Arbejdspapir om discard i dansk fiskeri

Arbejdspapir 

om 

discard i dansk fiskeri 

Marts 2006 

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 

www.fvm.dk

Indholdsfortegnelse: 

SAMMENFATNING......................................................................................................................................3 

1. DISCARD ..................................................................................................................................................5 

1.1 PROBLEMET MED DISCARD ....................................................................................................................7 

2. OMFANGET AF DISCARD I DANSK FISKERI................................................................................10 

3. DISCARD I DE FORSKELLIGE DANSKE FISKERIER ..................................................................16 

3.1 DET DEMERSALE TRAWLFISKERI..........................................................................................................16 

3.2 SNURREVODSFISKERI...........................................................................................................................17 

3.3 BOMTRAWL .........................................................................................................................................18 

3.4 JOMFRUHUMMERFISKERI .....................................................................................................................18 

3.5 DYBVANDSREJEFISKERI MED TRAWL...................................................................................................19 

3.6 GARNFISKERIERNE ..............................................................................................................................19 

3.7 ANDRE FISKERIER ................................................................................................................................21 

4. HOVEDÅRSAGER TIL DISCARD I DANSK FISKERI ....................................................................22 

4.1 FANGSTEN OPFYLDER IKKE GÆLDENDE MINDSTEMÅL .........................................................................23 

4.2 FANGSTEN HAR RINGE ØKONOMISK VÆRDI SOM FØLGE AF AFSÆTNINGSFORHOLD ..............................24 

4.3 KVOTEN/RATIONEN FOR DEN ENKELTE ART/BESTAND ER OPBRUGT.....................................................24 

4.4 FANGSTEN OPFYLDER IKKE FREDNINGS- OG BIFANGSTBESTEMMELSER ...............................................25 

5. DE FISKERIPOLITISKE RAMMER FOR INDSATS MOD DISCARD...........................................26 

5.1 KVOTER OG NATIONAL FISKERIREGULERING .......................................................................................26 

5.1.1 National fiskeriregulering............................................................................................................ 27 

5.1.2 Ny national regulering af fiskeriet ............................................................................................... 29 

5.2. HAVDAGEORDNINGEN OG REGULERING AF FISKERIINDSATS...............................................................31 

5.3 TEKNISKE BEVARINGSFORANSTALTNINGER.........................................................................................33 

5.3.1 Mindstemål .................................................................................................................................. 34 

5.3.2 Lukkede områder og perioder...................................................................................................... 36 

5.3.3 Mulighederne for anvendelse af flere net på samme fangstrejse.................................................. 38 

6. FISKEREDSKABERNES SELEKTIVITET OG DISCARD..............................................................39 

6.1 MIDLER TIL FORSKNING I SELEKTIVITET OG REDUKTION AF DISCARD..................................................41 

7. FISKERIKONTROL OG DISCARD.....................................................................................................43 

7.1. FORBUD MOD DISCARD .......................................................................................................................44 

BILAG I - PROJEKTGRUPPENS MEDLEMMER.................................................................................46 

Arbejdspapir om discard i dansk fiskeri, Fødevareministeriet, marts 2006 2

Sammenfatning 

Når et fartøj skaffer sig af med de uønskede fangster af fisk, skaldyr og marine 

organismer som søstjerner og søpindsvin ved at kaste fangsten over bord på havet, 

betegnes det i fiskeripolitiske termer som DISCARD. Discard er et kontroversielt emne i 

fiskeripolitikken, da fisk som regel ikke kan overleve at blive fanget, bragt ombord på et 

fartøj og kastet over bord tilbage i havet. Discard medfører derfor en uregistreret 

fiskeridødelighed, som kan indebære, at fiskeriet fjerner betydeligt flere fisk fra en 

bestand end det fremgår af de officielle landingstatistikker. Discard kan derved have stor 

indvirkning på både den biologiske rådgivning og mulighederne for at tilrettelægge en 

både biologisk og økonomisk bæredygtig fiskeriforvaltning. 

Dette arbejdspapir belyser omfanget af og diskuterer hovedårsagerne til discard i dansk 

erhvervsfiskeri. Arbejdspapiret er udarbejdet af en projektgruppe i Fødevareministeriet 

bestående af repræsentanter fra Danmarks Fiskeriundersøgelser, Fødevareøkonomisk 

Institut, Fiskeridirektoratet samt Fødevareministeriets Departement. 

Med udgangspunkt i datamateriale indsamlet i samarbejde mellem Danmarks 

Fiskeriforening og Danmarks Fiskeriundersøgelser siden 1995 estimeres det, at discarden 

i dansk fiskeri udgør ca. 36.000 t årligt, heraf udgør discard af konsumarter som fx torsk, 

rødspætte og kuller ca. 27.000 t. Det er særligt de økonomisk meget betydende fiskerier 

med bundtrukne trawl (demersalt trawl) samt jomfruhummertrawl i Nordsøen, Skagerrak 

og Kattegat, der har det højeste discyardniveau. Hovedårsagerne til discard i dansk fiskeri 

er følgende: 

fangsten opfylder ikke de gældende mindstemål, 

fangsten har ringe økonomisk værdi som følge af afsætningsforhold, 

kvoten/rationen for den enkelte art/bestand er opbrugt, 

fangsten opfylder ikke frednings- og bifangstbestemmelser. 

Den væsentligste årsag til discard af konsumarter er de gældende mindstemål. Fisk, som 

ikke overholder de gældende mindstemål, må ikke landes og/eller omsættes, men skal 

ifølge EU’s tekniske bevaringsbestemmelser discardes. I sammenhæng med, at en række 

vigtige konsumarter er overfisket, er den relative andel af de store fisk blevet mindre og 

disse bestande domineres af ungfisk, hvilket betyder, at der som følge af mindstemålene i 

visse fiskerier skal discardes en relativ betydelig del af fangsten. For visse bestande har 

Danmark af forskellige årsager fastsat et mindstemål, som er større end de EU fastsatte 

mindstemål. Da EU-mindstemålene som oftest er fastsat under hensyn til de tilladte 

maskestørrelser, medfører de danske regler alt andet lige større discard. 


En anden væsentlig kilde til discard er manglende afsætningsmuligheder for en række 

arter som tærte og knurhane. Den pris, som fiskeren kan opnå ved at lande disse arter, står 

ikke mål med omkostningerne til bl.a. at håndtere og opbevare fisken. Derfor landes disse 

arter ikke. 

Discard, hvor den enkelte fisker har opbrugt sin ration (andel) af en bestand i et 

farvandsområde følger af, at en fisker ifølge reglerne ikke må lande og/eller omsætte fisk, 

hvor rationen er opbrugt, men fortsat må fiske på de bestande, hvor rationen ikke er 

opbrugt. Discard er dermed næsten uundgåeligt, når fartøjer udøver et blandet fiskeri 

(flerpartsfiskeri). Discard som sker, når kvoten/rationen nærmer sig fuld udnyttelse, kan i 

nogle tilfælde tage karakter af ”highgrading”. ”Highgrading” defineres som økonomisk 

discard af fisk over mindstemålet, der kan afsættes, og som ikke er begrænset af 

opfiskede kvoter/rationer. Der har dog i Danmark siden 2002 gennem 

reguleringsbekendtgørelsen været indført et nationalt forbud mod highgrading af 

konsumarter som torsk, kuller, kulmule, sej, rødspætte, tunge, jomfruhummer, sild, 

makrel og laks, der lovligt kan landes. Overholdelse af den danske regel er dog i praksis 

vanskeligt at kontrollere og håndhæve. Der er derfor ikke sikker viden om effekten af det 

nationale forbud. 

Discard som følge af, at fangsten ikke opfylder frednings- og bifangstbestemmelser, 

skyldes hovedsagligt regler om tilladte bifangster i et målartsfiskeri med bestemte 

maskestørrelser og fredning på grund af gydeperioder. 


1. Discard 

En fisker har kun delvist kontrol over sin fangstsammensætning. En fisker vil derfor ofte 

have en uønsket fangst af fisk, skaldyr og andre marine organismer. Uønsket, hvis 

fiskeren har opbrugt sin kvote eller ration af en fiskebestand. Uønsket, hvis fangsten 

består af fisk, fx ungfisk under de fastsatte mindste landingsmål (mindstemål) - og som 

ifølge EU-regler eller nationale regler ikke må landes eller omsættes. 

Selv hvis der ikke var restriktioner for, hvad der må bringes i land fra fiskeriet, vil der set 

med fiskerens øjne være uønskede fangster af fisk, skaldyr og marine organismer med 

ringe kommerciel værdi og som fiskeren ikke har incitament til at ilandbringe. Endelig 

kan en fangst også være uønsket som følge af miljø- eller sundhedsmæssige 

bestemmelser, fx som følge af regler om indhold af dioxin i fisk. 

Når fiskeren skaffer sig af med den uønskede fangst af fisk, skaldyr og marine 

organismer ved at kaste fangsten over bord på havet, kaldes det DISCARD. 

Desværre kan fisk som regel ikke overleve at blive fanget, bragt ombord på et fartøj og 

kastet over bord tilbage i havet, og derfor er discard et ofte debatteret og kontroversielt 

emne i fiskeripolitikken. 

Formålet med dette arbejdspapir er at 

• belyse omfanget af discard i dansk fiskeri og 

• identificere de vigtigste årsager til discarden. 

Ordet ”discard” er hentet fra engelsk. Discard kan oversættes med ”at gøre sig af med 

noget ubrugeligt eller uønsket”. Ordet anvendes på dansk gerne synonymt med ordene 

”udsmid” og i visse tilfælde ”genudsætning”. Discard er dog et mere præcist begreb end 

”genudsætning” og da discard har vundet indpas i de fiskeripolitiske termer, vil ordet 

blive brugt i dette arbejdspapir. 

Discard vedrører i dette arbejdspapir ikke dødelighed for fisk og andre marine 

organismer, der skades ved at komme i kontakt med fiskeredskabet fx, når fisk undslipper 

gennem nettets masker. Derfor omfatter discard i denne arbejdspapir heller ikke 

”slipping”, hvor fisk slippes, fx. i silde- og makrelfiskeriet, inden de er bragt om bord på 

fartøjet. Desuden vil discard af skaldyr og andre marine organismer kun i begrænset 

omfang blive berørt i arbejdspapiret. 


Den komplekse problemstilling med discard kan illustreres med figur 1.1. Som det følger, 

er der årsager til discard af såvel målarter som ikke målarter, herunder af de fisk, som 

ikke opfylder gældende mindstemål. Det følger ligeledes, at der kan være incitamenter til 

at lande arter og størrelser, som ikke indgår i målfiskeriet, herunder arter og størrelser, 

som det ikke er tilladt at lande. 

Figur 1.1 Årsager til discard 

Målfiskeri 

Salgbar Ikke salgbar 

Høj værdi Lav værdi 

Begrænsning i kvote, laste- 

eller håndteringskapacitet 

TOTAL FANGST 

Ikke målfiskeri (forkert art, forkert køn, under mindstemål,) 

Kommerciel værdi 

(legalt til land) 

NEJ JA NEJ JA 

Landing Discard 

Høj værdi Lav værdi 

Begrænsning i kvote, laste- 

eller håndteringskapacitet 

Landing 

Discard 

Ikkekommerciel 

Tilpasset efter: Pascoe, S. (1997): Bycatch management and the economics of discarding. FAO 

Fisheries Technical Paper 370. Rom. 

Illegalt til 

land 

Erhvervsfiskeriets udøvelse og derved omfanget af discard af fisk, skaldyr og marine 

organismer i de enkelte fiskerier er betinget af bestandssammensætningen (arter og 

størrelser) i det pågældende farvandsområde; fordelingen af fiskerimuligheder, fx i form 

af kvoter og rationer til de forskellige fiskerier; regulering af fiskeriindsatsen, fx i form af 

havdageordningen eller lukkede perioder; samt de tekniske bevaringsforanstaltninger, 

herunder regler for mindstemål, redskabstyper og maskestørrelser. Hertil kommer 

markedsmæssige forhold, som har betydning for, om det kan betale sig at lande fangsten. 


Eksempel på kilder til discard: 

Et fartøj mellem 16 og 20 meter, som fisker med demersal trawl med en maskestørrelse over 90 

mm, og som har torsk som målart, kan i en kalendermåned have en ration på 1150 kg torsk i 

Skagerrak. 

Fartøjet skal discarde den del af fangsten, fx torsk, men også rødspætte kuller og sej, som ikke 

opfylder de gældende mindstemål. Når fartøjet kun har en mindre andel af sin torskeration 

tilbage, vil der være incitament til at beholde de mest værdifulde af torskene om bord 

(”highgrading”) og discarde de økonomisk mindre værdifulde størrelser af torsk. Hvis 

torskerationen er opbrugt, må fartøjet efter reglerne hverken fiske, lande eller omsætte de torsk, 

som fanges i resten af måneden – men fartøjet kan fortsætte med at fiske, idet fartøjet har 

mulighed for at fiske efter de arter, hvor rationen ikke er opbrugt eller som ikke er kvoteret. 

Uanset hvad fartøjet gør, kan der indgå torsk som uønsket fangst. Denne fangst, der ikke lovligt 

kan landes, skal discardes. Endelig kan der forekomme fangst af tærbe og knurhane, som ikke er 

kvoteret, men som har en så lav kommerciel værdi, at fiskeren vælger at discarde disse arter. 

Eksemplet illustrerer, at der på en enkelt fisketur kan være flere årsager til discard. Data viser, at 

den samlede discard-mængde for et fartøj, som fisker med demersalt trawl, kan udgøre mere end 

30 pct. af fartøjets samlede fangst. 

1.1 Problemet med discard 

Det er ikke muligt at fastsætte et nøjagtigt tal for omfanget af discard i dansk fiskeri. 

Fiskerne er hverken ifølge EU-regler eller danske regler forpligtet til at registrere, hvad 

der discardes. En kvantificering af omfanget af discard vil derfor alene være et estimat, 

som giver en indikation af problemets omfang. 

Estimater af omfanget af discard er betinget af de historiske data, som ligger til grund for 

beregningerne. Discard-mønstret vil imidlertid ændre sig over tid – fx som følge af 

ændringer i de tekniske bevaringsbestemmelser, kvoter, priser og regulering af 

fiskeriindsatsen. Eksempelvis har de betydelige reduktioner i torskekvoterne, som der er 

sket siden 2002, betydning for udviklingen i discarden. 

Ændringer i bestandenes biologi kan også have store konsekvenser for discarden. 

Eksempelvis opleves en stigning i discarden af kuller, når rekrutteringen (tilgang til 

bestanden af nye årgange) er god. Er der mange individer i en årgang, vokser fisken 

langsommere, er betydelig længere om at nå mindstemålet og en relativ større andel af 

årgangen discardes. 

I den samlede vurdering af betydningen af discard er det væsentligt at vide, i hvilket 

omfang de discardede fisk og skaldyr har chance for at overleve. Alt tyder på, at rundfisk 

som torsk og kuller samt pelagiske arter som sild og makrel generelt ikke overlever 


discard. Det ser ud til, at fladfisk og jomfruhummer kan overleve discard, men 

dødeligheden vil oftest være relativ høj. 

En eventuel overlevelse afhænger formodentlig af, hvor lang tid fiskene holdes om bord 

inden discard, og af den påvirkning, fisken har været udsat for undervejs. Endvidere er 

overlevelsen afhængig af temperaturen, dels i luften og dels i vandet. Endelig har de 

ændringer i tryk, saltholdighed og lysstyrke, som organismerne udsættes for, når de 

flyttes fra fangstdybden til overfladen, en negativ indvirkning på overlevelsesraten, 

ligesom det også kan have betydning, om de bliver discarded på samme habitattype, som 

de blev fanget. 

Ud fra biologiske og forvaltningsmæssige forhold betragtes discard som et betydeligt 

problem i fiskeripolitikken. Det skyldes, at: 

discard indebærer uregistreret fiskeridødelighed - at der fjernes – ofte 

betydeligt - flere fisk fra en bestand end det fremgår af de officielle 

landingsstatistikker. Den reelle fangstmængde af en bestand kan derved være 

meget forskellig fra de officielle landinger. Hvis discard-rater og variation i 

den fiskeridødelighed, som skyldes discard, ikke medregnes i bestandsvurderinger 

samt i prognoser, vil det skabe usikkerhed om beregningerne og 

dermed resultere i fejlagtig biologisk rådgivning. 

usikre eller manglende estimater af discard medfører usikre rekrutteringsestimater, 

hvilket har indflydelse på beregninger af forholdet mellem bestand 

og rekruttering, og dermed betydning for beregning af de biologiske 

referencepunkter, der indgår som elementer i den biologiske rådgivning. 

discard af ungfisk resulterer i lavere tilgang til bestanden, da disse fisk ikke 

når en alder, hvor de har mulighed for at reproducere sig. Dette er særligt et 

problem for bestande, der som torsk i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er i en 

dårlig stand. 

discard er ressourcespild. Discard udgør en ekstra dødelighed, som reducerer 

de potentielle fangstmuligheder. Dette spild kommer til udtryk, når den fisk, 

der discardes, kunne afsættes til konsum. Hertil kommer, at hvis discard af 

ungfisk kunne undgås og disse fisk kunne få lov til at leve, indtil de nåede 

markedsstørrelse, så ville den overlevende fisk medvirke til at forøge 

bestandsstørrelsen og dermed det fremtidige fangstgrundlag. 

Discard har derfor indflydelse på mulighederne for at tilrettelægge en både biologisk og 

økonomisk bæredygtig fiskeriforvaltning. 


Det skal understreges, at discard i mange tilfælde uundgåeligt følger af netop 

fiskeriforvaltningen, eksempelvis når EU- og national lovgivning pålægger den enkelte 

fisker at discarde fisk, som ikke opfylder mindstemålet eller såfremt kvoten/rationen er 

opbrugt, selv om fisken er død eller kun har begrænset mulighed for overlevelse. Dette 

rejser naturligt det spørgsmål, om discarden er problemet eller blot symptomet på en 

dårlig forvaltning. 

Samtidig skal man være opmærksom på, at for den enkelte fisker kan discard være udtryk 

for en både legal og rationel økonomisk handling, hvormed udbyttet af en fangstrejse 

optimeres. Der mangler i den sammenhæng viden om, hvorvidt de økonomiske 

konsekvenser af discard er positive eller negative for fiskerierhvervet, ligesom en 

samfundsøkonomisk vurdering af konsekvenserne mangler. 

Endelig skal det konstateres, at discard desuden har komplekse og mulige modsatrettede 

effekter på økosystemet med hensyn til fødegrundlag og produktion, men viden om dette 

er begrænset. Effekter på økosystemet diskuteres ikke i denne arbejdspapir. 


2. Omfanget af discard i dansk fiskeri 

I 1995 indledte Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) et samarbejde med Danmarks 

Fiskeriforening (DF) om indsamling af fangstdata fra det kommercielle fiskeri. Baggrunden 

for dette samarbejde var et fælles ønske om at forbedre datagrundlaget for den 

biologiske rådgivning. 

Dataindsamlingen sker i praksis ved, at observatører fra DFU deltager i fangstrejser om 

bord på kommercielle fiskefartøjer og registrerer den samlede fangst opdelt på discard og 

landing. Indsamlingerne planlægges og koordineres i samarbejde med Danmarks 

Fiskeriforening. På baggrund af dette samarbejde udarbejdede DFU og DF i februar 2005 

”Rapport om omfang af og årsager til discard i dansk fiskeri”. Rapporten baserer sig på 

data indsamlet i perioden 1995 til 2002 under 1061 observatør-ture og 2865 

fangstoperationer og disse data indgår i beregningerne af discard i de nævnte fiskerier. 

Data til grundlag for rapporten fra DFU og DF er i denne arbejdspapir suppleret med 

oplysninger indsamlet frem til udgangen af 2004. Denne arbejdspapir er derved baseret 

på data indsamlet på i alt 1316 observatør-ture i perioden 1995 til 2004, hvor der er 

indsamlet oplysninger fra 4543 fangstoperationer. 

Selv om der er tale om et relativt stort datamateriale, dækker antallet af observatør-ture 

dog kun en lille del af det samlede antal af kommercielle fangstrejser, danske fiskere 

gennemfører i løbet af året. I 2004 blev der registreret ca. 140.000 landinger i danske 

havne. De beregnede discardmængder, der præsenteres i denne arbejdspapir, vil derfor 

være behæftet med en betydelig usikkerhed. Informationerne er imidlertid tilstrækkelig 

robuste til at give et realistisk billede af omfanget af discard og til at identificere de 

fiskerier, hvor discarden er størst. 

Dansk fiskeri kan opdeles i flere forskellige fiskerier. Opdelingen kan fortages med 

baggrund i anvendt redskab, maskestørrelse, farvandsområde samt målart/målarter. Da 

DFU og DF påbegyndte koordineringen og optimeringen af dataindsamlingen ombord på 

de kommercielle fiskefartøjer, blev fiskeriet segmenteret efter ovenstående kriterier. 

I 2004 blev der landet ca. 1.1 mio. tons fisk og skaldyr af danske fiskere. Som det 

fremgår af tabel 2.1, er der meget stor forskel på landingsmængderne i de forskellige 

fiskerier. 


Tabel 2.1. Samlede danske landinger, alle arter, pr. fiskeri i tons i 2004 

Nordsøen Skagerrak Kattegat Østersøen Total 

Demersale trawl (*) 14.763 6.723 1.209 16.603 39.298 

Snurrevod 3.595 3.461 628 1.581 9.265 

Bomtrawl 3.401 3.401 

Jomfruhummertrawl 4.200 2.525 1.967 8.692 

Dybvandsrejetrawl 1.167 3.548 13 4.728 

Kulmulegarn 512 512 

Torskegarn 3.263 3.263 

Rødspættegarn 3.202 3.202 

Pighvargarn 274 274 

Tungegarn 936 936 

Garn rundfisk 755 51 806 

Garn fladfisk 591 224 815 

Stenbidergarn 192 192 

Garn 3.053 3.053 

Kroge 212 8 2 739 961 

Sild - not 29.352 29.352 

Sild - trawl 65.172 6.984 10.686 82.842 

Makrel - not 16.871 16.871 

Makrel - trawl 8.932 8.932 

Industrifisk 569.294 32.608 20.602 41.946 664.450 

Ukendt og restgruppe 16.958 2.202 2.087 7.730 28.977 

Blåmuslinger 98.829 98.829 

Andre farvande 1 

79.532 

(*) Demersalt trawl er et trawl, der bliver trukket henover havbunden. 

Datakilde: Fiskeridirektoratets logbogs- og afregningsdatabaser. 

Ved opgørelse i mængder fremstår visse fiskerier ikke særligt betydende, men det billede 

ændrer sig, når opgørelsen baseres på omsætningsværdien (i første led). Tabel 2.2 viser 

omsætningen i første led pr. fiskeri og farvand for 2004. Den samlede omsætningsværdi 

(i første led) for 2004 er opgjort til 2.705 mio. kr. 

Da DFU og DF påbegyndte dataindsamlingen, deltog observatører fra DFU på 

fangstrejser i langt de fleste fiskerier. For at kunne anvende ressourcerne på den mest 

hensigtsmæssige måde, har dataindsamlingen siden 2001 været målrettet de fiskerier, 

hvor der er en betydelig discard. Derfor er det ikke umiddelbart muligt at estimere 

omfanget af discard for alle fiskerier. 

1 Andre farvande er bl.a. Norskehavet, Færøske, Grønlandske, vestlige farvande. 


Tabel 2.2 Samlede omsætning pr. fiskeri og farvand i 2004 (1000 kr.) 


Demersale trawl 222.728 104.089 23.154 141.210 491.181 

Snurrevod 49.573 46.776 5.598 15.986 117.933 

Bomtrawl 57.578 57.578 

Jomfruhummertrawl 95.229 76.954 69.113 241.296 

Dybvandsrejetrawl 17.104 44.041 230 61.375 

Kulmulegarn 10.567 10.567 

Torskegarn 69.645 69.645 

Rødspættegarn 46.777 46.777 

Pighvargarn 11.808 11.808 

Tungegarn 43.331 43.331 

Garn rundfisk 15.669 914 16.583 

Garn fladfisk 10.405 4.544 14.949 

Stenbidergarn 2.493 2.493 

Garn 34.990 34.990 

Kroge 3.017 168 14 8.154 11.353 

Sild – not 56.852 56.852 

Sild – trawl 113.622 10.395 14.296 138.313 

Makrel - not 143.864 143.864 

Makrel - trawl 65.174 65.174 

Industrifisk 411.027 34.140 16.435 38.029 499.631 

Ukendt og restgruppe 120.488 35.014 23.856 97.874 277.232 

Blåmuslinger 100.854 100.854 

Andre farvande 186.594 

Total 2.705.000 

Datakilde: Fiskeridirektoratets logbogs- og afregningsdatabaser. 

Resultaterne fra prøvetagne ture udgør i sagens natur en stikprøve af det samlede fiskeri. 

Det er derfor nødvendigt at foretage en opregning af disse resultater til fuld skala for at få 

et estimat for discarden i dansk fiskeri. Under denne proces fastholdes de samme 

opdelinger på fiskerier, kvartaler og områder, som lå til grund for indsamlingen. De 

officielle landingsstatistikker opdeles på tilsvarende måde. Da målarten ikke specifikt 

angives i logbøgerne, og eftersom den mængdemæssigt set dominerende bestand ikke 

altid er målarten, har det i visse tilfælde været nødvendigt at udpege en målart ud fra en 

værdibetragtning. 

Opregningen er foretaget ved at multiplicere den observerede discardmængde med 

mængdeforholdet mellem den officielt landede mængde og den i forbindelse med 

indsamlingerne registrerede landingsmængde. Dvs.: 

[ landingdmængde 

/ landingdmængde 

] 

Discardmæn gdeS 

, Total = discardmængdeS 

, prøve * 

S , totalt 

S , prøve 

hvor ”S” = stratum, ”total” = samlet for alle ture og ”prøve” = fra prøvetagne ture. 


Eksempel på estimering af discardmængden for trawlere i Kattegat 

Discard-mængden for alle trawlere i Kattegat i 1. kvartal, der anvender 90-100 mm 

maskestørrelse og fisker hummere som målart = Discard-mængden for de fangstrejser, med 

trawlere i Kattegat i 1. kvartal, der anvender 90-100 mm maskestørrelse og fisker hummere som 

målart, hvor observatører har været med ombord * (landingsmængden af alle arter for alle 

trawlere i Kattegat i 1. kvartal, der anvender 90-100 mm maskestørrelse og fisker hummere som 

målart / landingsmængden af alle arter for de trawlere i Kattegat i 1. kvartal, der anvender 90-100 

mm maskestørrelse og fisker hummere som målart, hvor observatører har været med ombord), fx 

200 kg discard = 50 kg discard * (1000 kg konsumfisk / 250 kg konsumfisk) 

Da dataindsamlingen pr. år ikke har et omfang, der gør det muligt at beregne discard-rater 

ud af det pågældende års data, er data fra flere år anvendt. Det gør, at de estimerede 

discard-rater er en middelværdi over de sidste, afhængig af farvandsområde, 6-10 års 

indsamlinger. Beregningerne af omfanget af discard i mængde for fx 2004 er derfor 

beregnet som middel discard-rate pr. kvartal for de enkelte fiskerier for en årrække 

vægtet med fangsterne pr. kvartal for 2004 for de enkelte fiskerier. 

Tabel 2.3. Estimerede discard-rater i procent af vægten af de samlede fangster i de 

enkelte fiskerier i 2004 

Nordsøen Skagerrak Kattegat Østersøen Vægtet 

gennemsnit 

Demersale trawl 30 36 44 19 28 

Snurrevod 13 22 28 20 19 

Bomtrawl 18 18 

Jomfruhummertrawl 56 56 71 60 

Dybvandsrejetrawl 30 39 Ingen data 37 

Torskegarn 3 3 

Rødspættegarn 9 9 

Pighvargarn 19 19 

Tungegarn 46 46 

Garn rundfisk 4 18 5 

Garn fladfisk 12 33 19 

Stenbidergarn 9 9 

Garn 6 6 

Datakilde: Danmarks Fiskeriundersøgelser. 

Tabel 2.3 viser estimerede discard-rater i procent af vægten af de samlede fangster i visse 

danske fiskerier. Som nævnt kan discard-raterne for visse fiskerier ikke estimeres, da 

datagrundlaget er utilstrækkeligt. De indsamlede data kan også være behæftet med en vis 

skævhed, idet fartøjerne ikke er forpligtet til at tage observatører med ombord. I visse 


perioder og i visse farvande har der været grupper af fartøjer, som ikke ønskede at 

medtage observatører. 

I denne arbejdspapir er discard i industrifiskerierne såvel som discard i de pelagiske 

fiskerier ikke behandlet, da disse fiskerier ikke er moniteret i tilstrækkelig omfang. 

Den samlede discardmængde i de moniterede fiskerier kan for 2004 estimeres til ca. 

36.000 tons. Marine organismer såsom søstjerner, søpindsvin og andre bunddyr er ikke 

inkluderet i dette estimat. 

Under forudsætning af en række antagelser om bl.a. afsætningsforhold, anslås det, at 

landingsværdien af den discardede fisk i visse fiskerier udgør 5-10 % af landings-værdien 

for disse fiskerier. 

Eksempel: Discardværdien af det demersale trawlfiskeri i Nordsøen 

Hvis det antages, at den discardede fisk i det demersale trawlfiskeri i Nordsøen kan opnå samme 

pris som landet fisk, kan det estimeres, at den årlige værdi af den samlede mængde af discardede 

konsumarter i dette fiskeri er 10-20 mio. kr. Det skal dog påpeges, at en stor andel af discarden 

består af undermålsfisk, hvorfor det er urealistisk at antage, at den discardede mængde fisk kan 

opnå samme pris som de landede fisk. 

Tabel 2.4. Estimerede discard-mængder i tons pr. art og farvand i 2004 


Torsk 1.661 1.319 447 1.561 4.988 

Ising 1.431 947 1.405 391 4.174 

Rødspætte 714 1.367 1.044 493 3.618 

Jomfruhummer 397 1.029 1.426 2.852 

Kuller 1.775 940 134 2.849 

Hvilling 1.694 237 754 92 2.777 

Sej 1.349 1.099 9 2.457 

Skrubbe 21 44 179 1.905 2.149 

Tærbe 1.127 727 99 29 1.982 

Andre arter 3.734 3.325 668 150 7.877 

Tabel 2.4 viser de estimerede discard-mængder for forskellige arter. Som det fremgår, er 

der en betydelig discard af konsumarter som torsk, kuller, rødspætte og jomfruhummer, 

men også for arter af mindre økonomisk værdi som ising, hvilling, tærbe og skrubbe, er 

der en betydelig discard. 

Det skal påpeges, at discard-estimaterne kan være overestimater. Der er tilfælde, hvor 

fangster, som ifølge reglerne skal discardes, reelt landes uden at blive registreret. Det har 

fx været tilfældet med tunge i Kattegat og torsk fra stort set alle farvandsområder. 


Desuden er der registeret visse uregelmæssigheder, hvad angår indberetninger om 

fangstområde. Dette medfører misrapporteringer, fx rapporteringer fra et farvand til et 

andet farvand, fra et fartøj til et andet, imellem en periode til en anden. Disse forhold er 

med til at påvirke usikkerheden for discard-estimaterne. 

Anvendelse af data fra hele perioden 1995-2004 til at estimere omfanget af discard i 

danske fiskerier kan være en anden årsag til, at discarden overestimeres. Der vil ikke i 

tilstrækkeligt omfang kunne tages højde for ændringer i fiskerireglerne med betydning for 

discard-udviklingen, fx er der siden 1. januar 2002 for en række fiskerier og 

farvandsområder foretaget ændringer af de tekniske bevaringsbestemmelser for at 

begrænse fangsten af ungfisk (forbedret størrelses-selektivitet), men også for at opnå en 

bedre selektivitet mellem fiskearterne (forbedret artsselektivitet). Tilsvarende har der 

siden februar 2003 været indført en indsatsregulering i form af en havdageordning for at 

genoprette torskebestandene i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, jf. kapitel 5. 

Eksempler på typer af ændringer af EU’s tekniske bestemmelser med betydning for 

udviklingen i discard 

Af hensyn til genopretning af torskebestandene i bl.a. Nordsøen, indførte EU 1. januar 2002 en 

række tekniske foranstaltninger, hvor maskestørrelserne i en række fiskerier blev hævet. Samtidig 

blev der indført krav om kvadratmaskede paneler i demersale redskaber, samt skærpede 

målartsbestemmelser for især torsk. 

I 2002 indførte EU i Østersøen og Bælterne skærpede krav til trukne redskaber (trawl og 

snurrevod), der anvendtes til torskefiskeri. Disse regler krævede enten en generel højere 

maskestørrelse (130 mm), eller anvendelse af et selektionsvindue i fangstposen (”BACOMA” 

med 120 mm kvadratmasker). Reglerne blev fra 1. september 2003 afløst af et forbud mod at 

anvende trukne redskaber uden selektionsvindue (BACOMA med minimum 110 mm 

kvadratmasker) i torskefiskeriet. Reduktionen i maskevidden skyldtes, at redskabet med 120 mm 

kvadratmasker var blevet så selektivt, at det var urentabelt for fiskerne at anvende. 


3. Discard i de forskellige danske fiskerier 

Som nævnt estimeres den samlede discard-mængde i de fiskerier, som er omtalt i kapitel 

2, til at udgøre ca. 36.000 tons i 2004. Mængdemæssigt er discarden størst i de fiskerier, 

hvor der anvendes slæbende redskaber på bunden: demersalt trawl, jomfruhummertrawl, 

snurrevod, bomtrawl og rejetrawl. Som det fremgår af tabel 2.3, er det samtidig de 

fiskerier, som har de relativt største discard-rater, når man ser den samlede discard i 

forhold til vægten af de samlede fangster, idet dog også tunge-fiskeriet med garn i 

Nordsøen har en relativ høj discard-rate. De demersale fiskerier med trukne redskaber, 

men også flere garnfiskerier er karakteriseret ved, at der i de enkelte fiskerier fiskes efter 

flere arter, dvs. et blandet fiskeri/flerartsfiskeri. Kilder til discard i de forskellige fiskerier 

beskrives i det følgende. 

3.1 Det demersale trawlfiskeri 

Nordsøen 

Det danske demersale fiskeri i den nordlige del af Nordsøen og i norsk zone udøves med 

trawl og i dag anvendes hovedsageligt en maskestørrelse på minimum 120 mm. Fiskeriet 

er rettet mod torsk, rødspætter, kuller, jomfruhummer og sej. Discard-rater i dette fiskeri 

formodes gennem årene reduceret i takt med, at kravene til maskestørrelser er blevet 

forøget. Discarden består primært af en lang række bestande med sej, tærbe, kuller, torsk 

og rødspætte som de mængdemæssigt set vigtigste – disse bestande udgør mere end 

halvdelen af den samlede discard. Discarden af konsumarter skyldes primært, at fisken 

ikke overholder mindstemålet. I visse år discardedes mange sej over mindstemålet, idet 

de gældende kvoter på et tidligt tidspunkt var opfisket. 

Skagerrak og Kattegat 

I Skagerrak og Kattegat udøves det demersale fiskeri med trawl med en maskestørrelse på 

minimum 90 mm. Fiskeriet er rettet mod torsk, rødspætter, kuller og sej. Discarden i det 

demersale fiskeri udgøres af en lang række arter. Størsteparten udgøres af tærbe, sej og 

kuller, men discarden af vigtige konsumarter som torsk, rødspætte og jomfruhummer er 

også betydelig. Discarden af konsumarter skyldes primært, at fisken ikke overholder 

gældende mindstemål. 

Bælthavet og Østersøen 

Dette fiskeri er defineret som fiskeri med trawl med en maskestørrelse på mindst 90 mm, 

idet det dog skal bemærkes, at størstedelen af fiskeriet reelt foregår med en 

maskestørrelse på mindst 105 mm og – siden september 2003 – med BACOMA vindue 

med maskevidde på 110 mm kvadratmasker. Målarterne er torsk og fladfisk. Fiskeriet 


udføres i hele Østersøen og Bælthavet. Den største andel af discarden udgøres af de 

samme arter, som udgør den største landingsmængde - skrubber, torsk, rødspætter og 

ising. Torsk discardes især pga EU-mindstemålet, som i oktober 2003 blev forøget fra 35 

cm til 38 cm. Den primære årsag til discard af rødspætte og skrubber er ligeledes 

mindstemålet. Desuden discardes rødspætter og skrubber i februar – april måned, idet 

landing af hunner med rogn ikke er tilladt på grund af gydetidsfredning. 

3.2 Snurrevodsfiskeri 

Nordsøen 

Snurrevodsfiskeriet gennemføres i dag hovedsagelig med en maskestørrelse på minimum 

120 mm. Før 2002 anvendtes en maskestørrelse på 100 mm og discard-raterne i 

snurrevodsfiskeriet må antages at være reduceret siden indførelsen af det større 

maskemål. Målarterne i fiskeriet er især rødspætter og torsk med uønsket fangst af andre 

rund- og fladfisk. Fiskeriet udøves specielt i den centrale del af Nordsøen. Discarden 

består primært af knurhane, tærbe, ising, rødspætter og torsk. Discarden af konsumarter 

skyldes primært, at fisken ikke overholder mindstemålet. 


Snurrevodsfiskeriet omfatter fangstrejser, hvor der anvendes snurrevod med en 

maskestørrelse på mindst 90 mm. Fiskeriet er især rettet mod fladfisk og rundfisk. 

Discard-raten er større for snurrevodfiskeriet i Skagerrak og Kattegat end i Nordsøen, 

hvilket skyldes den anvendte maskestørrelse er mindre end i Nordsøen. Rødspætte, torsk, 

ising, tærbe, kuller og sej udgør størstedelen af discarden. Hovedårsagen til discarden er, 

at fisken ikke overholder mindstemålet. 


Fiskeriet er defineret som alle fangstrejser, hvor der anvendes snurrevod med en 

maskestørrelse på mindst 90 mm, idet størstedelen af fiskeriet reelt foregår med en 

maskestørrelse på mindst 105 mm og – siden september 2003 – med BACOMA vindue 

med maskevidde på 110 mm kvadratmasker. Fiskeriet er især rettet mod torsk. Torsk 

samt skrubbe og rødspætter, som er målarter, dominerer discarden i dette fiskeri. For 

målarternes vedkomne skyldes discarden hovedsageligt, at fisken ikke overholder det 

gældende mindstemål. EU-mindstemålet for torsk blev i oktober 2003 forøget fra 35 cm 

til 38 cm. 


3.3 Bomtrawl 

Det danske bomtrawlfiskeri foregår primært i grænseområdet mellem Nordsøen og 

Skagerrak. I dette fiskeri anvendes en maskestørrelse på mindst 120 mm og fiskeriet er 

primært rettet mod fangst af rødspætter. I bomtrawlfiskeriet discardes der især arter som 

rødspætter, ising, tærber og knurhane. Discard af konsumarter sker primært på grund af 

mindstemålet. Desuden discardes en betydelig mængde marine organismer som krabber 

og søpindsvin. 

3.4 Jomfruhummerfiskeri 

Nordsøen 

Omtrent to-tredjedele af de danske fangster af jomfruhummer i Nordsøen fanges i det 

demersale trawlfiskeri. Det fiskeri, som er målrettet efter jomfruhummer og kuller, torsk 

og sej, foregår i den nordlige del af Nordsøen og primært i norsk område. 

Den øvrige tredjedel fanges i et målrettet jomfruhummerfiskeri, hvor der anvendes trawl 

med en maskestørrelse mellem 80 og 99 mm (mindste tilladte maskestørrelse var 70 mm 

frem til 1. januar 2002). Fiskeriet foregår især i den centrale og sydlige del af Nordsøen. 

Discarden i dette fiskeri er primært kuller, jomfruhummer, ising, torsk og tærbe. 

Konsumarter, der discardes, er primært under mindstemålet. 

Fra 1. februar 2006 vil de fiskere, der anvender sorteringsrist i et målrettet 

jomfruhummerfiskeri, ikke være begrænset af havdageordningen. 


Jomfruhummer i Skagerrak og Kattegat fiskes hovedsagelig med trawl, hvor der 

anvendes en maskestørrelse på mindst 90 mm. Den anvendte maskestørrelse medfører, at 

der er en betydelig discard af jomfruhummer og andre fisk under mindstemålet. Frem til 

1. marts 2004 var det tilladt at anvende maskestørrelser mellem 70 og 89 mm, hvilket på 

grund af regler om, at jomfruhummer-andelen af den totale landing skulle udgøre 

minimum 30%, medførte discard af skrubbe, tunge og rødspætter over mindstemålet. De 

mindst værdifulde arter discardes i størst mængde. I de senere år har små rationer på 

tunge også medført discard. 

I 2005 blev der indført bestemmelser, hvorefter fiskere i Kattegat og Skagerrak belønnes 

med ekstra havdage, såfremt fangstredskabet forsynes med et selektivt 120 mm 

kvadratmasket sorteringsvindue, der reducerer bifangst af konsumarter og derved discard. 

Anvendelse af trukne redskaber med en maskestørrelse mellem 70 og 89 mm er efter 1. 

marts 2004 kun tilladt, såfremt der samtidigt anvendes et trawl med kvadratmasker i hele 

fangstposen. Denne regel, der specielt er rettet mod fiskeriet efter jomfruhummer, blev 

yderligere skærpet fra den 1. januar 2005, hvor det alene blev tilladt at anvende redskaber 

med kvadratmasker og maskestørrelser i det nævnte interval, såfremt der samtidig er 


monteret en sorteringsrist. Denne type redskab, der utvivlsomt giver en mindre discard, 

bliver for nuværende ikke anvendt af danske fiskere. Ligesom for Nordsøen er der fra 1. 

februar 2006 ingen havdage-begrænsning, hvis sorteringsrist anvendes. 

3.5 Dybvandsrejefiskeri med trawl 

Nordsøen og Skagerrak 

Ved fiskeri i Nordsøen efter dybvandsrejer anvendes trawl med en maskestørrelse 

omkring 40 mm (32-54 mm). Fiskeriet foregår langs Norskerenden og på Fladen Grund. 

I Skagerrak er dette fiskeri defineret som fiskeri med trawl med en maskestørrelse 

mellem 32-69 mm. Målarten i dette fiskeri er næsten udelukkende dybvandsrejer med en 

bifangst af rund- og fladfisk. 

En stor del af discarden i rejetrawlfiskeriet består af arter, der ikke afsættes til konsum, fx 

blåhvilling og sperling. Discard af konsumarter som kuller, hvilling, jomfruhummer og 

torsk skyldes primært de gældende mindstemål. Flere fartøjer anvender frivilligt en 

sorteringsrist, der begrænser discarden ganske væsentligt. 

3.6 Garnfiskerierne 

Nordsøen 

Garnfiskerierne kan opdeles efter målarter i torsk-, rødspætte-, tunge-, kulmule og 

pighvarfiskeri. I garnfiskeriet efter torsk er mængden af discard ofte begrænset. Det 

skyldes, at der i torskefiskeriet anvendes forholdsvis store maskestørrelser, typisk mellem 

150 og 180 mm. 

I garnfiskerierne efter rødspætte og tunge anvendes mindre maskestørrelser end i 

torskefiskeriet og der er en vis discard, især af fisk under mindstemålet og fisk, som ikke 

kan afsættes. 

I pighvarfiskeriet anvendes der ligeledes en forholdsvis stor maskestørrelse (220 mm), 

men ikke desto mindre er der en del discard. Discarden udgøres især af vanddøde fisk - 

fisk, der er døde, inden garnene røgtes. Det skyldes, at pighvargarn i modsætning til 

andre garn ofte står flere dage, inden de røgtes. Vanddøde fisk har en kvalitet, som gør, at 

de ikke kan afsættes. 

I visse garnfiskerier er der en utilsigtet fangst af havpattedyr, især marsvin. Da 

fiskeriindsatsen siden 2000 er reduceret væsentligt og der samtidig har været krav om 

anvendelse af akustiske alarmer (pinger) må det antages, at fangsten af havpattedyr er 

blevet reduceret i de senere år. 


Brug af akustiske alarmer i garnfiskeriet 

Pinger (akustiske alarmer), der udsender højfrekvent lyd, har vist sig effektive til at skræmme 

marsvin væk fra fiskegarn. Derfor blev der 1. september 2000 nationalt indført et forbud mod, at 

der i et afgrænset område af Nordsøen i perioden 1. august til 31. oktober, blev anvendt 

garnlænker af op til 300 meters længde, medmindre disse var forsynet med pinger. Den nationale 

regulering blev i 2005 afløst af en EU forordning, der påbyder alle fartøjer på 12 m og derover at 

anvende pinger i garnfiskerier. I Nordsøen, Skagerrak og Kattegat skal alle bundsatte 

hildingsgarn og infiltreringsgarn være udstyret med pinger i perioden 1. august til 31. oktober, 

såfremt garnenes længde ikke overstiger 400 m. Alle bundsatte hildingsgarn og infiltreringsgarn 

med maskestørrelser på 220 mm eller mere, har siden 1. juni 2005, været omfattet af krav om 

anvendelse af pinger hele året. 


Fiskeriet med garn i disse farvande kan opdeles efter målarter (rundfisk, fladfisk) og 

anvendte maskestørrelser. Fiskeriet foregår kystnært, hvilket oftest ikke er mere end 30 

sømil fra land. I garnfiskeri efter fladfisk består ca. to tredjedele af discarden af 

rødspætter. I garnfiskeri efter rundfisk består discarden af mørksej og andre konsumarter, 

som næsten udelukkende er undermålsfisk. Discard af tærbe skyldes manglende 

afsætningsmuligheder. 


I Bælthavet og den vestlige del af Østersøen foregår der flere forskellige garnfiskerier 

efter målarter som torsk og fladfisk. Fiskerierne foretages med forskellige maskevidder, 

som er område- og sæsonbestemte. Omfanget af discard er meget begrænset. Discard af 

rødspætte og skrubbe sker særligt i første kvartal, hvor det pga gydetidsbestemmelser er 

forbudt at lande hunner med rogn. 

I Østersøen er der udpeget to områder, hvor alle drivgarn samt bundsatte hildingsgarn og 

infiltreringsgarn siden den 1. juni 2005 har været omfattet af et krav om anvendelse af 

pinger. 

I den østlige Østersø drives garnfiskeri efter torsk og efter laks. Laksefiskeriet med garn 

er under udfasning og ikke tilladt efter den 31. december 2007. Fiskeriet foregår som et 

pelagisk garnfiskeri og discard i dette fiskeri er yderst begrænset og er derfor ikke 

moniteret. Garnfiskeriet efter torsk foregår det meste af året, dog begrænset af 

periodelukning. Fiskeriet forgår især kystnært ved Bornholm. Discardmængderne er 

meget beskedne. 


3.7 Andre fiskerier 

Silde- og makrel-fiskerier 

I visse år og i visse perioder kan der i silde- og makrel-fiskeriet være en betydelig discard 

på grund af størrelsessammensætningen af fiskene samt markedsforhold. Ligeledes kan 

der i perioder være en stor indblanding af sild i makrelfangsterne, hvilket kan forårsage 

discard. I silde- og makrel fiskeriet sker ikke kun discard, men også ”slipping”. Ved 

”slipping” slippes fangsten ud af noten eller trawlet, inden fangsten tages ombord og det 

skyldes i de fleste tilfælde fiskens størrelse. Ved ”slipping” dør fisk som oftest, da de 

mister skæl og/eller fordi, de presses sammen af nettet. 


4. Hovedårsager til discard i dansk fiskeri 

Gennemgangen i kapitel 3 viser, at der er fire væsentlige årsager til discard i dansk 

fiskeri: 

• fangsten opfylder ikke gældende mindstemål, 

• fangsten har ringe økonomisk værdi som følge af afsætningsforhold, 

• kvoten/rationen for den enkelte art/bestand er opbrugt, 

• fangsten opfylder ikke frednings- og bifangstbestemmelser. 

Som det fremgår af tabel 4.1 kan discardmængden for fiskerier, som er nævnt i tabel 2.3 

for 2004 estimeres til ca. 36.000 tons. I de moniterede fiskerier estimeres discarden af 

konsumarter til ca. 27.000 tons, hvoraf langt størsteparten discardes på grund af de 

gældende mindstemål. 

Tabel 4.1. Estimeret discard i tons pr. art i 2004 for udvalgte fiskerier 

Kvartal 

1 2 3 4 Total 

Konsumarter Tons Tons Tons Tons Tons 

Sej 223 161 307 1.766 2.458 

Kuller 396 577 1.419 458 2.850 

Torsk 1.679 695 1.639 975 4.988 

Rødspætte 1.190 869 918 641 3.618 

Ising 566 1.556 1.456 597 4.174 

Hvilling 353 341 1.640 443 2.777 

Jomfruhummer 164 1.126 923 639 2.851 

Skærising 78 74 76 145 372 

Kulmule 39 48 6 24 117 

Havtaske 1,6 24 1,6 17,9 45 

Skrubber 1.831 157 67 93 2.148 

Andre konsumarter 29 97 34 138 298 

Total 6.549 5.725 8.486 5.935 26.695 

Ikke konsumarter 

Tærbe 459 763 443 317 1.982 

Sorthaj 0 38 101 222 360 

Havmus 57 70 128 74 328 

Guldlaks 1 73 68 21 163 

Blåhvilling 45 325 1.046 123 1.540 

Andre arter 947 1.304 1.740 663 4.654 

Total 1.509 2.572 3.527 1.419 9.027 

Samlet total 8.058 8.298 12.013 7.354 35.722 

Kilde: Danmarks Fiskeriundersøgelser. 


4.1 Fangsten opfylder ikke gældende mindstemål 

Som det fremgår af kapitel 2 og 3, udgør fangster af konsumarter som torsk, rødspætte, 

kuller og jomfruhummer, der ikke opfylder de gældende mindstemål, en betydelig del af 

den samlede discard. 

Når fangster af vigtige konsumfisk, der ikke opfylder de gældende mindstemål discardes, 

hænger det sammen med, at der i EU’s tekniske bevaringsbestemmelser er fastsat regler 

om, at fisk, der ikke opfylder de gældende EU mindstemål, straks skal discardes og ikke 

må beholdes om bord, eller omlades, landes, transporteres, opbevares, sælges eller 

omsættes. 

Discard grundet gældende mindstemål i det dermersale trawlfiskeri i Nordsøen 

I det demersale trawlfiskeri skyldes discard af alle betydende konsumarter, at fisken eller skaldyret er 

under det tilladte landingsmål og denne discard udgør langt den overvejende andel af den samlede discard 

af konsumarter. Nedenstående grafer viser eksempler på størrelsesfordelingen af kuller, jomfruhummer 

(rygskjoldlængde), torsk og rødspætte fanget i det dermersale trawlfiskeri i Nordsøen. De sorte søjler 

viser andelen af den pågældende længdegruppe, som discardes og de hvide søjler andelen af 

længdegruppen, som landes. 

Mindstemål 32 cm 


(*) Der er ikke fastsat noget nationalt mindstemål for rygskjoldlængde, men en omregning fra national totallængde 

til rygskjoldslængde giver en rygskjoldslængde på 3,5 cm. 

Kilde: DFU’s og DF’s ”Rapport om omfang af og årsager til discard i dansk fiskeri”. 

Mindstemål 3,5 cm (*) 



Generelt afhænger mængden af undermålsfisk i fangsten af området, hvor fiskeriet har 

fundet sted samt størrelsesfordelingen af fiskene i det aktuelle farvandsområde. Discardraten 

er endvidere afhængig af selektiviteten i redskabet, specielt maskestørrelsen har 

afgørende betydning. Således er discard af undermålsfisk størst i de konsumfiskerier, 

hvor der anvendes de mindste maskestørrelser. 

Det skal bemærkes, at der for visse arter i Danmark er fastsat nationale mindstemål, som 

er større end de EU fastsatte mindstemål, jf. kapitel 5.3.1. De EU-fastsatte mindstemål er 

som oftest fastsat under hensyntagen til den tilladte maskestørrelse. En ændring af 

nationale danske mindstemål til EU’s mindstemål kunne reducere discarden i dansk 

fiskeri. Dog vil et nedsat mindstemål for visse arter også kunne medføre, at 

kvoten/rationen opfiskes betydeligt hurtigere, hvorefter discarden vil bestå af større fisk 

eller vil foregå i forbindelse med ”highgrading”, jf. nedenfor. 

4.2 Fangsten har ringe økonomisk værdi som følge af afsætningsforhold 

Som det fremgår af de forrige kapitler samt tabel 4.1, består en betydende del af den 

samlede discard af arter som tærbe og knurhane og andre arter, der ikke i tilstrækkeligt 

omfang efterspørges til konsum. Den pris, som fiskeren kan opnå ved at lande disse arter, 

står ofte på grund af manglende afsætningsmuligheder ikke mål med omkostningerne til 

bl.a. at håndtere og opbevare fisken. Fangsten har derfor en ringe økonomisk værdi for 

fiskeren, idet fangsten ikke bidrager til indtjeningen. Et andet eksempel er, hvor der 

discardes konsumarter af en vis størrelse fordi de omkostninger, som fiskeren vil have til 

at håndtere fisken ikke står mål med den pris, som fiskeren kan opnå. 

4.3 Kvoten/rationen for den enkelte art/bestand er opbrugt 

Det følger af den årlige TAC/kvoteforordning 2 , at fisk, der fanges når et medlemslands 

kvote er opfisket, ikke må landes. Når den således ikke lovligt må landes, forudsættes det, 

at fisken discardes. Discard som skyldes, at kvoten eller rationen er opbrugt, afhænger 

bl.a. af den aktuelle regulering for den pågældende bestand. Det betyder, at discarden for 

enkelte bestande i perioder kan være stor. Det gør sig eksempelvis gældende i et blandet 

fiskeri, hvor et fartøj, som har opbrugt sin ration på en bestand, kan fortsætte med at fiske 

2 Artikel 8 i Rådets Forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om fastsættelse for fangståret 2006 

af fiskerimulighederne og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande 

gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. 


efter de bestande, hvor rationen ikke er opbrugt eller som ikke er kvoteret, uundgåeligt vil 

have fangst, som skal discardes. Mængdemæssigt vurderes det dog, at det generelt set 

ikke er betydelige mængder, der discardes af denne årsag. 

Ser man på de data, der er til rådighed fra fangstrejser, hvor der er observatører om bord, 

er det tilsyneladende kun mørksej, der historisk har udgjort et problem. Dette kan betyde, 

at kvoterne enten ikke udgør et væsentligt problem i discardmæssig henseende, eller at 

fiskerne agerer anderledes, når der er observatører om bord. Såfremt en 

rationsoverskridelse ikke discardes, men ilandbringes til alternativ afsætning, vil 

rationsoverskridelsen ikke fremgå af observatørrapporten, idet observatøren ikke 

beskæftiger sig med evt. overtrædelser af anden lovgivning. 

Discard som følge af, at kvoten/rationen nærmer sig fuld udnyttelse, kan i nogle tilfælde 

tage karakter af ”highgrading”. ”Highgrading” defineres som økonomisk discard af fisk 

over mindstemålet, der kan afsættes, og som ikke er begrænset af opfiskede kvoter. Ved 

highgrading er det kun de økonomisk mest eftertragtede størrelser og friskhedsklasser 

som ilandbringes og omsættes, mens fiskeren discarder de størrelser fisk, som kan opnå 

en mindre attraktiv pris. Incitamentet til highgrading forstærkes, når prisforskellen 

mellem de enkelte størrelsessorteringer øges. Det må samtidig forventes, at ved 

målartsfiskeri vil omkostningssiden ved yderligere fiskeri begrænse incitamentet til 

highgrading. Der eksisterer dog ikke sikker viden herom. 

4.4 Fangsten opfylder ikke frednings- og bifangstbestemmelser 

Afhængigt af den til fiskeriet anvendte maskestørrelse, er der for en række arter 

bestemmelser om, med hvilken procentmæssig fordeling disse lovligt kan indgå i de 

landede fangster. Disse regler er hovedsageligt rettet mod fiskerier med ”mindre 

maskestørrelser”, eksempelvis fiskeriet efter jomfruhummere i Nordsøen. Det kan ikke 

udelukkes, at der discardes fisk som følge af disse tekniske bestemmelser, dog formodes 

der at være tale om begrænsede mængder. 

For visse fladfisk, er der på grund af gydeperioder indført fredningstider for ”hunfisken”, 

derfor det relativt store omfang af discard af skrubber i årets første kvartal, jf. tabel 4.1. 

Ved revisionen af de tekniske bevaringsforanstaltninger for Østersøen har EU fra den 1. 

januar 2006 ophævet fredningen af hunskrubber og hunrødspætter i den vestlige Østersø. 

Fiskeridirektoratet arbejder derfor på at ophæve de nationale regler om gydetidsfredning, 

således at der bliver overensstemmelse mellem EU- reglerne og de danske regler på dette 

område. 


5. De fiskeripolitiske rammer for indsats mod discard 

EU’s fælles fiskeripolitik sikrer en fælles EU-forvaltning af fiskeri og akvakultur. 

Fiskeripolitikken består blandt andet af et fælles regelsæt vedtaget på fællesskabsplan og 

gennemført i alle medlemsstater. Den fælles fiskeripolitik, som blev etableret med 

”rammeforordningen for den fælles fiskeripolitik” i 1983 og siden revideret i 1992 og 

2002 3 , kan inddeles i fem hovedområder – forvaltning af fiskebestandene, strukturpolitik 

for fiskeriet, fiskerikontrol, den fælles markedsordning og en ekstern fiskeripolitik rettet 

mod ikke-medlemslande og internationale organisationer. 

EU-handlingsplan for reduktion af discard 

EU-Kommisionen fremlagde i forbindelse med revisionen af den fælles fiskeripolitik i november 

2002 en meddelelse om mulighederne for at udvikle en egentlig EU-handlingsplan for at reducere 

discard 4 . 

Kommissionen påpeger i meddelelsen en række mulige initiativer til at reducere discard i 

fiskeriet, ikke mindst knyttet til de tekniske bevaringsbestemmelser, men påpeger samtidigt, at 

datagrundlag er ufuldstændigt og der derfor er behov for at indsamle og analysere yderligere data 

til belysning af discard-problemets omfang. 

Kommissionen vil derfor iværksætte en række pilot-projekter for at få klarlagt en række tekniske 

spørgsmål om mulighederne for at reducere discard. 

5.1 Kvoter og national fiskeriregulering 

Det følger af rammeforordningen for EU’s fælles fiskeripolitik, at tildeling af 

fiskerimuligheder til medlemslandene sker efter beslutning i ministerrådet på baggrund af 

forslag fra Kommissionen. Fiskerimulighederne på de kvoterede arter fordeles blandt 

medlemslandene efter princippet om relativ stabilitet. 

Fisk, der fanges når et medlemslands tildelte rådighedsmængde er opfisket, må ikke 

medbringes og landes. Det følger af artikel 8 i Rådets Forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. 

december 2005 om fastsættelse for fangståret 2006 af fiskerimulighederne og dertil 

knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EFfarvande 

og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger. Når 

fisken således ikke lovligt må landes, forudsættes det, at den discardes. 

3 Rådets Forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af 

fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358/59 af 31.12.2002). 

4 Kommissionens meddelelse af 26. november 2002 (KOM (2002) 656) til Rådet og EU-Parlamentet om en 

EU-handlingsplan for begrænsning af genudsætning af fisk. 


Idet hovedparten af de kvoterede arter fanges i et flerartsfiskeri, hvor udnyttelsesgraden 

af de forskellige arter sjældent følges ad, vil det ikke være muligt, at udnytte de tildelte 

kvoter helt, uden at der vil kunne forekomme discard. Derved opstår der situationer, hvor 

kvoten på en eller flere arter enten opfiskes eller rationsmæssigt begrænses, mens øvrige 

arter, der indgår i samme fiskeri, kan fiskes uden rationsmæssige begrænsninger. 

Problemet med discard er især kritisk, når kvoterne ikke svarer til de reelle 

bestandsstørrelser og/eller den fangstkapacitet, der er til rådighed. Omfanget af discard 

som følge af kvotesystemet, vil også afhænge af, hvordan fiskerimulighederne nationalt 

fordeles mellem de implicerede fartøjer. 

Med Rådets forordning nr. 847/96 af 6. maj 1996 om supplerende betingelser for 

forvaltningen af TAC og kvoter fra år til år er der indført bestemmelser, som gør det 

muligt med såkaldt år til år kvotefleksibilitet. Dette indebærer, at det for visse kvoter er 

muligt at overskride en kvote med op til 10 % i et kvoteår eller at overføre (”spare”) op til 

10 % til fiskeri det følgende kvoteår. I de senere år er denne mulighed gradvist blevet 

mere udnyttet. Der er dog endnu ikke opnået enighed med tredjelande som Norge om at 

gøre brug af en sådan fleksibilitet mere generelt, hvorfor fleksibiliteten som 

udgangspunkt kun er gældende for de bestande, der ikke forvaltes i fællesskab med 

tredjelande. 

Udvidet brug af år til år kvotefleksibilitet vil i visse situationer kunne medvirke til at 

formindske discardproblemet, da det eksempelvis vil kunne forhindre eller udskyde 

tvungen discard som følge af opfiskning af årskvoten for den pågældende bestand. 

5.1.1 National fiskeriregulering 

De nationale fiskerimyndigheder er forpligtet til at sikre, at de tildelte fiskerimuligheder 

ikke overskrides. Det er de nationale myndigheders kompetence at fastlægge vilkårene 

for udnyttelsen af kvoterne i det enkelte medlemsland. 

Forvaltningen af de danske fiskerimuligheder administreres af Fiskeridirektoratet. 

Fiskeridirektoratet udsteder årligt en reguleringsbekendtgørelse 5 , som fastlægger 

rammerne for de enkelte fiskerier hen over året. Fiskeridirektoratet udfylder rammerne 

efter rådgivning fra Erhvervsfiskeriudvalget, hvor Fiskeridirektoratet og de 

repræsenterede organisationer som udgangspunkt en gang om måneden diskuterer 

regulering i de enkelte fiskerier. 

5 For 2006 bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår 

for fiskeriet i følgende år. 


For de arter, hvor de danske kvoter er under pres, reguleres fiskeriet nationalt ved 

perioderationer, der relateres til det enkelte fartøjs længde. Disse perioder kan have 

forskellig varighed, men typisk er der tale om halvmåneds- eller månedsration. Jo 

nærmere man kommer kvoternes fulde udnyttelse, desto større er behovet for en tættere 

overvågning. Ved næsten fuld udnyttelsesgrad indføres der derfor ofte uge-rationer. 

For nogle bestande har der gennem de senere år været indført årsmængder. Det 

indebærer, at det enkelte fartøj tildeles en mængde af den pågældende art, som det kan 

råde over indtil en vis dato på året. Efter denne dato vil uopfiskede årsmængder blive 

inddraget og fordelt til rationsfiskeriet. Dette sker for, at Danmark kan få så optimal 

udnyttelse af de tildelte kvoter som muligt. Årsmængderne giver større fleksibilitet for 

den enkelte fisker i relation til hans tilrettelæggelse af fiskeriet, og et incitament til at 

fange og lande fisk på tidspunkter, hvor priserne er mest gunstige og vil derved kunne 

reducere discard af målarter, som opfylder mindstemålet. 

For kvoter, der ikke udnyttes fuldt ud, er fiskeriet fri af mængdemæssige begrænsninger. 

Kvoter, hvor den danske udnyttelsesgrad er svingende, vil som oftest blive reguleret ved, 

at der fra årets start fastsættes fixpunkter, hvilket betyder, at der tages stilling til, hvorvidt 

fiskeriet skal reguleres, såfremt en forudbestemt andel af kvoten er opfisket inden et 

nærmere fastsat tidspunkt. Indtil dette tidspunkt optræder, kan fiskeriet enten foregå uden 

mængdemæssige begrænsninger, eller der kan være indført rationsmængde. 

Grundliggende opstår problemet med discard af fisk over mindstemålet, når de danske 

kvoter, ikke afspejler de reelle fangstmuligheder for den pågældende art i et 

farvands/bestandsområde, eventuelt i en bestemt periode og fiskeriindsatsen ikke er 

begrænset i overensstemmelse med de tildelte kvoter. Er fangstmulighederne ude af 

proportion med kvoterne, er det de nationale perioderationer, der er begrænsende for 

fiskeriet. 

Eksempler på tilfælde, hvor kvoter har medført discard af fisk over mindstemålet 

Et eksempel herpå er TAC’en for tunge i Skagerrak og Kattegat. Her var TAC’en og dermed den 

danske kvote i en årrække fastsat på et niveau, der lå væsentligt under de faktiske fangster – 

tilmed i en situation med faldende fiskeriindsats. Meget lave periode-rationer i løbet af året og et 

totalstop for landinger i løbet af 4. kvartal resulterede i betydelig discard og/eller ulovlige 

landinger af tunge. Først i løbet af 2005 efter dansk initiativ og efter samarbejde mellem danske 

fiskere og biologer, reviderede ICES på baggrund af reelle fangstdata sin rådgivning for tunge i 

Skagerrak og Kattegat, hvorefter Kommissionen fremsatte forslag om en betydelig forøgelse af 

TAC’en fra 520 t til 900 t. 


Et andet eksempel vedrører fiskeri efter tunge i Nordsøen, hvor der har været det problem, at det 

traditionelle danske tungefiskeri med garn ud for den jyske vestkyst i modsætning til det 

dominerende hollandsk/belgiske tungefiskeri med bomtrawl i den sydlige del af Nordsøen, er 

målrettet ældre årgange af tunger. Fastsættelsen af TAC’en sker imidlertid med udgangspunkt i 

den totale bestandsstørrelse. En stor årgang vil derfor resultere i en forøgelse af kvoterne, også 

den danske, så snart årgangen rekrutterer til det hollandske/belgiske fiskeri. Der vil imidlertid gå 

yderligere et par år før årgangen viser sig i det traditionelle danske fiskeri. På det tidspunkt er 

årgangen allerede betydelig reduceret og kvoterne reduceret igen, såfremt nye store årgange ikke 

er indgået i fiskeriet. 

Et tredje eksempel er det danske sejfiskeri i Nordsøen. Sej fanges ofte som bifangst i en række 

fiskerier af danske fiskere og den relative andel af sej TAC’en, som tildeles Danmark, svarer ikke 

til fangsterne. Specielt i slutningen af 1990’erne og i begyndelsen af dette århundrede var der et 

misforhold mellem kvoten og de danske fangster af mørksej. Kvoten kunne i de år ikke dække 

bifangsterne af mørksej og ”overskydende” sej blev discardet. 

Et fjerde eksempel er torsk i Kattegat, hvor den danske kvote i de seneste år har været så lav, at 

de nationalt fastsatte perioderationer har haft karakter af bifangstrationer. Selv om 

bestandssituationen for torsk i Kattegat ikke er god, kan der periodevis i visse områder 

forekomme pæne fangster af torsk, der ikke lovligt kan landes inden for de givne rationer. Dette 

betyder som udgangspunkt, at fisken må discardes. 

5.1.2 Ny national regulering af fiskeriet 

Regeringen indgik den 3. november 2005 en aftale med Dansk Folkeparti om en ny 

regulering af dansk fiskeri. Formålet med aftalen er at opnå en mere hensigtsmæssig 

udnyttelse af de danske fiskerimuligheder med henblik på at forbedre erhvervets 

indtjeningsmuligheder. Den nye regulering træder i kraft den 1. januar 2007. 

Aftalen indebærer ny regulering af erhvervsfiskeriet efter torsk, tunge, rødspætter, 

jomfruhummer, mørksej, kuller, dybvandsrejer og brisling i alle danske farvande, 

kulmule og pighvar i Nordsøen, havtaske i norsk farvand, samt sild og laks i Østersøen. 

Reguleringen sker i form af en ordning med fartøjskvoteandele, der årligt skal udmøntes i 

årsmængder for det enkelte fartøj. Fartøjskvoteandele fastlægges ud fra fartøjets fangster 

i 3-årsperioden 2003-2005, idet der dog tages hensyn til fartøjer med atypisk historik. 

Den nye regulering giver mulighed for at sammenlægge fartøjer og kvoteandele. Ved 

sammenlægning skal kvoteandele følge fartøjets tonnage. Der gives mulighed for 

puljefiskeri, hvor de deltagende fartøjers fangstmængder indgår i en pulje, som kan 

udnyttes efter indbyrdes aftale mellem fartøjerne. Fartøjer, der ikke ønsker at udnytte 


mulighederne for sammenlægning eller deltage i puljefiskeri, skal fiske på de årligt 

tildelte årsmængder. 

For bestande som fx rødspætter i Skagerrak, hvor den danske kvote i perioder ikke har 

været fuldt udnyttet, kan den uudnyttede andel befiskes af fartøjer uden fartøjskvoteandel 

på bestanden. Det forventes, at dette fiskeri vil blive reguleret som et rationsfiskeri. 

Der gennemføres desuden en ”oprydningsrunde” før etablering af den ny regulering, hvor 

fartøjerne kan bytte kvoteandele primært for at samle fartøjets fiskeri i færre farvande 

samt en bytteordning, hvor fiskerne inden for det enkelte kvoteår kan bytte 

fangstmængder. 

Aftalen om ny regulering indebærer også gennemførelsen af en frivillig kystfiskerordning 

og et mål om så lange rationsperioder som muligt for bierhvervsfiskeriet. Endelig 

indebærer aftalen, at der på Finansloven for 2006 afsættes 240 mio. kr. til at gennemføre 

en ophugningsordning i det demersale fiskeri. 

Den nye regulering af det demersale fiskeri med fartøjskvoteandele gør det muligt for 

fiskerne at foretage en mere samlet planlægning af årets fiskeri. Det giver større 

fleksibilitet for den enkelte fisker og incitament til at fange og lande fisken fx på de 

tidspunkter, hvor priserne er gunstige. Mulighederne for at bytte kvoter, samarbejde 

omkring puljefiskeri og sammenlægning af kvoter vil gøre det muligt for den enkelte 

fisker at drive et fiskeri, der i højere grad passer til fartøjets reelle fangstmuligheder end 

det er muligt i fiskeriet i dag reguleret ved en fartøjslængdeafhængig periodetildeling. På 

den baggrund forventes den nye regulering alt andet lige at medføre en reduktion i 

discarden. 

Det væsentligste bidrag til reduktion af discard er dog først og fremmest, at 

ophugningsordningen og mulighederne for at sammenlægge fartøjskvoteandele vil 

medføre en reduktion i fartøjskapaciteten og derved bidrage til, at fiskeriindsatsen i 

højere grad tilpasses fangstmulighederne. 

Dog skal man være opmærksom på, at den nye regulering kan medføre et mere direkte 

fiskeri på visse bestande, hvor den enkelte fisker i dag reelt kun har mulighed for et 

bifangstfiskeri. Det kan indebære, at den enkelte fiskers fartøjskvoteandel eller den 

samlede kvote bliver fisket op på et tidligere tidspunkt i kvoteåret end tilfældet er under 

det nuværende system, hvorefter den fisk, som fanges - efter at kvoten er opfisket - skal 

discardes. Det er derfor vigtigt i indfasningsperioden for den nye regulering at følge 

fiskeriet nøje og eventuelt gennem supplerende foranstaltninger sikre bedre balance 

mellem fangstmuligheder og den samlede indsats i de enkelte fiskerier. 


5.2. Havdageordningen og regulering af fiskeriindsats 

Flere økonomisk vigtige bestande og arter har været under pres over de senere år. Det 

gælder ikke mindst flere torskebestande. Reduktioner i TAC/kvoterne har ikke vist sig 

tilstrækkelige til at sikre en genopretning af torskebestandene, og EU indførte derfor i 

februar 2003 en havdageordning til regulering af fiskeriindsatsen i blandt andet 

Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. Havdageordningen er indeholdt i den gældende 

TAC/kvoteforordning og kan årligt revideres i lyset af den biologiske rådgivning. 

Havdageordningen er gældende for fiskeri i bl.a. Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. 

Østersøen er ikke omfattet af havdageordningen. Ordningen indebærer, at alle fartøjer 

over 10 meter, der medbringer visse redskaber i de områder, som er omfattet af 

ordningen, er begrænset i antallet af dage, de kan være til stede i området og til havs. 

Tildelingen af havdage sker som udgangspunkt på baggrund af det historiske fiskeri i 

området i referenceperioden 2001-2004. 

Der kan i visse tilfælde tildeles ekstra dage, bl.a. som følge af nationalt gennemførte 

ophugningsprogrammer, ved dokumentation for et historisk lavt torske-fiskeri og ved 

brug af selektive redskaber. 

Siden havdageordningens indførelse er der sket et betydeligt fald i det samlede forbrug af 

havdage i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, hvilket alt andet lige bør have medvirket til 

en mindre discard. 

Efter de regler, der var gældende fra havdagenes indførelse i 2003 og frem til udgangen 

af januar 2005, fik fartøjer, der i Skagerrak og Kattegat anvendte redskaber med en 

maskestørrelse < 100 mm flere havdage end fartøjer, som anvendte en maskestørrelse > 

100 mm. Eftersom de tekniske regler for Skagerrak og Kattegat tillader fiskeri efter alle 

arter med en maskestørrelse på > 90 mm, var der flere fiskere, der fra februar 2003 valgte 

at skifte fra redskaber med maskestørrelse ≥ 100 mm til redskaber med maskestørrelse 

70-99 mm for at opnå flere havdage, jf. tabel 5.1. Denne udvikling har utvivlsomt haft en 

uheldig negativ effekt i discardmæssig henseende, idet en reduktion af maskestørrelsen 

alt andet lige indebærer en øget discard, idet der fanges flere fisk, som ikke opfylder 

mindstemålet for den pågældende art. 


Tabel 5.1 

Den danske fiskeflådes fiskeriindsats i udvalgte farvande under havdageordningen (1) 

Redskabskategori 

Antal deltagende fartøjer Havdage 

og farvand 2001 2002 2003 2004 2005 2001 2002 2003 2004 2005 

A 

Kattegat 176 175 109 74 231 4.520 2.976 1.019 1.022 10.829 

Bundtrukne 

redskaber med 

maskestørrelser 

Skagerrak 

Nordsøen 

Total 

295 

309 

462 

292 

287 

487 

171 

235 

356 

162 

245 

344 

303 

227 

476 

9.703 

22.927 

37.150 

10.785 

20.816 

34.577 

1.986 

16.271 

19.276 

2.329 

14.687 

18.038 

17.515 

14.899 

43.243 

≥ 90/100 mm (2) 

B 

Bomtrawl med 

maskestørrelse på 

mindst 80 mm 

C 

Faststående garn 

D 

Langliner til 

bundfiskeri 

E 

Bundtrukne 

redskaber med 

maskestørrelse 

mellem 70 og 

89/99 mm (2) 

F 

Bundtrukne 

redskaber med 

maskestørrelse på 

16 til 31 mm 

Total 

Kattegat . . . . . . . . . . 

Skagerrak 13 10 8 8 6 1.052 772 407 462 310 

Nordsøen 15 11 14 25 17 1.075 905 1.120 889 951 

Total 18 14 14 26 17 2.127 1.677 1.527 1.351 1.261 

Kattegat 72 104 79 47 57 2.687 2.972 1.893 1.300 1.309 

Skagerrak 176 124 98 88 81 8.077 5.956 3.947 2.849 2.694 

Nordsøen 222 229 196 179 174 18.082 17.044 12.620 14.208 13.431 

Total 276 286 241 215 202 28.846 25.972 18.460 18.357 17.434 

Kattegat 1 . . . . 10 . . . . 

Skagerrak 2 . . . . 15 . . . . 

Nordsøen 5 1 . . 1 55 9 . . 1 

Total 6 1 . . 1 80 9 . . 1 

Kattegat 273 264 248 252 16 15.784 13.697 14.825 12.601 211 

Skagerrak 229 270 276 290 14 13.701 16.708 17.899 19.381 136 

Nordsøen 91 112 155 121 81 3.010 5.054 7.257 6.742 4.657 

Total 343 373 413 433 104 32.495 35.459 39.981 38.724 5.004 

Kattegat 58 81 70 53 60 1.597 1.629 2.085 1.630 1.543 

Skagerrak 59 74 43 35 52 1.075 603 589 470 649 

Nordsøen 145 108 101 119 97 5.755 5.482 4.827 4.703 4.086 

Total 211 203 174 167 147 8.427 7.714 7.501 6.803 6.278 

Kattegat 408 450 361 335 311 24.598 21.274 19.822 16.553 13.892 

Skagerrak 607 568 418 421 385 33.623 34.824 24.828 25.491 21.304 

Nordsøen 627 590 513 522 466 50.904 49.310 42.095 41.229 38.025 

Total 914 923 777 811 710 109.125 105.408 86.745 83.273 73.221 

(1) Viser for kolonnerne 2001 til 2004 reglerne for havdageordningen som gældende indtil 31. januar 2005, 

mens kolonerne for 2005 er i henhold til havdageordningen 2005, gældende fra 1. februar 2005. 

(2) Ændring af reglerne for havdageordningen 2005 er årsag til skiftet fra redskabskategori E til redskabskategori A. 

Noter: 

i) Kategori A, E og F omfatter ikke bomtrawl. 

ii) Adskillige fartøjer optræder i de enkelte år i flere reguleringsområder. 

Kilde: Fiskeridirektoratets opgørelser. 

Med havdageordningen for 2005 gældende fra 1. februar 2005, blev fartøjer, der i 

Skagerrak og Kattegat anvender redskaber med en maskestørrelse mellem 90 og 99mm, 

omkategoriseret til en redskabskategori med færre havdage (fra redskabskategori E til 

redskabskategori A). Samtidig blev der fastsat krav om, at der i hummerfiskeriet med 

redskaber under 90 mm skal anvendes sorteringsrist. 


Efter dansk initiativ blev der i 2005 indført bestemmelser, som sikrer, at fiskere i Kattegat 

og Skagerrak, som anvender et 90 mm redskab, belønnes med ekstra havdage, såfremt 

fangstredskabet forsynes med et selektivt 120 mm kvadratmasket sorteringsvindue. 

Efter initiativ fra Danmarks Fiskeriforening er EU-Kommissionen ved at undersøge 

mulighederne for at gennemføre et langsigtet forsøg i Kattegat, hvor fiskeriet 

udelukkende skal reguleres med indsatsregulering. Et eventuelt forsøg med 

indsatsregulering i Kattegat vil få betydning for fiskeriet i Danmark, Sverige og Tyskland 

og forsøget vil eventuelt kunne iværksættes 1. januar 2007. 

Regulering af fiskeriindsatsen i Østersøen 

I Østersøen og Bælterne blev der i 2005 gennemført periodelukninger for fiskeri målrettet 

torsk på henholdsvis 2 måneder i vestlige Østersø og Bælterne og 4½ måned i den østlige 

Østersø. Periodelukninger videreføres i 2006, hvor der vil være lukket for direkte fiskeri 

med torskeredskaber i 3 måneder i den vestlige Østersø og i 4 måneder i den østlige 

Østersø. Periodelukningerne vil derfor mindske discard. Hvor meget vil bl.a. afhænge af 

om og i givet fald hvilke undtagelser, der tillades under lukninger. Fra 2006 er 

mulighederne for at lande torsk under periodelukningerne blevet væsentlig begrænset, 

idet der nu kun tillades bifangst af torsk (10 %) ved garnfiskeri for fartøjer under 12 

meters længde. 

5.3 Tekniske bevaringsforanstaltninger 

De tekniske bevaringsbestemmelser for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er indeholdt i 

Rådets forordning RFO 850/98 6 . Bestemmelserne er justeret otte gange, senest i 2004. 

Bestemmelserne har særligt til formål at beskytte ungfisk, at beskytte særlige miljøer og 

af hensyn til havpattedyr og havfugle. Med tekniske bestemmelser fastsættes der 

eksempelvis mindstemål for landede fisk, krav til maskestørrelse i de enkelte fiskerier i 

de enkelte farvande, forbud mod visse typer fangstredskaber samt krav til ”selektive” 

fangstmetoder. 

6 Rådets Forordning (EF) Nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske 

foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (EFT L 125/1 af 27.4.1998). 


Revision af EU’s tekniske bevaringsbestemmelser 

Under det irske EU-formandskab i første halvår 2004 blev der rejst en diskussion om 

mulighederne for at fremme mere miljøvenlige fangstmetoder. Det medførte, at Kommissionen 

fremlagde en meddelelse om, hvordan de tekniske bevaringsforanstaltninger kan fremme 

anvendelsen af miljøvenlige fangstmetoder 7 . Der viste sig udbredt enighed blandt EUmedlemslandene 

om behovet for en revision af de tekniske bestemmelser og derfor har 

Kommissionen annonceret, at de tekniske bestemmelser skal revideres. Arbejdet forventes 

iværksat i 2006. Kommissionen forventes at fremlægge et forslag til nye tekniske bestemmelser 

efter høring af bl.a. erhvervet samt medlemslandene. Et væsentligt emne bliver spørgsmålet om, 

hvordan omfanget af discard kan reduceres. 

For Østersøen, Bælterne og Øresund har EU’s ministerråd i efteråret 2005 vedtaget nye 

tekniske bestemmelser 8 , som trådte i kraft 1. januar 2006. 

5.3.1 Mindstemål 

En væsentlig bestemmelse i EU’s tekniske bevaringsbestemmelser hvad angår discard, er 

artikel 19, hvor det følger, at fisk, der ikke opfylder de fastsatte mindstemål for de 

forskellige fiskebestande, ikke må beholdes om bord eller omlades, landes, transporteres, 

opbevares, sælges, frembydes eller udbydes til salg, men skal discardes. 

For langt de fleste konsumarter er der fastlagt et mindstemål, som fisken eller skaldyret 

skal opfylde, for at fangsten må bringes i land. Mindstemålet for en art kan være 

forskelligt fra farvand til farvand. Det er forholdsvis enkelt at håndhæve og kontrollere, at 

fisk der omsættes, overholder gældende mindstemål. 

Mindstemålene blev oprindelig indført for at beskytte den ungfisk og betragtes ofte som 

biologisk begrundet. Det er imidlertid vanskeligt at opstille entydige objektive biologiske 

kriterier for, hvor stor en fisk bør være, før den må fanges. Mindstemål er i EU’s tekniske 

regler fastsat under hensyn til de fastsatte regler for maskestørrelser. I forbindelse med 

udarbejdelse af de tekniske regler i EU, er der som hovedregel ved beregninger af et 

givent redskabs selektivitet for en given art anvendt L50 princippet. Dette betyder, at for 

7 Meddelelse af 23. juni 2004 fra Kommissionen til Rådet og EU-Parlamentet om fremme af mere 

miljøvenlige fangstmetoder: tekniske bevarelsesforanstaltningers rolle, KOM (2004) 438. 

8 Rådets Forordning (EF) Nr. 2187/2005 af 21. december 2005 om bevarelse af fiskeressourcerne i 

Østersøen, Bælterne og Øresund gennem tekniske foranstaltninger, om ændring af forordning (EF) nr. 

1434/98 og ophævelse af forordning (EF) nr. 88/98. 


længden af en given fiskeart, kan det beregnes, hvor relativt mange fisk af den 

pågældende længde, der bliver tilbageholdt i redskabet. Ved L50 tilbageholdes 50% af en 

given fiskelængde. Princippet for fastlæggelsen af mindstemålet medfører således 

automatisk, at op til 50% af fisk under mindstemålet skal discardes. Forøges 

mindstemålet, stiger den potentielle discardprocent. 

Eksempler: 

L50 – princippet for rødspætte 

I en 80 mm maskestørrelse bomtrawl eller demersal trawl er L50 for rødspætter 17 cm. Det vil 

sige, at 50% af de rødspætter som er 17 cm lange tilbageholdes i redskabet. Hvis L50 princippet 

anvendes som grundlag for fastsættelsen af mindstemål, vil mindstemålet for rødspætter være 17 

cm og ikke som de gældende 27 cm. 

L50 – princippet for torsk 

Ligesom for rødspætter kan der beregnes en L50 for torsk. I et 100 mm trawlredskab, hvor 

trawlposen er lavet af 4 mm dobbelttråd, er L50 for torsk 33 cm og med 6 mm dobbelttråd 31 cm. 

For en 120 mm trawlpose med 4 mm dobbelttråd er L50 for torsk 41 cm og med 6 mm dobbelttråd 

38 cm. Større danske fartøjer bruger oftest 6 mm dobbelttråd. 

Det skal dog bemærkes, at uanset hvilke principper, L50, L25 eller andre, der anvendes ved 

fastsættelse af mindstemålet, vil der forventeligt fanges fisk under mindstemålet. 

De fleste mindstemål er fastlagt af EU, men for visse bestande har Danmark, som 

tidligere omtalt, fastlagt mindstemål, som er større end de EU fastlagte, jf. tabel 5.2. 

Udover, at Danmark for en række bestande har fastsat et nationalt mindstemål, der ligger 

højere end EU’s mindstemål, har Danmark opretholdt det nationale mindstemål for visse 

arter, hvor EU i forbindelse med en revision af de tekniske bevaringsbestemmelser i 1998 

valgte at fjerne mindstemålet, fx rødtunge, pighvar, slethvar, ising og skrubbe. 

Tabel 5.2 EU- og nationalt fastsatte mindstemål for udvalgte bestande 

Arter Nationalt mindstemål EU mindstemål Nationalt 

mindstemål 

EU 

mindstemål 

Skagerrak/Kattegat Skagerrak/Kattegat Nordsøen Nordsøen 

Torsk 40/35 cm 30 cm 40 cm 35 cm 

Kuller 32 cm 27 cm 32 cm 30 cm 

Mørksej 40 cm 30 cm 40 cm 35 cm 

Kulmule 40 cm 30 cm 40 cm 27 cm 

Tunge 24,5 cm 24 cm 24,5 cm 24 cm 

Jomfruhummer (1) 13 cm 13 cm 13 cm 8,5 cm 

(1) Det fastsatte mindstemål for jomfruhummer i Kattegat og Skagerrak er fastsat ved trilaterale 

forhandlinger med Norge og Sverige. 


De højere nationale mindstemål er historisk betingede, og bl.a. indført som følge af 

markedsmæssige forhold. Med de givne tilladte maskestørrelser og nationalt højere 

mindstemål er den potentielle discard for fisk af en given længde under mindstemål 

forøget, jf. ovenfor. Det nationalt højere mindstemål kan således indebære en højere 

discardrate for danske fiskere, end tilfældet ville være, såfremt de skulle fiske efter EU’s 

mindstemål under de givne kvotebegrænsninger. 

Man bør dog samtidig være opmærksom på, at med de nuværende kvotebegrænsninger 

og reguleringer, kan det ikke udelukkes, at en reduktion af det nationalt fastsatte 

mindstemål for flere arter blot vil medføre, at rationen opfiskes hurtigere, hvorefter en 

uundgåelig discard vil bestå af større fisk med dårligere økonomi til følge for fiskeren 

eller medføre øget ”highgrading”. 

Fjernelse af mindstemålet kan have en positiv effekt på discard - en del af de fisk, der i 

dag discardes som følge af mindstemålet, vil blive landet. Fjernelse af mindstemålet vil 

imidlertid kunne medføre et direkte skift i fiskeriet over mod ungfisk, hvis dette er 

økonomisk fordelagtigt set fra fiskerens synsvinkel. En fjernelse eller sænkning af 

mindstemålet, kan endvidere, under de givne kvoter, medvirke til en større grad af 

”highgrading”. 

Baggrund for det danske mindstemål for torsk i Nordsøen 

Det målrettede fiskeri efter store årgange af små torsk på ca. 35 cm i Helgolandsbugten i 

begyndelsen af 80’erne var en medvirkende årsag til, at Danmark ensidigt hævede mindstemålet 

for torsk i Nordsøen fra EU’s mindstemål på 35 cm til et dansk mindstemål på 40 cm. På 

daværende tidspunkt var maskestørrelsen i demersal trawl fastsat til 80 mm for Nordsøen. 

Overholdelsen af gældende mindstemål er forholdsvis enkelt at kontrollere, idet 

kontrollen kan foretages både til søs og ved landing, samt efterfølgende i 

omsætningsleddet. Det er dog under forudsætning af, at de gældende mindstemål er ens 

for de farvandsområder, der grænser op til det geografiske område, hvor kontrollen skal 

foretages. 

5.3.2 Lukkede områder og perioder 

Forbud mod fiskeri i områder og perioder, hvor der er stor sandsynlighed for at fange 

fisk, som vil blive discardet, er et almindelig anvendt instrument i fiskeriforvaltningen. 

Grundforordningen for den fælles fiskeripolitik og EU’s tekniske bevaringsbestemmelser 

giver mulighed for, at der såvel nationalt som på fællesskabsplan kan arbejdes med at 

lukke områder eller sæsoner i fiskeriet. Disse områder, der har til formål at beskytte 


ungfisk, kan enten være permanent lukkede, periodevis lukkede eller lukket for visse 

typer af fiskerier. 

Rødspættekassen i Nordsøen 

Rødspættekassen i Nordsøen er et eksempel på et permanent lukket område, hvor der (med visse 

undtagelser) er forbud mod at trawle i et bestemt område langs kysten i den sydlige og østlige del 

af Nordsøen, hvor andelen af små fladfisk er særlig stor. 

De foranstaltninger, som der blev gennemført for at begrænse fiskeriindsatsen i Østersøen 

og Bælterne i 2005 og som videreføres i 2006, har karakter af periodelukning. Denne 

form for begrænsning af fiskeriindsatsen vil også kunne mindske discard. 

Nationalt er der indført en række begrænsninger i udøvelsen af fiskeriet specielt inden for 

3 sømil. Disse begrænsninger vedrører enten generelle eller periodemæssige forbud mod 

fiskeri, eller fiskeriet er betinget af overholdelse af tekniske restriktioner i form af 

maksimal fartøjs- og/eller motorstørrelse, redskabsstørrelse og –type samt 

maskestørrelse. 

”Midlertidige områdelukninger” (de såkaldte ”realtime closures”) er et muligt 

forvaltningstiltag i bestræbelserne på at undgå unødig discard. De midlertidige lukninger 

gennemføres med kort varsel i områder, hvor der ved fiskeri er konstateret stor 

indblanding af undermålsfisk. Hidtil har de i EU kun været benyttet i meget begrænset 

omfang og udelukkende i form af frivillige initiativer mellem berørte medlemslande. 

Dette hænger primært sammen med, at beslutningsproceduren i EU ikke er forenelig med 

den hastighed, hvormed denne type beslutninger skal tages for at sikre den nødvendige 

legitimitet i forhold til fiskerierhvervet. 

Kontrollerbarheden af lukkede områder og perioder er snævert forbundet med områdets 

og periodens udstrækning og omfang. Erfaringsmæssigt har det vist sig, at erhvervets 

opfattelse af lukningen har stor betydning for efterlevelsen af det lukkede område. 

Generelt gælder, at det er nemmere at kontrollere større sammenhængende lukkede 

områder og perioder, og i særdeleshed hvis der ikke gælder nogen undtagelser. Her kan 

satellitovervågning (VMS) være en vigtig supplerende kontrolinformation. 

Selv om lukkede områder og periodelukninger er anvendt i fiskeriforvaltningen, er der 

ingen entydige konklusioner om, hvor effektfuldt instrumentet er. I visse tilfælde kan 

midlertidige lukninger medføre ”fortrængningsfiskeri”, hvor fiskeriet blot flyttes fra det 

lukkede område til områder i den umiddelbare nærhed. Et andet problem kan være, at 

fiskeriet i området intensiveres både før og efter en lukning. 


Når lukninger af langvarig karakter gennemføres, bør det overvejes nøje og ledsages af 

løbende evalueringer af foranstaltningerne. 

5.3.3 Mulighederne for anvendelse af flere net på samme fangstrejse 

I princippet er der i EU’s tekniske bevaringsbestemmelser 9 indført en et-netsregel, som 

eksempelvis i Nordsøen forbyder fiskere på samme fangstrejse at anvende flere 

intervaller af maskestørrelse. Dog er det tilladt at bruge visse forudbestemte 

kombinationer af maskestørrelse. 

Med havdageordningen er der dog de facto indført en et-netsregel, idet kombination af 

maskestørrelser ikke længere er tilladt i blandt andet Nordsøen, Skagerrak og Kattegat. 

Således kan et fartøj maksimalt medbringe og anvende et af havdageordningen omfattet 

redskab på hver fangstrejse. 

En konsekvent gennemførelse af en ét-netsregel vil medvirke til at sikre, at fiskerne 

bruger de lovbefalede redskaber i en række fiskerier og derigennem udgøre et væsentligt 

bidrag til nedbringelse af discard. En et-netsregel lader sig kun effektivt kontrollere, 

såfremt regelen gælder på den enkelte fangstrejse. 

9 Rådets Forordning (EF) Nr. 850/98 af 30. marts 1998 om bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske 

foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer. 


6. Fiskeredskabernes selektivitet og discard 

Den forholdsvis store discard af undermålsfisk illustrerer betydningen af 

fiskeredskabernes selektivitet, fx maskestørrelser, for discarden i fiskeriet. 

Teknisk set er det muligt at forbedre størrelsesselektiviteten i stort set alle redskabstyper. 

Specielt for trawlfiskerier har det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) i en række 

tilfælde anbefalet, at en forøgelse af redskabernes selektivitet, fx ved forøgelse af 

maskestørrelser eller anvendelse af selektionsvinduer, vil være en effektiv metode til at 

forbedre udbyttet og reducere discard af ungfisk. 

Der er i dag stor viden om mulighederne for at forbedre størrelsesselektiviteten i 

fiskeredskaber som følge, af, at der de seneste 10-15 år er gennemført et stort antal 

undersøgelser. Undersøgelserne omfatter et bredt spektrum af forsøg, bl.a. ændring af 

maskestørrelser, selektionsvinduer med kvadratmasker og sorteringsriste. Ud fra den 

eksisterende viden er det generelt muligt at udpege de fiskerier, hvor redskabstekniske 

ændringer vil kunne medføre en forbedret selektivitet og dermed en reduceret discard. 

Ekstra havdage ved brug af sorteringspaneler 

På baggrund af danske undersøgelser besluttede EU, at der i havdageordningen 2005 blev indført 

en særlig undtagelse, som gav ekstra havdage til de fiskere i Skagerrak og Kattegat, som i det 

bundtrukne fiskeri med en maskestørrelse ≥ 90 mm anvendte et selektionsvindue med 120 mm 

kvadratmasker. Baggrunden var, at danske undersøgelser viste, at brug af dette redskab 

forbedrede selektiviteten i fiskeriet og sorterede flere konsumarter fra, end det almindelige 

redskab ville gøre. I 2005 blev fartøjer, som brugte dette sorteringspaneler tildelt 3 ekstra havdage 

om måneden. Denne selektivitets-fremmende foranstaltning, blev af mange fiskere vurderet til at 

være et attraktivt alternativ, og redskabet bliver anvendt i stor udstrækning. 

I blandede fiskerier, hvor fangsten udgøres af flere målarter, vil det ikke være muligt at 

finde én maskestørrelse, som er optimal for alle arter samtidigt. 

Forbedring af selektiviteten i trawlfiskeri giver imidlertid ikke kun en reduceret fangst af 

undermålsfisk, men vil også i mange tilfælde indebære, at målarter slipper gennem 

maskerne. Fiskeriet har derfor ofte forbehold over for en forbedring af selektiviteten, fx 

forøgelse af maskestørrelsen, da det på kort sigt indebærer, at fangsten af fisk over 

mindstemålet reduceres. 

Fiskeren har i realiteten store muligheder for at påvirke redskabets selektivitet og 

erfaringer viser, at forøgelse af maskestørrelsen ikke resulterer i den forventede ændring i 

størrelsesselektionen, fordi der skiftes til netmaterialer eller redskabsrigninger, som 


forringer selektiviteten. Der har eksempelvis været en tendens mod anvendelsen af 

kraftigere og stivere net i trawlen, som reducerer maskeåbningen. I reguleringen forsøger 

man at imødegå sådanne effekter, fx gennem krav om begrænsninger i trådtykkelsen, 

men der kommer kontinuerligt nye netmaterialer på markedet. Et eksempel er 

tilpasningen af maskestørrelsen i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen. Oprindelig blev 

der vedtaget en mindste maskestørrelse i BACOMA-trawlet på 120 mm i panelet. Det 

blev imidlertid ikke accepteret af fiskerne, da redskabet blev for selektivt og de fiskede i 

praksis således, at den effektive maskestørrelse var betydelig mindre end 120 mm. Det 

blev derfor besluttet at reducere maskestørrelsen til 110 mm. Resultatet af reduktionen i 

maskestørrelsen var en forøgelse af størrelses-selektivitet, fordi fiskerne accepterede 

redskabet og anvendte det uden modifikationer. 

I konsumfiskerier, hvor der anvendes en forholdsvis lille maskestørrelse, fx reje- og 

jomfruhummerfiskerier, er det normalt ikke muligt gennem ”simple” maskeforøgelser, at 

reducere fangsten af undermålsfisk, uden at det samtidig indebærer en betydelig 

reduktion i fangsten af målarten. I disse fiskerier har det imidlertid vist sig muligt at 

reducere den uønskede fangst af andre arter gennem andre redskabsmæssige ændringer, 

såsom anvendelse af selektionsvinduer eller sorteringsriste. 

Sorteringsrist i jomfruhummerfiskeriet 

På baggrund af svenske undersøgelser, som viser, at brug af sorteringsrist i trawl-fiskeriet giver et 

meget selektivt fiskeri, hvor bl.a. fangsterne af konsumarter som torsk er meget begrænset, har 

EU besluttet, at fartøjer i Kattegat, Skagerrak og Nordsøen, som anvender sorteringsrist i fiskeriet 

efter jomfruhummer, får ubegrænset antal havdage i 2006. For at få ubegrænset antal havdage 

skal en fangst indeholde minimum 70 pct. jomfruhummer og maksimalt 5 pct. torsk. 

Danske og engelske fiskere har dog påpeget, at sorteringsristen er alt for selektiv, og at de ekstra 

havdage ikke kan opveje den forventede økonomiske nedgang ved den mindre mængde 

konsumfisk i jomfruhummerfiskeriet. 

Fiskearterne udviser forskellig adfærd i trawlfiskeriet. Ved at udnytte denne viden, er det 

muligt delvis at sortere efter art inden fangsten. Et eksempel herpå er brug af 

selektionsvinduer, der anvendes i jomfruhummerfiskeri. Selektionsvinduet sidder i 

oversiden, hvor fisk har mulighed for at undslippe, mens jomfruhummeren bliver ved 

bunden af trawlen. Ligeledes er det gennem størrelsesselektion i visse fiskerier muligt at 

sortere målarten og bifangstarter. Et eksempel herpå er frasortering af uønsket fangst af 

fisk i rejefiskerier ved hjælp af sorteringsriste. Sorteringsristen sier de større fisk fra de 

mindre rejer. Der er i rejefiskeriet i Nordsøen og Skagerrak ikke påbud om at anvende 

sorteringsrist. Alligevel anvendes sorteringsriste frivilligt af mange fiskere, fordi det 

letter sorteringsarbejdet. 


Det er generelt vanskeligt at kontrollere, at den tilsigtede selektivitet i et fiskeriredskab 

overholdes ved praktisk fiskeri. Måling af maskestørrelser, brug og placering af 

sorteringspaneler og riste er tids- og ressourcekrævende, men dog forholdsvis 

ukompliceret at gå til. Det største problem er at sikre, at der ikke manipuleres med 

fiskeredskabets tilsigtede selektivitet i forbindelse med selve fiskerioperationen. 

6.1 Midler til forskning i selektivitet og reduktion af discard 

Under FIUF-programmet, som er EU’s finansielle instrument til udvikling af fiskeriet i 

perioden 2000-2006, har Fødevareministeriet en række fiskeriordninger, hvor det 

overordnede formål er at fremme bæredygtighed, kvalitet og produktivitet inden for 

fiskerisektoren og hvor der bl.a. gives tilskud til projekter, der kan forbedre selektiviteten 

i fiskeriet og reducere omfanget af discard. Fiskeriordningerne under FIUF administreres 

af Direktoratet for Fødevareerhverv (DFFE). 

Under det danske FIUF-program var der i perioden 2000 til udgangen af 2005 givet 

tilsagn om tilskud på i alt 56,0 mio. kr. til 15 projekter gennem tilskudsordningerne 

Kollektive foranstaltninger, Pilot- og demonstrationsprojekter m.v. samt 

Afsætningsfremme. Disse projekter kan have betydning for en reduktion af discard i 

fiskeriet enten gennem forbedring af fiskeredskabernes selektivitet, bedre forvaltning 

samt afsætning af naturskånsomt fanget fisk og underudnyttede arter. Af det samlede 

tilskud på 56,0 mio. kr. er de 26,4 finansieret af den danske stat – resten er EUfinansieret. 

Tabel 6.1 

Fordeling af projekter under FIUF-programmet med relevans for discard-diskussion 

Type af projekter Antal projekter Beløb i mio. kr. 

Kollektive foranstaltninger 

(fx anvendelse af pinger i dansk fiskeri) 

2 12,4 

Pilot og demonstrationsprojekter 

9 26,8 

(fx selektivt hummertrawl) 

Afsætningsfremme - bedre udnyttelse af arter, 

der ofte indgår som discard eller at skabe 

efterspørgsel efter skånsomt fanget fisk 

4 16,8 

I alt 15 56,0 

Formålet med ordningen for kollektive foranstaltninger er at støtte initiativer, som 

fremmer fiskerisektorens udvikling og strukturtilpasning med hensyn til bæredygtighed, 

produktkvalitet og produktivitetsudvikling. 


Formålet med ordningen for pilot- og demonstrationsprojekter er at give tilskud til 

pilotprojekter og undersøgelser, der kan danne baggrund for konkrete beslutninger og 

målrettet indsats til udvikling og modernisering af fiskerisektoren samt demonstrationsprojekter, 

der kan udbrede kendskabet til mulighederne for at udvikle og modernisere 

fiskerisektoren. 

Formålet med ordningen til afsætningsfremme er opsøge nye muligheder for at afsætte 

fiskerivarer og akvakulturprodukter. 

Som en del af Regeringens Initiativpakke fra november 2003 iværksatte 

Fødevareministeriet et udviklingsprogram for bæredygtigt fiskeri. Der blev afsat i alt 30 

mio. kr. over tre år til denne ”bæredygtighedspakke”, der løber fra 2004 til udgangen af 

2006. Målet er at fremme et mere bæredygtigt dansk fiskeri, blandt andet ved at gøre det 

nemmere at fange de bestande og størrelser af fisk, som fiskerne må lande. Nye 

fangstredskaber, fiskerimetoder og forvaltningsinstrumenter skal fremme et selektivt og 

skånsomt fiskeri. Endvidere prioriteres udvikling af adfærdskodeks for bæredygtigt 

fiskeri højt. Ved indgangen til 2006 var der givet tilsagn for 18 mio. kr. til tre større 

projekter (som indgår i tabel 6.1) og ministeriet har indkaldt forslag til projekter for de 

resterende 12 mio. kr. 

Fødevareministeriet har desuden en tilskudsordning til forsøgsfiskeri. Ordningen er en del 

af Innovationsloven og administreres ligesom FIUF-programmet af Direktoratet for 

Fødevareerhverv. Der gives bl.a. tilskud til udvikling af bæredygtig fiskeriproduktion 

med henblik på at øge værditilvæksten og udnyttelsesgraden. Desuden bevilges støtte til 

forsøg med bevaringsaktiviteter og reguleringssystemer, herunder udvikling og 

afprøvning af mere selektive og skånsomme fiskeredskaber og fiskemetoder, der 

mindsker uønsket fangst og uhensigtsmæssig påvirkning af havbund og bundfauna. 

Der er under forsøgsfiskeriordningen ved udgangen af 2005 givet tilsagn om tilskud til 73 

projekter vedr. selektivitet for i alt 14,4 mio. kr.. En række af disse projekter er af 

beskeden størrelse. En projekttype, som opnår tilskud gennem denne ordning, er ofte, 

hvor en fisker ønsker at teste nyt selektivt redskab. For hovedparten af disse projekter 

foreligger der kun i begrænset omfang en tilstrækkelig afrapportering. Det er derfor kun i 

begrænset omfang, at den viden, som der opnås gennem dette forsøgsfiskeri, er 

tilgængelig i fiskeriforvaltningen. 


7. Fiskerikontrol og discard 

Fiskerikontrol og discard er nøje forbundet. Dels fordi det generelle kontrolniveau og 

dermed risikoen for kontrol har betydning for fiskernes faktiske overholdelse af reglerne 

og i sidste ende omfanget af discard og dels fordi en række af de mulige foranstaltninger 

til at reducere discard er vanskelige at kontrollere og dermed håndhæve. 

Fisk, som ikke overholder mindstemålet eller fisk, hvor kvoten/rationen/andelen er 

opbrugt, skal som omtalt i henhold til EU-reglerne discardes. Til trods for, at 

overskydende mængder ikke lovligt kan landes, må det konstateres, at en vis del af de 

fisk, der skulle discardes, alligevel bringes i land. Omsætningen af ulovligt landede fisk 

sker på flere forskellige måder. Fisken kan omsættes i det fiskende fartøjs navn 

(overfiskeri), eller et andet fartøjs navn (afskrivningsfartøjer/kvotejoller). I begge tilfælde 

vil fisken blive modregnet de danske kvoter fra det korrekte fangstområde. Fisken kan 

dog også tænkes omsat enten som en anden fiskeart (omskrivning/grå fisk), eller landes 

uden at blive registreret (urapporteret landing/sorte fisk). I de sidstnævnte tilfælde vil 

fangsten ikke blive modregnet i de danske kvoter. Endelig kan fisken blive landet som 

værende fanget i et andet farvand, hvorved fisken afskrives den danske kvote, men for et 

forkert farvand. 

I henhold til EU-reglerne er det frivilligt, om en fisker vil logbogsføre de mængder, der 

discardes. I praksis er det derfor sjældent, at fiskernes logbøger indeholder oplysninger 

om discard. Omvendt vil det i praksis være vanskeligt at kontrollere, hvis det blev gjort 

obligatorisk for fiskerne at give oplysninger om discard. 

Observatørordninger er anvendt i andre lande i forskellige fiskerier, hvor der er 

problemer, fx med ulovligt fiskeri eller overfiskeri af truede bestande. 

Observatørordninger er dog meget omkostningstunge og anvendes som følge heraf 

fortrinsvis på større fartøjer. En observatørordning giver utvivlsomt mindre discard. 

Derudover giver observatørordninger et godt billede af, hvad der reelt discardes. Selv 

hvis ikke alle fartøjer medtager en observatør, vil den reelle discardmængde bedre kunne 

vurderes ud fra fangstture, hvor der er observatører om bord, sammenlignet med 

landingsoplysninger, hvor der ikke har været observatør om bord, 


7.1. Forbud mod discard 

Et egentlig forbud mod discard bliver gerne fremhævet som et tiltag til løsning af 

discardproblemet. Argumenterne er, at det er den mest effektive måde at undgå det 

ressourcespild, som discard indebærer og at at sikre en bedre fangstregistrering og 

derigennem en bedre biologisk rådgivning. 

For at hindre fiskere i at discarde lovligt fangede fisk med det formål at opnå en højere 

fangstværdi af den fisk, der landes (”highgrading”), indførte Danmark med Reguleringsbekendtgørelsen 

for 2002 et nationalt forbud mod discard af fisk, der kan landes lovligt. 

Fisk, der overholder de gældende mindstemål og hvor kvoten/ratioen ikke er opbrugt, må 

ikke discardes. For 2006 gælder det ifølge § 27 i Reguleringsbekendtgørelse nr. 1155 af 

7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende 

år et forbud mod discard af fisk, der lovligt kan landes af arterne torsk, kuller, kulmule, 

sej, rødspætte, tunge, jomfruhummer, sild, makrel og laks. 

Overholdelse af den danske regel er dog i praksis vanskeligt at kontrollere og håndhæve. 

Der er derfor ikke viden om effekten det nationale forbud. 

Der er i EU’s fælles fiskeripolitik ikke erfaringer med et discard-forbud. I forbindelse 

med det forventede forsøg med indsatsregulering i Kattegat er der dog visse overvejelser 

om, hvorvidt forsøget skal suppleres med et forsøg med egentligt discardforbud, bl.a. 

med henblik på at sikre et optimalt datagrundlag for evaluering at indsatsforsøget. 

For det danske fiskerierhverv, hvor nogle af de økonomisk vigtigste fiskerier er de 

blandede fiskerier, kan et discardforbud have betydelige negative konsekvenser. Hvis et 

discardforbud gennemføres på en sådan måde, at den totale mængde ilandbragte fisk - 

omfattende fisk, som ikke opfylder de gældende mindstemål og som ikke kan afsættes til 

konsum pga manglende efterspørgsel - skal afskrives på de eksisterende kvoter, kan det 

medføre, at kvoterne for visse bestande på et tidligt tidspunkt bliver opbrugt. Det kan 

være problematisk for de blandede fiskerier, såfremt det ikke er muligt at fortsætte 

fiskeriet på uudnyttede kvoter. Dette er en konsekvens af, at det i de blandede fiskerier er 

uundgåeligt, at fangster af de bestande, hvor kvoten er opbrugt, indgår. 

Problemet kan eventuelt imødegås ved at supplere et discardforbud med bestemmelser 

om, at landinger (fangster), som ikke opfylder de gældende mindstemål, ikke må 

omsættes og ikke skal medregnes i forhold til kvoteopgørelsen. Det rejser dog samtidig 

problemer i forhold til den relative stabilitet og spørgsmålet om den praktiske 

håndhævelse. 


Hovedproblemet med et discardforbud er, at det vil være vanskeligt at håndhæve og 

kontrollere. Medmindre fiskerikontrollen opdager et fartøj på i færd med at discarde, er 

det næsten umuligt at spore en overtrædelse af et discardforbud. Inspektører eller 

observatører om bord på alle fartøjer er en teoretisk mulig, men i praksis en meget 

omkostningskrævende og urealistisk løsning. 

Discardforbud praktiseres i dag i en række lande udenfor EU, herunder Norge, Island, 

Canada samt på Færøerne. Et discardforbud kan udformes som et egentlig forbud mod 

discard af hele fangsten eller bestemte fiskearter og/eller størrelser, der er taget ombord. 

Et fælles karakteristika for de lande, der praktiserer et discardforbud, er at de har store 

sammenhængende fiskeriterritorier, og de berørte fiskerier involverer færre arter end det 

er tilfældet i de fleste EU-farvande med undtagelse af Østersøen. 

Discardforbud i Færøerne 

Færøerne har siden 1993 praktiseret et generelt forbud mod at kaste ungfisk overbord. Ungfisk er 

for de enkelte arter defineret som fisk under en given længde, fx torsk 50 cm. Ligeledes er der for 

de enkelte arter fastsat en maksimal andel af ungfisk, som fartøjet er tilladt at beholde ombord, fx 

for torsk op til 30 % ungfisk. Såfremt denne andel overskrides, er fartøjsføreren forpligtet til at 

meddele dette til fiskerimyndighederne. På baggrund heraf træffer myndighederne beslutning om, 

hvorvidt der skal ske lukning af området. 

I Norge har et discardforbud været praktiseret siden midten af 1980’erne i forhold til en 

række af de økonomisk vigtigste arter, som torsk, kuller, sej, rødfisk, hellefisk, rejer, 

makrel, sild, guldlaks og lodde. Listen over arter omfattet af discardforbuddet revideres 

løbende og omfatter i dag stort set alle økonomisk vigtigste arter. Det erkendes dog fra 

norsk side, at der er problemer med at håndhæve discardforbuddet. I afrapporteringen i 

2004 fra en kommission, nedsat af Fiskeridepartementet i Norge 10 , fastslås det i 

sammenfatningen: 

”Utkast (discard) av en del arter som er kommersielt interessante, er forbudt i norske 

farvann, men utkast af disse artene forekommer like fult”. 

Erfaringerne fra Norge tyder ikke på, at et discardforbud i sig selv løser discardproblemet. 

Det har været nødvendigt at understøtte discardforbud med andre tiltag, såsom 

midlertidig lukning af følsomme områder; forpligtelse til skift af fangstområde, når 

omfanget af ungfisk oversteg bestemte niveauer samt krav om bedre redskabsselektivitet. 

10 ”Rapport med anbefalinger fra Kommisjonen for tiltak mot utkast av fisk”, Fiskeridepartementet, Oslo 

28. april 2004. 


Bilag I - Projektgruppens medlemmer 

Projektgruppen har bestået af følgende medlemmer: 

Jørgen Dalskov, Danmarks Fiskeriundersøgelser 

Arne Madsen, Fiskeridirektoratet 

Bent Pallisgaard, Fiskeridirektoratet 

Jørgen Løkkegaard, Fødevareøkonomisk Institut, KVL 

Kenn Skau Fischer , Fødevareministeriets Departement 

Derudover har Rasmus Nielsen og Niels Madsen, Danmarks Fiskeriundersøgelser, Hans 

Frost, Fødevareøkonomisk Institut samt Tobias Kerrn-Jespersen, tidligere Fødevareministeriet, 

bidraget til rapporten.

Arbejdspapir om discard i dansk fiskeri

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?