vådområde. Det danske
Vadehav er et sedimentationsområde, hvor der bundfældes
materiale fra Nordsøen på vadefl aderne og i
strandengene. Tidevandet transporterer store mængder
opslemmet materiale af såvel mineralsk som organisk
art. Hovedparten af materialet transporteres dog med
ud igen. Tidevandet påvirker biologien i Vadehavet, og
ser man på Vadehavet som helhed, er totalvægten af
bunddyr (inkl. døde bestanddele som skaller og tarmindhold)
10 gange højere i Vadehavet end på en gennemsnitlig
havbund. Rigere dyreliv fi ndes kun i nogle
helt specielle dyresamfund som f.eks. koralrev.
Strande, klitter, kystnære klitheder og til dels strandenge
er naturtyper, som naturens fri dynamik i vidt
omfang skaber og fastholder i vadehavsområdet. Disse
naturtyper kan derfor indeholde store naturværdier
uden menneskelige indgreb. Derimod er enge, overdrev
og heder skabt og formet af århundreders landvindinger
og landbrugsmæssige udnyttelse af arealerne.
Hvis deres naturværdier skal opretholdes, er det fortsat
nødvendigt med pleje eller en ekstensiv udnyttelse af
disse arealer.
Store dele af vadehavsområdet er som tidligere beskrevet
reguleret af bl.a. Bekendtgørelse om fredning og
vildtreservat i Vadehavet, national lovgivning (fredninger
med plejebestemmelser, klitfredning og na-
Status og udviklingsmuligheder 3
turbeskyttelseslovens § 3) og international lovgivning
(Ramsar, habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver). Det
betyder visse reguleringer for den erhvervsmæssige og
rekreative benyttelse af naturen, og der er således et
højt beskyttelsesniveau i området. Der skal for alle Natura
2000-områder laves naturplaner inden udgangen
af 2009 for at sikre EU´s målsætning om en gunstig
bevaringsstatus for beskyttede arter og naturtyper. I
den forbindelse vil det blive vurderet om enkelte arter
eller naturtyper har behov for yderligere beskyttelse.
Efter den væsentlige forringelse af vand-, luft- og jordkvaliteten
i 1960´erne og 70´erne er der i de seneste 20
år sket en gradvis forbedring på grund af gennemførelsen
af en bred vifte af miljøinitiativer og reguleringer. I
de seneste årtier har man formået af forbedre kvaliteten
af ferskvand væsentlig især ved at rense både husholdnings-
og industrispildevand samt ved foranstaltninger
inden for landbruget. Forbedringen er især sket i
relation til forurening med organisk stof, fosfater og
tungmetaller, PCB og visse pesticider. Endvidere er det
gennem mange foranstaltninger forsøgt at nedbringe
kvælstofbelastningen, men der er stadig store områder
i Vadehavsregionen, hvor kvælstofniveauet er højt. Der
forventes yderligere reduktioner ved gennemførelsen af
Vandrammedirektivet.
Mange steder er vandet forsvundet fra landskabet ved
dræning, grøftning og udretning af vandløb, og en del
plante- og dyrearter bliver negativt påvirket af både
erhvervsmæssige og rekreative menneskelige aktiviteter.
3.2.2 Tiltag
På baggrund af især idéerne fra borgerinddragelsen i
pilotprojektet er der derfor udarbejdet et idékatalog,
som vil kunne medvirke til at fastholde og øge naturværdierne
i vadehavsområdet. Forslagene er vist i tabel
3.1 og skal ses som en bruttoliste, som styregruppen
ikke har taget videre stilling til. Der er ikke foretaget
økonomiske og samfundsmæssige vurderinger af forslagene,
men forslagene peger alene på muligheder for
forbedring af naturen på alle de områder, der er ønsket
i vejledningen til afrapporteringen fra pilotprojekterne.
31

3 Status og udviklingsmuligheder
32
Urørt natur Vision om øget bidrag til vadehavsområdets naturværdier Kort beskrivelse af mulige tiltag
Havområder og vadefl ader
med begrænset forurening,
indgreb og forstyrrelser
Strand og klit i fri udvikling i
udvalgte områder
Forurening af havmiljøet på et acceptabelt niveau og en stor
andel af vadefl ader og havområder uden nævneværdige menneskelige
indgreb og forstyrrelser, så der skabes de bedst mulige
fødeområder og levesteder
Områdets strande og klitter udvikler sig i nogle områder naturligt
og dynamisk som unikke naturlandskaber, der opleves som «vild«
natur, til gavn for artsrigdommen og naturkvaliteten
Strandenge uden regulering En del af strandengene med fysiske og økologiske processer der
ikke påvirkes af bl.a. afgræsning og afvanding, således at forholdene
for naturtypens rige fl ora og fauna forbedres
Naturgenopretning og -pleje
Naturlig hydrologi i Vadehavet
og inddigede marskområder
Klæg- og fyldgrave med
øget naturindhold
Flere vandløb med naturlig
hydrologi og fri passage
Strandenge og ferske enge
med varieret afgræsning og
hydrologi
Klitheder og grønklitter
drives med forskellige
driftsformer
En mere naturlig overgangszone mellem saltvand og ferskvand i
bl.a. inddigede marskområder
Et øget naturindhold i menneskeskabte søer og kanaler som supplement
til naturlige ferskvandsdominerede søer og vådområder
Naturlige hydrologiske forhold og fri passage i små såvel som
store vandløb fra udspring til udløb i Vadehavet og reduktion af
udledninger af næringsstoffer
Strandenge og ferske enge med et bredere udbud af fysiske og
økologiske forhold, til gavn for især fuglelivet
Klitheder og grønklitter bevares med forskellige driftsformer som
store lysåbne naturarealer, hvor både artsrigdommen og landskabets
storhed kan opleves
Træ- og buskvækst reguleres De kulturbetingede naturtyper friholdes for tilgroning, som
radikalt ændrer deres unikke naturindhold
Jordbrug der er mere
ekstensivt
Invasive arter undgås, udnyttes
og bekæmpes
Øvrige
Viden, information og dialog
bruges til naturforbedring
Færdsel på naturarealer
styres
Spildevandshåndtering i
sommerhusområder
Større naturarealer og reduceret anvendelse af næringsstoffer og
miljøfremmede stoffer fremmer den naturlige plantevækst
Trusler fra invasive arters dominans over naturlige økosystemer
minimeres
Målrettet indsamling og brug af viden om vadehavsområdets
natur og udveksling af information og dialog mellem borgere,
interesseorganisationer og myndigheder
Færdsel og deraf afl edt slitage og forstyrrelseseffekter minimeres
gennem forskellige former for regulering
• Nedbringe tilførsler af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og
tungmetaller samt risikoen for olieforureninger
• En hensigtsmæssig planlægning og regulering af menneskelige
aktiviteter
• Overvågning af naturens udvikling, herunder etablere referenceområder
• Koncept om zonering af aktiviteter på strand og klit evalueres og
eventuelt udbygges
• Begrænsninger i færdsel med motorkøretøjer, ridning, klitdæmpning,
afvanding og afgravning af sand
• Overvåge udvikling i fl ora og fauna
• Fastholde de uregulerede strandenge
• Udlægge yderligere strandenge med naturlige overfl adeformer og
dynamik
• Planlægge og sikre en god rumlig fordeling af urørte strandenge
• Overvåge udvikling i fl ora og fauna
• Fjerne nogle ådiger og havnære diger (Juvre Diget) eller erstatte
dem med tilbagetrukne diger
• Ændre slusedriften
• Større variation i og ved klæg- og fyldgrave
• Bugtede og mindre stejle brinker
• Mere varieret bredvegetation
• Lave rævesikre øer til ynglefugle
• Større naturområder omkring gravene
• Spærringer fjernes eller ændres til velfungerende faunapassager
• Begrænse dambrugs påvirkning ved nedsat vandforbrug og bedre
rensning
• Slyngede vandløb og fugtige enge
• Gydepladser genoprettes
• Varieret græsningsintensitet og styring af græsningstryk og
-periode
• Undgå vintergræsning
• Reduceret afvanding på større arealer
• Fremme naturlig plantevækst på strandenge, som er etableret ved
landvinding
• Afgræsning bl.a. med veksel- og hyrdedrift
• Rydning og afbrænding af tilgroede områder
• Fjerne uønsket træ- og buskvækst
• Undgå uønsket træ- og buskvækst gennem naturlige hydrologiske
forhold og passende driftsformer
• Ekstensivering af driften på jordbrugsarealer
• Begrænsninger i anvendelse af næringsstoffer og miljøfremmede
stoffer
• Udledning, udsætning og plantning af potentielt invasive arter
undgås
• Invasive arter kortlægges og bekæmpes systematisk i hele vadehavsområdet
• Forsøgsfi skeri efter marine invasive arter
• Overvågning af invasive arter
• Afdække forekomsten af sjældne og truede planter og dyr i Vadehavet
• Udarbejde handlingsplaner
• Etablering af demonstrationsbrug
• Oprettelse af dialoggrupper og selvforvaltning
• Undersøge muligheden og konsekvenser for fl ytning af klapninger
i Vadehavet
• Undersøge muligheden og konsekvenser for fri vandgennemstrømning
under Rømødæmningen
• Undersøge muligheden og konsekvenser for at fl ytte muslingeyngel
fra f.eks. Horns Rev til kulturbanker
• Koncept om zonering af aktiviteter
• Målrettet planlægning af stiforløb og rekreative faciliteter
• Regulering af organiserede naturbesøg
• Vurdering og planlægning af færdsel på naturarealer
Forurening af vandmiljøet i nærheden af sommerhuse reduceres • Tidssvarende foranstaltninger til behandling af spildevandet
Tabel 3.1 Idekatalog med forslag til forbedring af naturværdier i vadehavsområdet. Idekataloget er udarbejdet ud fra arbejdsgruppernes rapporter.

3.2.3 Urørt natur
I vadehavsområdet fi ndes der allerede store områder,
hvor naturen er overladt til sin egen fri dynamik og
kun i begrænset omfang er påvirket af menneskelige
aktiviteter. Der er potentiale for at fastholde og udvide
disse områder med urørt natur. Som eksempler kan
nævnes upåvirkede havområder og vadefl ader, strande
og klitter, som i højere grad udvikler sig naturligt og
dynamisk, samt strandenge der ikke reguleres af afgræsning
og afvanding.
3.2.4 Naturgenopretning og -pleje
Naturgenopretning og -pleje kan være med til at skabe
bedre forhold for de naturværdier, som gør vadehavsområdet
enestående. Den udryddelsestruede laksefi sk
Snæbel og den oprindelige danske vildlaks kan få bedre
leveforhold ved at forbedre de fysiske forhold i vandløb
og på de vandløbsnære arealer. For de to arter er der
udarbejdet nationale forvaltningsplaner, der uanset om
vadehavsområdet udpeges til nationalpark vil være med
til at forbedre deres bevaringsstatus. En LIFE-ansøgning
fra Skov- og Naturstyrelsen, Ribe og Sønderjyllands
Amter om hjælp til at redde snæblen har fået tilsagn
fra EU. Der vil over en kommende årrække blive
brugt i størrelsesordenen 105 mio. kr. på genopretning
af fl ere af de vandløb, som løber ud i Vadehavet.
Klæg- og fyldgrave kan i en del tilfælde få et øget naturindhold.
Undersøgelsesområdet har potentiale til at
optimere forholdene for især fugle, men også for andre
arter, ved at fremme naturlige hydrologiske forhold og
varieret afgræsning af strandenge, klitter, klitheder og
enge. Yderligere ekstensive driftsformer for landbrug
kan medvirke til at fastholde og fremme naturværdierne
i vadehavsområdet. Det kræver aktiv medvirken fra
landbrugets side og forskellige ordninger, så det også er
økonomisk bæredygtigt.
En særlig problemstilling er udbredelsen af invasive arter.
Både marint og på land er der en række fremmede
arter, der er under voldsom udbredelse på bekostning
af naturligt hjemmehørende arter. Der er bred enighed
om, at fremmede arter bør bekæmpes eller udnyttes,
og at udbredelsen af nye potentielt invasive arter bør
undgås. Et aktuelt eksempel er Stillehavsøsters, idet
arten breder sig hastigt og derved udgør en trussel for
andre skaldyrsarter.
Status og udviklingsmuligheder 3
3.2.5 Viden, information og dialog
Viden, information og dialog kan være med til at
sikre en hensigtsmæssig forvaltning af naturværdierne
i vadehavsområdet, bl.a. gennem oprettelse af dialoggrupper.
Styring af færdslen kan mindske slitage og
forstyrrelseseff ekter. Naturen kan formidles på en let
tilgængelig måde, bl.a. gennem formidlingscentre,
stiforløb, informationstavler og guidede ture. Det vil
kunne hjælpe med til at fl ytte presset fra de sårbare
naturområder til mere robuste områder.
Der er til rapporten »Natur i Vadehavet« udarbejdet
et kortbilag, der viser Natura 2000-områder, fredede
arealer inklusive vildtreservat, klitfredede områder
og arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3, jf.
bilag 7 og 8. Kortet giver en status for udbredelsen af
naturtyperne i vadehavsområdet, og viser hvordan det
er beskyttet. For yderligere at fremme de enestående
naturværdier i en kommende nationalpark kan forslagene
i tabel 3.1 danne udgangspunkt for at igangsætte
projekter og forskellige andre tiltag. Inden forslagene
igangsættes på konkrete lokaliteter, bør de dog underkastes
en nærmere analyse med hensyn til de naturmæssige,
landskabelige, kulturelle, erhvervsmæssige
og rekreative interesser samt øvrige samfundsmæssige
gevinster.
33

3 Status og udviklingsmuligheder
34

3.3 Friluftsliv
Naturoplevelsen har en afgørende betydning for vores
naturforståelse og dermed også for forståelsen af
behovet for beskyttelse af natur og miljø. Naturen
har desuden en meget vigtig funktion for vores velbefi
ndende som »optankningssted« for den stressede
hverdag. Besøgende i en nationalpark vil foruden at
få adgang til en rig og mangfoldig natur også have en
forventning om at kunne opleve områdets landskab og
kulturværdier samt at fi nde et godt udbud af faciliteter
og muligheder for aktiviteter.
3.3.1 Nuværende muligheder for friluftsliv
Friluftslivet i undersøgelsesområdet for Pilotprojekt
Nationalpark Vadehavet er allerede i dag meget varieret.
Det gælder både arten af de aktiviteter, der
ud øves, og antallet af udøvere. Nogle friluftsaktiviteter
har tusindvis af udøvere, mens andre har forholdsvis få.
Ligeledes er der områder i Vadehavet, som besøges af
fl ere hundrede tusinde mennesker hvert år, mens andre
ligger næsten ubenyttede og øde hen. Mellem 60 og
90% af områdets beboere og turister er aktive udøvere
af en eller anden form for friluftsliv.
Det største aktiv for Vadehavets friluftsliv er områdets
natur; men også områdets landskabs- og kulturværdier
er vigtige elementer. Færdselen i store dele af området
er reguleret af »Vadehavsfredningen« (Bekendtgørelse
nr. 135 af 17. februar 1998 om fredning og vildtreservat
i Vadehavet). Men der er stadig plads og mulighed
for mange forskellige friluftsaktiviteter.
Vadehavets natur og mulighederne for at opleve den
er hovedattraktionen, ikke alene for områdets turister,
men også for de fastboende. Badning, gåture og lignende
former for naturoplevelser udført på egen hånd
udgør de mest udbredte friluftslivsaktiviteter i området.Efterhånden
er de mere pladskrævende aktiviteter
som f.eks. at køre med strandsejler og kitebuggy samt
at windsurfe dog også blevet mere udbredte.
De mest populære badestrande i vadehavsområdet
er sandstrandene på Rømø (1.9 millioner besøg pr.
år) og Fanøs vestside. Hvidbjerg Strand ved Blåvand
(263.000 besøg pr. år) og Hjerting Strand nær Esbjerg
er også meget benyttede.
Status og udviklingsmuligheder 3
Der er anlagt en del kortere og længere vandreruter og
cykelruter. I tilknytning til disse og til de tilgængelige
naturområder samt de forskellige attraktioner fi ndes
der en del parkerings-, raste- og opholdsarealer. Der
er desuden gode muligheder for ridning – bl.a. på
særskilte ridestier og på strandene. Der er også gjort en
del for at forbedre de handicappedes muligheder for
naturoplevelser.
Vadehavet og marsken er et af Danmarks mest fuglerige
områder og giver derfor mange og unikke muligheder
for fugle- og naturoplevelser. I denne sammenhæng
er jagt en populær, oprindelig og kulturel forankret
friluftsaktivitet, der styrker lokalsamfundenes forståelse
for naturen.
I vadehavsområdet og det nærmeste opland fi ndes i alt
9 golfbaner. Når banen på Rømø er færdigbygget vil 4
af disse baner være beliggende inden for selve undersøgelsesområdet.
Det store antal brugere af Vadehavets natur er, særlig
i de mest intensivt benyttede områder, i dag årsag til
visse gener. I forbindelse med en tidligere undersøgelse
(1995) på Rømø svarede f.eks. over halvdelen af de
adspurgte, at de oplever gener som følge af løse hunde,
slid på naturen, aff ald eller bilkørsel på stranden.
Vadehavsområdet rummer i dag en hel række forskellige
formidlingsfaciliteter, der spænder fra større
besøgscentre og museer over naturvejledere til mindre
ubemandede udstillinger og informationstavler opstillet
i det fri. Der er i området 11 forskellige aktører,
som beskæftiger sig med forskellige former for naturvejledning,
og den samlede indsats svarer til omkring
23 årsværk. Antallet af årligt besøgende på de større
naturudstillinger er 210.000-230.000, mens naturvejlederne
i 2004 havde 88.000-90.000 deltagere i deres
arrangementer. Hertil skal lægges et væsentlig antal
besøgende på de mindre udstillinger, der også fi ndes
fl ere steder i området.
3.3.2 Forslag til styrkelse af friluftslivet
For at bevare de mange og vigtige naturværdier fi nder
styregruppen det vigtigt at kanalisere færdslen hen,
hvor naturen er mest robust og herigennem beskytte
de mere sårbare naturområder. Friluftslivet og muligheder
for naturoplevelser er en vigtig del af national-
35

3 Status og udviklingsmuligheder
36
parkens formål, men samtidig er det vigtigt, at benyttelsen
sker i overensstemmelse med beskyttelsen. Det
er i en evt. nationalpark også vigtigt at undersøge og
overveje, hvilke aktiviteter og oplevelser det er muligt
at give de besøgende, og om der evt. er behov for nye
aktiviteter kombineret med nye anlæg.
En vis grad af planlægning og styring af Vadehavsområdets
friluftsliv er nødvendigt, dels for at imødekomme
ønsker og krav fra de forskellige brugergrupper,
dels for at afværge potentielle gener og konfl ikter. Et
af værktøjerne hertil er den såkaldte ROS-analyse (Recreation
Opportunity Spectrum). Analysen kan bruges
til at inddele landskabet i et antal klassifi cerede områder
med diff erentierede kriterier og retningslinier for
planlægningen og forvaltningen af friluftsbenyttelsen,
jf. bilag 9. Samtidig kan metoden bruges til at sikre en
helhedsforvaltning, hvor andre arealanvendelser og interesser
inddrages og tilgodeses. ROS-metoden er også
med til at skabe en sammenhæng mellem forvaltningen
på den ene side, og på den anden side brugernes
ønsker og forventninger.
De eksisterende vandreruter ligger hovedsageligt i skovene/plantagerne.
Afhængig af en evt. nationalparks
afgrænsning vil der derfor være et større eller mindre
potentiale for at udbygge stisystemerne i de øvrige
områder til gavn for både lokalbefolkningen og for
turismen. Stisystemet kan tage udgangspunkt i både
eksisterende byer, landsbyer og sommerhusområder,
men også i mindre naturområder og områder med
landskabs- og kulturværdier, hvor der kan laves rundture.
Det kan samtidig være med til at kanalisere færdslen
hen til områder, som vil kunne håndtere og tåle en
øget færdsel, mens de mere sårbare områder kan friholdes.
Et udvidet stisystem bør omfatte både vandre-,
cykel- og rideruter med forbindelse til de nuværende
systemer og erhverv.
I denne forbindelse vil adgangsforholdene også kunne
forbedres, så bl.a. mulighederne for at komme op og
kigge og færdes på digerne øges i udvalgte områder.
Digerne er gode til at få udsigt over Vadehavet fra og
til fugleobservationer. Visse steder kunne det desuden
være muligt at etablere egentlige observationssteder,
som ikke vil forstyrre fuglene.
I forbindelse med et forbedret og sammenhængende
stisystem, bør mulighederne for forskellige overnatningsformer
øges, både for vandrere, cyklister, ryttere
og bilister. Dette kan bl.a. ske gennem etablering af
primitive overnatningspladser, eller indretning af overnatningsrum
i nedlagte landbrugsejendomme, der også
vil kunne udnyttes af ridende til opstaldning. Det er
f.eks. allerede i dag populært at medbringe sin egen
hest til Rømø, og en udvidet brug af heste som transportmiddel
til længere ture i området vil kunne støttes
på denne måde.
3.3.3 Besøgscentrenes fremtidige rolle som støttepunkter
for friluftslivet
Besøgscentrene vil også i en fremtidig nationalpark
være vigtige udgangspunkter for den besøgendes oplevelser,
hvor det fornemste mål for natur- og kulturformidlingen
er at få modtageren til at komme fra oplevelsen
over information til viden, indsigt og forståelsen
for at ende med en fornyet visdom. Dette mål vil være
et vigtigt element i opbygningen af en nationalparks
fremtidige formidling.
Herudover vil besøgscentrene kunne rumme mange
forskellige aktiviteter som udgangspunkt for forvaltning,
overvågning evt. overnatning samt fungere som
det lokale møde- og aktivitetssamlingspunkt.

Status og udviklingsmuligheder 3
37

3 Status og udviklingsmuligheder
38

3.4 Kulturhistorie
3.4.1 Generelt
Vadehavsområdet har en rig kulturhistorie, som bærer
vidnesbyrd om menneskets liv i og brug af landskabet
fra oldtiden til i dag. Her har mennesket, mere end de
fl este andre steder, gennem århundreder sat sit præg på
landskabet med landvinding og digebyggeri. Mange
af de kulturhistoriske træk i Vadehavsområdet er enestående
i dansk sammenhæng. Det gælder værfterne,
kogene og den karakteristiske bebyggelsesstruktur med
landsbyerne beliggende på geestranden, købstædernes
lange og spændende historie, Vadehavsøernes maritime
tilpasning, påvirkningen fra den frisiske kultur i først
og fremmest bygningskulturen samt områdets beliggenhed
i et grænseland.
3.4.2 Formidling
Der foregår allerede en del formidling af Vadehavets
kulturhistorie. Således har alle de kulturhistoriske
museer i området faste udstillinger, der på forskellig
vis relaterer sig til Vadehavsregionen, og derudover
formidler museerne deres histori ske viden på en række
andre måder, f.eks. i form af undervisning af skolebørn,
særlige børnearrangementer, arbejdende værksteder,
foredrag, byvandringer, udfl ugter i lokalområdet,
adgang til igangværende udgravninger, skiltning i
landskabet samt udarbejdelse af foldere med turforslag.
Des uden har de fl este museer et tæt samarbejde med
lokalarkiverne i deres område.
Vadehavsområdet har et veludviklet net af naturvejledere,
hvis arbejde omfatter såvel natur som kultur.
Nogle af naturvejlederne er tilknyttet museer, hvorigennem
der sikres et tæt samarbejde om formidlingen
i landskabet, og nogle har base på naturcentre, hvor
der dels er etableret udstillinger, dels er mulighed for
at gennemføre mere eksperimenterende undervisningsforløb
med f.eks. ældre fi skemetoder eller madlavning
efter traditionelle opskrifter. Gennem pilotprojektforløbet
er der opbygget et velfungerende netværk af
naturvejledere i Vadehavsområdet.
Endelig har mange turistkontorer en fast skare af uddannede
guider til at vise rundt i lokalområdet, og de,
der i kraft af deres arbejde har berøring med turister,
vejleder løbende om områdets seværdigheder.
Status og udviklingsmuligheder 3
Hertil kommer de mange lokale historiefortællere, der
har en kulturhistorisk specialviden inden for specifi kke
områder. Desuden arrangerer mange foreninger fra nær
og fj ern ture i området.
Hertil kommer de mange lokale historiefortællere
– der har en kulturhistorisk specialviden inden for specifi
kke områder. Desuden arrangerer mange foreninger
fra nær og fj ern ture i området.
I forbindelse med Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
er der udarbejdet et hæfte, som giver en introduktion
til nogle af de mest karakteristiske steder i Vadehavsområdet.
Desuden formidler det såkaldte »Drivvejsprojekt«
den historiske studedrivervej fra Limfj orden
og sydpå i et samarbejde mellem Sønderjyllands, Ribe
og Ringkøbing amter. Projektet er en del af »Nave
Nortrail«, et netværk af stier rundt om hele Nordsøen,
oftest baseret på gamle færdselsårer. Denne rute vil
meget vel kunne danne rygraden i den kulturhistoriske
formidling af området. Desuden er der talrige andre
muligheder for udvikling af formidlingen i området,
bl.a. ved inddragelse af sejlruter, formidling via GPSbaserede
systemer etc. etc.
Kendskab til de kulturhistoriske værdier er en forudsætning
for, at man kan passe på dem, og formidling er
derfor et af de væsentligste redskaber i arbejdet med at
bevare dem. Formidlingen af områdets særlige karakter
og særtræk bør have såvel områdets beboere som gæster
som målgruppe, og lokale beboere og professionelle
formidlere bør arbejde side om side for til stadighed
opkvalifi cere sig ved gensidig udveksling af viden og
færdigheder. En form for koordinering af formidlingen
i Vadehavsområdet vil være ønskelig, men den må ikke
gå ud over mangfoldigheden i indhold og udtryksmåde.
3.4.3 Pleje, synlighed, tilgængelighed
I årene 2000-2001 blev der foretaget en kortlægning
af kulturelementer i Vadehavsregionen på trilateralt
plan, det såkaldte Lancewadprojekt, og et opfølgende
projekt ved navn LancewadPlan blev i gang sat i 2004
og forventes afsluttet i 2007. LancewadPlanprojektet
skal udvikle den fælles bevaring og forvaltning af landskabet
og kulturarven, og det vil bl.a. omfatte udarbejdelsen
af et kulturarvsatlas. Ansvaret for forvaltningen
39

3 Status og udviklingsmuligheder
40
af de kulturhistoriske værdier vil fremover i høj grad
ligge hos kommunerne, og med resultaterne af Lancewadprojekterne
vil der være skabt et solidt grundlag
for den fremtidige forvaltning, herunder pleje, synliggørelse,
brug og tilgængeliggørelse.
Natur- og kulturinteresser skal ses i sammenhæng
med hinanden og begge aspekter bør inddrages i såvel
forvaltning som formidling. Det gælder f.eks. i pleje af
landskaber og i det fælles koncept for skiltning i Vadehavsregionen,
der er under udarbejdelse.
Når det gælder bevaring af bygninger er det vigtigt, at
ejere af historiske bygninger har adgang til vejledning
om egnens karak teristiske byggeskik og til egnede
materialer bl.a. i form af gen brugsmateriale fra andre
ældre bygninger. Desuden bør der arbejdes på at udtænke
kreative muligheder for genbrug af bevaringsværdige
bygninger, som er ved at gå af brug. Når først
en bygning står tom, går forfaldet meget hurtigt.
De mere immaterielle aspekter af kulturhistorien -
skikke, vaner og færdigheder - kan bevares gennem en
bevidst satsning på traditionelt fremstillede produkter
som fødevarer og tekstiler. Desuden er der fl ere begivenheder
i Vadehavsområdet, som er velegnede til at
fastholde de immaterielle dele af kulturarven. Her kan
nævnes Pers Awten den 21. februar, som fejres med bål
fl ere steder i den sydlige del af Vadehavsområdet for at
tage afsked med vinteren og byde foråret velkommen.
I følge traditionen blev Pers Awten også brugt som
afskedsfest for de søfolk, der skulle afsted med de store
hvalfangerbåde til Grønland. På Fanø har man årligt
både en Fannikerdag (i Nordby) og en Sønderhodag,
hvor de traditionelle dragter vises frem. I Tønder afholdes
hvert tredje år en knip lingsfestival, og i den nordlige
del af området afholdes en årlig Marbækdag, som
formidler områdets mange facetter.
Endelig er der nutidens brug af landskabet, som i mange
tilfælde baserer sig på det liv, der er levet i området
gennem generationer, men samtidig er påvirket af den
aktuelle samfundsudvikling. De traditionelle erhverv
fi skeri og landbrug drives stadig i området, men er som
andre sider af erhvervslivet blevet gennemgribende
rationaliseret eller drives på fritidsbasis. Der bør arbejdes
snævert sammen med erhvervslivet i området med
henblik på at formidle disse aspekter. F.eks. udvikling
af mulighederne for besøg på områdets gårde med formidling
af såvel konventionel landbrugsdrift som mere
økologisk eller historisk orienterede driftsmetoder.
Engsnarreprojektet i Ho Bugt, hvor man har genskabt
de våde enge, er et af de oplagte steder at formidle,
men der fi ndes muligheder over alt i området.
Kredsen af aktører, der inddrages i arbejdet med de
kulturhistoriske kvaliteter, bør være så bredt sammensat
som muligt: kommunale og regionale myndigheder,
er hvervsliv, interesseorganisationer, museer, arkiver og
naturvejledere samt områdets befolkning og brugere.
Jo mere kredsen samarbejder og udveksler oplysninger,
des mere nuancerede bliver de resultater, der kommer
ud af det. Der bør skabes rammer, hvori sådanne fora
kan fungere, og hvor det sikres, at alle gode ideer kanaliseres
det rette sted hen.
3.4.4 Resultater og konsekvenser
En styrkelse af de historiske kvaliteter i Vadehavsområdet
vil tilføre oplevelsen af området en ekstra
dimension. En udpegning af Vadehavsområdet til
nationalpark kan medvirke til en øget opmærksomhed
på kulturmiljøet og dermed større ønske om og vilje
til at bevare det, både hos myndigheder og befolkning.
Nationalparken vil i givet fald blive den eneste nationalpark
i Region Syd, og der er dermed mulighed for,
at den bliver »hele regionens nationalpark.« Generelt
må der tages højde for, hvad en evt. øget turiststrøm
kan betyde af slid på området.

Status og udviklingsmuligheder 3
41

3 Status og udviklingsmuligheder
42

3.5 Erhverv
Styregruppen har valgt at opsplitte erhvervene i sektorer,
som efterfølgende behandles for sig. De fi re sektorer
er landbrug, turisme, fi skeri og havne og industri.
3.5.1 Landbrug
Arealanvendelse og struktur
Vadehavsregionen adskiller sig fra det øvrige Danmark
ved at rumme store marskarealer (ca. 30.000 ha), hvoraf
ca. 8.500 ha er uinddigede (strandenge og Varde Å
dal). Marsken hører til Danmarks mest frugtbare landbrugsjorde.
Tidligere blev de inddigede marskarealer
især brugt til afgræsning med kreaturer, men gennem
de seneste tre årtier har nye dyrkningsmetoder og stigende
kornpriser været medvirkende til, at græsarealerne,
hvor det har været muligt, er medtaget i omdriften
og udnyttes nu i høj grad til hvedeproduktion.
Især kvægproduktionen har været den overvejende indtjeningskilde
i Vadehavsregionen gennem generationer,
og også i dag spiller denne produktion en større rolle
end i det øvrige Danmark. Siden Danmarks indtræden
i EU i 1973 er antallet af kreaturer dog halveret. Især
antallet af malkekøer er gået stærkt tilbage, bl.a. på
grund af EU´s mælkekvote-system, som har lagt et loft
over den samlede mælkeproduktion.
Især i den vestlige del af Sønderjylland er der forholdsvis
mange økologiske malkekvægs-besætninger, som
for øjeblikket går ned i antal, fordi den nødvendige
merpris for økologiske produkter har vanskelige vilkår
(manglende efterspørgsel i forhold til udbuddet). De
økologiske malkekvægbesætninger er i gennemsnit
større end de konventionelle.
Bedriftsudvikling
Siden 1982 er der forsvundet knap halvdelen af alle
gårdbrug i Sønderjyllands og Ribe amter. I 2000 var
antallet af bedrifter i de to amter ca. 8.300. Den gennemsnitlige
bedriftsstørrelse er for begge amter steget
fra 37 ha til 50 ha i samme periode, svarende til en
ændring på ca. 24%. Landsgennemsnittet er steget fra
25 ha til 57 ha.
I følge NIRAS, maj 2005 5 forudser Dansk Landbrug
i en prognose fra 2002, at udviklingen vil fortsætte
i nogenlunde samme tempo. NIRAS forudsætter,
at såfremt de samme tendenser også vil være gældende
5 Erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse af en Nationalpark Vadehavet, maj 2005
Status og udviklingsmuligheder 3
for de to amter i perioden 2010-2025, vil et såkaldt
bedste skøn være, at der i 2025 vil være ca. 4.000 bedrifter
tilbage i de to amter; gennemsnitsstørrelse på
henholdsvis 84 ha (Sønderjyllands Amt) og 102 ha
(Ribe Amt).
Beskæftigelse og omsætning
Inden for jordbruget (landbrug, gartneri og skovbrug)
var der i Vadehavsregionen i 2004 knap 4.000 »direkte
beskæftiget«, svarende til ca. 4% af arbejdsstyrken.
Erhvervets beskæftigelsesmæssige betydning er størst i
Skærbæk-, Bredebro- og Højer kommuner (ca. 11%)
og lavest i Esbjerg og Fanø kommuner (1-1,5%)
(landsgennemsnittet er knap 3%). Hertil kommer den
afl edte beskæftigelse på slagterier og mejerier samt inden
for grovvarebranchen, maskinstationer, byggebranchen,
transportsektoren, rådgivning og vikarordninger
samt inden for det off entlige. Den årlige tilbagegang
i beskæftigelsen har i perioden 1994-2004 været godt
2%.
På baggrund af erhvervets egne udregninger vurderes
det, at jordbrugsproduktionens samlede beskæftigelsesmæssige
virkning i 2000 var på ca. 11% i Ribe og
Sønderjyllands amter.
Som primært erhverv omsætter landbruget for knap 3
mia. kr. om året (2001; COWI) i Vadehavsregionen,
svarende til 4% af den samlede omsætning. Hertil
kommer omsætningen i den afl edte fødevareindustri
mv. inden for regionen.
Konsekvenser og perspektiver
EU’s fælles landbrugspolitik
Konkurrencen på verdensmarkedet betyder en fortsat
strukturudvikling inden for landbruget med stadig
færre og større bedrifter. Der ses en polarisering af
strukturen mellem store specialiserede bedrifter, der
står for langt størstedelen af produktionen, færre mellemstore
bedrifter og relativt fl ere fritidsbrug. Samlet
set betyder det, at den befolkning, der i dag bor på
landet, på længere sigt ikke vil få samme tilknytning
til landbruget som i dag, og dets betydning for landdistrikternes
samlede økonomi og jobskabelse vurderes
at blive vigende i de kommende årtier.
Samtidig stilles der stadig højere krav til kvaliteten
af fødevarer mv. - ligesom der er stigende forventninger
til landbruget som natur- og miljøforvalter. Det er
43

3 Status og udviklingsmuligheder
44
bl.a. derfor, at eff ektivisering, vækst, naturforvaltning
og miljøbeskyttelse samt sikring af livskvaliteten i landdistrikterne
er integrerede dele i EU’s fælles landbrugspolitik.
Generelt antages det, at Natura 2000-områderne -
hvad enten de indgår i nationalparker eller ej - vil blive
de højst prioriterede med hensyn til at opnå tilskud til
miljøvenligt brug Støttens størrelse vil få indfl ydelse
på tilbøjeligheden til f.eks. at vælge afgræsning med
kreaturer eller andre dyr (hvis de overhovedet er til
rådighed?). Samtidig med reduktion af landbrugsarealet
og skærpelsen af driften på naturfølsomme områder
vil dette øge presset på udbringningsarealer til husdyrgødning.
Vadehavsregionen er blandt de områder i Danmark,
hvor EU’s Natura 2000-lovgivning samt andre internationale
aftaler er mest udbredte. Denne lovgivning vil
– sammen med opfyldelsen af Vandrammedirektivet
- på afgørende vis også få indfl ydelse på erhvervets
udviklingsmuligheder i området i de kommende årtier.
Dilemmaet
Det overvejende dilemma for landbruget i Vadehavsregionen
er:
På den ene side: Flere »grønne« kompensationsordninger
(kontrakter) i Natura 2000-områderne, som
sigter på et lavere udbytte pr. arealenhed.
På den anden side: Et fortsat aktivt og dynamisk
landbrug som et bærende (befolkningsmæssigt)
element i samfundene langs Vadehavskysten.
Landbruget på vadehavsøerne
Tilstedeværelsen af store kvægbesætninger og fårehold
på øerne kunne danne grundlag for udvikling af særlige
»vadehavsprodukter«. Problemet synes at være,
hvordan forarbejdning og afsætning kan løses inden
for økonomisk konkurrencemæssige rammer.
På trods af den omfattende turisme på vadehavsøerne
er det begrænset, hvor mange landmandsfamilier,
der forsøger sig med alternative indtjeningsmuligheder
i form af landboturisme og gårdbutikker. Det hænger
sandsynligvis sammen med, at de fl este landmænds
ægtefæller har udearbejde, og at turismen er meget
sæsonafhængig. Selv ikke den hurtige strukturudvik-
ling har ændret på dette forhold. Opretholdelsen af
produktive landbrug på øerne har den væsentlige funktion,
at det medvirker til at fastholde en fastboende
befolkning mindsker risikoen for afhængigheden til ét
enkelt erhverv (turismen) – samtidig med, at øger turisternes
oplevelsesmuligheder. Derfor synes den danske
udmøntning af EU’s fælles landbrugspolitik, at være
»skræddersyet« til at imødekomme vadehavsøernes
særlige problemer.
Indsatsområder
Strukturtilpasning
1. Sammenlægning af gårde
Dette resulterer generelt i større eff ektivitet og kan
ligeledes medvirke til at reducere den miljømæssige
påvirkning fra landbruget.
2. Fremme af landbruget i de bedst egnede områder
For at øge eff ektiviteten inden for landbruget og
dermed forbedre indtjeningen samt reducere den miljømæssige
påvirkning bør landbrugene så vidt muligt
være koncentreret i områder, der er bedst egnede hertil,
bl.a. i forhold til bonitet og afvanding.
Problemer for landbruget med for høje vandstande i
baglandet skyldes, at å-udløbene i Vadehavet sander til
pga. manglende oprensning.
3. Øge det lokale samarbejde
Øget lokalt samarbejde mellem landmænd inden for
produktion, forarbejdning og service vil øge eff ektiviteten,
sprede risikoen og øge indtjeningsmulighederne
for erhvervet. Dette kan ske gennem informationsudveksling,
uddannelse og økonomiske støtte (innovation,
CAP).
Erhvervsdiff erentiering
4. Landmanden som natur- og landskabsforvalter
Natur- og landskabsforvaltning udført af landmænd
anses for at give nye økonomiske muligheder - især
hvis det understøttes af lokale samarbejder – samt passende
kompensation og langsigtede perspektiver.
5. Forbedre mulighederne for landboturisme og stalddørssalg
Bondegårds-turisme og dørsalg kan skabe nye indtjeningsmuligheder
for landmænd forudsat, at det udfø-

es professionelt og koordineres regionalt. Indtjeningen
ved direkte dørsalg vil være afhængig af gårdens beliggenhed,
hvorimod »bondegårdsoplevelsen« er mindre
afhængig af beliggenheden.
Produktdiff erentiering
6. Fremme af økologiske produkter…
Også i fremtiden vil være et marked for økologiske
produkter. Størrelsen heraf vil i høj grad afhænge af
forbrugernes holdning, velfærden, støtten fra det offentlige
samt markedsføring
7. Udvikle et kvalitetsmærke for vadehavsprodukter
Udvikling, kvalitetsmærkning og markedsføring af
særlige Vadehavsprodukter synes at rumme et relevant
fremtidsperspektiv – også i »brandingen« af Vadehavsområdet
- bl.a. lamme- og oksekød ( »marsklam«).
Landbruget i Nationalpark Vadehavet
– Den engelske Model
Landbrugets dilemma (nævnt ovenfor) kan fi nde sin
løsning i en afbalanceret udmøntning af EU’s fælles
landbrugspolitik (Landdistriktsprogram) og EU’s øvrige
miljøbestemmelser.
Landbruget i nationalparken skal gives bedre mulighed
for omstilling og tilpasning af driften i forhold til den
enkelte lodsejers ønsker og behov end tilfældet er i dag,
hvad enten det drejer sig om konventionel- eller økologisk
landbrugsproduktion eller nicheproduktion på
øerne eller fastlandet – samtidig med at det skal gennemføres
i overensstemmelse med landbrugets pligt til
at varetage miljøkrav og naturhensyn i henhold til bl.a.
Natura 2000-lovgivningen.
I nationalparken skal der indrettes særlige støtteordninger
(ændret SFL-ordning), som øger landmandens
medbestemmelse og valgfrihed i udformning af ordningens
indhold og omfang på den enkelte ejendom
– samtidig med at lodsejeren, naturen og kulturmiljøet
sikres en miljøgevinst. Iværksættelsen på en enkelte
ejendom skal ske i tæt samspil med de ansvarlige myndigheder
(gratis konsulentfunktion).
»Støtteordningen for Nationalparker« indrettes
med et diff erentieret katalog, hvor allerede kendte
miljøforbedrende tiltag kan indgå sammen med nye og
specifi kke tiltag, som bl.a. også varetager landskabelige,
Status og udviklingsmuligheder 3
rekreative og kulturhistoriske forhold i nationalparken.
Ordningen rummer fortsat mulighed for omdrift.
Hvert tiltag tildeles et vist antal point. For at
opnå støtte skal landmanden (blot) opnå et bestemt
antal point – men individuelt sammensat. Systemet
indrettes med fl ere niveauer med graduerede krav og
kompensation, herunder krav om særlig kortlægning
(gennemgang) af ejendommens eksisterende miljø- og
naturkvaliteter samt eff ektmålinger.
Støtteordningen fi nansieres inden for Landdistriktsprogrammet
2007-2013.
3.5.2 Turisme
Der er i pilotprojektet ikke opgjort specifi kke tal for
overnatningssteder mm. indenfor hele vadehavsområdet.
Der er dog tidligere og i forbindelse med pilotprojektet
udarbejdet 2 rapporter, der opgør henholdsvis
socioøkonomiske data i Den danske Vadehavsregion
(COWI Consult 2003) og en Erhvervs- og velfærdsøkonomisk
analyse af Nationalpark Vadehavet (NIRAS
2005).
I den socioøkonomiske rapport er opgjort, at turismeerhvervet
(defi neret som hotel- og restaurationsbranchen)
har større beskæftigelsesmæssig betydning for vadehavsregionen
end for landet som helhed. Hotel- og
restaurationsbranchen tegner sig for 3,3 % af beskæftigelsen
i vadehavsregionen mod 2,8 % på landsplan.
I 2001 havde turismeerhvervet en samlet omsætning
på 1.136 mio. kr. årligt, hvilket svarer til 1,7% af den
samlede omsætning i regionen. For en række lokalsamfund
i vadehavsregionen, spiller turismeerhvervet
imidlertid en endnu mere fremtrædende rolle, end
tallene giver overordnet indtryk af. Hotel- og restaurationsbranchen
fylder mere end dobbelt så meget i
Blåvandshuk, Fanø, Skærbæk og Højer som for landet
som helhed.
Turismen har endvidere en række indirekte økonomiske
og beskæftigelsesmæssige eff ekter, og turismen
beregnes i vadehavsområdet til i alt 5,1 % af beskæftigelsen,
hvilket er lidt større end landsgennemsnittet.
I NIRAS’ samfundsøkonomiske analyse beskrives
eff ekten af etablering og drift af nationalparken,
45

3 Status og udviklingsmuligheder
46
hvor den velfærdsøkonomiske analyse viser, hvordan
nationalparken vil bidrage til den samlede velfærd i
Danmark. Her konkluderes det, at der er en væsentlig
velfærdsøkonomisk gevinst tilknyttet turismen og dermed
til den regionale økonomi. Dannelse af en nationalpark
i vadehavsområdet vil medvirke til en stigning
i turismen i området, hvorved der også kan opstå nye
arbejdspladser indenfor detailhandel samt hotel- og
restaurationsbranchen og dermed også indirekte skabes
øget vækst i bygge- og anlægsbranchen.
Indsatsområder
1. Turisme i et intakt »vadehavsmiljø«
• Sikre at opfattelsen og oplevelsen af naturkvaliteterne,
landskabet, de kulturelle og historiske værdier
samt kunst og håndværk i Vadehavsregionen bevares
og udvikles yderligere.
• Der bør tilbydes en bred vifte af turisttilbud og særlige
oplevelser, som vil kunne bidrage til en sæsonforlængelse.
2. Turisme af høj kvalitet
Forbedre kvaliteten af turismefaciliteterne og tilbudene
for at imødekomme gæsternes stigende forventninger
og behov ved:
• At anvende de naturlige og kulturelle særpræg i regionen

• At binde turismen op på eksisterende erhverv og
faciliteter og få erhvervene til at føle sig som en del
af en nationalpark, samt til at bruge nationalparken
som en del af den generelle markedsføring af de
forskellige lokale produkter
• At koordinere turismeudviklingen med hele den
internationale Vadehavsregion
• At tilbyde den brede vifte af tilbud og kunne bevæge
sig til fods, til hest, på cykel og i kørestol.
• At tilbyde et bredt udbud af varierede og »up-todate«
overnatningsfaciliteter og restauranter, samt at
tilbyde kulturelle og sociale begivenheder og aktiviteter
inklusiv autentiske oplevelser
• At udvikle en »nationalparknøgle« som certifi cering
af f.eks. overnatningssteder og lokale guider.
3. Nye/ændrede behov
• Forbedre turismeindustriens evne til hurtigt at tilpasse
sig nye markedssituationer, målgrupper og
befolkningsændringer – underordnet bæredygtighed.
• Udvikle og sammensætte nye turistprodukter til
forskellige målgrupper.
4. Infrastruktur
Forbedre den off entlige og private transport til og fra,
men også inden for vadehavsområdet, inklusiv reservations-
og bagagesystemer for bl.a. at imødekomme
udviklingen med fl ere og kortere ferier.
5. Marketing
Udvikle en markedsføringsstrategi for nationalparken,
herunder et fælles »brand« – gennem et forbedret samarbejde
mellem turismeindustrien, myndigheder og
organisationer.
6. Vadehavsprodukter
Turisme og lokale produkter kan skabe ekstra indtjening
med »vadehavsprodukter« som kvalitetsmærke
med krav til f.eks. kvalitet, økologi og ægte værdier,
som f.eks. kniplinger, lammekød og den eksisterende
»Gourmetpris«.
3.5.3 Fiskeri
Erhvervsfi skeriet i den danske del af Vadehavet, som vi
kender det i dag har udviklet sig siden 1968 og er i hovedsagen
fi skeri på to arter, hesterejer og blåmuslinger.
Status og udviklingsmuligheder 3
Rejefi skeriet har udviklet sig fra et forsøgsfi skeri i 1968
til i dag at omfatte 26 licenserede fartøjer hjemmehørende
i Havneby, Esbjerg, Hvide Sande, Th orsminde
og Th yborøn.
Rejefi skeriet i Vadehavet er begrænset ind til »Rejelinien«
som løber mellem øerne i Vadehavet fra Skallingen
i nord til Sild i syd. Øst for Rejelinien må der
ikke fi skes efter rejer.
Fiskeri på blåmuslinger foregik fra 2. verdenskrig og op
til ca. 1963 fra Højer. Fiskeriet blev drevet af mange
mindre fartøjer hjemmehørende i området fra Ballum
til Højer, samt af Østerskompagniet der havde 2
større fartøjer inde i muslingefi skeriet. Da Rømø havn
blev bygget 1964 fl yttede Østerskompagniet hertil fra
Højer, men de ophørte med fi skeriet efter stormfl oden
i 1976.
I 1979 forsøgtes det igen at starte fi skeriet op, men
der var på det tidspunkt ingen konsumegnede muslinger
i Vadehavet. Først 1980/81 kom der tilstrækkelig
yngel, der voksede til konsumstørrelse i 1983/84, hvorefter
fartøjer fra Rømø begyndte fi skeriet. I 1985/86
kom der for mange fartøjer ind i fi skeriet. Der blev
et år fanget mere end 27.000 tons (offi ciel statistik i
1985), og fi skeriet blev af miljø- og fi skeriministeren
stoppet i 1988. Herefter blev muslingefi skeriet licenseret
(alt fi skeri i Vadehavet er i dag baseret på licenser).
I dag er der 5 licenser til fi skeri på muslinger hvortil
der knyttes kvoter på baggrund af overvågning
af muslingebestanden. Muslingefi skeriet har været
meget ustadigt, da muslingepopulationen og dermed
mulighed for en erhvervsmæssig udnyttelse varierer
meget med muslingernes livscyklus, påvirkningerne fra
omgivelserne, fangstområderne og hvordan fi skeriet
tilrettelægges.
Erhvervsfi skeriet i Vadehavet er reguleret af EU-bestemmelser
og rammer fastlagt i Vadehavsplanen (Stadedeklarationen,
1997), der er implementeret gennem
»Vadehavsbekendtgørelsen« udstedt af Miljøministeriet
(S&N) og bekendtgørelser fra Fødevareministeriet,
som enten bestemmer kvoter, på baggrund af vurderinger
af de aktuelle artsbestande, og/eller licenser. Reglerne
for fi skeri inde i Vadehavet opleves undertiden
for stive til at der kan laves forsøgsfi skeri med henblik
på at udvikle fi skeri på andre arter på et økologisk og
erhvervsmæssig økonomisk bæredygtigt grundlag.
47

3 Status og udviklingsmuligheder
48
I perioden 2000 - 2004 blev der i Vadehavets havne
landet følgende fangster fra erhvervsfi skeriet:
Nation & art 2000 2001 2002 2003 2004
Esbjerg Havneby Esbjerg Havneby Esbjerg Havneby Esbjerg Havneby Esbjerg Havneby
Danmark Blåmusling 2771 4900 2446 243 21
Hjertemusling 2089 2392 78 258 550
Hesterejer 832 895 805 633 1243 1194 1376 1033 1302 1095
Trugmusling 55 214 1709 566 1018
I alt 5747 895 8311 633 5476 1194 2443 1033 2891 1095
Udlandet Hesterejer 9 1930* 3 1032 79 2637 319 3021 46 2395
Trugmuslinger 3914 746* 2267 2656 825* 5 3
I alt 3923 2676 2270 1032 2735 3462 324 3021 49 2395
Alle fartøjer 9670 3571 10581 1665 8211 4656 2767 4054 2940 3490
Tabel 3.2 Landede fangster fra erhvervsfi skeriet i Vadehavets havne i perioden 2000-2004. Fangsterne er angivet i tons.
Kilde: Fiskeridirektoratets afregningsregister, tal markeret med * er oplyst af fi skeskipper Oluf Stenrøjl Kristensen, Rømø.
Beskæftigelsen og antallet af virksomheder indenfor
fi skeriet i Vadehavet og tilgrænsende erhverv er svært
at gøre op præcist, men anslået ud fra tal fra Danmarks
Statistik ligger det i 2004 på et niveau svarende til 100
arbejdspladser i fi skeriet fordelt på ca. 20 registrerede
fi skerivirksomheder og ca. 100 arbejdspladser fordelt
på ca. 20 service- og forarbejdningsvirksomheder.
Der er i vadehavsområdet en lang tradition for at udnytte
mulighederne for fi skeri. Og der er fortsat en stor
interesse for også erhvervsmæssigt at udvikle mulighederne
for fi skeri i og umiddelbart uden for Vadehavet.
Fiskeri er et erhverv, der kun kan overleve på en afbalanceret
udnyttelse af ressourcerne, såvel de biologiske
som de tekniske. Det er også et erhverv, som især inde
i Vadehavet fi sker på arter, der også er fødegrundlaget
for en række andre dyr. Derfor et det vigtigt, at der i
udviklingen af erhvervsfi skeriet afbalanceres i forhold
til dynamikken i Vadehavets økosystem.
3.5.4 Havne og industri
Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet adskiller sig fra de
andre pilotprojekter ved at have Danmarks 5. største
by og 2 erhvervshavne beliggende i området. Dette stiller
særlige krav til projektets behandling af industriel
aktivitet indenfor området. Der er et krav fra aktørerne
om, at udviklingen af disse aktiviteter ikke hæmmes
eller besværliggøres af projektets gennemførelse. Industriernes
og havnenes konkurrenceevne er afgørende
for områdets økonomi og befolkningens levestandard.
- Esbjerg Havn huser aktiviteter indenfor off shore,
fi skeri, passager- og godstrafi k, energiforsyning mv.
- Havnen i Havneby på Rømø er væsentlig mindre,
og selvom der er isværk og rederivirksomhed, er
beskæftigelsen her af en begrænset størrelse i forhold
til Esbjerg Havn. Havnen på Rømø har aktiviteter
indenfor fi skeri og passagertrafi k.
Beskæftigelse og omsætning
Esbjerg huser mere end halvdelen af områdets arbejdspladser.
I sektorerne industri, havn og søfart i Vadehavsregionen
er der rundt regnet ansat 18.000 personer,
hvilket skal ses i forhold til, at der i regionen er en
samlet beskæftigelse på ca. 85.000 personer.
Off shoresektoren beskæftiger alene 7-8.000 personer.
Fiskeri beskæftiger ca. 450 personer. Havn og
søfart beskæftiger ca. 1.000 personer. Nærings- og
nydelsesindustrien beskæftiger ca. 4.000 personer. De
resterende fordeler sig på træ, papir og grafi sk, kemi,
olie og plastik, sten, ler og glas og møbelindustrien.
Olie og gas, havn og søfart og industrien i øvrigt i
Vadehavsregionen havde i 2001 en omsætning på ca.

24 mia. kr., og det må antages at denne omsætning
fortsat vil stige.
Konsekvenser og perspektiver
For fi skeriet har der været et fald i de samlede landinger,
men gennemsnitsprisen har været stigende, hvilket
samlet set har givet en øget omsætning i årene frem til
2002. Industrifi skeriet ugunstige udvikling de seneste
år har bevirket et fald i landinger, fi skefartøjer og derved
også for beskæftigelsen.
Off shoresektoren er en branche i vækst og af stor betydning
for regionen. Sektoren danner en kompetenceklynge,
som tilsyneladende også er ved at inddrage nye
brancher som f.eks. havvindmøller. Der ligger store
potentielle udviklingsmuligheder, som spås at blive et
stærkt kort i regionens fremtidige udvikling.
En kompetence-klynge defi neres som en gruppe af
virksomheder, som via deres indbyrdes relationer
skaber fælles kompetencer, der gør dem i stand til at
producere med relativt høje præstationer i form af
indtjening, indkomst og beskæftigelse.
Status og udviklingsmuligheder 3
Foruden off shoresektoren er der udviklingsprojekter
i gang indenfor reparation, renovering og ophugning
af borerigge ligesom projekter omkring havvindmøller
incl. fremstilling og udskibning er inde i en positiv
udvikling. Meget af udstyret ude på borefelterne er ved
at være over 30 år, hvilket medfører et naturligt behov
for service mv. Der planlægges etableret et nyt kajafsnit
i Esbjerg Havn, som skal være udgangspunkt for
arbejdet med boreriggene. Arbejdet med servicering
og ophugning af borerigge vil foregå i henhold til gældende
miljølovgivning.
Der skal sikres besejlingsforhold til områdets havne,
således skal oprensning/uddybning, klapning og vedligeholdelse
af sejlløbene fortsat kunne ske. Nationalparken
vil ikke indføre miljøbegrænsninger, der går ud
over nationale regler og reguleringer vedrørende dette.
49

3 Status og udviklingsmuligheder
50

3.6 Formidling
3.6.1 Eksisterende formidling
Vadehavsområdet rummer en hel række forskellige formidlingsfaciliteter,
der bl.a. omfatter større besøgscentre
og museer, naturvejledere samt ubemandede udstillinger.
Nogle steder er det Vadehavets natur, plante- og
dyreliv, som er i centrum, mens udgangspunktet andre
steder er menneskets livsvilkår i marsken.
Der er i området 11 forskellige aktører, som beskæftiger
sig med forskellige former for naturvejledning,
og den samlede indsats svarer til omkring 23 årsværk
og 10 formidlere af egnens kulturhistorie. Hertil kommer
indsatsen fra forskellige foreninger (især Dansk
Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening)
og enkeltpersoner, der på ulønnet basis
arrangerer ture. Der er et meget bredt udbud af arrangementer:
fra Stæreovernatnings arrangementer med
fl ere hundrede deltagere i busser og sælsafari med båd
i Vadehavet over dragebygning, fugleture eller vandreture
på den ved ebbe tørlagte havbund til naturskoleaktiviteter
med skoleklasser.
Antallet af deltagere i arrangementer med naturvejledere
i vadehavsområdet har de seneste år ligget ret stabilt
omkring 50.000 pr. år, men er efter tilkomsten af en
ny aktør i 2004 steget brat. Fordelingen af brugerne
var i 2004 således:
• Blåvand Naturcenter 4.900
• Myrthuegård 12.000
• Esbjerg kommunes skoletjeneste 14.000
• Fanø 3.500
• Vadehavscentret 11.000
• Tønnisgård Naturcenter 8.700
• Dansk Natursafari 30.000
• Højer Mølle- og Marskmuseum 1.300
• Sønderjyllands Amt 140
• Tøndermarskens Naturcenter – Skov- og Naturstyrelsen,
Lindet Statsskovdistrikt 2.000
• Skov- og Naturstyrelsen, Oxbøl Statsskovdistrikt
1200
Alt i alt giver det lige knap 90.000 brugere i 2004!
Hertil kommer deltagere i foreningsarrangementer. Så
et realistisk bud på det samlede antal brugere af naturvejledning
i vadehavsområdet i 2004 ligger nok et sted
mellem 80.000 og 90.000.
Status og udviklingsmuligheder 3
Turistgruppen Vestjylland har desuden igangsat et
fugleformidlingsprojekt med udenlandske turister
som målgruppe. Dette projekt blev igangsat i januar
2004 med folk fra Det Trilaterale Vadehavssamarbejde,
Ringkøbing, Ribe og Sønderjyllands amter, blandt
andet med støtte fra DOF. Formålet er at tiltrække
natur- og fugleinteresserede turister fra bl.a. England,
Tyskland og Sverige
Den mere »stationære« del af formidlingen spænder
som nævnt bredt. Fra større museer med omfattende
udstillinger til små steder, der kun formidler et enkelt
emne. Antallet af årlige besøg på de naturudstillinger,
hvor der tages entre, er 180 – 210.000. Fordelt med:
• Fiskeri- og Søfartsmuseet 150-170.000
• Vadehavscentret 19.000
• Tønnisgård Naturcenter 9.500
• Marsk- og Vadehavsudstilling, Skov- og Naturstyrelsen
30.000
Hertil skal lægges et væsentlig antal besøgende på de
mindre gratis udstillinger, der også fi ndes fl ere steder
i området. F.eks. også de kulturhistoriske museer i
Varde, Esbjerg, Ribe og Tønder har vadehavsområdets
historie som en del af deres formidling.
Endelig er der mange steder rundt omkring i området
opstillet tavler med informationer om naturen i Vadehavet,
reservatbestemmelser osv. I øjeblikket arbejder
myndighederne i området på et forslag til standardisering
af disse tavler, således at de får et ensartet udseende.
Der fi ndes desuden en række foldere og kort over
udfl ugtsområder og vandre- og cykelmuligheder i området.
3.6.2 Den fremtidige formidling
Vadehavet er et af Europas vigtigste naturområder,
særlig for fugle. Fuglene er derfor et vigtigt element
i det »brand«, som kan markedsføre en nationalpark,
hvor samspillet mellem natur og mennesker i marsken
er et bærende element.
Besøgende i en nationalpark vil have forventninger om
et bredt udbud af formidlingsaktiviteter af høj kvalitet
51

3 Status og udviklingsmuligheder
52
og om en nem og samlet adgang til disse. For at sikre
en udvikling i retningen af »helhed i formidlingen af
Vadehavsregionen« er det vigtigt, at der etableres en
koordineret formidling af hele vadehavsregionen både
indenfor den direkte som den indirekte formidling.
Den indirekte formidling begynder allerede ved en
præsentation af området gennem en markedsføring,
der skal planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde
mellem nationalparkens turistsektor og formidlingsorganisation.
Den fortsættes i form af udstillinger, formidlingscentre,
informationstavler, skiltning og tilbud
til besøgende om aktiviteter på egen hånd.
Den direkte formidling i form af formidlingsaktiviteter,
guidede af natur- og kulturvejledere der er knyttet
til nationalparken. Det er vigtigt at der i organisationen
og planlægningen af den direkte formidling tages
højde for det brede spektrum der er af muligheder og
besøgende personer og grupper og deres ønsker og
forventninger til et besøg i en nationalpark. En særlig
vigtig målgruppe vil være områdets børn og skoleelever.
Grundlaget herfor vil være at der formuleres en
fælles formidlingsstrategi og et forpligtende samarbejde
mellem interessenterne i regionens formidling af natur
og kultur.

Koordinering og strukturering af formidlingen i en
eventuel Nationalpark Vadehavet kan bygge på følgende
ideer og principper:
• I en nationalpark vil formidlingen af områdets
natur- og kulturværdier samt liv have en central
placering, og det vil være vigtigt at Nationalparkadministrationen
gennem en høj prioritering sikrer en
eff ektiv organisering af området.
• Etablering af et »Vadehavets Natur- & Kulturformidlingsudvalg«
til at sikre sammenhæng i formidlingen
og en dynamisk udvikling af formidlingen.
Udvalget skal bestå af repræsentanter for formidlingsinstitutionerne
i området
• Etablering af en koordinerende funktion der har ansvaret
for gennemførelsen af formidlingsopgaverne i
tilknytning til nationalparken. Dette må ske med respekt
for de enkelte formidlingsinstitutioners arbejde
og formål. Det omfatter blandt andet koordinering
og udvikling af formidlingstilbuddene, fremme af
samarbejdet mellem de tilknyttede formidlingsinstitutioner
og personer samt opbygning og udvikling
af formidlingens internetfl ade. En koordinerende
formidlingsfunktion vil desuden kunne påtage sig en
række opgaver, bl.a. i forbindelse med de studiegrupper,
der henvender sig til en nationalparken for at
høre om parken og se denne.
• Tæt samarbejde mellem nationalparkens formidlingsorganisation
og turistbranchen omkring markedsføring,
produktudvikling og målretning af muligheder.
• Oprettelsen af et privat/off entligt driftsselskab der
over tid kan stå for gennemførelsen af formidlingsaktiviteter
i nationalparken.
• Organiseringen og udviklingen af samarbejdet omkring
formidlingen af Vadehavsområdet kan bygges
op omkring en række faglige og organisatoriske samarbejdsprojekter.
• En mærkningsordning med en række kriterier, som
tilknyttede institutioner skal opfylde for at »komme
under Nationalpark-vingerne«.
• Udover de »professionelle« formidlingscentre, museer
og naturvejledere er der i området en række
lokale fortællere, som kan tilføre formidlingen en høj
kvalitet med den specielle vinkel de bruger i deres
formidling
Status og udviklingsmuligheder 3
Formidlingen i en eventuel nationalpark skal være
helhedsorienteret, derfor skal der ske en integrering af
friluftsliv, natur og kultur i formidlingen. Inddragelse
af de forskellige erhverv i formidlingen.
Samspillet mellem mennesket og naturen i vadehavsområdet
har gennem tiden været en afgørende
faktor i områdets udvikling. Derfor er det et vigtigt
element at erhvervene integreres i den samlede formidling
af nationalparken.
Fordelene ved samarbejde og koordinering af formidlingsaktiviteterne
er store. Etablering af en nationalpark
kan være chancen og muligheden for at etablere
et forbedret samarbejde samt opbygge en organisering
og struktur, hvor også de nye kommuner vil kunne få
en vigtig rolle.
3.6.3 En samlet formidlingsplan for Nationalpark
Vadehavet
Yderligere analyser og planlægningsarbejde er nødvendigt:
Der bør udarbejdes en samlet formidlingsplan
for hele Nationalpark Vadehavet. Planen kan som
udgangspunkt rumme en beskrivelse af de overordnede
rammer for formidlingen. Den bør afspejle defi nitionen
af Nationalpark Vadehavet, hvor alle centrale elementer
(naturtyper, kulturmiljøer osv.) kan formidles.
Der bør være tilbud til alle målgrupper og muligheder
for at opholde sig i området og opleve nye tilbud over
fl ere dage. Alle formidlingsaktører skal kunne identifi -
cere sig med formidlingsplanen.
53

3 Status og udviklingsmuligheder
54

3.7 Forvaltningsmodeller
Som en konsekvens af, at styregruppen har arbejdet
med to mulige afgrænsninger af en nationalpark,
foreslås også to forskellige forvaltningsmodeller.
Forvaltningsmodel 1 vedrører mindretallets indstilling
og forvaltningsmodel 2 vedrører fl ertallets indstilling.
Den grundlæggende forskel består i:
• At Model 1 primært omfatter en formidlings- og servicefunktion
– samt et rådgivende organ i forhold de
statslige myndigheder, og opgaven i samarbejde med
de øvrige myndigheder at udarbejde en forvaltningsplan.
• At Model 2 desuden omfatter en overdragelse af
ansvaret for f.eks. Natura 2000-planlægningen fra
staten til nationalparken. Nationalparkens organer
skal derfor opbygges, så det er muligt at overdrage en
egentlig myndighedkompetence mv. (se nedenfor).
Model 1
Nationalparkorganisationen bør tillægges følgende
opgaver:
3.7.1 Formidlings- og servicefunktioner - model 1
• Samarbejde med private og off entlige partnere om
den overordnede markedsføring af området som
turistmål – samt
• Koordinere formidling og naturvejledning; herunder
forvalte udstillingsbygninger, skiltning m.v. og sikre
at information og formidling er af ensartet og høj
kvalitet - med udgangspunkt i fælles krav og standarder.
3.7.2 Øvrige opgaver – model 1
• Deltagelse i udarbejdelse af en forvaltningsplan for
nationalparken:
- som bidrager til den statslige opgave om en samlet
planlægning for de berørte Natura 2000-områder
inden for og uden for nationalparken.
- som bidrager til kommunernes administration af
nationalparken og de tilstødende Natura 2000-områder.
Forvaltningsplanen skal udarbejdes i samarbejde med
de relevante myndigheder (de fi re kommuner, regionen
og staten) og sikre, at der sker en ensartet forvaltning
og administration blandt de ansvarlige myndigheder
for området. Forvaltningsplanen skal indarbejde den
Status og udviklingsmuligheder 3
planlægning, der skal fi nde sted efter Miljømålsloven
og Den trilaterale Vadehavsplan og skal revideres løbende.
Planen skal desuden danne grundlag for en
forenkling og modernisering af fredningerne efter
Naturbeskyttelsesloven i området, for den rekreative
udnyttelse og formidlingen – samt naturovervågningen.
Forvaltningsplanen skal godkendes af den ansvarlige
minister.
• Høringspartner for Fødevareministeriet om iværksættelse
af særlige støtteordninger inden for landdistriksprogrammet
2007-2013 - især på øerne.
• Samarbejde i udarbejdelse af driftsplaner for off entligt
ejede arealer, større off entlige anlægsarbejder og
gennemførelse af naturgenopretningsprojekter.
• Indgå i den danske del af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde.
• Desuden kan det overvejes at overføre hele eller dele
af den eksisterende myndighedskompetence på en
række områder til nationalparkbestyrelsen. Hertil
kræves, at nationalparkbestyrelsen i givet fald har et
demokratisk ophæng samt at nationalparkadministrationen
får opbygget en tilstrækkelig administrativ
og faglig kompetence. Det mest oplagte vil være at se
på administrationen af bekendtgørelse om fredning
og vildtreservat i Vadehavet samt de særlige fi skerireguleringer
i Vadehavet.
3.7.3 Organisation – model 1
En organisationsmodel for en nationalpark bør ikke
være fastlåst fra begyndelsen, men være en dynamisk
organisation, der kan udvikle sig efter de skiftende
krav, som omverdenen stiller.
Nationalparkbestyrelse
Bestyrelsen er det øverste organ, hvor principielle
(politiske) og overordnede beslutninger træff es inden
for organisationens kompetenceområde. Bestyrelsen
bør være forholdsvis lille og bestå af repræsentanter for
områdets myndigheder, således at der er en betydelig
repræsentation fra Fanø Kommune, der repræsenterer
langt størsteparten af beboerne i området. Desuden
kan der tænkes repræsentation valgt direkte fra de lokale
råd – for eksempel én fra hver af de tre beboede
øer i nationalparken.
55

3 Status og udviklingsmuligheder
56
Nationalparkrådet
For så vidt angår »Øvrige opgaver« rådgiver et nationalparkråd
de øvrige myndigheder. Nationalparkrådets
opgaver er således af rådgivende karakter. Både ved at
rådgive myndighederne i form af en særlig høringsret
(før eventuelle off entlige høringsfaser) om spørgsmål
af betydning for nationalparken samt ved at deltage
i samarbejde med de relevante myndigheder og om
udarbejdelse af forvaltningsplaner. Desuden rådgiver
rådet i forbindelse med opgaver inden for selskabets
aktiviteter.
Rådet skal repræsentere de væsentligste interesser i
området for at sikre at et så bredt udsnit af borgersynspunkter
bliver hørt. Rådet bør primært bestå af repræsentanter
fra:
- Myndigheder
- Erhvervslivet
- Organisationer
- Samt borgere direkte valgt af de lokale forsamlinger.
Rådet erstatter Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet.
Lokale råd
For at sikre den fortsatte opbakning i området afholdes
en række årlige kontaktmøder med forskellige former
for åbne borgerforsamlinger knyttet til geografi ske
lokalområder (ikke interesse-organisationer). Som
udgangspunkt nedsættes fi re lokalråd, for eksempel
svarende til de områder, der har dannet basis for arbejdsgrupperne.
Lokalrådene skal:
• Formulere ønsker og idéer til udvikling af Nationalpark
Vadehavet.
• Være forbindelsesled mellem lokalområderne og
nationalparkrådet.
I disse åbne forsamlinger vælges direkte repræsentanter
til nationalparkrådet. Nationalparksekretariatet yder
den nødvendige betjening.
Sekretariat
Der oprettes et sekretariat med direkte reference til
formanden for rådet. Sekretariatet skal betjene nationalparkråd
og de lokale råd. En væsentlig del af
sekretariatsfunktionen og andre administrative opgaver
vedr. nationalparken bør søges placeret på Fanø.

Økonomi
Det forudsættes, at der i en kommende nationalparklovgivning
sikres fi nansiering af nationalparkadministrationen.
Ved konkrete initiativer forudsættes også
den nødvendige velvilje hos statslige og kommunale
myndigheder for tilskud samt, at det vil være muligt
for nationalparkadministrationen i vid udstrækning at
indgå i off entlige-private-partnerskaber, særligt i forbindelse
med formidling og markedsføring.
Model 2
Den selvstændige nationalparkmyndighed bør tillægges
følgende opgaver:
3.7.4 Udarbejdelse af en forvaltningsplan – model 2
Grundlaget for forvaltningen af en nationalpark er
udarbejdelse af en forvaltningsplan, som danner rammen
for al anden planlægning og administration inden
for nationalparken. Den skal udarbejdes for en 6-årig
periode af nationalparkbestyrelsen i dialog med de
relevante myndigheder (de fi re kommuner, regionen
og staten) og sikre, at der sker en ensartet forvaltning
og administration blandt de ansvarlige myndigheder
for området.
Da forslaget omfatter hele Natura 2000-området
vil forslaget om overførelse af ansvaret for Natura
2000-planlægningen derfor også gælde for hele området,
også de inddigede landbrugsområder, hvor de
potentielle konfl ikter mellem benyttelse og beskyttelse
er størst. Hvis man fravalgte at inddrage disse områder
i en nationalpark, skal der alligevel gennemføres en
Natura 2000-indsatsplanlægning dér – blot ikke af
nationalparkmyndighederne men af staten.
3.7.5 Øvrige opgaver – model 2
• Høringspartner for Fødevareministeriet om iværksættelse
af særlige støtteordninger inden for landdistriksprogrammet
2007-2013 - især på øerne.
• Samarbejde i udarbejdelse af driftsplaner for off entligt
ejede arealer, større off entlige anlægsarbejder og
gennemførelse af naturgenopretningsprojekter i området.
• Indgå i monitering og forskningssamarbejder – og
dermed deltage i etablering af et videnskraftcenter
om særlige vadehavsforhold.
• Forvalte økonomisk støtte til naturgenopretningsprojekter,
kulturhistoriske projekter samt formidling
Status og udviklingsmuligheder 3
og markedsføring af området gennem en selvstændig
økonomi.
• Varetage den danske del af Det Trilaterale Vadehavssamarbejde.
Desuden kan det overvejes at overføre hele eller dele af
den eksisterende myndighedskompetence på en række
områder til nationalparkbestyrelsen. Hertil kræves, at
nationalparkbestyrelsen i givet fald har et demokratisk
ophæng samt at nationalparkadministrationen får
op bygget en tilstrækkelig administrativ og faglig kompetence.
Områder, hvor det på sigt kunne overvejes at overføre
kompetence:
• Administration af Bekendtgørelse om fredning og
vildtreservat i Vadehavet,
• Særlige fi skerireguleringer i Vadehavet
• De lokale kompetencer i henhold til Lov om beskyttelse
af de ydre Koge i Tøndermarsken ( hvis dette
område bliver omfattet af nationalparken).
• Opgaver vedrørende bygningsfredning i området.
3.7.6 Regelforenkling – model 2
Det bør overvejes om forvaltningsplanen kan få en
særlig status, der medvirker til en mere smidig administration
af reglerne i området. For eksempel ved, at der
i forvaltningsplanen fastsættes nogle klare kriterier for
på hvilke områder, der kan gives dispensationer fra de
eksisterende regler, eller ved at der for eksempel fastsættes
et niveau for hvor mange tilladelser af en given
art, der kan gives. De relevante myndigheder bør så
lettere og hurtigere kunne håndtere ønsker fra borgere
og erhvervsliv i området.
En nationalparkstatus giver desuden visse muligheder
for sammenskrivning af de eksisterende regelsæt.
Hidtidige bestræbelser – blandt andet i Lauritsen-udvalget
– på regelforenkling i området er ofte strandet
på, at de forskellige regelsæt har ophæng i vidt forskellig
lovgivning, og at det ikke var muligt at forenkle
regelsættene uden omfattende ændringer af den
nationale lovgivning. I forbindelse med etablering af
nationalparker i Danmark bliver der en oplagt mulighed
for at få samlet en række bestemmelser i en særlig
nationalparklovgivning, og dermed en mulighed for at
skabe et mere overskueligt regelsæt.
57

3 Status og udviklingsmuligheder
58
3.7.7 Organisation – model 2
Nationalparkbestyrelsen
Bestyrelsen er det øverste organ, hvor principielle (politiske)
og overordnede beslutninger træff es inden for
organisationens kompetenceområde. Bestyrelsen består
af repræsentanter for områdets myndigheder (kommuner,
staten og regionen (såfremt denne får en rolle
i forhold til de koordinerende planlægningsmæssige
opgaver)) samt formanden for nationalparkrådet og
eventuelt repræsentanter valgt direkte fra de lokale råd.
Den er så tilpas begrænset i antal, at den kan fungere
og træff e beslutninger. I konstruktionen skal der sikres
en bred legitimitet og demokratisk kontrol, såfremt
nationalparkbestyrelsen tillægges egentlige administrative
myndighedsopgaver.
Nationalparkrådet
For så vidt angår »Øvrige opgaver« varetager et nationalparkråd
disse opgaver i forhold til øvrige myndigheder.
Nationalparkrådets opgaver er af rådgivende karakter.
Både ved at rådgive myndighederne i form af en
særlig høringsret (før eventuelle off entlige høringsfaser)
om spørgsmål af betydning for nationalparken samt
ved at deltage i samarbejde med de relevante myndigheder
om udarbejdelse af forvaltningsplaner.
Rådet skal repræsentere de væsentligste interesser i
området for at sikre, at et så bredt udsnit af borgersynspunkter
bliver hørt. Rådet bør primært bestå af
repræsentanter fra:
- Myndigheder
- Erhvervslivet
- Organisationer
- Samt borgere direkte valgt af de lokale forsamlinger.
Rådet erstatter Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet
samt det Det Rådgivende Udvalg for Tøndermarsken.
I Model 2 vælges en uafhængig formand for rådet.
Formanden bliver medlem af bestyrelsensammen med
en eller fl ere repræsentanter, valgt af de lokale råd.
Lokale råd
For at sikre den fortsatte opbakning i området afholdes
en række årlige kontaktmøder med forskellige former
for åbne borgerforsamlinger knyttet til geografi ske
lokalområder (ikke interesse-organisationer). Som
udgangspunkt nedsættes fi re lokalråd, for eksempel
svarende til de områder, der har dannet basis for arbejdsgrupperne.
Lokalrådene skal:
• Formulere ønsker og idéer til udvikling af Nationalpark
Vadehavet.
• Være forbindelsesled mellem lokalområderne og
nationalparkrådet.
• Være høringspartner i forbindelse med udarbejdelse
af forvaltningsplanerne for nationalparken.
Lokalrådene vælger direkte repræsentanter til nationalparkrådet,
og nationalparksekretariatet yder den
nødvendige betjening.
Sekretariat
Sekretariatet skal betjene bestyrelse, nationalparkråd og
de lokale råd.
Økonomi
Det forudsættes, at der i en kommende nationalparklovgivning
sikres fi nansiering af nationalparkadministrationen.
Ved konkrete initiativer forudsættes også
den nødvendige velvilje hos statslige og kommunale
myndigheder for tilskud, samt at det vil være muligt
for nationalparkadministrationen i vid udstrækning at
indgå i off entlige-private-partnerskaber, særligt i forbindelse
med formidling og markedsføring.

Status og udviklingsmuligheder 3
59

3 Status og udviklingsmuligheder
60

3.8 Landdistriktsudvikling
3.8.1 Befolkningens fordeling i by og på land
Befolkningen, der er bosat i henholdsvis byområder
og landdistrikter i Vadehavsregionen, udgør i dag
henholdsvis 85 % og 15 % - med markante forskelle
mellem de enkelte kommuner. Mens fordelingen af
indbyggere i byområder og landdistrikter i Vadehavsregionen
svarer til resten af landet, er befolkningspresset
på naturen umiddelbart mindre i Vadehavsregionen,
idet befolkningstætheden er ca. 1/3 lavere i Vadehavsregionen
end på landsplan.
Befolkningstallet har været stigende i regionen gennem
de seneste 20 år - gennemsnitlig på 3,7% (Danmark
som helhed 5,1%).
Stigningen i Vadehavsregionen er primært sket i kommuner
med byer på mellem 1000 og 5000 indbyggere
(8,0%) - d.v.s. Varde, Ribe og Tønder kommuner og
Fanø Kommune – men også i bysamfund på mere end
500-1000 indbyggere (4,8%). Aff olkningen (5,5%) er
fortrinsvis sket i de egentlige landdistrikter.
Da befolkningstallet forventes at falde de kommende
25-30 år, kan man ud fra disse tal forvente, at også de
små landsbyer vil blive ramt hårdt af aff olkning.
3.8.2 Udviklingsstrategier
For Vadehavsregionen er det vigtig for en bæredygtig
udvikling, at landsbysamfundene og landdistrikterne
forbliver eller gøres attraktive med henblik på at fastholde
den eksisterende befolkning og fremme tilfl ytningen
til regionen gennem en aktiv erhvervspolitik.
Der skal arbejdes med at udnytte de særlige kvaliteter,
der fi ndes i landdistrikterne mht. bosætningsmuligheder,
landsbymiljøet og naturværdierne - kombineret
med at skabe bedre muligheder for lokal erhvervsudvikling
og beskæftigelse. Desuden skal indsatsen bl.a.
omfatte serviceudbuddet og tilbuddet af kulturelle aktiviteter
og fritidsaktiviteter. Denne udvikling kommer
kun i stand, hvis der tænkes i helheder, der sikrer, at de
forskellige enkeltinitiativer er led i en samlet strategi,
som tilsammen er med til at skabe gode rammevilkår.
I denne proces vil det være af væsentlig betydning, at
der er en stor lokal involvering i idé- og beslutningsfaserne.
Med en bottom-up tilgang og lokale aktivitetsgrupper
skabes lokalt ejerskab til en lokal udvik-
Status og udviklingsmuligheder 3
lingsstrategi og selve landdistriktsindsatsen. Et andet
væsentligt element er de afl edte eff ekter af de enkelte
initiativer.
Som led i gennemførelsen af initiativerne er det væsentligt
at forholde sig til de kommende regionale
vækstfora og andre relevante enheder.
Der kan umiddelbart peges på tre mulige strategier
for udvikling i landdistrikterne og de mindre byer på
landet:
1. at bekymre sig mindre om den eventuelle aff olkning
af landdistrikterne og de mindre byer, idet
den mindre befolkning alt andet lige må tænkes at
udøve et mindre pres på naturressourcerne,
2. at forsøge at udnytte landdistrikterne som bosætningsområder
fortrinsvist for mennesker, der
arbejder i byområderne, og acceptere den øgede
miljø- og trafi kbelastning på landet til gengæld for
en reduceret belastning i byerne,
3. at forsøge at skabe mere ’bæredygtige’ lokalsamfund
som både indeholder attraktive boliger, arbejdspladser
og rekreative muligheder.
3.8.3 Landdistriktsprogrammet 2007-2013
De traditionelle erhverv – især landbruget - har traditionelt
været kulturbærere og igangsætter af nye initiativer
i landdistrikterne. EU’s fælles landbrugspolitik
lægger nu op til, at denne rolle fremover sættes ind i
nye sammenhænge, som kombinerer bæredygtighed og
naturhensyn med nye indtjeningsmuligheder, der kan
styrke sektorernes nytænkning og vækst i landdistrikterne
gennem samarbejde i hele fødevaresektoren. Hertil
kommer, at bl.a. landbruget skal bidrage til en aktiv
erhvervsudvikling i et udviklende samspil med andre
erhvervsgrene og vidensinstitutioner med henblik på at
fi nde nye perspektivrige produkter, anvendelse af nye
teknologier og nye produktionsmåder.
Derfor sigter man ved udformningen af foranstaltningerne
under det nye landdistriktsprogram, at der
tages højde for strukturudviklingen, den nuværende
erhvervsstruktur og dens konsekvenser for erhvervsmulighederne
på landet, herunder ikke mindst behov for
at udvikle nye støtteordninger, der tager hensyn til
forholdene i udkantsområderne - som Vadehavsregionen
– men også virker aktiverende på bl.a. landbrugets
61

3 Status og udviklingsmuligheder
62
fortsatte drift. Dette ville også gavne beskæftigelsen i
følgeerhvervene. Desuden forventes omlægningen (afkoblingen)
af landbrugsstøtten at slå kraftigt igennem i
Vadehavsregionen, da det antagelig vil medføre et fald i
antallet af kvægbesætninger.
Pilotprojektet skal ses som et udviklingsprojekt i stil
med landdistriktsprogrammet. Hvor sidstnævnte
støtter erhvervsudvikling, miljø, natur, landskab, livskvalitet
og lokalt engagement rækker pilotprojektet
længere og behandler desuden om styrkelse af friluftsliv,
formidling og kulturhistoriske værdier. Idet både
landdistriktsprogrammet og pilotprojektet arbejder i
samme retning med styrkelse af naturen og udvikling
af området, vil det være af afgørende betydning, at de
kommende nationalparker inddrages i landdistriktsprogrammet.
3.8.4 Indsatsområder
1. Øge den lokale beskæftigelse
Befolkningen i landdistrikterne arbejder i stigende grad
i byområderne, hvilket medfører en stigende pendling.
Det er målet, at alle områder i nationalparken skal
være attraktive, således at både befolkning og økonomisk
aktivitet er geografi sk spredt.
Gennem etablering af nye arbejdspladser, fj ernarbejdspladser,
arbejdsfællesskaber m.v. skal antallet af
arbejdspladser i landdistrikterne forøges.
2. Etablere lokale partnerskaber
Erhvervsliv, myndigheder, foreningslivet og befolkning
skal have mulighed for med støtte at samarbejde strategisk
og systematisk med udviklingen af deres lokalområde.
Modellen kendes fra Leader-samarbejdet og
regionale vækstsamarbejder.

3. Skabe attraktive boligtilbud
Gennem støtte til projekter, der har det formål at skabe
attraktive boformer som f.eks. økologiske landsbyer,
bofællesskaber, anvendelse af nedlagte landbrugsbygninger
til nye formål, vil det være muligt at understøtte
fornyelsen af landsbyerne i landdistrikterne.
4. Styrke kultur- og fritidslivet
Foreningslivet er en vigtig bidragyder til nærdemokratiet.
I store kommuner kan landdistrikter med et
attraktivt og veludbygget kultur- og fritidsliv fastholde
befolkningen, eventuelt trække nye til, men organisering
i et stærkt foreningsliv vil også kunne skabe
adgang til indfl ydelse på beslutninger af betydning for
lokalområdet.
5. Understøtte innovation og samarbejde
Nationalparken skal understøtte samarbejdsprojekter
inden for erhvervslivet mellem primærleddet og forarbejdningsleddet
samt eksempelvis brancheorganisationer
eller forskningsinstitutioner med henblik på
at udvikle nye produkter, processer og teknologier i
jordbrugs-, fi skeri- og fødevaresektoren.
6. Kanalisering af støttemidler til et aktivt erhvervsliv
Det er vigtigt, at den udviklingsstøtte, der tilføres
erhvervene, er med til at genere en ny aktivitet i landdistrikterne
(landbrug, fi skeri samt håndværk og industri).
F. eks. forventes omlægningen af landbrugsstøtten
at slå kraftigt igennem i Vadehavsregionen. Det er derfor
af afgørende betydning, at der sikres støttemidler
til et aktivt landbrug, hvor det bl.a. er rentabelt både
at have får og kødkvæg på græs - men også tilgodese
mulighederne for at dyrke jorden i omdrift.
7. Markedsføring og salg af lokale produkter
Nationalparken skal medvirke til at der sker en koordineret
markedsføring og branding af produkter fra
Vadehavsområdet. Lokalt produceret og bearbejdede
fødevarer skal markedsføres og sælges, som de unikke
produkter de er! Oprettelsen af et fælles markedsførings-
og afsætningsled vil være første skridt på vejen.
8. Mærkningsordninger som kvalitetssikring
Fødevarekvaliteten kan forbedres ved hjælp af en række
af de allerede præsenterede foranstaltninger relateret til
produktionen. Forordningen giver herudover mulighed
Status og udviklingsmuligheder 3
for at støtte deltagelse i kvalitetsmærkningsordninger
og information om og markedsføring af produkterne
under disse ordninger. Mærkningsordninger kan f.eks.
etableres af sammenslutninger af producenter af lokale
særegne produkter, hvorefter markedsføringen og information
om disse produkter kan støttes.
9. Særlige bidrag til styrkelse af landdistrikterne på
vadehavsøerne
Man bør udarbejde planer og tage initiativer, der kan
fremme en positiv udvikling ved at give erhvervsaktiviteter
privilegier (lempelse af visse regler) under hensyntagen
til - og med respekt for – de naturmæssige og
kulturelle værdier i områderne.
10. Støtte til bevarelse af egnskarakteristisk byggestil
Udbredelse af kendskabet til og bevarelsen af områdets
særlige kulturtræk skal føre til at sikre den karakteristiske
byggestil. Det vil derfor være formålstjenligt at der
gives mulighed for støtte til såvel rådgivning som til
egentlige bevaringsforanstaltninger over for bygninger i
nationalparken, som repræsenterer Vadehavsregionens
særlige bygningstræk og –stil.
63

4 Pilotprojektets gennemførelse
64
4. Pilotprojektets gennemførelse
4.1 Opgaveformulering
Igangsættelsesbrevet
Med »Igangsættelsesbrevet« af 26. februar 2004 igangsatte
miljøminister Hans Christian Schmidt pilotprojektet.
Brevet blev sendt til Sønderjyllands og Ribe
Amter samt de 11 vadehavskommuner, som havde
underskrevet interessetilkendegivelsen. Igangsættelsesbrevet
skitserer:
Det er formålet med pilotprojektet, på baggrund af
undersøgelser og lokal debat, at udarbejde en vision
med plan for afgrænsning og indhold af en nationalpark
for Vadehavet.
Der lægges vægt på, at pilotprojekterne peger på løsninger,
der afgørende styrker naturen og dens muligheder
for udvikling, som styrker varetagelsen af de kulturhistoriske
interesser, og som fremmer befolkningens
muligheder for at opleve naturen.
Borgerkonferencen, marts 2005
Områdets værdier og interesser knyttet til kulturhistorie,
natur, beskyttelse, friluftsliv og erhverv – herunder
landbrug, fi skeri og turisme – kan indgå i et optimalt
samspil og udvikles i gensidig respekt.
Pilotprojektet vil tage udgangspunkt i Vadehavet, og
det skal resultere i forslag til konkret afgrænsning af en
evt. nationalpark, herunder en vurdering af, om det er
hensigtsmæssigt at medtage områder bag digerne.
Styregruppen skal tage hensyn til, at Vadehavet så vidt
muligt forvaltes i samarbejde mellem de 3 vadehavslande.
Styregruppen kan i denne sammenhæng bl.a.
trække på forslag og ideer til bæredygtig udvikling i
Vadehavsområdet, der drøftes i det trilaterale Vadehavsforum.

4.2 Organisation
Styregruppe
Styregruppen, som er på 20 personer, består af lokale
repræsentanter for natur-, kultur- og friluftsorganisationer,
erhverv, turistforeninger, digelagene samt
repræsentanter fra de 11 vadehavskommuner. For at
sikre de særlige kompetenceforhold, der er knyttet til
Vadehavet, er der også repræsentanter fra Trafi kministeriet
(statens højhedsret over søterritoriet), Fødevareministeriet
(fi skerireguleringen) og Miljøministeriet
(Natura 2000 planlægning på havet).
Miljøministeren har som formand for styregruppen
udpeget udvalgsformand Jens Andresen, Sønderjyllands
Amt og som næstformand udvalgsformand
Th yge Nielsen, Ribe Amt.
Pilotprojektets gennemførelse 4
Styregruppen på visionsseminar på Langeness
i den tyske del af Vadehavet
Styregruppens sammensætning:
Jens Andresen, formand for styregruppen, udvalgsformand . . . . . . . .Sønderjyllands Amt
Th yge Nielsen, næstformand for styregruppen, udvalgsformand . . . .Ribe Amt
Kjeld Nielsen, borgmester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fanø Kommune
Peter Christensen, borgmester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Højer Kommune
Svend Ole Gammelgaard, borgmester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skærbæk Kommune og Rømø Havn
Svend Kristiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Friluftsrådet
Dorrit Grytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Danmarks Naturfredningsforening
Per Janfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Ornitologisk Forening
Hans Christian Fuglsang, hovedbestyrelsesmedlem . . . . . . . . . . . . . . Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfi
skerforening
Jens Bejer Clausen 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kyst, Land og Fjord
Mette Nielsen, turistkoordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Region Øst- og Sønderjyllands Turistudviklingsfond
og Turistgruppen Vestjylland
Flemming Storgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Digelagene i Sønderjylland og Ribe Amter
Kristen Fromsejer, gårdejer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Landbrug
Claus Christensen, gårdejer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Dansk Landbrug
Oluf Stenrøjl Kristensen, fi skeskipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Danmarks Fiskeriforening
Ole Ingrisch, havnedirektør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Esbjerg Havn
Inger Lauridsen, museumsinspektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kulturmiljørådene i de to amter
Flemming Th yme, afdelingsleder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kystdirektoratet, Transport- og Energiministeriet
Finn Vind, vicefi skeriinspektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Fiskeridirektoratet, Fødevareministeriet
Erik B. Aksig, landinspektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet
Styregruppen har været afholdt 13 møder. Møderne har ikke været åbne.
Styregruppen har desuden deltaget i et visionsseminar afholdt på Langeness i Nationalpark Schleswig-Holsteinisches
Wattenmeer i september 2004.
1 Jens Bejer Clausen har overtaget pladsen efter Mette Pørksen, som udtrådte af styregruppen januar 2005. Deres medlemsskab har tidligere repræsenteret både Kyst,
Land og Fjord og Vadehavets Bådklubber, men bådklubberne trak sig fra styregruppen i januar 2005, hvorefter Jens Bejer Clausen repræsenterede Kyst, Land og Fjord.
65

4 Pilotprojektets gennemførelse
66
Kommissorium og forretningsorden
Styregruppen har valgt at udarbejde et kommissorium
og en forretningsorden.
I kommissoriet lægges stor vægt på udviklingsmulighederne
for området, ikke blot for naturen, friluftslivet
og formidlingen, men også for samfundsøkonomiske
og erhvervsøkonomiske udviklingsmuligheder.
Forretningsordenen beskriver frister for indkaldelse,
udsendelse af dagsorden, m.v.
Igangsættelsesbrevet fi ndes som bilag 1.
Koordinationsgruppe
Koordinationsgruppen skulle sikre såvel den interne
som eksterne koordinering af projektets forskellige
aktiviteter og processer. Opgaven blev varetaget i fællesskab
af Ribe og Sønderjyllands Amter og Skov- og
Naturstyrelsen. Gruppen bestod af formand og næstformand
for styregruppen samt repræsentanter fra miljøaadministrationerne
i de to amter samt fra Amternes
Vadehavssamarbejde.
Koordinationsgruppen har afholdt 15 møder. Møderne
har ikke været åbne.
Sekretariet
Som sekretariatet fungerer Lindet Statsskovdistrikt,
Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Ribe og
Sønderjyllands Amter.
Arbejdsgrupper
Styregruppen valgte at nedsætte 4 geografi sk fordelte
arbejdsgrupper grundet områdets størrelse.
Der blev således nedsat en arbejdsgruppe for Tønderområdet,
en arbejdsgruppe for Skærbækområdet incl.
Rømø, en arbejdsgruppe for Ribeområdet incl. Mandø
og en arbejdsgruppe for Esbjergområdet incl. Fanø.
For hver arbejdsgruppe blev der udpeget en formand,
som var ansvarlig for udarbejdelse af en mødeplan, udarbejde
dagsordener, lede møderne, sikre at tidsplanen
overholdtes, og at de skriftlige afrapporteringer fandt
sted.
Søren Lassen blev udpeget som formand for Tønderarbejdsgruppen,
Bendix Nielsen som formand for
Skærbækarbejdsgruppen, Ove Øllegaard som formand
for Ribearbejdsgruppen og Henning Haahr Pedersen
som formand for Esbjergarbejdsgruppen.
Alle arbejdsgruppemøderne var åbne og annonceret via
lokale aviser og på hjemmesiden.
Arbejdsgrupperne tog udgangspunkt i et sæt retningslinier,
som skulle sikre, at arbejdsgrupperne kom omkring
alle de temaer/emner, som styregruppen senere
skulle arbejde med.

4.3 Økonomiske grundlag
Fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet er der
foreløbigt bevilget 3,7 mio. kr. i alt til Pilotprojekt
Nationalpark Vadehavet.
Der er fra Ribe og Sønderjyllands Amter ikke direkte
bevilget midler til nationalparkprojektet, men de har
bidraget med personale til arbejdet.
Ressourcepersonerne har bl.a. deltaget i styre-, koordinations-
og arbejdsgruppemøder, hvor der bl.a. er
leveret oplysninger og facts, taget referat, udarbejdet
dagsorden og materiale samt sørget for afrapportering.
De fi re arbejdsgruppeformænd har brugt megen tid på
forberedelse, deltagelse og opfølgning på arbejdsgruppernes
møder. Formændene har desuden deltaget i
møder med koordinations- og styregruppen.
Pilotprojektets gennemførelse 4
Op mod 180 arbejdsgruppemedlemmer har brugt
mange timer på deltagelse i informations- og arbejdsgruppemøder.
Alle arbejdsgrupper gennemførte et
intenst forløb med møder fra september 2004 til januar
2005. Flere af arbejdsgruppemedlemmerne har
desuden deltaget i en temaaften om engelske nationalparker
og besigtigelsesture til de områder, der har været
behandlet i arbejdsgrupperne.
En gruppe på tværs af arbejdsgrupperne arrangerede en
temaaften og –dag om forvaltningsmodeller. Arbejdet
resulterede i en videreudvikling af forvaltningsmodellen,
som efterfølgende blev forelagt styregruppen.
Arbejdsgrupperne har haft mulighed for via arbejdsgruppeformændene
og sekretariatet at få indlæg på
møderne fra eksterne i området, hvilket har resulteret
i, at en række personer fra erhverv og institutioner i
området har bidraget med indlæg på fl ere arbejdsgruppemøder.
Delbudget Rammebudget Bevilling Forventet regnskab
A. Sekretariat 750.000 865.000 750.000
B. Borgerinddragelse 1.300.000 1.125.000 910.000
C. Undersøgelser 1.350.000 1.200.000 1.260.000
D. Fysiske projekter 300.000 335.000 335.000
E. Evaluering af borgerinddragelsen 100.000 174.000 174.000
I alt 3.800.000 3.699.000 3.429.000
Tabel 4.1 Projektets rammebudget samt det forventede regnskab. Beløb angivet i kr.
67

4 Pilotprojektets gennemførelse
68
4.4 Borgerinddragelse
Strategi for borgerinddragelse
Ønsket om at forankre pilotprojektet lokalt har fra
start været anset for at være et af, om ikke det, væsentligste
succeskriterie for projektets forløb.
Allerede under de indledende sonderinger vedrørende
lokal opbakning til at ansøge om at blive udpeget til
pilotprojekt, søgte man at inddrage alle potentielle interessenter
i debatten. Det blev her gjort klart, at hele
ideen med pilotprojektet var, at lokale ideer og visioner
for området skulle kunne præge en eventuel fremtidig
nationalpark. Borgere, der aktivt tog del i processen,
ville få reel indfl ydelse på projektets forløb og anbefalingerne,
der kom ud af dette.
Det har således fra starten været hensigten at skabe en
reel og åben dialog, der på den ene side ville sikre borgernes
deltagelse i og følelse af medejerskab for processen,
og på den anden side ville aff øde nye og kreative
indspark til den eksisterende debat om naturens forvaltning
i området.
Begge disse dimensioner er blevet opfyldt, om end
styregruppen samtidig har måttet erkende, at det har
været lettere at involvere de i forvejen naturpolitisk
aktive end såkaldt almindelige borgere, heriblandt specielt
kvinder og unge mennesker mellem 15 og 30 år.
Dette til trods for, at man fra sekretariat og styregruppens
side har været bevidst om behovet for at matche
forskellige målgruppers behov og interesser ved hjælp
af forskellige borgerinddragelsesstrategier.
Overordnet kan man sige, at styregruppen har anlagt
to strategier for borgerinddragelse: én , der har henvendt
sig til de borgere, der gerne ville informeres og
give sin mening tilkende, men som på den anden side
ikke havde tid eller lyst til at engagere sig dybt og langvarigt
i arbejdet (f.eks. de off entlige informations- og
temamøder), og én, der henvendte sig til den borger,
der ønskede større indfl ydelse på pilotprojektets gang
og som samtidig var villig til at investere en vis mængde
tid og energi på opgaven (arbejdsgrupperne).
De vigtigste elementer i den gennemførte borgerinddragelse
har således været:
Off entlige informationsmøder
Off entlige tema-aftener
Åbne arbejdsgrupper
Støtte til ’græsrods-grupperinger’
Kombineret interview- og spørgeskemaundersøgelse
Løbende annoncering i lokale ugeaviser
Foldere og plakater om pilotprojektet og muligheden
for deltagelse
Annoncering om muligheden for økonomisk støtte til
relevante projekter
Projektets hjemmeside
Herudover har repræsentanter for styregruppen ved
forskellige lejligheder deltaget i off entlige arrangementer
med en informationsstand om pilotprojektet, ligesom
de løbende har deltaget i den off entlige debat om
emnet via lokalaviser, radio og TV.
Behovet for kontakt mellem styregruppen og arbejdsgrupperne
er søgt imødekommet, dels ved at nogle af
styregruppens medlemmer har deltaget aktivt i arbejdsgruppernes
møder, dels ved at den skriftlige sammenfatning
af de fi re arbejdsgruppers ideer og visioner i én
endelig rapport er sket i dialog med såvel arbejdsgruppemedlemmer
som andre borgere. Arbejdsgruppernes
rapporter blev således beskrevet og kommenteret på et
off entligt møde i marts måned 2005, mens et udkast
til den endelige rapport var genstand for debat i de fi re
lokale arbejdsgrupper i september samme år.
Styregruppen har således forsøgt at inddrage de
lokale input så godt som muligt. Ønsket har været at
udvise respekt over for den samlede proces, herunder
at være lydhøre overfor alle de ideer og kommentarer,
der er kommet fra borgerne i løbet af de 1½ år, processen
har været i gang. Det har været intentionen at
skabe et helhedsbillede af de muligheder, som man
lokalt ser i oprettelsen af en nationalpark uden derved
at negligere de problemer, der kan være herved, specielt
for nogle erhvervsgrupper.
Faglig rådgivning
Styregruppen og sekretariatet er løbende blevet vejledt
af Teknologirådet med hensyn til forberedelse og afvikling
af borgermøder og arbejdsgruppemøder. Behovet
for vejledning var størst i begyndelsen af processen,
men tog noget af efterhånden som sekretariatet skabte
sig sine egne erfaringer.

Helt konkret forestod Teknologirådet en kombineret
interview- og spørgeskemaundersøgelse i begyndelsen
af 2005 med henblik på at høre holdningerne til oprettelse
af en eventuel nationalpark hos et bredere segment
af borgere i området, end man hidtil havde haft
held til at nå.
Økonomiske rammer for borgerinddragelsen
Der har i projektet været afsat 1,3 mio. kr. på rammebudgettet
til borgerinddragelse. Det har senere vist
sig, at der er brugt i størrelsesordenen 950.000 kr. til
borgerinddragelse og information, hvilket svarer til
ca. 25 % af det samlede budget. De brugte ressourcer
dækker også 145.000 kr. til en interviewundersøgelse
og ca. 200.000 kr. til informationsmateriale i form af
udstillinger, foldere og plakatsøjler.
Resumé af den gennemførte evaluering af borgerinddragelsen
Borgerinddragelsen i pilotprojektet er blevet evalueret
af Center for Maritim og Regional Historie ved Syddansk
Universitet, Esbjerg.
Det har ikke været prioriteret at afsætte ressourcer til
en bred evaluering af samtlige borgeres stillingtagen
til pilotprojektet. Evalueringen fokuserer derfor på en
vurdering af de initiativer, der har været anvendt med
henblik på at inddrage forskellige segmenter af borgere,
disses eff ekt, samt på hvorledes disse er blevet oplevet
af de personer, der har deltaget i processen. Endelig
vurderes i hvilket omfang borgerinddragelsens design
og samlede forløb har medvirket til en øget følelse
af medejerskab til området og dets natur-, frilufts- og
kulturværdier. Metodisk bygger evalueringen primært
på en høj grad af deltagelse i processen og dialog med
de aktivt deltagende borgere, herunder en række interviews,
sekundært på kvantitative opgørelser og andre,
alment tilgængelige kilder, såsom referater, avisartikler
mv. Evalueringen er foretaget løbende.
Initiativer rettet mod borgernes deltagelse i projektet
Pilotprojektet tog initiativ til en lang række forskellige
arrangementer, som alle havde til formål enten
at informere eller direkte involvere lokale borgere og
brugere af området i debatten om dets fremtidige forvaltning.
Pilotprojektets gennemførelse 4
Informationsmøder mv.
Dette drejer sig blandt andet om en række off entlige
informations- og debatmøder, der blev brugt både som
igangsætter af processen og som anledning til løbende
at rekruttere aktive borgere til deltagelse i arbejdsgruppemøder
og andre aktiviteter. De off entlige informationsmøder
(6-10 i alt lidt afhængigt af, hvordan man
defi nerer et sådan møde) tiltrak mellem 100 og 200
mennesker hver gang, og har således - selvom der har
været tale om en del gengangere – bidraget væsentligt
til at sprede information om pilotprojektet i den brede
befolkning. Dette også i kraft af den medie-bevågenhed
disse møder var omfattet af.
Af øvrige informationsarrangementer kan nævnes:
Tilskud til det trilaterale vadehavsteater Das Letzte
Kleinod
En logo-konkurrence
Foldere og informationsstandere, der sendtes på tur
rundt i området
Tilskud til en lang række oplysningsaktiviteter, blandt
andet Ribe Kommunes vadehavsfestival, udarbejdelsen
af en guide over Ballum-områdets historie og attraktioner,
et skoleprojekt om Vadehavet og tilskud til den
årlige Marbækdag, der i 2005 satte fokus på »Vadehavet
som nationalpark«.
Endelig deltog medlemmer af styregruppen på såvel
Varde dyrskue som andre off entlige arrangementer
med en informationsstand, ligesom de deltog i en række
af de ovennævnte arrangementer og i den løbende
lokale debat i aviser, radio og TV.
Deltagelse i arbejdsgrupper
Skellet mellem hvornår, der er tale om informationsaktiviteter,
og hvornår der er tale om egentlig inddragelse,
er hårfi n. Således forsøgte man at indlægge
sekvenser med aktiv deltagelse i form af blandt andet
brain-storming og udfærdigelsen af ide-plancher på de
off entlige informationsmøder, og stort set alle de ovennævnte
oplysningsaktiviteter inkluderede en mindre
gruppe borgeres aktive deltagelse i forberedelsen og
udførelsen af de forskellige tiltag.
Alligevel er der et kvalitativt spring fra disse aktiviteter
til det kontinuerlige og dybe engagement, som
mange medlemmer af de lokale arbejdsgrupper lagde
for dagen. Deltagelse i en lokal arbejdsgruppe var
69

4 Pilotprojektets gennemførelse
70
samtidig den mest direkte mulighed for indfl ydelse på
pilotprojektets resultat.
Organiseringen af arbejdet i lokale arbejdsgrupper, der
hver især har skullet udarbejde en række egne ideer
og forslag til vadehavsområdets fremtidige brug, har
haft stor betydning for mange borgeres oplevelse af
medindfl ydelse på og medansvar for projektets resultat.
Med udgangspunkt i en række temaer (afgrænsning,
forvaltningsmodeller, naturværdier, erhvervsmuligheder,
friluftsliv og turisme) debatteredes spørgsmålet
intensivt, hvorefter fælles visioner for oprettelsen af en
nationalpark i området skulle formuleres. Dette viste
sig at være en stor og af og til konfl iktfyldt opgave,
som dog – efter et indledende frafald i antallet af deltagere
– blev båret igennem med stor fl id og seriøsitet
af en ’hård kerne’ af cirka 30 deltagere hvert af de fi re
steder. På grund af disse møders uformelle karakter,
og dette at man gentagne gange mødtes i et aktivt
arbejdsfællesskab med de samme mennesker, viste det
sig i de fl este tilfælde muligt at opbygge tillid på tværs
af interesseforskelle og skabe basis for en reel dialog om
områdets fremtid. Mange borgere har her lagt et stort
stykke arbejde og bidraget væsentligt til at kvalifi cere
den lokale debat om Vadehavsområdets fremtid både i
og uden for disse grupper.
Andre metoder
De off entlige informationsmøder og etableringen af
lokale arbejdsgrupper udgjorde krumtappen i pilotprojektets
borgerinddragelse. Mere utraditionelle former
såsom happenings, ekskursioner eller arbejdende værksteder
blev kun benyttet i meget begrænset omfang,
omend man specielt ved de større arrangementer forsøgte
at opbløde eksisterende interessemodsætninger
ved at blande deltagerne ved små caféborde, bruge
brainstorming-teknikker, skiftende temaer mv.
Samlet set vurderes de anvendte initiativer at leve op
til målsætningen om at informere og inddrage en bred
kreds af borgere i projektet. Dog vurderes det, at man
med held kunne have anvendt en bredere vifte af alternative
borgerinddragelsesredskaber, specielt af mere
opsøgende art, men at der på den anden side ikke har
været stor efterspørgsel efter sådanne tiltag. Enkelte har
efterlyst mere lokale og aktivitetsprægede aktiviteter,
men på grund af den forholdsvis kortvarige og derfor
meget intense arbejdsfase (6-10 møder på 5-6 mdr.
pr. lokalitet) fandt såvel sekretariatet som de enkelte
arbejdsgruppeledere, at det var »at skyde over målet«
at bede folk deltage i andet end selve møderne, der i
sig selv var ganske omfangsrige både i længde og med
hensyn til den fornødne forberedelse.
Samtidig beslaglagde arbejdsgruppemøderne hovedparten
af sekretariatets personalemæssige ressourcer,
hvilket dog vurderes at være retfærdiggjort af dette
redskabs specielle kvaliteter.
Deltagelse og fravær
Ansøgningen om at blive udpeget til pilotprojekt nød
bred støtte i det lokale politiske liv og blandt områdets
erhvervs- og rekreative organisationer, hvilket blandt
andet hang sammen med at pilotprojektet såvel som
en eventuel nationalpark blev set som en mulighed for
ikke blot at styrke Vadehavsområdets naturværdier,
men som en mulighed for at skabe nye initiativer i
beskæftigelses- og udviklingsmæssig henseende.
Det solide organisatoriske fundament satte efterfølgende
sit præg på borgerdeltagelsen i den forstand, at
hovedparten af de aktive borgere kom fra disse organisationer,
mens det viste sig langt vanskeligere at tiltrække
nye grupper af borgere. Specielt blandt kvinder
og yngre borgere var der tale om en egentlig underrepræsentation,
men også erhvervsliv og lokale politikere
udeblev i vidt omfang. Ud over støtte til et enkelt skoleforløb
om Vadehavet som nationalpark forsøgte man
ikke aktivt at inddrage børn i projektet.
Ud over den skæve repræsentation med hensyn til køn
og alder, lå der i selve arbejdsformen i arbejdsgrupperne
også en tendens til at favorisere de borgere, der
havde en organisatorisk eller uddannelsesmæssig baggrund
for hurtigt at kunne sætte sig ind i og overskue
de til tider meget store mængder information, som
blev præsenteret i arbejdsgrupperne. Problemet voksede
i takt med, at gruppernes ideer og visioner skulle
endeligt formuleres og skrives ned, og blev kun delvist
løst ved sekretærernes mellemkomst. Således vurderes
kravet om skriftlighed at være et reelt problem, der har
blokeret for i det mindste nogle aktive borgeres følelse
af medejerskab til processen. Enkelte gav også dette
som begrundelse for deres frafald.

De danske pilotprojekter er blevet til under ønske
om størst mulig borgerdeltagelse. I denne forbindelse
valgte man fra politisk hold, at træde et skridt tilbage
og - i hvert til fald i første omgang – slippe tøjlerne.
Dette, det blanke papirs taktik, har imidlertid ført til
en del frustration på lokalt niveau. På den ene side
er det blevet oplevet som velgørende, at man lokalt
har kunnet sætte sine dagsordener og lade fantasien
blomstre uden hensyntagen til nationale krav. På den
anden side har mange oplevet denne frihed som illusorisk,
så længe det nationale niveau forventedes at
defi nere rammerne efterfølgende. Spørgsmålene om
afgrænsning og forvaltningsmodeller har til en vis gradoverskygget
debatten om de muligheder, der ligger i
en oprettelse af en nationalpark i området. Uvisheden
har været forbundet med stor utryghed. Således har
specielt landmænd og andre lodsejere i området fundet
det umuligt at deltage helhjertet i projektet, sålænge
de ikke kender de mulige konsekvenser af en eventuel
nationalpark i området.
Medejerskab
Samlet har udbyttet for de, der deltog, således været
meget varieret. Nogle har været meget positive over
processen, andre følt, at det alligevel ikke nyttede noget
at blande sig. Et fl ertal har dog givet udtryk for, at
pilotprojektet har været en spændende og indholdsrig
proces, der har gjort dem klogere på, hvordan en
eventuel nationalpark kan forme sig, og hvad den kan
komme til at betyde for området. På dette grundlag
har folk taget mere kvalifi ceret stilling enten for eller
En del af Esbjergarbejdsgruppen, efteråret 2004
Pilotprojektets gennemførelse 4
imod en nationalpark i Vadehavsområdet, samtidig
med at der er blevet skabt en lang række ideer til og
visioner for den fremtidige udvikling i området.
Med pilotprojektet er der blevet sat gang i en lokal
proces, som må forventes at fortsætte også efter afl everingen
af den endelige rapport. Den lokale debat
om Vadehavsområdets kvaliteter og muligheder har på
mange måder fået et løft, og det må forventes, at nogle
af de lokale projekter, som er igangsat under borgerinddragelsen
vil fortsætte, uanset om der etableres nationalpark
i området eller ej. Dette gælder blandt andet
bestræbelser på at koordinere formidlingen af områdets
natur- og kulturværdier, samt et samarbejde mellem
restauratører, universitetsfolk og repræsentanter for de
lokale myndigheder omkring temaet lokale produkter.
Samtidig er der med pilotprojektet skabt en følelse af
med-ejerskab til processen og en deraf følgende forventning
om fortsat medindfl ydelse på forvaltningen
af området.
Styregruppens vurdering af evalueringens resultater
På styregruppens møde den 25. august 2005 fremlagde
Charlotte Jensen fra Syddansk Universitet resultatet af
evalueringen for styregruppen.
Styregruppen fandt det spændende at høre om, hvordan
borgerne har opfattet projektets borgerinddragelse.
Styregruppen er enig i de resultater og anbefalinger
som fremsættes i Syddansk Universitets evaluering af
borgerinddragelsen.
71

4 Pilotprojektets gennemførelse
72
4.5 Konkrete projekter
Der har i pilotprojektet været afsat 335.000 kr. til
konkrete projekter 2 . Styregruppen valgte at søge
bredt i Vadehavsområdet. Via annoncering i en række
lokale aviser indkom der 10 ansøgninger, som til
sammen søgte om over 800.000 kr. Et udvalg under
styregruppen udvalgte hvilke projekter der var mest
oplagt at støtte. I annoncen blev ansøgere defi neret
som alle organisationer, foreninger eller private borgere
hjemmehørende eller bosiddende i de 11 kommuner
i Vadehavsområdet. Det blev understreget,
at projekterne skulle synliggøre pilotprojektet. Det
kunne eksempelvis være undersøgelser eller aktiviteter
inden for formidling og fremme af områdets natur- og
kulturværdier, friluftslivet samt erhvervsudvikling og
markedsføring. Projekterne skulle være positive for
Vadehavsregionen, selv om pilotprojektet ikke følges
op af etablering af en nationalpark.
I vurderingen blev der lagt vægt på, i hvilket omfang
ansøgningen indeholdte nye aspekter, vinkler eller perspektiver
til fremme af pilotprojektets formål. Valget
faldt på følgende projekter:
Udvikling af et bæredygtigt turistprodukt
Projektet arbejder med at præsentere og markedsføre
de bedste fuglelokaliteter langs den jyske vestkyst og
i Vadehavet. Projektet gennemføres af Turistgruppen
Vestjylland. Tilskuddet dækkede udarbejdelsen af en
drejebog om formidlingen af fuglelokaliteter på Fanø.
Ballumguiden
Udarbejdelse af en guide, som synliggør Vadehavsbyen
Ballum og omegn. Arbejdet er udført en række privatpersoner
fra Ballumegnen.
Naturinformation Vadehavet
Udarbejdelse af informationsmateriale om de mange
naturoplevelser som Vadehavet og marsken kan byde
på. Vadehavets Turistråd koordinerede arbejde med input
fra en lang række formidlere langs Vadehavets kyst.
Vadehavsfestival
Udarbejdelse af koncept for fremtidig vadehavsfestival,
som vil være med til at styrke, udvikle og synliggøre
Vadehavsregionen. Ribe kommunes Kultur og Fritidsafdeling
har udført udviklingsarbejdet.
Undersøgelse af landbrugets muligheder og begrænsninger
i en Nationalpark Vadehavet
Dansk Landbrugsrådgivning har i samarbejde med
lokale landbrugsorganisationer gennemført et dialogprojekt,
hvor muligheder og begrænsninger for
to konkrete landbrug, henholdsvis en kødkvægs- og
fåreejendom på Mandø og en malkekvægsejendom ved
Hjemsted blev skitseret.
Vadehavsregionen – din naturlige og kulturelle
fremtid
Et formidlingsprojekt rettet mod eleverne i Bredebro
kommunes tre skoler. Skolernes 5. klasseelever er i projektet
blevet »uddannet« til vadehavsambassadører. 8.
klasseeleverne har gennemført en projektopgave, hvor
de afslutningsvis deltog i pilotprojektets borgerkonference
den 12. marts 2005.
Marbækdagen 2005
Pilotprojektet har støttet øgede annonceringsudgifter
i forbindelse med Marbækdagens afvikling 1. maj
2005. 3000 personer deltog i arrangementet, som
kunne byde på to vandreture i området ved Varde Ås
udløb. Deltagerne fi k undervejs en lang række natur-
og kulturoplevelser, alle med temaet »Vadehavet som
nationalpark«.
Teaterforestilling på havbunden
Teaterforestillingen Sorr blev opført på havbunden
ved Mandø Ebbevej sommeren 2004 af Das Letzte
Kleinod. Formålet var at vise, at i vadehavsregionen
har mennesket, kulturen og naturen altid været tæt
forbundne, og at tale om et landskab, der i såvel fortiden
som i nutiden har stor værdi og betydning for hele
områdets fælles kulturelle identitet.
2 Styregruppen har ved udgangen af september 2005 fortsat en bevillingsansøgning
til behandling i Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen.
Ansøgningen vedrører støtte til en række yderligere konkrete
projekter.

Pilotprojektets gennemførelse 4
73

Bilag
74
5. Generelle bilag og kortbilag
Generelle Bilag
1. Miljøministerens igangsættelsesbrev
2. Styregruppens sammensætning
3. Organisationsdiagram
4. Oversigt over udførte analyser, undersøgelser, udredninger, mv. samt yderligere bilag, som har indgået i styregruppens arbejde
Kortbilag
5. Forslag til afgrænsning
6. a. Landskabstyper
b. Landskabskarakterområder
7. Natur
8. Offentligt ejede arealer, fredede arealer og vildtreservat
9. Eksisterende publikumsfaciliteter
10. Kulturhistoriske værdier og kulturmiljøer
(Forskellen i detaljer mellem Ribe og Sønderjyllands Amt skyldes at bilaget er udarbejdet på baggrund af udtræk fra seneste regionplan, hvor Sønderjyllands Amts
regionplan har en højere detaljeringsgrad)

Bilag 1
Bilag
75

Bilag
76

Bilag
77

Bilag
78

Bilag 2
Sammensætning af styregruppen
Jens Andresen, formand for styregruppen, udvalgsformand . . . . . . . . . Sønderjyllands Amt
Thyge Nielsen, næstformand for styregruppen, udvalgsformand . . . . . Ribe Amt
Kjeld Nielsen, borgmester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fanø Kommune
Peter Christensen, borgmester . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Højer Kommune
Svend Ole Gammelgaard, borgmester. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skærbæk Kommune og Rømø Havn
Svend Kristiansen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Friluftsrådet
Dorrit Grytter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danmarks Naturfredningsforening
Per Janfelt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Ornitologisk Forening
Hans Christian Fuglsang, hovedbestyrelsesmedlem . . . . . . . . . . . . . . . Danmarks Jægerforbund og Danmarks Sportsfi skerforening
Jens Bejer Clausen 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kyst, Land og Fjord
Mette Nielsen, turistkoordinator . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Region Øst- og Sønderjyllands Turistudviklingsfond og
Turistgruppen Vestjylland
Flemming Storgaard . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Digelagene i Sønderjylland og Ribe Amter
Kristen Fromsejer, gårdejer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Landbrug
Claus Christensen, gårdejer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Dansk Landbrug
Oluf Stenrøjl Kristensen, fi skeskipper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Danmarks Fiskeriforening
Ole Ingrisch, havnedirektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Esbjerg Havn
Inger Lauridsen, museumsinspektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kulturmiljørådene i de to amter
Flemming Thyme, afdelingsleder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Kystdirektoratet, Transport- og Energiministeriet
Finn Vind, vicefi skeriinspektør . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Fiskeridirektoratet, Fødevareministeriet
Erik B. Aksig, landinspektør. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Skov- og Naturstyrelsen, Miljøministeriet
1 Jens Bejer Clausen har overtaget pladsen efter Mette Pørksen, som udtrådte af styregruppen januar 2005. Deres medlemsskab har tidligere
repræsenteret både Kyst, Land og Fjord og Vadehavets Bådklubber, men bådklubberne trak sig fra styregruppen i januar 2005, hvorefter Jens Bejer
Clausen repræsenterede Kyst, Land og Fjord.
Bilag 3
Styregruppe
Arbejdsgruppe
Tønder
Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
Arbejdsgruppe
Skærbæk / Rømø
Sekretariat /
Koordinationsgruppe
Arbejdsgruppe
Ribe / Mandø
Undersøgelser
Meningsmålinger
Ekspertgrupper
......
Arbejdsgruppe
Esbjerg / Fanø
Bilag
79

Bilag
80
Bilag 4
Oversigt over udførte analyser, undersøgelser, udredninger, mv. samt yderligere bilag, som har indgået i styregruppens
arbejde
Naturundersøgelser
Natur i vadehavsområdet – beskrivelse af nuværende og potentielle naturværdier
- udarbejdet af Ribe og Sønderjyllands amter, februar 2005
Friluftsundersøgelser
Friluftsliv i vadehavsområdet – beskrivelse af nuværende og potentielle muligheder for friluftslivet
- udarbejdet af Ribe og Sønderjyllands amter, februar 2005
Rapport fra Naturvejlederordningens Rejsehold efter besøg i pilotprojektområde Nationalpark Vadehavet, januar 2005
Landskabsanalyse
Landskab i vadehavsområdet – analyse af landskabskarakteren
- udarbejdet af Ribe og Sønderjyllands amter, februar 2005
Økonomiske analyser
Erhvervs- og velfærdsøkonomisk analyse – visioner, scenarier og økonomiske analyser, NIRAS Rådgivende ingeniører A/S, juli
2005
Lokaløkonomisk analyse af Nationalpark Vadehavet, NIRAS Rådgivende ingeniører A/S, september 2005
Kulturhistoriske undersøgelser
Kulturhistorien i Vadehavsregionen – Rapport for Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
- udarbejdet af Mette Guldberg, Fiskeri- og Søfartsmuseet, februar 2005
Historisk vadehavskultur – Kulturhistorisk introduktion til det danske vadehavsområde
- udarbejdet af Mette Guldberg, Fiskeri- og Søfartsmuseet, februar 2005
Borgerinddragelse
Borgerinddragelse i Pilotprojekt Nationalpark Vadehavet
- udarbejdet af Charlotte Jensen og Anne Mette Jørgensen, Syddansk Universitet
Borgernes holdning til en Nationalpark Vadehavet, interviewmøde afholdt februar 2005, Teknologirådet
Andet
Rapport fra arbejdsgruppen for Tønder-området, februar 2005
Rapport fra arbejdsgruppen for Skærbæk-området, februar 2005
Rapport fra arbejdsgruppen for Ribe-området, februar 2005
Rapport fra arbejdsgruppen for Esbjerg-området, februar 2005
Isen brydes – endelig rapport, Vadehavsforum, februar 2005
Liv på landet – Tag del i udviklingen i landdistrikterne, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, april 2005
Opgørelse og evaluering af socioøkonomiske data i Den danske Vadehavsregion, Sekretariatet for Vadehavsforum, november
2003
Nationalpark Vadehavet – rapport om muligheder og begrænsninger for to udvalgte bedrifter, Dansk Landbrugsrådgivning,
maj 2005
Oversigt over relevante tilskuds- og støtteordninger vedr. nationalparker, Embedsmandsgruppen, september 2004
Udenlandske nationalparker – erfaringer til inspiration i Danmark, Kvistgaard Consult, januar 2005
Vadehavsforum’s forslag til bæredygtig udvikling, debatoplæg, Amternes Vadehavssamarbejde, november 2004
Notat om regler gældende for Vadehavet, Skov- og Naturstyrelsen, september 2004
Mod et sammenhængende landdistriktsprogram 2007-2013, debatoplæg, Sekretariatet for landdistriktsprogrammet 2007-2013,
april 2005
En juridisk vurdering af forvaltningen af Naturpark Vadehavet, professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, maj 2005