Miljøregnskab 2000 - SAS Group

Miljøregnskab 2000
SAS i Danmark

Indhold:
Indledning 3
SAS Miljøorganisation 3
SAS-virksomheden generelt 3
SAS i Danmark 4
Forord ved Personaledirektøren 5
Miljøberetning 2000 6
Ydre miljø 10
Miljøgodkendelser, eksisterende 11
Flyvaskevand 11
VOC 11
Motorkøringer 11
Varmegenvinding af vand 12
Energitiltag på gas- og oliefyr 12
Brændstof til køretøjer 12
Oversigt:
-Giftmærkede stoffer 13
-Forbrug af glycol 13
-Affaldsmængder 13
-Vandforbrug 14
-Varmeforbrug 14
-El-forbrug 15
-Forbrug af kemikalier 15
-Forbrug af kølemidler 16
-Forbrug flybrændstof, indenr. 16
Arbejdsmiljø 17
Oversigt:
-Ulykkesfrekvens 17
-Ulykkernes sværhedsgrad 17
Fysisk arbejdsmiljø om bord i fly 18
Generende røg og lugt i kabinen 18
Psykisk arbejdsmiljø 19
Det rummelige arbejdsmarked 19
APV 19
Arbejdsbeklædning 19
Ny containertype en stor gevinst 20
Miljøregnskab i tal 22
Side 2 af 23

Miljøregnskab 2000
Indledning
Dette miljøregnskab beskriver de vigtigste
miljørelaterede aktiviteter i SAS i Danmark.
Rapporten gennemgår de væsentligste ydre
miljøforhold i Danmark som ikke er beskrevet i
det tværskandinaviske SAS Miljøregnskab for
2000.
Nærværende rapportering er dermed et dansk
supplement til det generelle miljøregnskab, når
det gælder ydre miljø. Alle data vedrørende
virksomhedens samlede aktiviteter, herunder
først og fremmest miljøbelastninger og tiltag der
finder sted i forbindelse med flytrafik, kan man
læse om i det tværskandinaviske SAS
Miljøregnskab 2000.
Rapporten du sidder med indeholder også en
beskrivelse af arbejdsmiljøarbejdet i 2000 i
Danmark samt en redegørelse for Helse, Miljø
og Sikkerhed (HMS)-afdelingens
rådgivningsaktiviteter.
Målet med miljøregnskabet er dermed dels at
komplettere SAS's bidrag til de grønne
regnskaber, der baserer sig på en frivillig
indsendelse, og dels at aflægge en årlig HMSrapport
om aktiviter og indsatsområder samt om
sammenhænge mellem miljø og økonomi. Målet
er også at informere ledere og medarbejdere for
herigennem at skabe større bevidsthed og øget
engagement om det forebyggende miljø- og
sundhedsarbejde. Sammen med
miljøregnskabet for hele SAS indsendes
nærværende rapportering til Erhvervs- og
Selskabstyrelsen.
SAS miljøorganisation
Den danske miljøorganisation er forankret i
virksomhedens decentrale miljøudvalg i
produktionsenhederne og følger rammerne for
arbejdsmiljøarbejdet i Danmark.
Overordnet er der etableret et SAS Miljøudvalg
(SAMU) der er sammensat af repræsentanter fra
den øverste ledelse i Danmark, de faglige
organisationer, miljøorganisationen og med
deltagelse af HMS.
HMS rådgiver ledelse og miljøorganisation inden
for områderne sikkerhed, sundhed, sociale
forhold, flymedicin og ydre miljø. HMS er
Side 3 af 23
organiseret som en central instans inden for
Human Ressource og omfatter også
Bedriftssundhedstjenesten (BST). HMS betjener
tillige 16 eksterne virksomheder.
SAS-virksomheden generelt
Flyflåden blev i 2000 udvidet med 13 fly til i alt
203 ved årets udgang. Indkøb af nye fly og
udfasning af gamle betød at flyflådens
gennemsnitsalder faldt til 8,3 (10,3). Med en
samtidig stigning i kabinefaktoren til 67,2 (63,8)
betød det, at SAS's miljøindeks for
flyaktiviteterne blev forbedret med seks enheder
fra 88 til 82 med et udgangspunkt i 1996 på
indeks 100. Miljøindekset for aktiviteterne på
jorden blev i 2000 forbedret med fem enheder
fra 103 til 98. Årsagen var et mindre forbrug af
glykol til afisning og mindre forbrug af energi.
Læs meget mere i:
SAS Miljøregnskab 2000.

SAS i Danmark
SAS i Danmark omfatter airline, trading og
hoteller. Rapporteringen her koncentrerer sig
først og fremmest om airline med hovedvægt på
de aktiviteter der foregår på jorden i forbindelse
med Kastrup Lufthavn. Det er Københavns
Lufthavne A/S der som ejer af arealerne i
lufthavnen også har ansvaret for lufthavnens
driftsrelaterede miljøgodkendelser og
rapporteringer hvad angår den generelle
flytrafik, start- og landingsbaner, etc.
Nærværende miljøregnskab omfatter først og
fremmest de aktivitetsområder, der servicerer
og sikrer SAS's hovedaktivitet som er transport
af passagerer og fragt. Med denne form for
hovedaktivitet følger en lang række opgaver så
som flyvedligeholdelse, vedligeholdelse af
komponenter, udstyr og køretøjer samt
indkøbsopgaver, salgs- og marketingsopgaver,
afregning og en lang række andre
administrative aktiviteter.
Geografisk er virksomheden placeret både inden
for lufthavnsområdet i Kastrup hvor Københavns
Amt er tilsynsmyndighed og i en række
omkringliggende lokaliteter, hvor Tårnby
Kommune er tilsynsmyndighed.
Indenrigsstationerne Aalborg og Tirstrup har
henholdsvis Aalborg- og Århus Kommuner som
tilsynsmyndighed.
Antal ansatte i 2000 var i alt i SAS i Danmark
7938 personer omregnet i fuldtidsbeskæftigede.
Antallet af arbejdsskader var i 2000 på 214,
med en H-værdi på 17.7. Sygefraværet var på
6,3% for de timelønnede og 5% for
funktionærer.
Passagertallet var i 2000 på 9.807.748
(9.247.426) og antallet af flyafgange i Kastrup
var 87.637 (79.801). Arealmæssigt udgør SAS's
aktiviteter i Danmark ca. 240.000m2 bebyggede
lokaliteter, hvoraf virksomheden ejer ca. 55%.
For uddybende information om SAS's
økonomiske nøgletal og forretningsområder
henvises til det økonomiske årsregnskab.
Side 4 af 23
Scandinavian Airline
Virksomhedsadresse i Danmark:
SAS
Hedegårdsvej 88
2300 København S
Tlf. 32320000
Postboxadresse:
SAS
Postbox 150
2770 Kastrup
Internetadresse:
www.sas.dk
SAS HMS i Danmark:
SAS IM
Hedegårdsvej 88
2300 København S
Miljøchef Jens Øland
Postboxadresse:
SAS
Postbox 150
2770 Kastrup
Miljøregnskab er udarbejdet af:
Martin Porsgaard Nielsen (ansv.)
Uffe Halldorsson
Charlotte Trap-Kinberg
Bestilling og henvendelser:
Tlf. 32323011 eller fax: 32325291

Forord
af personaledirektør Susanne Larsen
SAS ønsker indenfor luftfartsbranchen at være
førende på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Sådan lyder et af nøgleelementerne i SAS miljø-
og arbejdsmiljøpolitik, og det stiller selvfølgelig
store krav om at rammerne i SAS muliggør at
miljø- og arbejdsmiljøforhold kan tænkes ind i
det daglige arbejde. Det stiller krav til alle om, at
tage et miljø- og arbejdsmiljøansvar, og det
stiller krav om, at vi også på disse område
arbejder på grundlag af klare mål og
sammenhængende handlingsplaner.
Dette miljøregnskab – nummer seks i rækken –
giver et billede af de aktiviteter der i 2000 er
gennemført på miljø- og arbejdsmiljøområdet.
Den voksende trafik og den intensiverede
konkurrence betinger i endnu stærkere grad at
virksomhederne tager sin del af ansvaret for de
belastninger af mennesker og omgivelser som
udviklingen indebærer. Herigennem skal vi være
med til at sikre at virksomhedens aktiviteter er
bæredygtige i såvel miljø- som i social- og
økonomisk forstand.
Da vi er en skandinavisk virksomhed, og mere
og mere indretter vores virksomhed herefter, er
det glædeligt at kunne konstatere, at vi også i år
gjorde miljømæssige fremskridt. Vi fik også
skabt et fælles datagrundlag for rapportering af
sygefravær og arbejdsulykker. På nationalt plan
tog vi endnu et skridt i nedadgående retning,
når det gælder antallet af arbejdsulykker.
Retningen er fortsat rigtig, også selv om det
ikke går i så rask et tempo som man måske
kunne ønske sig. Fortsatte skridt i den rigtig
retning forudsætter at personale og ledere på
alle planer involverer sig i det miljømæssige
forbedringsarbejde. Der er fortsat masser at
tage fat på!
Side 5 af 23
For at kunne matche fremtidens krav på et
kvalificeret grundlag har en række
organisatoriske og interne tilpasningsaktiviteter
fyldt en del i 2000.
Helse-, miljø- og sikkerhedsafdelingen er den
centrale rådgivningsfunktion i miljø- og
arbejdsmiljøarbejdet. I løbet af året blev der lagt
fællesskandinaviske planer for udviklingen af
HMS-funktionen. De centrale udviklingsmål har
været at videreudvikle kvaliteten i
rådgivningsarbejdet og styrke orienteringen
mod kunden, så HMS også fremover vil være
det naturlige valg, når luftfartsbranchen skal
vælge miljø- og arbejdsmiljørådgivere.
Udviklingen understøtter målsætningen om at
styrke markedsføringen overfor interne og
eksterne kunder, øge den skandinaviske HMSkoordinering,
tage initiativer der understøtter
miljøorganisationens miljø- og
arbejdsmiljøarbejde og være med helt fremme
på de rådgivningsområder, der fremover bliver
øget behov for, f.eks. det rummelige
arbejdsmarked, psykisk arbejdsmiljø og
miljøstyring.
På denne måde vil HMS også i fremtiden have
en central rolle sammen med SAS's ledere og
medarbejdere i bestræbelserne på at nå
visionen om at have en førende position på
miljø- og arbejdsmiljøområdet.

Miljøberetning 2000
Indledning
2000 har for hele SAS været meget præget af
en række ændringer af store dele af
organisationen, hvilket også har haft indflydelse
på miljøarbejdet i virksomheden. Men også den
fortsatte ekspension af luftfarten har påvirket
udviklingen.
Det betyder at mange af de faktuelle tal skal
vurderes i relation til disse aktivitetsstigninger.
SAS er imidlertid ikke en egentlig
produktionsvirksomhed hvor input og output
liniert kan sammenholdes og illustrere
udviklingen. For en udpræget servicevirksomhed
som SAS er det ofte aftalernes specifikke
indhold der bestemmer hvilke konsekvenser
aktiviteterne får på eksempelvis forbruget af
ressourcer. Man kan dog som en grov rettesnor
bedst sammenholde forbrug af ressourcer med
eksempelvis antal fly i flåden, antal starter og
landinger og antal passagerer. Disse
overordnede tal udtrykker i det væsentligste det
generelle aktivitetsniveau i virksomheden.
Mange modificerende elementer som
eksempelvis integrationen i Star Alliance,
arbejde der udføres for andre selskaber, eller
arbejde der udføres eksternt, betyder derfor
forholdsvis stor usikkerhed omkring
sammenhængen mellem aktiviteter og forbrug,
eller mellem aktiviteter og antal skader på
mennesker og materiel.
Der er ingen tvivl om, at det er flytrafikken der
er langt den største miljøbelastning for en
virksomhed som SAS. Beregninger viser at af
SAS's samlede aktiviteter udgør flyvirksomhedens
miljøbelastning 80-90%. Som nævnt
tidligere redegøres der ikke for den del af
virksomheden i denne rapportering. I kraft af
SAS's mange forskelligartede opgaver og store
volumen er mange af de øvrige aktiviteter
alligevel betydelige.
Såvel i beretningsdelen som i efterfølgende
artikler vil de væsentligste ydre miljø-forhold og
arbejdsmiljøemner i kalenderåret 2000 blive
behandlet.
Side 6 af 23
Væsentligste miljø- og
ressourcemæssige parametre
Sidst i denne rapport er der en samlet oversigt
over de vigtigste miljø- og
arbejdsmiljørelaterede data fra virksomheden i
2000. Oversigten indeholder personaleforhold,
arbejdsmiljø, ydre miljø, materielle skader samt
udgifter i forbindelse med ikke tilsigtede
afvigelser på ovennævnte områder.
Interne analyser viser at virksomhedens
væsentligste miljøparametre kan indplaceres
under følgende områder: Kemikalier generelt,
spildevand som følge af flyvask, affald fra fly og
produktion, afisning med glykol, anvendelse af
energi/ressourcer, og støj ved motorkøringer.
Inden for disse områder foregår der en række
aktiviteter der sigter mod at minimere
miljøbelastningerne. Områderne vil blive
uddybet i denne rapportering.
Kemidatabase
SAS har fortsat arbejdet med at udvikle en
tværskandinavisk database for alle
kemikalieprodukter i virksomheden. Med
systemets indførelse forbedres mulighederne
for håndtering og anvendelse af kemikalier.
Dette bliver en vigtig forudsætning for fremtidigt
arbejde med systematisk at substituere. Målet
om at implementere systemet medio 2000
måtte skydes til 2001 på grund af stor
kompleksitet vedrørende den datamæssige
sammenkobling mellem leverandørens og SAS's
systemer.

Miljøgodkendelser
SAS fik i 2000 miljøgodkendelse af Kbh's Amt
til etablering af en ny container - og
genbrugsplads bl. a. til en række af de
fraktioner der skal genanvendes.
Aktiviteter der udføres i overensstemmelse med
eksisterende miljøgodkendelser videreførtes
inden for de givne vilkår (læs mere side 13). I
overensstemmelse med den tidsfrist som Kbh.'s
Amt har fastsat, indsendte SAS i 1999
miljøtekniske redegørelser for yderligere en
række igangværende aktiviteter der er vurderet
til at være godkendelsespligtige. SAS havde
forventet at modtage godkendelser med
tilhørende vilkår i løbet af 2000, men amtet har
meddelt, at man på grund af travlhed først
forventer at være gennem sagsbehandlingen i
løbet af 2001. Dog er etablering af et nyt anlæg
til rensning af spildevand fra flyvask, som er et
af de godkendelsespligtige områder, under
projektering i overensstemmelse med de vilkår
og tidsfrister som amtet har fremsendt (se side
13). På grund af vilkårets omfang og
kompleksitet er varslet om at løse problemet
vedrørende udledning af tungmetaller ultimo
2000 nu fastsat til medio 2002.
Commuter
Som et meget centralt vilkår i
miljøgodkendelsen af SAS Commuters nye
faciliteter i lufthavnsområde øst, har
virksomheden i 2000 fået installeret og
myndighedsgodkendt et anlæg til rensning af
spildevand fra fortrinsvis flyvask. Anlægget har i
løbet af året bestået sin prøve i praksis. D.v.s. at
al udledning af tungmetaller og andre
forurenende stoffer fra vaskeprocesserne
opsamles og bortskaffes via godkendt
transportør.
Energi
Forbrug af brændstof til SAS's flytrafik er først
og fremmest beskrevet i det tværskandinaviske
miljøregnskab. Heri kan man bl.a. læse om
udviklingen i SAS's fornyelsesprogram af
flyflåden. I 2000 betød det at brændstofeffektiviteten
forbedredes, og at man i absolutte
tal opnåede en reduktion af såvel kuldioxid,
kvælstofoxider og kulbrinte. Disse tal gælder
naturligvis for hele SAS's internationale
rutetrafik. Dansk indenrigs er med i disse tal,
men er vanskelige at isolere til et dansk
miljøregnskab, idet den løbende udskiftning i
flyflåden, ændrede ruteplaner, intensiveret
samarbejde med andre flyselskaber og ønsket
om at have størst mulig flexibilitet med fly der
Side 7 af 23
flyver skiftende ruter gør, at beregninger af
emissioner på dansk indenrigs alene, ikke kan
gøres kvalificeret. Denne rapport indeholder
derfor kun oplysninger om den samlede
mængde brændstof der er anvendt til SAS's
beflyvninger af det danske rutenet samt
totalmæmgder brændstof der er påfyldt
samtlige afgående fly i Danmark.
Brændstofforbruget faldt på dansk
indenrigstrafik med ca 11%, hvilket skyldtes
indfasning af nye fly, men også et reduceret
antal flyvninger p.g.a. faldende antal passagerer.
Blandt de vigtigste aktiviteter på jorden lykkedes
det endnu en gang at opnå et fald i
varmeforbruget. Reduktionen i varmeforbruget
hænger sammen med at SAS Bygningsservice i
2000 investerede i energitiltag der bl.a.
indebærer en optimeret drift af brændere på fyr
til gas og olie og installation af ekstra
varmtvandsbeholdere til optimeret nedkøling af
returvand til fjernvarmesystemet.
Også elforbruget faldt en anelse. Derimod
undgik man ikke en stigning i vandforbruget på
knap 6%, hvilket først og fremmest må tilskrives
den stigende aktivitet.
På grund af omlægning af en del af
køretøjsparken til benzindrift i stedet for diesel
samt udvidelse af antal traktorer til transport af
containere m.m., steg forbruget af brændstof til
udstyr og køretøjer i 2000 med ca. 20%.
Byggeprojekter
I de fortsatte planer om udbygning af SAS's
faciliteter i lufthavnen indgår miljø- og
arbejdsmiljøspørgsmål som en naturlig del af
program- og projektarbejdet. HMS har til brug
for kommende byggerier udarbejdet
kravsspecifikationer og kommentarer med
henblik på at skabe miljøtilpassede
byggeprocesser og bygninger.
E-learning i miljø
I 2000 blev det besluttet at opbygge et PCbaseret
uddannelsesprogram i miljø. Ud over at
skulle tilgodese krav og målsætninger i
miljøledelsessystemet ISO 14001, som SAS
Technical Services og SAS Cargo har besluttet
sig for at arbejde med, skal programmet også
anvendes som et generelt uddannelsesværktøj
til alle i SAS. Udvikling og opbygning af
programmet startede ultimo 2000 og er planlagt
iværksat medio 2001

Betalingsfri bustransport for SASansatte
I august 2000 var der premiere på et nyt
transportsystem for SAS-ansatte og gæster.
Transporten varetages af HT og er etableret så
den i størst muligt omfang er
sammenhængende med den øvrige bus- og
togtrafik. Transporten foregår mellem SAS's
lokaliteter i lufthavnsområdet, afdelingerne på
Amager Strandvej og på Hedegårdsvej så
ansatte og gæster kan benytte bussen til/fra
arbejde, møder og andre ærinde i stedet for
taxa- eller privatkørsel. Som en ekstra
miljøfordel har bussen erstattet den transport
der hidtil har fundet sted mellem SAS Radisson-
hotellet og lufthavnen.
Tøjprojekt
Arbejdet med at udvikle og forbedre
arbejdsbeklædningen for medarbejderne i SAS
fortsattes i 2000. Målene er at opnå bedre
kvalitet og komfort samt gennem større
holdbarhed, større indkøbsleverancer og bedre
logistik også at reducere omkostningerne.
Udviklingsarbejdet foregår i nært samarbejde
med slutbrugerne. Miljøkrav søges indfriet
gennem miljøvurderinger af materialer,
leverandører og transportoplæg samt tilpassede
genanvendelses- og bortskaffelsesforhold. (se
mere side 21)
Medarbejderinddragelse og samarbejde
SAS har en lang tradition for at inddrage
medarbejderne i beslutningsprocesserne.
Formelt foregår dette i regi af virksomhedens
HSU (Hovedsamarbejdsudvalg), i SAMU (SAS
Miljøudvalg) og i en lang række lokale udvalg og
grupper i linieorganisationernes respektive
enheder og afdelinger.
I forhold til de aktiviteter der er beskrevet i
denne rapport har medarbejderne været
inddraget i en række af de nævnte opgaver og
projekter. Endvidere rapporterer HMS til SAMU
og er dermed en del af det etablerede
samarbejdssystem i SAS. Miljøregnskabet er
behandlet og tiltrådt af ledelsens,
miljøorganisationens og medarbejdernes
repræsentanter i SAMU.
Side 8 af 23
Relationer og samarbejde med
myndigheder
Københavns Lufthavne A/S (KLH) har den
samlede miljøgodkendelse for lufthavnen hvad
angår egne aktiviteter samt trafik- og
anlægsforhold. Luftfartsselskaberne har
ansvaret for egne produktionsforhold og dertil
knyttet udstyr etc. SAS samarbejder konstruktivt
og koordinerende med KLH samt øvrige
selskaber om forskellige miljøopgaver og
projekter i lufthavnen.
Kbh's Amt er godkendende myndighed for
mulige miljøpåvirkende aktiviteter inden for
lufthavnsområdet hvor hangarer, hovedlager
samt en række værksteder og serviceområder er
placeret.
Tårnby Kommune er godkendende myndighed
for SAS's aktiviteter der ligger uden for
lufthavnsområdet i kommunen. Her drejer det
sig om vedligeholdelsesværksteder for hjul- og
bremser, stole, instrumenter og øvrigt interiør.
På arbejdsmiljøområdet er det tilsynskredsen
der varetager Arbejdstilsynets opgaver.
SAS har et konstruktivt og forpligtende
samarbejde med alle de nævnte instanser.
Forureningssager
I 1999 konstateredes en mindre forurening af
SAS's arealer på Hedegårdsvej. Årsagen var
nedsivning fra en fraflyttet nabogrund. Sagen
afsluttedes i 2000, og SAS blev holdt
fuldstændig fri for udgifter i denne forbindelse.
Siden 1997 har der verseret en sag vedrørende
sanering af grunden hvor SAS Components
opførte sine bygninger i 1994-95. Sagen
mellem SAS og den tidligere ejer drejede sig om
ansvaret for en nødvendig afværgeforanstaltning
mod nedsivning af forurenede stoffer. Højesteret
stadfæstede i 2000 afgørelsen fra landsretten i
1999, hvor det blev afgjort at modparten tabte
sagen.
En længe verserende sag vedrørende
anmeldelser af SAS for ulovlig brug af
motorbremser ved nogle landinger er frafaldet
på grund af tvivl om de udførte målinger. Som
en udløber af sagen er der nedsat en
arbejdsgruppe vedrørende støjbegrænsende
foranstaltninger. SAS deltager i denne arbejdsgruppe
sammen med repræsentanter fra bl.a.
Statens Luftfartsvæsen, Miljøstyrelsen, KLH
A/S.

Flyskader
Uheldigvis var SAS i 2000 udsat for to store
materielle skader på fly under aktiviteter på
jorden. En toiletbil kolliderede med et MD 80-fly,
og senere på året var et andet MD 80-fly
impliceret i et uheld med en bugseringstraktor.
Arbejdsulykker
SAS i Danmark har fastholdt målet om fortsat at
mindske antallet af arbejdsulykker. Antallet af
anmeldte ulykker er faldet i absolutte tal, hvilket
betyder at nøgletallet udtrykt i H-værdien for 6.
år i træk er forbedret til 17,7 i 2000. Der sker
dog stadig for mange personskader og målet er
derfor fortsat at reducere antallet.
APV
APV (arbejdspladsvurdering)er et af værktøjerne
til at forbedre arbejdsmiljøet. Overalt i SAS
gennemføres APV-processerne. Medarbejderne
og ledelse er inddraget i arbejdet og
forankringen ligger først og fremmest i den
etablerede miljøorganisation. Kvalitetssikring og
forbedringstiltag foregår dels decentralt i
linieorganisationen og i SAMU samt gennem
dialog med, og rådgivningsassistance fra, HMS
(se side 21)
Ny tilsynspraksis
I efteråret 2000 besluttede SAMU, at der i løbet
af 2001 skal tages stilling til hvordan SAS skal
forholde sig til arbejdstilsynets kommende
tilsynspraksis, der indebærer en inddeling af
danske arbejdspladser i kategorier afhængig af,
Side 9 af 23
hvor godt styr man har på arbejdsmiljøet. Der vil
også blive behov for at tage stilling til hvordan
virksomheden skal forholde sig til eventuelt
kommende arbejdsmiljøcertificeringer som
arbejdsministeriet har varslet.
Skærmterminalarbejdspladser
Arbejdspladser med stor anvendelse af
skærmterminaler efterspørger forbedringer til
den traditionelle skærm og mus. I nogle af de
mest intensive skærmterminalområder blev der
derfor i 2000 iværksat en række forsøg med
nye pegeredskaber. Herigennem forventes det,
at man kan reducere nogle af de belastningsskader
der opstår ved de intensive skærmterminalarbejdspladser.
Også de
arbejdsorganisatoriske forhold bliver der
arbejdet for at forbedre.
Arbejdsmiljø om bord
Arbejdsmiljøarbejdet for personale om bord i fly
var i 2000 især fokuseret på to forhold. En
række konstateringer af lugt og røggener er ved
forskellige situationer blevet anmeldt og
efterfølgende vurderet. En række
vedligeholdelses- og overvågningsrutiner er
blevet skærpet, og antallet af hændelser er
faldet mærkbart. En anden sag der har påkaldt
sig stor opmærksomhed er ombygningen af MD
80-flådens faciliteter om bord. Konsekvenserne
for arbejdsmiljøet er blevet gennemgået og
analyseret med henblik på at varetage hensynet
til arbejdsmiljøforholdene. Rapporten "Config
2000" indgår i fremtidig projektering og
indretning om bord.
Sygefravær
Selv om SAS har formået at nedbringe antallet
af arbejdsulykker og sygefravær hvert år i de
sidste seks år, er begge områder fortsat ikke
tilfredsstillende. Der er derfor igangsat en række
tiltagsprogrammer. På sygefraværsområdet er
der vedtaget et reduktionsmål på 1% for 2003.

Ydre miljø
Som det er beskrevet i indledningen retter dette miljøregnskab sig primært mod de
aktiviteter der finder sted på jorden i SAS's bygninger, nærmiljøet og faciliteter i
Kastrup. Flytrafikken og den miljøbelastning der finder sted i forbindelse hermed er
udførligt beskrevet i SAS's samlede Miljøregnskab 2000 der dækker hele
virksomhedens forretningsområde i Norge, Sverige og Danmark. SAS's samlede
miljøregnskab kan rekvireres ved henvendelse til adressen på side xxxx eller på
www.sas.dk Her finder man de elektroniske udgaver af både det trykte miljøregnskab,
SAS' s økonomiske årsregnskab, og man kan endvidere studere en udvidet udgave af
miljøregnskabet som mere detaljeret beskriver en række data og oplysninger. Også
tidligere års regnskaber finder man på denne web-adresse. Det økonomiske regnskab
og det tværskandinaviske miljøregnskab findes på norsk, svensk, dansk og engelsk.
Side 10 af 23

Miljøgodkendelser, eksisterende:
SAS Commuter miljøgodkendelse
Københavns Amt er tilsynsmyndighed for
aktiviteterne inden for lufthavnsområdet, hvor
også SAS Commuter er placeret med alle sine
aktiviteter. SAS Commuter har egen
miljøgodkendelse til sine
veligeholdelsesaktiviteter i hangar og
værksteder. Der er ingen bemærkninger for år
2000
SAS Commuter - rensningsanlæg
SAS commuter modtog i 2000
miljøgodkendelse af et rensningsanlæg til
rensning af vand fra Commuters nye hangar.
Spildevandet stammer hovedsageligt frar fra fly-
og bilvask. Fra opstarten i efteråret 2000 har
driften af anlægget været tilfredsstillende og
prøver på kvaliteten af vandet har ligeledes vist
tilfredsstillende resultater.
Material supply and components
SAS Material supply
and Components har
egen godkendelse.
Hertil hører Hjul- og
bremseværksted
samt Carbon brakes
I 2000 er der
projekteret med et ny renseri der i betragtelig
grad vil reducere emissionen af VOC samt
reducere spildevandsmængden væsentligt.
Anlæget vil blive taget i brug i løbet af 2000.
Centrallager
SAS's kemikalielager har en særskilt
miljøgodkendelse godkendelse som blev bragt
på plads i 1999. Der er ingen bemærkninger
hertil for år 2000.
Autovask
Der har været problemer med det installerede
anlæg til genbrugsvand, hvilket har betydet at
genbrug af vandet ikke har kunne holdes på
samme høje niveau som tidligere. Bl.a. har
anlægget været plaget af voldsomme lugtgener.
Graden af genanvendelse er derfor reduceret og
der er indledt drøftelser med leverandøren for
om muligt at finde en løsning.
Øvrige afdelinger
Ansøgninger om miljøgodkendelse af
hangaraktiviteter og autoværksted ligger til
behandling i Københavns Amt. Det var forventet
at modtage vilkår og godkendelse i løbet af
Side 11 af 23
2000, men amtet har p.g.a. den store pukkel af
miljøtekniske redegørelser man modtog op til
tidsfristen i 1999 endnu ikke fremsendt
godkendelsen.
Flyvaskevand
I december 2000 fremsendte Københavns Amt
et tillægsvilkår, der pålægger virksomhederne at
al udledning af urenset flyvaskevand skal
ophøre senest 18 måneder fra brevets datering,
d.v.s. omkring 15 juni 2002. I samme
forbindelse er SAS og andre flyoperatører blevet
anmodet om at indsende projektforslag om
fremtidig flyvask, herunder rensning eller
bortskaffelse af flyvaskevandet. Dette skal være
fremsendt senest 15. juni 2001.
Kravet skyldes indholdet af tungmetaller i
flyvaskevandet. SAS vil i foråret 2001 udarbejde
et projektforslag, der kan imødekomme
myndighedernes krav.
gram
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
0
Tungmetaludledning
1999 2000 2000
Værdi af tungmetaller målt i afløb
VOC
Cadmium
Chrom
Stigningen i brugen af organiske
opløsningsmidler skyldes dels en bedre
opsamling af data, dels at forbruget er reelt
stigende. Med ibrugtagning af et nyt anlæg til
rensning af hjul og bremser i Material Supply,
Kastrup Havn Landside, forventes det at
forbruget vil falde betragteligt til næste år.
Motorkøringer
I 2000 blev der foretaget et usædvanligt stort
antal motortests, hvilket først og fremmest hang
sammen med ekstraordinære hyppige
problemer med DC9- og B737-motorerne. For at
sikre maximal kvalitet og sikkerhed på
flymotorerne blev der foretaget mange flere
eftersyn og vedligeholdelsesudskiftninger end

traditionelt. Med en stigning i antal
motorkøringer til et højere niveau end tomgang
(idle) fra 389 i 1999 til 577 i 2000, var der tale
om en stigning på 48%. Problemerne med
B737-motorerne forventes at blive endeligt løst i
løbet af 2001, og der skal herefter helst ske en
"normalisering" i antal motorkøringer. Mange af
de foretagne køringer er udført på niveauer
under det maximale, og langt fra alle
motorkøringer påvirker omgivelserne uden for
selve lufthavnsområdet
SAS's motorkøringer foretages på et område
foran hangarerne og netop denne placering af
den forholdsvis støjende aktivitet betyder, at
nærmeste beboere generes mindst muligt.
Miljømyndighedernes godkendelse af
motorkøringer forudsætter den specifikke
placering og indebærer en række restriktioner i
tider på døgnet der må køres og på hvilket
støjmæssigt niveau. Endvidere skal alle
motorkøringer over det niveau der kaldes
tomgang indrapporteres til myndighederne.
Varmegenvinding af vand
Gennem de seneste år har SAS løbende
konverteret olieopvarmede varmeanlæg til
fjernvarme. Dette sker i overensstemmelse med
myndighedernes krav om konvertering af gamle
anlæg. Konverteringern i nogle af de gamle
bygninger kan ikke blive optimal, idet
varmeflader og radiatorsystemer ikke har været
konstrueret til at afkøle vandet tilstrækkeligt for
at opfylde varmeværkernes krav om en afkøling
ned til 32 grader eller mindre. Da udskiftning af
eksisterende anlæg ville medføre for store
omkostninger, blev det i 2000 besluttet at
installere varmtvandsbeholdere der skulle
optimere afkølingen af returvandet. Dette sker
ved at man leder vandet med for høj en
returtemperatur fra varmeflader og radiatorer i
bygningen gennem en ekstra
varmtvandsbeholder for yderligere afkøling.
Herved overføres der varme til husets anlæg
inden det sendes tilbage til varmeværket.
Denne forholdsvis simple proces reducerer
energiforbruget til opvarmning og giver dermed
også en væsentlig bedre driftsøkonomi.
Energitiltag på gasfyr og oliefyr
I juli 2000 installerede SAS såkaldte
"intelligente" reguleringsenheder af mærket
ERGOTHERM på opvarmningskilder baseret på
henholdsvis gas og olie. Installationen er
foretaget i SAS's bygninger på Kastruphavn
Landside, Importterminalen, Hamlet bygningen
Side 12 af 23
på Skøjtevej og på datablok 6 og 7, hvoraf nogle
af de gamle bygninger på adresserne stadig
anvender olieopvarmning.
Reguleringsenhederne skal ganske enkelt
optimere driften af brændere på fyrene. Dette
sker via en databank der læser husets behov
ved at lagre oplysninger om temperaturer og
brændernes starttider. Efter en
dataindsamlingsperiode på ca. 14 dage
beregner enheden de kommende startbehov.
Starter og køretid reduceres derefter ved at
flytte opstart til en lavere temperatur og
tilsvarende stoppe ved en lavere temperatur.
Systemet påvirker ikke komforten og der opnås
en mærkbar energibesparelse.
Leverandøren af ERGOTHERM har stillet en
energibesparelse på mindst 12% i udsigt,
hvilket for de valgte anlægs vedkommende
svarer til en opvarmning af 28 parcelhuse. At
dømme efter energitallene for 3. og 4. kvartal
2000 ser det ud til at den lovede besparelse kan
holde idet energien er reduceret med mere end
det lovede. Det installerede anlæg sparer dog
mest i i overgangsperioderne mellem
sommer/efterår og vinter/forår. Først efter
mindst et års drift kan der gives et helt præcist
billede af gevinsten ved systemet.
Brændstof til køretøjer
I løbet af 2000 skete der en del ændringer i
forbrugsmønstret angående forbrug af diesel og
benzin til køretøjer i lufthavnsområdet i Kastrup.
Stigningen i trafikken i 2000 medførte stigende
aktivitet omkring starter og landinger,
passagerer, bagage, personale etc. og med
transport af fly mellem hangarer, gates og en
lang række andre faciliteter. Ovenstående
udvikling har betydet at brændstofforbruget er
øget. Dertil kommer at flytningen af SAS
Commuter fra det centralt placerede hangarområde
til egne og nye faciliteter i
lufthavnsområde øst har givet længere
transportafstande, både af personale og af fly til
og fra hangarområde.
30
25
20
15
10
5
0
Brændstof pr. flyafgang, køretøjer
1995 1996 1997 1998 1999 2000

Fra slutningen af 1999 og gennem hele 2000
har SAS foretaget en væsentlig ændring i
køretøjsparken inden for lufthavnsområdet.
Virksomhedens dieseldrevne transitbiler, der
kører mellem standpladserne og hangar -
områderne, er skiftet ud med benzindrevne.
SAS har vurderet at dieselbilerne ikke var de
mest egnede til de mange starter og stop som
hver enkelt køretøj hver dag udsættes for.
Hyppige start og stop betød megen
soddannelse og dermed mange serviceeftersyn.
Beslutningen om at gå over til benzindrevne
biler har reduceret omkostningerne til
vedligeholdelse samt sænket udgifterne ved drift
og leasing af køretøjerne. SAS er begyndt at
anvende mindre køretøjer med højere et
kilometertal pr liter, hvor det indtil nu har
kunnet lade sig gøre. En samlet og underbygget
analyse af miljøkonsekvenserne af overgangen
til benzindrevne køretøjer og til anvendelse af de
mindre køretøjer er ikke foretaget. Økonomisk
kan det konstateres, at prisen for diesel i løbet
af 2000 steg med over 30% pr. liter.
Som et klart forbedringstiltag blev det i 2000
besluttet at gennemføre en udskiftning af de
nuværende bagagevogne der kører på både el
(ca 25%) og diesel (75%) til rene elkøretøjer.
Udskiftningen er planlagt til medio 2001.
30
25
20
15
10
5
0
Side 13 af 23
Brændstof pr. flyafgang, køretøjer
1995 1996 1997 1998 1999 2000
Stigningen i brug af organiske opløsningsmidler og
giftmærkede stoffer skyldes især overmaling og maling af
logoer. Dækmalingen der anvendes indeholder Cromat som
er på listen over giftmærkede stoffer. Substitutionsprodukt
til den cromatholdige dækmaling forventes indført snart.
Affald og genbrug: Som en konsekvens af den
stigende trafik og det stigende aktivitetsniveau i
lufthavnen generelt, skete der også en udvidelse af
affaldsmængderne i 2000. Som det fremgår af
grafen lykkedes det ikke at opnå en højere grad af
sorterede mængder, hvilket hænger sammen med
logistikken omkring tømning og rengøring af fly og
de gældende procedurer. Der er efterfølgende
truffet aftale om at indgå i et samarbejde med
myndighederne og de øvrige selskaber i
lufthavnen om et udviklingsarbejde vedrørende
affaldssituationen. En anden årsag til stagnation i
sorteret mængde er at dæk til auto ikke længere
indgår. Dækkene afleveres fortsat til genbrug, men
opgørelsen foretages i styk. Se skema side 22.
Liter
2500
2000
1500
1000
500
0
600000
400000
200000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
0
Giftmærkede stoffer
1998 1999 2000
Forbrug af glycol
SAS affaldsmængder 2000
1996 1997 1998 1999 2000
Forbrug af
afiservæskeglycol
uden
vand
Afiservæske
opsamlet -
glycol uden
vand
Usorteret
Sorteret

12000
10000
8000
6000
4000
2000
0
Side 14 af 23
Vandforbrug
I alt er vandforbruget steget med 6 %. (Se skemaet sidst i miljøregnskabet). Som det fremgår af grafen fordeler stigningen sig
forholdsvis jævnt over en række forskellige områder.
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
Varmeforbrug
I alt er varmeforbruget faldet med 8 % (Se skemaet sidst i miljøregnskabet). Det meget markante fald i hangar 1 skyldes
Commuters fraflytning. Commuter er derfor fra 2000 repræsenteret i en selvstændig søjle.
1998
1999
2000
1998
1999
2000

10000
9000
8000
7000
6000
5000
4000
3000
2000
1000
0
Side 15 af 23
EL-forbrug
I alt er elforbruget faldet en anelse (Se skemaet sidst i regnskabet)
80000
70000
60000
50000
40000
30000
20000
10000
0
Germicider Indvendig
flyrengøring
Udvendig
flyrengøring
Forbrug af kemikalier
Andre sæber Olie til fly og
køretøjer
Rensemidler Maling
De mest anvendte kemikalier opdelt i hovedgrupper. En del af forklaringen på udsvingene i graferne antages at hænge sammen
med forbedrede opgørelsesmetoder.
1998
1999
2000
1998
1999
2000

600
500
400
300
200
100
0
Side 16 af 23
Forbrug af kølemidler
Halon 1301 og 1211
Freon R12 og R22
Freon 404A, R134
og R502
1996 1997 1998 1999 2000
I 1999 bevirkede et par lækager et ualmindeligt højt forbrug
af både Halon og Freon. I 2000 er freonforbruget faldet i
overensstemmelse med en gradvis udskiftning af gamle
køleanlæg til freonfri anlæg. Halon anvendes i
slukningsudstyr på flymotorer. Flyindustrien har
international dispensation for anvendelse af halon idet der
endnu ikke findes et brugbart alternativ.
Hovedårsagen til faldet i brændstofforbruget 1997-2000 er
reduktion af flytrafik på dansk indenrigs.
Forbrug af flybrændstof, indenrigs
30000
25000
20000
15000
10000
5000
0
1996 1997 1998 1999 2000

Arbejdsmiljø
Data og indberetninger om arbejdsmiljøet i SAS i Danmark i 2000 adskiller sig ikke grundlæggende fra
det foregående år. Enkelte sager har været i fokus, men året kendetegnes ved, at det endnu en gang
lykkedes at forbedre ulykkesfrekvensen, H-værdien, der udtrykker forholdet mellem antal anmeldte
arbejdsulykker og det præsterede antal arbejdstimer. Her har H-værdien for hele virksomheden i
Danmark bevæget sig fra 18.9 i 1999 til 17,7 i 2000. Faldet er ikke særlig markant, men skal ses som en
kontinuerlig udviklingsproces over de sidste 6-7 år med en konstant forbedret H-værdi.
I 2000 indførtes en beregning og fremlæggelse af tværskandinaviske nøgletal for henholdsvis antal
anmeldte arbejdsulykker og for sygefravær. De mange forskelle der har været på tværs af
landegrænserne er nu ryddet af vejen og SAS kunne i det økonomiske årsregnskab for 2000 for første
gang præsenter e disse nøgletal. Tallene skal indgå som måltal eller Key Performence Indicators (KPI) og
vil fremover blive udbygget med flere nøgletal bl. a. på gennemførelse af APV.
Opbygningen af SAS's APV-system har stået på i 3 år, og fra 2000 er det den samlede vurdering, at APV
nu er implementeret og fungerer i de fleste områder.
Forrige år påbegyndtes en proces med omstrukturering af SAS's miljøorganisation, hvor ledelse,
medarbejdere og HMS har deltaget. Denne proces fortsætter i 2001. Konturerne af en moderniseret og
tilpasset måde at organisere miljø- og arbejdsmiljøarbejdet tegner sig nu.
Store dele af SAS's aktiviteter og serviceydelser foregår i et skandinavisk regi og med skandinaviske
referencerammer. Det kan betyde at visse beslutninger og justeringer forsinkes. SAS er imidlertid inde i
en tilpasningsproces af organisation og virksomhed der indebærer en række opdelinger i business-units.
2000 har på mange måder været præget af disse omstruktureringsprocesser, der også omfatter den del
af organisationen som HMS tilhører.
35,0
30,0
25,0
20,0
15,0
10,0
5,0
0,0
Side 17 af 23
Ulykkesfrekvens: timel/funkt.
1996 1997 1998 1999 2000
Frq
7,0
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Ulykkens sværhedsgrad: timel/funkt.
1996 1997 1998 1999 2000
Frq

Fysisk arbejdsmiljø om bord i fly
Arbejdsmiljøforhold om bord i et rutefly er ikke
altid så ubesværede som det kan se ud til. De
snævre forhold og de mange gentagne
bevægelser med frem - og tilbage-tagning,
servering af mad og drikke til passagererne etc.
medfører dog ofte en række belastniger i
bevægeapparatet.
En af de sager der på arbejdsmiljøområdet var i
fokus i 2000 var ombygningen af SAS's MD 80-
og 90-fly, også kaldet "Config 2000". For at øge
antallet af sæder i disse fly har det været
nødvendigt at ændre de fysiske rammer i
flyenes galleys. Dette medførte ønsket om at få
lavet vurderinger af de arbejdsmiljø- og
belastningsmæssige konsekvenser af
ombygningen.
Undersøgelsen bestod af tre dele: Dels af
videooptagelser og observationer på
henholdsvis simulerede flyvninger og reelle
flyvninger på udvalgte destinationer, dels af en
spørgeskemaundersøgelse og endelig af en
gennemgang og vurdering af kabinepersonalets
løbende rapporteringer om forholdene om bord.
Der var ved årets udgang ikke lavet en endelig
konklusion på undersøgelsen, men den indgår
som et vigtigt led i det videre arbejde med at
finde de bedst mulige løsninger for indretning af
faciliteterne om bord og dermed i
bestræbelserne på også at sikre et godt
arbejdsmiljø.
Generende røg og lugt i kabinen
En anden sag der gav anledning til nærmere
undersøgelser af arbejdsmiljøet om bord var en
række hændelser hvor der opstod røg eller
generende lugte i kabinen. Disse hændelser
opstod ofte i forbindelse med starten på en
flyvning. En øget opmærksomhed omkring
sådanne hændelser har givet en del uro blandt
nogle af de kabineansatte. Især har man stillet
spørgsmål ved om påvirkning fra røg eller lugte
kunne medføre nogen form for følgevirkninger.
Der blev nedsat en arbejdsgruppe med
repræsentanter fra HMS, der i tæt samarbejde
med ekspertise fra Teknisk Division og de
flyvendes repræsentanter, gennemgik alle de
kendte hændelser i SAS, de formodede årsager
og de mulige konsekvenser af at indånde de
opståede dampe.
Side 18 af 23
Det viste sig hurtigt, at der ikke var en enkelt
årsag til hændelserne, men mange. En række
hændelser kunne føres tilbage til mindre
utætheder i pakninger i flymotorer og
køleturbiner, hvorfra varm olie i små mængder
kunne sive med den luft der blæses ind i
flykabinens ventilationssystem. Dette kan give
ubehagelig lugt og forklarer en række af de
registrerede symptomer som tung i hovedet og
almen utilpashed. Men der er ikke risiko for
alvorlige skader hverken på kort eller lang sigt.
SAS's tekniske funktioner har strammet op på
en række udskiftnings- og overvågningsrutiner,
hvilket har været med til at nedsætte antallet af
hændelser mærkbart.
Da der i udlandet er rejst en række lignende
sager, hvor der er rejst mistanke om at
kabinepersonale skulle have fået alvorlige
helbredsskader efter sådanne udsættelser, er
det imidlertid en sag der tages alvorligt også her
i SAS. Alle hændelser registreres i de
almindelige systemer og undersøges af de
tekniske afdelinger. Samtidig anmeldes alle
tilfælde til HMS's læger og der laves opfølgning
på samtlige, der har haft symptomer i
forbindelse med en sådan hændelse. Der kan
således gribes hurtigt ind, hvis nye oplysninger
skulle gøre det aktuelt.

Psykisk arbejdsmiljø
SAS miljøarbejde omfatter også de psykosociale
faktorer som har betydning for såvel
medarbejdernes trivsel som produktivitet. Der er
i virksomheden generelt en voksende
opmærksomhed på den stressforebyggende
virkning af et velfungerende socialt samspil og
af ledelsesaktiviteter som støtter op omkring
prioritering og afgrænsning af arbejdsopgaverne,
samt afbalancerer forholdet mellem
krav, kompetencer og beføjelser. Der er i 2000
arbejdet med sager inden for stresshåndtering-
og forebyggelse på individ- og gruppeniveau,
således at arbejdsmæssige problemer ikke kun
individualiseres, men også giver mulighed for
fælles læring.
Det rummelige arbejdsmarked
SAS har i 2000 arbejdet på at konkretisere
rammerne for det rummelige arbejdsmarked,
som ved sidste års overenskomstforhandling
blev udmøntet i en række hensigtserklæringer.
SAS' mål og strategier understreger, at SAS skal
fremme mangfoldigheden og sikre, at SAS er
en attraktiv arbejdsplads. De fire valgte
fokusområder er tiltrækning, fastholdelse,
integration og udvikling, og i årets løb er der
udarbejdet interne analyser, interkulturel
undersøgelse m.m. samt igangsat samarbejde
med eksterne samarbejdspotentialer –
kommuner, offentlige instanser,
netværksgrupper. SAS er blevet DA´s
repræsentant i et socialt koordinationsudvalg.
De overordnede hensigtserklæringer og
handlingsplaner er faste punkter på møder i
Hovedsamarbejdsudvalget (HSU).
I HMS i Danmark behandlede den sociale
rådgivningsfunktion i 2000 - 209 sager med
medarbejdere, der af helbredsmæssige årsager
ikke kunne fortsætte i hidtidigt job. I ca. 60 % af
de afsluttede sager blev medarbejderne
fastholdt indenfor hidtidige arbejdsområde eller
overført til anden funktion. Det er en stigning i
sagsbehandlingen fra 163 sager i 1999. Hertil
skal lægges et tilsvarende antal omplaceringer i
de decentrale personalefunktioner.
I HMS sker arbejdet i tæt samspil mellem læger
og personalekonsulenter, som har ansvar for at
koble erfaringen ind i det forebyggende arbejde
med arbejdsmiljø og sundhedsfremme.
APV
Alt SAS-personale i luften og på jorden er
omfattet af reglerne vedrørende gennemførelse
af APV. I SAS er det endvidere besluttet at der
Side 19 af 23
skal foretages en årlig indrapportering og
sammenstilling af miljøarbejdet i hele
virksomheden.
Arbejdet med at vurdere arbejdspladserne i
relation til APV foregår lokalt i de enkelte
områder og på forskellige måder i virksomheden.
Alle hovedområder i virksomheden
afgiver den årlige statusrapportering til SAMU.
Da myndighederne (Arbejdstilsynet) har
tilrettelagt den kommende tilsynspraksis ud fra
en niveauinddeling af virksomhederne i
Danmark, har man i SAS i Danmark besluttet, at
APV-rapporteringen skal belyse en række af de
områder, der anvendes som kriterier ved denne
niveaudeling. Der er derfor udarbejdet et skema,
der kan anvendes til elektronisk at afkrydse de
enkelte områders status på
arbejdsmiljøindsatsen.
Overalt i SAS er der arbejdet med APV,
miljøorganisationen er inddraget i processen,
der udarbejdes handlingsplaner og der er lavet
opfølgningsaktiviteter. Man kan sammenfattende
sige, at APV nu indgår som en naturlig
del af virksomhedens miljøarbejde.
Blandt resultaterne fra den årlige status kan
nævnes, at der i 2001 skal arbejdes videre med
forbedring af værktøjerne til ulykkesanalyse- og
forebyggelsesarbejdet bl.a. med inddragelse af
miljøorganisationen. Der vil endvidere blive lagt
op til at APV-aktiviteten indrettes efter de krav
der formuleres i Arbejdstilsynets kommende
praksis vedrørende "det tilpassede tilsyn".
Arbejdsbeklædning af nye materialer
SAS har lagt mange kræfter i at forbedre og
udvikle arbejdsbeklædning til medarbejderne.
Nye stoffer og nye design kan i væsentlig grad
forlænge arbejdsbeklædningens levetid, hvilket

økonomisk og miljømæssigt kan give store
fordele. Fordelene ved at lave store fælles
indkøb for alle tre lande skal også udnyttes til at
reducere omkostningerne til arbejdsbeklædning.
De omfattende ændringer der lægges op til, skal
analyseres grundigt og afprøves i praksis af
medarbejderrepræsentanter. Specielt er der stor
fokus på at øge anvendelsen af syntetiske fibre i
stofferne. Mange er skeptiske og fortrækker
bomuldsprodukter. I løbet af de senere år er der
imidlertid sket en stor produktudvikling som på
de fleste områder giver blandingsprodukterne
(syntetiske,75% og bomuld 25%) flere fortrin
end de "rene" bomuldsprodukter.
Et af emnerne der har givet bekymring har
været frygten for at de nye blandingsprodukter
var lettere at antænde end bomuld. Der er
derfor fortaget en lang række brandtests som
klart viser, at ren bomuld brænder hurtigere og
mere voldsomt end blandingsprodukterne der
nærmest "smelter" og derfor ikke spreder ilden
så hurtigt. Lægelige vurderinger peger også på
at kroppen bedre kan restituere sig efter dybere,
men arealmæssigt mindre brandsår end efter
forbrændinger der dækker større dele af
kroppen. Det uafhængige Textil- och
Läderlaboratorium har gennem analyser og
praktiske tests vist, at bomuldsprodukterne er
væsentligt lettere antændelige end de nye
blandingsprodukter.
Der er mange andre forhold der spiller ind og
naturligvis er der fordele og ulemper uanset
hvilket produktvalg man foretager. Men i korte
træk kan man sige, at blandingsprodukterne
anbefaler sig ved ikke at krybe i vask, at være
væsentligt mere slidstærkt, ikke at suge vand og
er langt mere afvisende over for snavs, olie, syre
m.m. Også vask af tilsnavset tøj af
blandingsprodukter kan foretages med
anvendelse af mindre energi og renseprodukter.
Det omfattende udendørsarbejde der foregår i
SAS betyder stor anvendelse af regntøj. I 2000
indledtes en udfasning af regntøjsprodukter
indeholdende PVC.
Side 20 af 23
Ny containertype er en stor gevinst
Med investeringen i nye Airbus-fly fik SAS
Cargo og Scandinavian Ground Services en
enestående mulighed for at udvikle helt nye
containertyper. Resultatet bliver en stor gevinst
for arbejdsmiljøet.
I forbindelse med Airbus-projektet blev der
nedsat en arbejdsgruppe, der skulle se på
kravene til nye containere. Gruppen bestod af
repræsentanter for Scandinavian Ground
Services og SAS Cargo i København, Göteborg,
Stockholm og Oslo, og den har netop afsluttet
sit arbejde.
Hver skrue er vendt.
Forud er gået måneder med opstilling af
kravspecifikationer og indhentning af tilbud. Alle
i arbejdsgruppen var enige om, at de eksisterende
containertyper ikke kunne opfylde et
moderne luftfartsselskabs krav til effektiv
håndtering og godt arbejdsmiljø. Derfor blev det
besluttet at vende hver en skue og lade dem,
der bruger containerne til daglig deltage i
udviklingsarbejdet.
- Der er flere problemer med de kendte
containertyper, fortæller ingeniør Stig
Søndergaard, SAS Cargo, der er formand for
containerudviklingsgruppen.
- For det første kunne containeren kun åbnes i
én side. Det gav nogle akavede arbejdsstillinger,
når containeren skulle lastes og losses, ligesom
man ikke kunne bruge løfteredskaber til
arbejdet. For det andet var lukkemekanismen og
postkassen vanskelig at betjene med
arbejdshandsker på. Og for det tredje sad der
nogle meget ubehagelige bolte på indersiden af
containerne, som gav en del håndskader. Der
var nok at tage fat på.
Unikt design
Efter at have defineret realistiske krav til de nye
containere gik arbejdsgruppen i gang med at
finde ud af, hvordan problemerne kunne løses
rent teknisk, ligesom der blev indhentet tilbud
fra leverandører, som kunne opfylde kravene.

- Vores mål var at eliminere alle personskader,
og det er i vid udstrækning lykkedes. De nye
containere er designet sådan, at 66% af taget
kan rulles væk. Det betyder, at medarbejderne
kan stå oprejst, mens de arbejder i containere,
og at de kan anvende de løfteredskaber, der
måtte være nødvendige. Låseanordningen er
forsynet med fjeder, der kan aktiveres med
bælgvanter på i 25 graders kulde. Og endelig er
boltene på indersiden af containeren afrundet
og gjort mindre, så de ikke længere er til fare
for handsker og hænder. Det er på mange
måder et unikt design, pointerer Stig
Søndergaard.
Nu er de i alt 2500 nye containere så bestilt.
Orden omfatter AKE containere til Airbus 340
og Airbus 330 samt AKH containere til Airbus
321. Begge containertyper kan uden videre
bruges både i stations og i fragten. Samtidig vil
SAS Cargo få de 4 meter lange ALF containere
stillet til rådighed.
- ALF containeren er dobbelt så stor som AKE
containeren, og den kan laste 3.175 kg. På den
baggrund var det lidt vanskeligt at opfylde
kravet om, at to-tredjedele af taget skulle kunne
åbnes. Løsningen blev en plade af aluminium,
der kan skubbes til side, forklarer Stig
Søndergaard, der sammen med arbejdsgruppen
har lagt en del vitaminer i materialekrav.
Side 21 af 23
- Flycontainere skal hele tiden holde balancen
mellem vægt og holdbarhed. En containeren,
som vejer for meget, koster ekstra i brændstof,
så der er grænser for hvor kraftige materialerne
må være, slutter Stig Søndergaard. Han er dog
overbevist om, at de nye containere også på det
punkt kan stå distancen.
(Artikel fra Inside SAS, dec 2000)
Miljøregnskab 2000 i tal
På de følgende to sider gengives de
væsentligste af de indsamlede data til dette års
miljøregnskab. På enkelte områder er tallene
ændret bagud, idet der er taget andre
opgørelsesmetoder i brug.

Miljøregnskab - SAS Danmark 2000
Personale regnskab Enhed 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Antal ansatte, timelønnede Antal 2.446 2.530 2.665 2.669 2.666 0
Antal ansatte, funktionærer Antal 4.098 4.267 4.718 5.244 5.272 1
Sygefravær: timelønnede % 6,1 5,7 5,1 6,4 6,3 -2
Sygefravær-omkostninger: timel. Mio. Kr 49 47 50 54 60 *
Sygefravær: funktionærer % 4,3 4,5 4,2 4,9 5,0 2
Sygefravær-omkostninger: funkt. Mio. Kr 79 96 121 118 130 *
Invalidepensioneringer Antal 16 23 16 11 13 18
Andre former for fratrædelse Antal 329 429 471 476 572 20
*Beregnes ikke pga andrede opgørelsesmetoder fra 2000
Arbejdsmiljø 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Arbejdsulykker: timel. Antal 652 607 637 460 545 18
Arbejdsulykker: funkt. Antal 127 111 128 145 117 -19
Antal anmeldte arbejdsulykker: timel. Antal 283 252 243 192 190 -1
Antal anmeldte arbejdsulykker: funkt. Antal 53 51 51 51 39 -24
Tabte arb.dage p.g.a. arbejdsskader: timel. Antal 4.501 3.550 2.995 2.103 2627 25
Tabte arb.dage p.g.a. arbejdsskader: funkt.. Antal 1.377 1.226 1.033 735 693 -6
Omkostninger ifm. arbejdsulykker: timel. Mio. Kr 6,5 5,1 4,5 3,1 4,1 32
Omkostninger ifm. arbejdsulykker: funkt. Mio. Kr 2,0 2,4 2,5 2,1 1,7 -19
Ulykkesfrekvens:timel. Frq 71,1 61,2 56,0 44,2 43,8 -1
Ulykkesfrekvens: funkt. Frq 7,9 7,3 6,6 6,0 4,5 -24
Ulykkesfrekvens:timel./funkt. Frq 31,5 27,4 24,5 18,9 17,7 -6
Ulykkens sværhedsgrad:timel. Frq 8,4 6,4 5,1 3,6 4,5 24
Ulykkens sværhedsgrad:funkt. Frq 1,5 1,3 1,0 0,6 0,6 0
Ulykkens sværhedsgrad:timel./funkt. Frq 6,5 5,1 3,9 2,5 2,9 14
* Først fra 1996 inkluderes tallene for flyvende personale fuldt
ud.
Materielle skader 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Flyskader - direkte omkostninger Mio. Kr 3,6 5,3 2,3 3,9 8,6 121
Flyskader inkl. indirekte omkostninger Mio. Kr 14,2 13,6 9,1 15,6 28,0 79
Køretøjer/hjælpegrej/værktøj Mio. Kr 6,9 8,4 6,7 9,7 10,0 3
Bygninger/garager/porte Mio. Kr 0,48 0,42 -13
Ydre miljø
Ressourceforbrug (mængder) 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Lagerførte olie/kemikalieprodukter Antal 550 555 574 585 -
Afiservæske I - glycol uden vand Liter 521.112 397.816 254.225***351.585 223298 -36
Afiservæske IV - glycol uden vand Liter 54.591 99.247 73.078 -26
Totalt Afiservæske- glycol uden vand Liter 308.816 450.832 296.376 -36
Afiservæske opsamlet - glycol uden vand Liter 203.184 174.200 162.120 *198.420 126.400 -36
Benzin, oktan 95/98 Liter 559.036 481.330 426.487 432.884 532.133 23
Diesel Liter 1.207.259 1.266.184 1.008.791 1.045.606 1.029.932 -1
Fly Fuel (Danmark, Indenrigs) Ton 24.723 24.253 22.725 21.010 18.687 -11
Fly Fuel (Danmark, Total ) Ton 377.620 385.314 2
El MWh 34.896 31.754 30.723 33.961 33.901 0
Varme GJ 167.713 150.303 152.827 140.326 128983 -8
Vand M3 59.610 53.059 58.367 61.025 64.522 6
* Tallet er ca. 60% af lufthavnens samlede opsamlede mængder, hvilket
svarer nogenlunde til SAS's andel af trafikken. Beregnet pr. kalenderår.
** i 2000 kørtes kun med blyfri 95 OKT.
*** Til og med 99 anvendtes type I og II. Type II er nu udgået.
Olie og kemikalieprodukter er ikke oplyst pga. omlægning af procedure.
Affald & genbrug (mængder) 1996 1997 1998 1999 2000A
Ændring
99-00 (%)
Bortskaffelse af affald, usorteret Ton 3.280 3.513 3.708 3.692 4.386 19
Bortskaffelse af pap, genbrug Ton 44 38 64 81 94 16
Bortskaffelse af papir, genbrug Ton 86 39 98 64 47 -27
Aviser Ton 72 22 -69
Bortskaffelse af metal, genbrug Ton 84 45 64 104 163,4 57
Bortskaffelse af dæk/gummi, genbrug (fly) Ton 312 307 370 344 314 -9
Bortskaffelse af dæk/gummi, genbrug (auto) Stk **2555 -
Bortskaffelse af dæk/gummi, kassation (fly) Ton 70 70 86 80 106 33
Bortskaffelse af elektronikaffald, genbrug Ton 1 6,7 6,8 13,5 61 352
Bortskaffelse af olie/kemikalieaffald Ton 55 43 60* 72 187 160
Bortskaffelse af skyllevand/olieemulsioner Ton 161 189 210 242 142 -41
*tallet er korrigeret i 1999
**tallet oplyses fra 2000 i stk hvor det før var i ton
Side 22 af 23

Ydre miljø og ressourceforbrug (Kr) Enhed 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Benzin og diesel i alt Kr 6.955.472 6.957.264 5.335.025 6.039.212 8.218.946 36
Benzin, oktan 95/98 Kr 2.536.904 2.222.982 1.889.884 2.184.161 3.193.899 46
Diesel Kr 4.418.468 4.734.282 3.445.141 3.855.051 5.025.047 30
El Kr 20.450.000 21.156.221 17.038.236 17.541.000 18.847.745 7
Varme Kr 22.304.000 22.715.035 20.389.870 17.422.000 14.481.375 -17
Vand Kr 1.118.000 1.393.370 1.266.488 1.616.000 1.928.345 19
Affald & genbrug (Kr) 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Bortskaffelse af affald, usorteret Kr 1.130.085 1.506.750 1.590.368 1.866.100 2.157.832 16
Bortskaffelse af pap, genbrug Kr 35.668 9.360 22.270 30.218 27.425 -9
Bortskaffelse af papir, genbrug Kr 78.107 8.200 10.900 4.346 7.506 73
Bortskaffelse af metal, genbrug Kr -14.289 -2.147 425 +26.405 -
Bortskaffelse af elektronikaffald, genbrug Kr 2.202 23.600 15.022 48.707 184.003 278
Bortskaffelse af olie/kemikalieaffald Kr 285.507 265.841 360.000 444.489 497.864 12
Bortskaffelse af skyllevand/olieemulsioner Kr 161.000 189.000 204.000 242.200 159.882 -34
Bortskaffelse af afiservæske Kr 469.552 450.964 -4
Kemikalier, sæber og olier 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Germicider Liter 10.200 9.110 17.600 93
Klor Liter 170 114 175 54
Indvendig flyrengøring Liter 48.957 58.396 69.789 20
Udvendig flyrengøring Liter 15.300 12.075 11.901 -1
Andre sæber Liter 7.354 16.579 125
Olier Liter 50.461 67.692 52.936 -22
Rensemidler Liter 12.643 17.484 22.856 31
Maling Liter 3.918 4.250 6.560 54
Organiske opløsningsmidler (VOC) Kg 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
VOC 15.684 19.300 23
Opløsningsmidler stammer fra rense - og maleprodukter.
Ingen oplysniger 1995-97 pga. ændret beregningsmetode
Motorkøringer (støj) 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Antal motorkøringer (over tomgang) 412 323 394 389 577 48
Halonforbrug (Trykflasker ombord) 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Halon 1301 og 1211 Kg 460 120 99 346 161 -53
Udslip fra køleanlæg (på jorden) 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Freon R12 og R22 Kg *471 251 186 349 115 -67
Freon 404A, R134 og R502 Kg *16 32 24 29 33 16
*Stigningen skyldes et øget antal serviceeftersyn i 1996
Emis. til luft fra varmeanl (-fj.varme og e) 1996 1997 1998 1999 2000
Ændring
99-00 (%)
Svovldioxid (SO2) Ton 4,0 3,0 2,7 1,4 1,6 14
Kuldioxid (CO2)* Ton 4.880 4.098 3.230 2.142 2.023 -6
Kvælstofdioxid (NOx) Ton 13,0 11,0 8,7 5,6 5,4 -4
Side 23 af 23
*pga. ændret beregningsmetode, er alle tal korrigeret fra 95-98