Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

More documents

Recommendations

Info

Stones påstand er, at forbindelsen mellem handicap som et distributivt kriterium og dets definition som et medicinsk fænomen opstår på grund af problemerne i forhold til socialt bedrageri i velfærdsstaterne. De to andre hovedmålgrupper for sociale ydelser i de moderne velfærdsstater er børn og gamle, og disse er jo af gode grunde ikke så svære at identificere - børn og gamle defineres ud fra deres kronologiske alder, som er let at bestemme, hvorimod handicap er en mere specifik tilstand, hvor der er flere muligheder for at snyde og ”lade som om”. Derved blev definitionen af handicap og måden at bestemme handicappet på kædet kritisk sammen (Stone, 1984: 28). Staten har behov for at sætter rammer og grænser op omkring de sociale ydelser, og der skulle findes en måde at løse dette problem på. Det regnede planlæggerne af velfærdsstaterne at have fundet i ”the notion of medical determination”, dvs. i den medicinske bestemmelse af handicappet (Stone, 1984: 87). Stone finder, at der sker en teknificering af et politisk problem. Hun mener, at politikerne har en blind tiltro til videnskaben: ”Policymakers belief in the capabilities of clinical medicine had a nearly religious quality; it was a faith which could not be shaken by empirical evidence” (Stone, 1984: 87). Stone beskriver, hvorledes denne tro på medicinen har dybe kulturelle rødder, som er opstået op igennem 18-hundredetallet, hvor en række store medicinske opdagelser blev gjort. Denne udvikling vil jeg nu gå i dybden med igennem Foucaults optik. Klinikkens fødsel Jeg har beskrevet Stones bud på, hvordan handicapbegrebet er opstået. Jeg vil nu gå bag om dette bud og se på, hvorfor netop lægerne skulle være særligt velegnede til at vurdere egnethed til at modtage sociale ydelser, og hvorfor netop den lægevidenskabelige undersøgelse tillægges politisk neutrale værdier, kort sagt hvorfor tiltroen til lægevidenskaben blev så stor. I ”Klinikkens fødsel” (2000) fremanalyserer Foucault ved hjælp af diskursanalyse, hvorledes den lægevidenskab, som vi kender i dag, er opstået. Foucault beskriver, hvorledes en række institutionelle forhold og oplysningstidens afgørende samfundsmæssige forandringer gjorde det muligt at se sygdomme på en anden måde end tidligere. Denne ændring skete i løbet af få år i begyndelsen af det 19. århundrede. Opfattelsen af sygdom ændrede sig radikalt. Sygdomme blev nu opfattet som en tilstand, der blev legemliggjort i individernes levende kroppe, og dermed blev sygdommene frigjort fra ”ondskabens metafysik” (Foucault, 2000: 259). Det vil altså sige, at sygdomsopfattelsen bliver nominalistisk, ligesom den er i dag, som jeg tidligere har beskrevet i kapitel tre i afsnittet om lægevidenskabens normalitetsbegreb. 82
Når det blev muligt at forstå sygdomme på en anden måde, var det på grund af en udstrakt empirisme – det lægevidenskabelige blik ”så” på en ny måde: ”den lægevidenskabelige rationalitet begraver sig i perceptionens vidunderlige fortættethed” (Foucault, 2000: 27). Lægens blik gik ”på botanisk opdagelse på de patologiske marker” i stil med naturvidenskabens arbejdsmåde. Men lægens blik bliver også samtidig blikket fra en person med en institutionel opbakning – en person, der kan træffe vigtige beslutninger (Foucault, 2000: 137). Klinikken repræsenterer et nyt princip for sproglig artikulation, hvor det, der bliver set, bliver sagt. Den deskriptive handling fastholder sygdommen (Foucault, 2000: 143). Dvs. at i den kliniske medicin kombineres det at blive set og blive talt om på en gang den manifeste sandhed om sygdommen, og verden er fuldstændig analog med sproget (Foucault, 2000: 144- 145). Sygdommen er kun et navn. At spørge om essensen af en sygdom er som at spørge om essensen af et ord. Denne tilbageholdenhed i den kliniske diskurs afspejler det ikke diskursive: der kan kun tales om det, der kan ses og sættes ord på (Foucault, 2000: 35). Liget, og dermed den patologiske anatomi, blev en hovedkilde til viden om sygdomme: ”åbn nogle kadavere” skriver en berømt læge i et berømt citat i 1801 som udlægges som startskuddet på denne ændringsproces (Foucault, 2000: 204). Døden – i og med at obduktion kun var mulig efter dødens indtræden - blev dermed en oplysende kraft, som kastede lys over sygdommene. Lægevidenskaben blev en positiv videnskab i ordets egentlige betydning – en videnskab, som vendte synet på sygdom væk fra at se sygdomme som noget ondt, noget metafysisk. Det blev den første videnskabelige diskurs om mennesket (Foucault, 2000:259). Allerede i årene efter den franske revolution finder Foucault, at lægerne kommer til at spille en afgørende rolle i organisering af hospitalsvæsen og forsorg. ”Udover at udfylde en rolle som medicinsk tekniker skulle lægen også spille en økonomisk rolle ved fordelingen af hjælp og en moralsk og næsten juridisk rolle ved tildelingen af den; lægen var blevet ”kontrollant både af folks moral og deres sundhedstilstand”” (Foucault, 2000: 81). Foucault opfatter således den moderne lægevidenskab både som et magtinstrument og som en overvågningsinstans. Neutral og upolitisk vurdering På baggrund af denne udvikling af lægevidenskaben, får denne en status som ren, objektiv, neutral ekspertise. Hermed skabes der mulighed for at træffe neutrale beslutninger om bevilling af sociale ydelser og distributionen af disse sociale ydelser kan afpolitiseres. 83
Page 1 and 2:
Handicappet uden diagnose - om medi
Page 3:
Vennerne __________________________
Page 6 and 7:
It is easier to get social assistan
Page 8 and 9:
for de handicappede. ”Et liv så
Page 10 and 11:
en stor undersøgelse af handicappe
Page 12 and 13:
Opgavens opbygning I dette kapitel
Page 14 and 15:
gennem socialisationsprocesser. Til
Page 16 and 17:
For at være i stand til at belyse
Page 18 and 19:
hver deres måde” (Jørgensen et
Page 20 and 21:
Social praksis Det er i det ovenst
Page 22 and 23:
Habermas er dels kritisk teoretiker
Page 24 and 25:
fagpersoner og andre mennesker i hv
Page 26 and 27:
Ulla Ulrik Mette Marie diagnose ell
Page 28 and 29:
Handicapområdet som socialt områd
Page 30 and 31:
Denne diskurs trækkes der på i en
Page 32 and 33:
Her kom en antidiskriminationsdisku
Page 34 and 35:
samfundet skal sørge for ”et så
Page 36 and 37: Sundhed Afsnittet beskriver den alm
Page 38 and 39: Navngivning og klassifikation af sy
Page 40 and 41: estående af en positivistisk viden
Page 42 and 43: etydning for den sociale praksis i
Page 44 and 45: elationer til dets modsætning og m
Page 46 and 47: version af denne diskurs, ”klient
Page 48 and 49: medicinsk tænkning, og bagefter in
Page 50 and 51: Denne forståelse anvendes på det
Page 52 and 53: Betragtes ovenstående diskursive r
Page 54 and 55: Forandrer diagnosen opfattelsen af
Page 56 and 57: jeg tror hun er meget velfungerende
Page 58 and 59: Hvad forskel skulle det gøre for o
Page 60 and 61: Virkeligheden har bekræftet foræl
Page 62 and 63: Hvilken rolle spiller diagnoser i f
Page 64 and 65: Bedstemoderens interesse italesætt
Page 66 and 67: sådan lidt….jamen det er også f
Page 68 and 69: Hermed bliver bedstemoderen en af d
Page 70 and 71: er tilsyneladende en udbredt form f
Page 72 and 73: Det er i dette tilfælde ikke til a
Page 74 and 75: ikke være med”, hvorved det bliv
Page 76 and 77: ekendte. Det, at deres børn er and
Page 78 and 79: ittesmå mekanismer, som transforme
Page 80 and 81: handicappet, men eksempelvis bedste
Page 82 and 83: Det kan altså forstås sådan, at
Page 84 and 85: individuelle ansøgninger om social
Page 88 and 89: Kliniske og videnskabelige beslutni
Page 90 and 91: identitet”, som citeret fra Bengt
Page 92 and 93: som en helhed, altså det andet som
Page 94 and 95: tolkes som, at det bliver organisat
Page 96 and 97: udsagnet ”der er jo det der med d
Page 98 and 99: Der lægges vægt på ”helhedssyn
Page 100 and 101: til, at lægelig dokumentation - el
Page 102 and 103: I første del af udsagnet er valget
Page 104 and 105: Der italesættes her en oplevelse a
Page 106 and 107: I begge familier italesættes en ka
Page 108 and 109: indbyrdes dialog. Den nye sagsbehan
Page 110 and 111: kan tolkes som at indgangsbilletten
Page 112 and 113: herredømmefri dialog”. Derimod i
Page 114 and 115: Der kan være tale om forskellige f
Page 116 and 117: Kapitel 6. Konklusion og perspektiv
Page 118 and 119: medicinsk afvigelsesdiskurs i forho
Page 120 and 121: Lighedsdiskursen, som var stort set
Page 122 and 123: Vurdering af undersøgelsens result
Page 124 and 125: diagnose, oplever at barnets handic
Page 126 and 127: Håndtering af afvigelse Jeg har re
Page 128 and 129: Forsvaret for traditionelle og soci
Page 130 and 131: Danermark, Berth; Ekström, Mats; J
Page 132 and 133: Meyer, John W.; Rowan, Brian (1983)
show all

Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?