Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

som en helhed, altså det andet som du sagde, det relative, ikke, at at øh…..i forhold til vores bevillinger i forhold til vores sagsbehandling af sagen, synes jeg, at vi er gode til at se sagen som en helhed….æh Her tales der ikke om <strong>diagnose</strong>, men mere direkte, og interdiskursivt i forhold til Servicelovens ordvalg: ”langvarig, indgribende og kronisk” – og underforstået måske ”lidelse”, som der står i Serviceloven. Lægen kan spørges om ”hvilken påvirkning har det på hverdagen for barnet", hvilket ligeledes er interdiskursivt med Serviceloven, men her nærmer vi os noget, som formentlig ligger inden for forståelsen af det relative handicapbegreb, nemlig relationen mellem omgivelserne og barnets handicap. Det er interessant, at det er lægen og ikke pædagoger, sundhedsplejersker eller andre, der er tæt på barnet i det daglige, der bliver bedt om at udtale sig om det. Bagefter italesættes, at der kan spørges på andre måder, som derefter skal ”læses mellem linierne”. Det er interessant, at der overlades så stor en del af vurderingen til lægen, og dette kan ses som et tegn på, at sagsbehandleren i meget høj grad anvender lægens udtalelser til at konstruere klienten i forhold til Servicelovens målgruppebeskrivelse. Omtalen af det ”relative” – underforstået handicapbegreb - omsætter hun til helhed. Det er svært at se, om hun anvender det relative handicapbegreb i forhold til vægtlægningen af omgivelsernes betydning. Her ses således et eksempel på, at lægefaglig viden tillægges meget stor betydning i forhold til konstruktionen af problemkategoriseringen. Denne vægtlægning svarer til Stones vægtlægning af de kliniske aspekter ved handicapbegrebet som distributivt kriterium. Filter i grænselandet Jeg vil nu inddrage nyinstitutionel teori, som jeg vil anvende til at fortolke nogle organisatoriske forhold i italesættelserne. Inden for nyinstitutionel teori opfattes organisationer som åbne overfor omgivelserne. ”Organisationens grænser skal fungere som en slags filter, som skal godtage ønskværdige strømme og afvise upassende elementer” (Mejlby et al, 2002, 100). Afvisning af upassende elementer skal – ifølge denne teori - øge beskyttelsen af organisationens centrale, producerende kerne med det formål at øge rationaliteten af, hvad der foregår her. I den mellemstore kommune skal der dokumentation til for overhovedet at komme ind i systemet: …..hvis det er en ny sag, så skal jeg helt klart, så skal vi jo have nogle lægelige dokumentationer, enten sender lægen nogen helt automatisk til os eller også så indhenter vi det selv via en status 88
Her trækkes på en common sense diskurs i forhold til at have lægelig dokumentation: ”helt klart, så skal vi jo have”. At der skal lægelig dokumentation til tolker jeg derfor som en af stereotypierne i denne organisation, som ikke er til diskussion. Den lægelige dokumentation kan - ud fra en organisationsteoretisk synsvinkel - anskues som en såkaldt bufferstrategi i forhold til de tekniske omgivelser (Mejlby et al, 2002), dvs. et filter til at begrænse tilgangen af ”de forkerte” klienter, som vil være ”upassende elementer” som forstyrrer organisationens rationelle produktion. Der kan også være tale om, at den lægelige dokumentation bruges som en begrænsning/bekræftelse i forhold til lovhjemmelen for bevilling – for at sikre sig, at der er hjemmel til bevillingen. Ifølge Høilund (2000:142-143) kan en lovhjemmel dog være en problematisk størrelse, da ”loven” ikke er nogen entydig størrelse, og der overlades et betydeligt skøn til socialrådgiveren. Da det ikke står i Serviceloven, at der skal foreligge lægelig dokumentation, kan det ses som udtryk for socialrådgiverens skøn, at der er behov for denne dokumentation. Dvs. hun overlader straks skønnet til lægen. Denne sidste tolkning falder i tråd med Stones perspektiv, nemlig at den dimension af handicapbegrebet, som giver legitimitet som distributivt kriterium, er den kliniske bestemmelse. Det betragtes altså som naturgivent, at der skal lægelig dokumentation til i nye sager i denne kommune. Dette kan ses organisatorisk som et filter, der sorterer upassende elementer fra eller som en klinisk sikkerhed for lovhjemmel. I det følgende citat italesættes det, hvor besværligt det kan være for forvaltningen, hvis ikke problemkategoriseringen er på plads: Men i den her sag, der ..ligger så meget dokumentation nu, fordi der har været så meget tvivl, hvad handler det om, man kan også komme i tvivl om, jamen er det en handicapsag. Det kommer man jo, det kan man jo heller ikke lade være at tænke, er det er det noget psykisk, altså….. Her trækkes der på en common sense diskurs: ”det kommer man jo” underforstået i tvivl om. Her skiftes fra jeg til ”man” – dvs. der bliver generaliseret. Dette ”man” kan også tænke: ”er det noget psykisk” , dvs. ikke hørende ind under Servicelovens kategori ”langvarigt fysisk og psykisk handicappet”, men trængende til andre typer af – eksempelvis psykologisk - behandling, end der er til rådighed på handicapområdet, eller også italesættes simpelthen en, der opfattes som hysterisk. I dette udsagn fremgår det, at mængden af dokumentationen i sagen åbenbart vokser proportionalt i takt med tvivlen. Det italesættes således, at der bliver mere arbejde. Det kan 89
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37:
Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39:
Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41:
estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 86 and 87: Stones påstand er, at forbindelsen
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?