Svanninge Bakker - Fynsk Natur

Arreskov Sø er Fyns største sø. Den har et overfladeareal på ca. 317 ha. Søen
er lavvandet med en gennemsnitsdybde på 2 m og største dybde på 4 m. Indtil
1983 modtog Arreskov Sø spildevand fra Korinth og det har i mange år
præget søens vandkvalitet.
Siden 1992 er vandkvaliteten blevet bedre. Tilførselen af spildevand er ophørt
og Fyns Amt har gennemført biomanipulation ved opfiskning af store
mængder af fiskene skalle og brasen og ved udsætning af gedde. Når der er
færre skaller og brasener, kommer der flere små krebsdyr i vandet. Disse spiser
alger, og kan derved gøre vandet mere klart. Store dele af søbunden er nu
dækket af vandplanter, men søens klarvandede tilstand er endnu ikke stabil.
Ved søens vestbred er der opført et fugletårn, hvorfra det rige fugleliv kan iagttages.
Der er blandt andet mulighed for at se havørne, idet et par havørne begyndte
at yngle her i 1998, hvor de fik to unger på vingerne.
Arreskov Sø og dens nærmeste omgivelser blev fredet i 1995. Siden er arealet
plejet ved rydning af krat og afgræsning for at sikre og udvide de planterige
enge og kær, der omgiver søen. Denne drift har bevirket, at orkideerne maj
gøgeurt og kødfarvet gøgeurt kan ses blomstre i maj-juni. Der er også sket
forbedringer i befolkningens muligheder for at færdes i området. Fra engene
ved Sollerup, kan man komme mod nord ind i Bredholtområdet, og mod syd-
øst til Gærup og Korinth. Det er Fyns Amt, der i samarbejde med private lodsejere,
har etableret stierne.
Sollerup
I engene ved Sollerup findes resterne af et voldsted fra Middelalderen. Navnet
Sollerupgård nævnes første gang i 1613. Under svenskekrigene 1658 - 60 blev
gården sandsynligvis ødelagt. I 1699 overtog oberst Jakob de Bruin Sandholt
Gods. Han lå i strid med egnens befolkning bl.a. om græsningsretten på de
arealer, hvor Sollerup ligger i dag. Derfor opførte han en stor gård i området -
det senere Sollerup. I 1719 nedbrændte gården, men den opførtes hurtigt
igen. Sollerup blev drevet som en forpagtergård under Sandholt.
I midten af 1800-tallet blev hovedbygningen revet ned og den nuværende
hovedbygning opført. I 1885 opførtes vinkelbygningen, hvor der indtil 1915
blev drevet en kostskole for unge piger.
I perioden 1821 - 1832 boede diplomaten Herman baron Schubart på Sollerup.
Han var ven af billedhuggeren Bertel Thorvaldsen og mæcen for bl.a.
C.W. Eckersberg og J.L. Lund, der senere blev berømte malere. Det var baron
Schubarts fortjeneste, at der kom værker af Lund i Øster Hæsinge kirke,
af Thorvaldsen i Brahetrolleborg kirke og af Eckersberg i Horne kirke.
Velkommen til Svanninge Bakker,
Sollerup Skov og engene ved Arreskov Sø
Velkommen til ca. 5 kvadratkilometer afvekslende skov- og naturområder nær
Faaborg. Landskabet er meget kuperet, og fra højdedragene har man udsyn
over Sydvestfyn og Det Sydfynske Øhav.
Her kan man opleve mange forskellige naturtyper, og her findes mange forskellige
planter og dyr. Endvidere er der mange kulturspor i form af især jorddiger
og stengærder.
Man kan komme til området med rutebil fra Odense og Faaborg. Der er
stoppesteder i Svanninge Bakker og i Sollerup Skov. De regionale cykelruter
går tæt forbi området.
I Svanninge Bakker ved Restaurant Skovlyst er der et udsigtstårn med udstilling
om områdets natur og kulturhistorie. Ved P-pladsen samme sted er der
offentlige toiletter.
Handicapegnethed
Kørestolsbrugere kan flere steder benytte cykelruten og skovvejene i Sollerup
Skov. Der er også kørestolsegnede skovveje i de dele af Svanninge Bakker, der
ligger op mod Odensevej.
Litteratur
"Fynboernes natur" af J. Guldberg og L. Qvortrup. Odense Universitetsforlag.
"STAVN" der udgives af museer, arkiver og folkemindesamlinger i Faaborg
Kommune. Henvendelse til Faaborg Kulturhistoriske Museer, tlf. 62 61 33 38.
Skov- og Naturstyrelsen er lokalt repræsenteret ved Fyns Statsskovdistrikt,
tlf. 62651777. skovognatur.dk
Svanninge Bakker
Sollerupgård.
»Vandreture i Statsskovene« er en serie foldere over
udvalgte naturområder. De kan fås på biblioteker og
turistbureauer, samt ved indgangene til mange af
områderne. Se også skovognatur.dk
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
– forvalter statsejede skove og andre naturområder i hele landet
– tager ved driften hensyn til befolkningens friluftsliv, produktion af
træ og beskyttelse af natur- og kulturværdier.
Denne tryksag bærer det nordiske miljømærke Svanen. Licensnr. 541 006
068-0309 (1. udgave 1985, rev. 2000). Layout: Niels Moes. Kort: Parabole ApS. Tegninger: Poul Andersen. Tryk: Phønix Trykkeriet A/S.
Svanninge
Bakker
Miljøministeriet
Skov- og Naturstyrelsen
Vandreture nr. 68

Svanninge Bakker, Sollerup Skov og
engene ved Arreskov Sø
Området er et afvekslende skov- og naturområde nær Faaborg. Landskabet er
meget kuperet med forskellige naturtyper som overdrev, løvskov, nåleskov,
rørskov, mose, eng, vandhuller, søer og vandløb. Her findes mange forskellige
planter og dyr, bl.a. klatrende lærkespore og hasselmus. Desuden er der
mange kulturspor i form af jorddiger og stengærder, samt i Kistrup Skov: Højryggede
agre, der vidner om den landbrugsdrift, der blev praktiseret op gennem
middelalderen og indtil begyndelsen af 1800-tallet.
Geologi
Svanninge Bakker er dannet i slutningen af den sidste istid for omkring 20.000
år siden. Bakkerne er presset op af gletschere, der skød frem gennem Østersøen
og trængte op gennem bælterne. I de tusinder af år, der er gået siden isen
trak sig bort, har smeltevand og nedbør præget landskabet. I dag kan man opleve
stejle skrænter og dybe kløfter i Svanninge Bakker.
Et sagn fortæller, at det var trolden Gamle Finn, der lavede Arreskov Sø. Den
opgravede jord blev til Svanninge Bakker. Gamle Finn står i dag på Fyns Amts
areal (1) i skikkelse af en landskabsskulptur udført af psykisk handicappede
under ledelse af kunstneren Thorkild Hofmann Larsen.
Svanninge Bakkers nyere historie
Jorden i Svanninge Bakker er sandet og mager. En optegnelse fra 1681 beretter:
"I Svanninge Rugmark kunne man på de bedste steder avle sæden igen
- men på mange andre steder var der aldeles intet uden blåurt og andet ukrudt.
De enkelte rugaks, som fandtes, var uden kerner". Man kan stadig se lave jordvolde
og enkelte stendiger i bakkerne - det er rester af de diger, der omgav
markerne. Korndyrkningen foregik i dalene. På bakkerne havde bønderne fælles
græsningsarealer.
Omkring 1750 beskrev præsten fra Ollerup De Fynske Alper - det er første
gang benævnelsen optræder. På den tid indrettedes Tyveknappen (2) som
henrettelsesplads. Det markante højdedrag var dengang uden træer og
kunne ses både fra Faaborg-Odensevejen, der lå, hvor den ligger i dag, og fra
Nyborg-Bøjdenvejen, der forløb lige syd for Bakkerne.
I forbindelse med udskiftningen af Svanninge, blev de lyngklædte bakker udlagt
til græsningslodder - de gik under betegnelsen "Svanninge bjergelodder".
I begyndelsen af 1800-tallet blomstrede romantikken, og det københavnske
borgerskab dyrkede "vildmarksturisme" - bl.a. rejste man til Jylland og
Fyn, hvor mange besøgte Svanninge Bakker - det kuperede landskab begyndte
at blive kendt.
I mange år havde området været åbent og præget af hedelyng og gyvel. I
1883 beplantede man et område nord for restaurant Skovlyst med gran og fyr.
Svendborg Amt afholdt udgifterne, og formålet var at dæmpe sandflugten, der
af og til generede færdselen på landevejen Faaborg-Odense.
I 1910 - 1920 kom der for alvor fart i tilplantningen af bakkerne på begge
sider af landevejen Faaborg - Odense. Der blev overvejende plantet nåletræer.
I 1953 blev de centrale dele af Svanninge Bakker fredet. Et af formålene
med fredningen var at genskabe det åbne landskab, som det havde været før
tilplantningen, men bakkerne groede alligevel mere og mere til. Siden 1970
har Fyns Amt og Fyns Statsskovdistrikt under Skov- og Naturstyrelsen opkøbt
større arealer i Svanninge Bakker med de formål at give befolkningen lettere
adgang til området og genskabe det åbne landskab.
Omkring århundredeskiftet malede flere kunstnere motiver fra Svanninge
Bakker. Blandt de mest kendte er Jens Birkholm, Fritz Syberg og Peter
Hansen. I 1910 indviede folketingsmanden, fabrikanten og kunstelskeren
Mads Rasmussen "Faaborg Museum for Fynsk Malerkunst" i sit
hjem. Museet ligger stadig i Grønnegade nr. 75 - for enden af gågaden
Østergade i Faaborg. Et besøg på museet kan varmt anbefales.
I 1926 opførte gårdejer Jens Andersen den første restaurant Skovlyst. Han
var interesseret i astronomi og i 1935 opførte han det 18 m høje tårn bag restauranten.
I toppen var der placeret en stjernekikkert. I dag kan man opleve
en storslået udsigt fra tårnet, og på de 5 etager er der en udstilling om Svanninge
Bakkers natur- og kulturhistorie.
Landsbyen Svanninge
I 1688 bestod byen af 30 gårde og 11 huse. Det er en idyllisk landsby med
gamle gårde i bindingsværk og fine have- og markgærder. Udflytningen af
gårdene i Svanninge begyndte i 1801, men landsbypræget eksisterer stadig.
En tur i Svanninge Bakker kan med fordel begynde i Svanninge, idet bakkernes
former opleves godt herfra.
Overdrev
Overdrevene var oprindeligt de områder, der lå udenfor landsbyen og landsbyens
opdyrkede marker. Denne naturtype blev oprindelig dannet ved at kreaturer,
geder og får græssede her, og som bevirkede, at solens lys kunne nå
jordoverfladen til gavn for en mængde forskellige græsser og urter, som igen
gav føde til et væld af insekter.
Overdrev kan kun bevares gennem
græsning eller afslåning,
ellers vil arealet udvikle sig til
krat og skov.
På Hestebakken vokser omkring
150 forskellige plantearter
og her findes et rigt insektliv.
Krybdyr som hugorm, markfirben
og stålorm ses jævnligt.
Gennem arealdriften satses på
at udvikle flere overdrev.
Skoven i Svanninge Bakker
I skoven i Svanninge Bakker kan
ses forskellige træarter som
Rislebækken.
rødgran, sitkagran, nobilis, nordmannsgran, grandis og contortafyr. Her findes
også de træarter, som man betegner som selvimprægnerende; nemlig lærk,
douglasgran og ædel cypres.
Da der er store natur- og rekreative interesser i området, har Skov- og Naturstyrelsen
valgt dels at rydde arealer for skov, dels at tilplante flere områder
med løvtræ i takt med at nåleskoven ryddes. I Svanninge Bakker plantes nu
især eg, som trives godt på den sandede jord, og som giver større naturindhold
end nåleskoven.
Skoven dyrkes med stor hensyntagen til naturværdierne. Nogle steder får
træerne lov til at ældes, dø og forfalde. Det giver levesteder til hulrugende fugle
som f.eks. natugle, stor flagspætte, musvit og stær, samt til svampe, insekter
og andre organismer. Små fugtige lokaliteter får lov at passe sig selv og
udvikler sig til tætte krat, hvor f.eks. rådyr kan søge skjul. Andre steder fjernes
træer og buske omkring vandhuller, så solens lys kan nå vandoverfladen til
gavn for sump- og vandplanter og dyreliv.
Dalkildegård
Dalkildegårds historie begynder omkring 1870, hvor den første gård opførtes
på stedet. Skov- og Naturstyrelsen købte ejendommen i 1988. I 1991 begyndte
Faaborg Golfklub at anlægge en golfbane omkring Dalkildegård, og i
1999 købte Faaborg Golfklub bygningerne. Faaborg Golfklub drives under stor
hensyntagen til natur og miljø. Dalkildegårds Allé, der blev plantet i 1919 og
fredet i 1976, fik en ilde medfart under orkanen i december 1999. Derfor plantes
nye allétræer i 2000.
Svanninge Nørremark
Skov- og Naturstyrelsen har købt arealer i Svanninge Nørremark gennem
1990´erne. Store dele af området vil gennem afgræsning udvikle sig til overdrev.
Flere steder er der gravet vandhuller, som sammen med levende hegn,
krat, græsningsarealer og skov er med til at gøre Nørremarken til et godt levested
for mange dyr og planter.
Sollerup Skov
I skoven findes højstammet bøgeskov, tætte grantykninger, hasselkrat og urskovsagtig
elle- og birkeskov på de våde stræk langs Rislebækken, der løber
langs sydkanten af Sollerup Skov. Rislebækken har sit udspring i Hammerdammen
og løber ud i Arreskov Sø og er derfor en af Odense Å´s kilder. Rislebækken
er et renvandet og spændende skovvandløb, hvor der bl.a. lever flere
arter slørvinger. Det er insekter, der kræver helt rent vand for at trives.
Arreskov Sø

Svanninge Bakker
0
1ha
Signaturforklaring
Offentlig vej
Skovvej, motorkørsel ikke tilladt
Skovspor, sti
Diger
Vandløb
Løvskov
Privat skov
Nåleskov
Græs
Golfbane
Mose
Sø
Ager
Bebyggelse
Statsejet ejendom
Vængegyd en
30
P
40
50
Nørremarken
PRÆSTE
SKOVEN
SVANNINGE
P
Kastaniely
Horne Mølle Å
0,5
20
30
60
70
40
P
50
70
80
SVANNINGE
NØRREMARK
OVER-
MARKEN
HØJBOLUND
60
30
1 km
TORNEHAVERNE
70
40
Parkering
Bålplads
Toilet
Information
Udsigtstårn
Primitiv overnatningsplads
Højdekurver
Skrænter
Afmærket vandrerute
Afmærket vandrerute
- private arealer
Cykelrute
80
Bjergehus
50
90
60
60
50
Trolden Finn
1
Kirkestien
Svanningevej
70
100
100
40
60
90
50
50
90
Hammerdamvej
Hjørnegården
Bjergevej
Hestebakken
Tyveknappen
P
80
60
50
80
50
90
Dalkildegård
Alléhuset
SVANNINGE
BAKKER
2
T
P
Gammelskovvej
Tårnet
70
70
90
80
80
100
Dalkildegårds A lé
90
110
80
100
90
80
100
HAMMERDAMMEN
P
T
Restaurant
Skovlyst
GÅSEBJERG
SAND
Rallebækgyden
P
P
Odensevej
90
90
KOMTESSENS
PLANTAGE
90
90
100
80
80
KISTRUP
SKOV
Ny Stenderupvej
P
70
80
P
Vestvejen
Havbæklund
P
70
70
60
Bøgelyvej
60
70
70
Udsigtsbakken
Kioskvejen
Rislebækken
P
Honningstien
Odensevej
50
TYVEHOLMENE
50
Markvejen
Sollerupvej
60
60
70
50
Helvedes Hule
40
SOLLERUP
SKOV
60
P
50
BREDHOLT
Nyborgvej
SOLLERUP
40
ARRESKOV SØ
Søstien
SOLLERUP
ENGE
Nyborg 37 km
Gl. Sollerup
Voldsted
Assens
323
GERUP
Arreskov Slot
Glamsbjerg
329
Bøjden
Haarby
329
Svanninge
0 10 20 km
8
43
Korinth
Gerup
Faaborg
KORINTH
44
8
Ringe
9
9
Svendborg
8
Kværndrup