Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann
Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann
Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Når det blev muligt at forstå sygdomme på en anden måde, var det på grund af en udstrakt<br />
empirisme – det lægevidenskabelige blik ”så” på en ny måde: ”den lægevidenskabelige<br />
rationalitet begraver sig i perceptionens vidunderlige fortættethed” (Foucault, 2000: 27).<br />
Lægens blik gik ”på botanisk opdagelse på de patologiske marker” i stil med<br />
naturvidenskabens arbejdsmåde. Men lægens blik bliver også samtidig blikket fra en person<br />
med en institutionel opbakning – en person, der kan træffe vigtige beslutninger (Foucault,<br />
2000: 137).<br />
Klinikken repræsenterer et nyt princip for sproglig artikulation, hvor det, der bliver set, bliver<br />
sagt. Den deskriptive handling fastholder sygdommen (Foucault, 2000: 143). Dvs. at i den<br />
kliniske medicin kombineres det at blive set og blive talt om på en gang den manifeste<br />
sandhed om sygdommen, og verden er fuldstændig analog med sproget (Foucault, 2000: 144-<br />
145). Sygdommen er kun et navn. At spørge om essensen af en sygdom er som at spørge om<br />
essensen af et ord. Denne tilbageholdenhed i den kliniske diskurs afspejler det ikke<br />
diskursive: der kan kun tales om det, der kan ses og sættes ord på (Foucault, 2000: 35).<br />
Liget, og dermed den patologiske anatomi, blev en hovedkilde til viden om sygdomme: ӌbn<br />
nogle kadavere” skriver en berømt læge i et berømt citat i 1801 som udlægges som<br />
startskuddet på denne ændringsproces (Foucault, 2000: 204). Døden – i og med at obduktion<br />
kun var mulig efter dødens indtræden - blev dermed en oplysende kraft, som kastede lys over<br />
sygdommene.<br />
Lægevidenskaben blev en positiv videnskab i ordets egentlige betydning – en videnskab, som<br />
vendte synet på sygdom væk fra at se sygdomme som noget ondt, noget metafysisk. Det blev<br />
den første videnskabelige diskurs om mennesket (Foucault, 2000:259).<br />
Allerede i årene efter den franske revolution finder Foucault, at lægerne kommer til at spille<br />
en afgørende rolle i organisering af hospitalsvæsen og forsorg. ”Udover at udfylde en rolle<br />
som medicinsk tekniker skulle lægen også spille en økonomisk rolle ved fordelingen af hjælp<br />
og en moralsk og næsten juridisk rolle ved tildelingen af den; lægen var blevet ”kontrollant<br />
både af folks moral og deres sundhedstilstand”” (Foucault, 2000: 81). Foucault opfatter<br />
således den moderne lægevidenskab både som et magtinstrument og som en<br />
overvågningsinstans.<br />
Neutral og upolitisk vurdering<br />
På baggrund af denne udvikling af lægevidenskaben, får denne en status som ren, objektiv,<br />
neutral ekspertise. Hermed skabes der mulighed for at træffe neutrale beslutninger om<br />
bevilling af sociale ydelser og distributionen af disse sociale ydelser kan afpolitiseres.<br />
83