Svanninge Bakker - Fynsk Natur

Svanninge Bakker, Sollerup Skov og
engene ved Arreskov Sø
Området er et afvekslende skov- og naturområde nær Faaborg. Landskabet er
meget kuperet med forskellige naturtyper som overdrev, løvskov, nåleskov,
rørskov, mose, eng, vandhuller, søer og vandløb. Her findes mange forskellige
planter og dyr, bl.a. klatrende lærkespore og hasselmus. Desuden er der
mange kulturspor i form af jorddiger og stengærder, samt i Kistrup Skov: Højryggede
agre, der vidner om den landbrugsdrift, der blev praktiseret op gennem
middelalderen og indtil begyndelsen af 1800-tallet.
Geologi
Svanninge Bakker er dannet i slutningen af den sidste istid for omkring 20.000
år siden. Bakkerne er presset op af gletschere, der skød frem gennem Østersøen
og trængte op gennem bælterne. I de tusinder af år, der er gået siden isen
trak sig bort, har smeltevand og nedbør præget landskabet. I dag kan man opleve
stejle skrænter og dybe kløfter i Svanninge Bakker.
Et sagn fortæller, at det var trolden Gamle Finn, der lavede Arreskov Sø. Den
opgravede jord blev til Svanninge Bakker. Gamle Finn står i dag på Fyns Amts
areal (1) i skikkelse af en landskabsskulptur udført af psykisk handicappede
under ledelse af kunstneren Thorkild Hofmann Larsen.
Svanninge Bakkers nyere historie
Jorden i Svanninge Bakker er sandet og mager. En optegnelse fra 1681 beretter:
"I Svanninge Rugmark kunne man på de bedste steder avle sæden igen
- men på mange andre steder var der aldeles intet uden blåurt og andet ukrudt.
De enkelte rugaks, som fandtes, var uden kerner". Man kan stadig se lave jordvolde
og enkelte stendiger i bakkerne - det er rester af de diger, der omgav
markerne. Korndyrkningen foregik i dalene. På bakkerne havde bønderne fælles
græsningsarealer.
Omkring 1750 beskrev præsten fra Ollerup De Fynske Alper - det er første
gang benævnelsen optræder. På den tid indrettedes Tyveknappen (2) som
henrettelsesplads. Det markante højdedrag var dengang uden træer og
kunne ses både fra Faaborg-Odensevejen, der lå, hvor den ligger i dag, og fra
Nyborg-Bøjdenvejen, der forløb lige syd for Bakkerne.
I forbindelse med udskiftningen af Svanninge, blev de lyngklædte bakker udlagt
til græsningslodder - de gik under betegnelsen "Svanninge bjergelodder".
I begyndelsen af 1800-tallet blomstrede romantikken, og det københavnske
borgerskab dyrkede "vildmarksturisme" - bl.a. rejste man til Jylland og
Fyn, hvor mange besøgte Svanninge Bakker - det kuperede landskab begyndte
at blive kendt.
I mange år havde området været åbent og præget af hedelyng og gyvel. I
1883 beplantede man et område nord for restaurant Skovlyst med gran og fyr.
Svendborg Amt afholdt udgifterne, og formålet var at dæmpe sandflugten, der
af og til generede færdselen på landevejen Faaborg-Odense.
I 1910 - 1920 kom der for alvor fart i tilplantningen af bakkerne på begge
sider af landevejen Faaborg - Odense. Der blev overvejende plantet nåletræer.
I 1953 blev de centrale dele af Svanninge Bakker fredet. Et af formålene
med fredningen var at genskabe det åbne landskab, som det havde været før
tilplantningen, men bakkerne groede alligevel mere og mere til. Siden 1970
har Fyns Amt og Fyns Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen opkøbt
større arealer i Svanninge Bakker med de formål at give befolkningen lettere
adgang til området og genskabe det åbne landskab.
Omkring århundredeskiftet malede flere kunstnere motiver fra Svanninge
Bakker. Blandt de mest kendte er Jens Birkholm, Fritz Syberg og Peter
Hansen. I 1910 indviede folketingsmanden, fabrikanten og kunstelskeren
Mads Rasmussen "Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst" i sit
hjem. Museet ligger stadig i Grønnegade nr. 75 - for enden af gågaden
Østergade i Faaborg. Et besøg på museet kan varmt anbefales.
I 1926 opførte gårdejer Jens Andersen den første restaurant Skovlyst. Han
var interesseret i astronomi og i 1935 opførte han det 18 m høje tårn bag restauranten.
I toppen var der placeret en stjernekikkert. I dag kan man opleve
en storslået udsigt fra tårnet, og på de 5 etager er der en udstilling om Svanninge
Bakkers natur- og kulturhistorie.
Landsbyen Svanninge
I 1688 bestod byen af 30 gårde og 11 huse. Det er en idyllisk landsby med
gamle gårde i bindingsværk og fine have- og markgærder. Udflytningen af
gårdene i Svanninge begyndte i 1801, men landsbypræget eksisterer stadig.
En tur i Svanninge Bakker kan med fordel begynde i Svanninge, idet bakkernes
former opleves godt herfra.
Overdrev
Overdrevene var oprindeligt de områder, der lå udenfor landsbyen og landsbyens
opdyrkede marker. Denne naturtype blev oprindelig dannet ved at kreaturer,
geder og får græssede her, og som bevirkede, at solens lys kunne nå
jordoverfladen til gavn for en mængde forskellige græsser og urter, som igen
gav føde til et væld af insekter.
Overdrev kan kun bevares gennem
græsning eller afslåning,
ellers vil arealet udvikle sig til
krat og skov.
På Hestebakken vokser omkring
150 forskellige plantearter
og her findes et rigt insektliv.
Krybdyr som hugorm, markfirben
og stålorm ses jævnligt.
Gennem arealdriften satses på
at udvikle flere overdrev.
Skoven i Svanninge Bakker
I skoven i Svanninge Bakker kan
ses forskellige træarter som
Rislebækken.
rødgran, sitkagran, nobilis, nordmannsgran, grandis og contortafyr. Her findes
også de træarter, som man betegner som selvimprægnerende; nemlig lærk,
douglasgran og ædel cypres.
Da der er store natur- og rekreative interesser i området, har Skov- og Naturstyrelsen
valgt dels at rydde arealer for skov, dels at tilplante flere områder
med løvtræ i takt med at nåleskoven ryddes. I Svanninge Bakker plantes nu
især eg, som trives godt på den sandede jord, og som giver større naturindhold
end nåleskoven.
Skoven dyrkes med stor hensyntagen til naturværdierne. Nogle steder får
træerne lov til at ældes, dø og forfalde. Det giver levesteder til hulrugende fugle
som f.eks. natugle, stor flagspætte, musvit og stær, samt til svampe, insekter
og andre organismer. Små fugtige lokaliteter får lov at passe sig selv og
udvikler sig til tætte krat, hvor f.eks. rådyr kan søge skjul. Andre steder fjernes
træer og buske omkring vandhuller, så solens lys kan nå vandoverfladen til
gavn for sump- og vandplanter og dyreliv.
Dalkildegård
Dalkildegårds historie begynder omkring 1870, hvor den første gård opførtes
på stedet. Skov- og Naturstyrelsen købte ejendommen i 1988. I 1991 begyndte
Faaborg Golfklub at anlægge en golfbane omkring Dalkildegård, og i
1999 købte Faaborg Golfklub bygningerne. Faaborg Golfklub drives under stor
hensyntagen til natur og miljø. Dalkildegårds Allé, der blev plantet i 1919 og
fredet i 1976, fik en ilde medfart under orkanen i december 1999. Derfor plantes
nye allétræer i 2000.
Svanninge Nørremark
Skov- og Naturstyrelsen har købt arealer i Svanninge Nørremark gennem
1990´erne. Store dele af området vil gennem afgræsning udvikle sig til overdrev.
Flere steder er der gravet vandhuller, som sammen med levende hegn,
krat, græsningsarealer og skov er med til at gøre Nørremarken til et godt levested
for mange dyr og planter.
Sollerup Skov
I skoven findes højstammet bøgeskov, tætte grantykninger, hasselkrat og urskovsagtig
elle- og birkeskov på de våde stræk langs Rislebækken, der løber
langs sydkanten af Sollerup Skov. Rislebækken har sit udspring i Hammerdammen
og løber ud i Arreskov Sø og er derfor en af Odense Å´s kilder. Rislebækken
er et renvandet og spændende skovvandløb, hvor der bl.a. lever flere
arter slørvinger. Det er insekter, der kræver helt rent vand for at trives.
Arreskov Sø