Handicappet uden diagnose - Elisabeth Kampmann

den individualiserende, lægelige måde at se på handicap, som svarer til Stones definition. Vi
skal senere se, hvorledes disse forhold ser ud i det, som jeg har undersøgt.
Hvorfor medicinsk ekspertise?
Stones undersøgelse bygger på omfattende historiske studier af velfærdsordningernes
opkomst i især Tyskland, USA og England. På trods af forskellene i disse landes
velfærdssystemer, som er dels forsikringsbaserede og dels såkaldt residuale velfærdsstater,
mener jeg alligevel, at betragtningerne om handicap som et sæt af kategorier, der er etableret
med administrative formål, også i en vis udstrækning vil være gældende i Danmark. Som jeg
redegjorde for, ligger der dog nogle andre antagelser bag den danske handicappolitik, som
forskyder vægten fra det individuelle og hen imod omgivelsernes betydning.
Stone finder, at det koncept for handicap, der ligger bag administrationen af de programmer,
der giver adgang til sociale ydelser, er fundamentalt for konstruktionen af velfærdsstaten
(Stone, 1984: 12). Det er derfor interessant at se på, hvorfor netop handicap blev den
administrative kategori, der giver adgang til ydelserne, og at netop det kliniske koncept bliver
så grundlæggende for definitionen af handicappet. Hun bruger eksemplet blindhed til at
forklare dette. Blindhed skulle være et enkelt og ligetil fænomen. Enhver kan blive enige om,
at hvis man ikke kan se, så er man blind. Men en person, der er klassificeret som blind af
systemet, kan for eksempel have tunnelsyn og være ”legally blind but partially sighted”
(Stone, 1984: 27) og dermed være fuldt berettiget til sociale ydelser, men alligevel i stand til
at se, om end i begrænset omfang. Der er altså blindhed, og så er der legal blindhed.
Kategorien ”legalt blind” er en socialt skabt kategori, etableret med det formål at fungere som
en del af løsningen på det distributive dilemma i forhold til sociale ydelser (Stone, 1984: 27).
Det betyder ikke, at personen ikke har synsproblemer, men at sociale institutioner nu reagerer
på en bestemt måde over for personen, og udelukker andre personer med andre typer af
synsproblemer.
Et andet argument for, at handicapkategorien er opstået som administrativ kategori i
velfærdsstaten defineret i forhold til statens kontrolbehov, er at der i ikke vestlige samfund
uden nogen udviklet velfærdsstat ikke findes nogen samlekategori som handicap – her findes
bare tilstande som blind, døv, lam osv. (Froestad et al, 2000: 30).
Det bliver nu interessant at se på, hvorledes den medicinske ekspertise kommer ind i billedet
på så central en måde, som den gør. Hvorfor bliver det læger - og ikke præster, dommere,
lærere eller embedsmænd, der får det afgørende ord i forhold til definitionen af, om
mennesker er berettigede til sociale ydelser? Hvorfor er handicap så forbundet med
medicinske definitioner i moderne samfund (Stone, 1984: 28)?
81