Miljøregnskab 2000 - SAS Group

More documents

Recommendations

Info

Miljøberetning 2000 Indledning 2000 har for hele SAS været meget præget af en række ændringer af store dele af organisationen, hvilket også har haft indflydelse på miljøarbejdet i virksomheden. Men også den fortsatte ekspension af luftfarten har påvirket udviklingen. Det betyder at mange af de faktuelle tal skal vurderes i relation til disse aktivitetsstigninger. SAS er imidlertid ikke en egentlig produktionsvirksomhed hvor input og output liniert kan sammenholdes og illustrere udviklingen. For en udpræget servicevirksomhed som SAS er det ofte aftalernes specifikke indhold der bestemmer hvilke konsekvenser aktiviteterne får på eksempelvis forbruget af ressourcer. Man kan dog som en grov rettesnor bedst sammenholde forbrug af ressourcer med eksempelvis antal fly i flåden, antal starter og landinger og antal passagerer. Disse overordnede tal udtrykker i det væsentligste det generelle aktivitetsniveau i virksomheden. Mange modificerende elementer som eksempelvis integrationen i Star Alliance, arbejde der udføres for andre selskaber, eller arbejde der udføres eksternt, betyder derfor forholdsvis stor usikkerhed omkring sammenhængen mellem aktiviteter og forbrug, eller mellem aktiviteter og antal skader på mennesker og materiel. Der er ingen tvivl om, at det er flytrafikken der er langt den største miljøbelastning for en virksomhed som SAS. Beregninger viser at af SAS's samlede aktiviteter udgør flyvirksomhedens miljøbelastning 80-90%. Som nævnt tidligere redegøres der ikke for den del af virksomheden i denne rapportering. I kraft af SAS's mange forskelligartede opgaver og store volumen er mange af de øvrige aktiviteter alligevel betydelige. Såvel i beretningsdelen som i efterfølgende artikler vil de væsentligste ydre miljø-forhold og arbejdsmiljøemner i kalenderåret 2000 blive behandlet. Side 6 af 23 Væsentligste miljø- og ressourcemæssige parametre Sidst i denne rapport er der en samlet oversigt over de vigtigste miljø- og arbejdsmiljørelaterede data fra virksomheden i 2000. Oversigten indeholder personaleforhold, arbejdsmiljø, ydre miljø, materielle skader samt udgifter i forbindelse med ikke tilsigtede afvigelser på ovennævnte områder. Interne analyser viser at virksomhedens væsentligste miljøparametre kan indplaceres under følgende områder: Kemikalier generelt, spildevand som følge af flyvask, affald fra fly og produktion, afisning med glykol, anvendelse af energi/ressourcer, og støj ved motorkøringer. Inden for disse områder foregår der en række aktiviteter der sigter mod at minimere miljøbelastningerne. Områderne vil blive uddybet i denne rapportering. Kemidatabase SAS har fortsat arbejdet med at udvikle en tværskandinavisk database for alle kemikalieprodukter i virksomheden. Med systemets indførelse forbedres mulighederne for håndtering og anvendelse af kemikalier. Dette bliver en vigtig forudsætning for fremtidigt arbejde med systematisk at substituere. Målet om at implementere systemet medio 2000 måtte skydes til 2001 på grund af stor kompleksitet vedrørende den datamæssige sammenkobling mellem leverandørens og SAS's systemer.
Miljøgodkendelser SAS fik i 2000 miljøgodkendelse af Kbh's Amt til etablering af en ny container - og genbrugsplads bl. a. til en række af de fraktioner der skal genanvendes. Aktiviteter der udføres i overensstemmelse med eksisterende miljøgodkendelser videreførtes inden for de givne vilkår (læs mere side 13). I overensstemmelse med den tidsfrist som Kbh.'s Amt har fastsat, indsendte SAS i 1999 miljøtekniske redegørelser for yderligere en række igangværende aktiviteter der er vurderet til at være godkendelsespligtige. SAS havde forventet at modtage godkendelser med tilhørende vilkår i løbet af 2000, men amtet har meddelt, at man på grund af travlhed først forventer at være gennem sagsbehandlingen i løbet af 2001. Dog er etablering af et nyt anlæg til rensning af spildevand fra flyvask, som er et af de godkendelsespligtige områder, under projektering i overensstemmelse med de vilkår og tidsfrister som amtet har fremsendt (se side 13). På grund af vilkårets omfang og kompleksitet er varslet om at løse problemet vedrørende udledning af tungmetaller ultimo 2000 nu fastsat til medio 2002. Commuter Som et meget centralt vilkår i miljøgodkendelsen af SAS Commuters nye faciliteter i lufthavnsområde øst, har virksomheden i 2000 fået installeret og myndighedsgodkendt et anlæg til rensning af spildevand fra fortrinsvis flyvask. Anlægget har i løbet af året bestået sin prøve i praksis. D.v.s. at al udledning af tungmetaller og andre forurenende stoffer fra vaskeprocesserne opsamles og bortskaffes via godkendt transportør. Energi Forbrug af brændstof til SAS's flytrafik er først og fremmest beskrevet i det tværskandinaviske miljøregnskab. Heri kan man bl.a. læse om udviklingen i SAS's fornyelsesprogram af flyflåden. I 2000 betød det at brændstofeffektiviteten forbedredes, og at man i absolutte tal opnåede en reduktion af såvel kuldioxid, kvælstofoxider og kulbrinte. Disse tal gælder naturligvis for hele SAS's internationale rutetrafik. Dansk indenrigs er med i disse tal, men er vanskelige at isolere til et dansk miljøregnskab, idet den løbende udskiftning i flyflåden, ændrede ruteplaner, intensiveret samarbejde med andre flyselskaber og ønsket om at have størst mulig flexibilitet med fly der Side 7 af 23 flyver skiftende ruter gør, at beregninger af emissioner på dansk indenrigs alene, ikke kan gøres kvalificeret. Denne rapport indeholder derfor kun oplysninger om den samlede mængde brændstof der er anvendt til SAS's beflyvninger af det danske rutenet samt totalmæmgder brændstof der er påfyldt samtlige afgående fly i Danmark. Brændstofforbruget faldt på dansk indenrigstrafik med ca 11%, hvilket skyldtes indfasning af nye fly, men også et reduceret antal flyvninger p.g.a. faldende antal passagerer. Blandt de vigtigste aktiviteter på jorden lykkedes det endnu en gang at opnå et fald i varmeforbruget. Reduktionen i varmeforbruget hænger sammen med at SAS Bygningsservice i 2000 investerede i energitiltag der bl.a. indebærer en optimeret drift af brændere på fyr til gas og olie og installation af ekstra varmtvandsbeholdere til optimeret nedkøling af returvand til fjernvarmesystemet. Også elforbruget faldt en anelse. Derimod undgik man ikke en stigning i vandforbruget på knap 6%, hvilket først og fremmest må tilskrives den stigende aktivitet. På grund af omlægning af en del af køretøjsparken til benzindrift i stedet for diesel samt udvidelse af antal traktorer til transport af containere m.m., steg forbruget af brændstof til udstyr og køretøjer i 2000 med ca. 20%. Byggeprojekter I de fortsatte planer om udbygning af SAS's faciliteter i lufthavnen indgår miljø- og arbejdsmiljøspørgsmål som en naturlig del af program- og projektarbejdet. HMS har til brug for kommende byggerier udarbejdet kravsspecifikationer og kommentarer med henblik på at skabe miljøtilpassede byggeprocesser og bygninger. E-learning i miljø I 2000 blev det besluttet at opbygge et PCbaseret uddannelsesprogram i miljø. Ud over at skulle tilgodese krav og målsætninger i miljøledelsessystemet ISO 14001, som SAS Technical Services og SAS Cargo har besluttet sig for at arbejde med, skal programmet også anvendes som et generelt uddannelsesværktøj til alle i SAS. Udvikling og opbygning af programmet startede ultimo 2000 og er planlagt iværksat medio 2001
Page 1 and 2: Miljøregnskab 2000 SAS i Danmark
Page 3 and 4: Miljøregnskab 2000 Indledning Dett
Page 5: Forord af personaledirektør Susann
Page 9 and 10: Flyskader Uheldigvis var SAS i 2000
Page 11 and 12: Miljøgodkendelser, eksisterende: S
Page 13 and 14: Fra slutningen af 1999 og gennem he
Page 15 and 16: 10000 9000 8000 7000 6000 5000 4000
Page 17 and 18: Arbejdsmiljø Data og indberetninge
Page 19 and 20: Psykisk arbejdsmiljø SAS miljøarb
Page 21 and 22: - Vores mål var at eliminere alle
Page 23: Ydre miljø og ressourceforbrug (Kr

Miljøregnskab 2000 - SAS Group

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?